BirdsDK

Gråmåge udlignede med 268

2011-12-12T21:51:00.000+01:00

Alex Sand Frich fandt en Gråmåge i Grenå Havn i går, så heldigvis havde jeg mulighed for et kort besøg i dag den 12. december 2011. Den blev fundet i den sydlige del af fiskerihavnen, hvor hovedparten af de små fiskerskibe lægge til. Helt klassisk sås den i en del af havnen, hvor Svartbag også er hyppigst. Den stod også på opmarcharealerne til Stena Line, yderst på molen ved havnevagten i samme område af fiskerihavnen og på en af gangbroerne i lystbådehavnen. Det blev min art nummer 268 i Østjylland og der er flere billeder på GullDK. Det er en sjælden art på disse kanter og de seneste mange gange har der kun været tale om éndags fugle, hvorfor en der kunne twitches var længe ventet...

Drive-by shooting

2011-12-12T21:27:00.000+01:00

På vej på arbejde mandag den 28. november 2011 gjorde jeg kort holdt i vigesporet på mortorvejen, svingede teleskopet ud af sideruden og scannede det vestlige af Egå Engsø. Alle syntes de sidste dage at have været forbi de tre stationære Rødhovede Ænder og nu også mig. Det var bestemt ikke klasseobs, da jeg fandt dem sovende på nordsiden af den vestligste ø liggende bag knopsvanerne i modlys, men forsøgsvis tog jeg et par dogmebilleder igennem teleskopet på storafstand…

Bag den venstre Knopsvane ligger der to hanner og en hun Rødhovedet And.

Ugglar nära Uppsala

2011-11-15T12:03:00.000+01:00

Fredag den 11. november var der meldt afgang på endnu en ugletur til området vest og nord for Uppsala i Sverige. Holdet bestod af Kim Aaen, Simon Waagner, Mads Fjeldsø og mig. Sidst jeg besøgte området var i mart 2008, hvor vi hørte en del Slagugler synge i deres territorier om natten uden dog at se dem. Fordelen ved en tur i det sene efterår som her nu i november er at Slaguglerne her søger ud af skovene for at fouragere i kulturlandet og derved eksponere sig selv. Turens agenda var således at se Tretået Spætte, Lapugle og Slagugle foruden prøve kræfter med den minimale chance for at se en Los.

Vi ankom til Göteborg fra Frederikshavn lørdag kl. 02.00 og fortsatte hele natten i bil mod Västerås, hvor vi ville starte dagen ved en skoveng, hvor der i foråret huserede en Los hun med killinger og hvor der igennem flere år har været budt på Lapugle.

Desværre var der tåget på hele køreturen og da vi ankom til engen lidt i kl. 07 lørdag morgen var sigten stadig dårlig. Vi forsøgte forgæves i flere timer at finde Lapugle, men tågen gjorde at vi ikke engang kunne ses tvært over engen selv på dens smalleste led. Kl. 10 gav vi op og kørte til reservatet Fiby Urskov nordvest for Uppsala for at eftersøge spætter. I et par timer i rigtig dejlig gammel granskov lykkedes det at finde et pænt antal Store Flagspætter, men ingen Tretået. Fuglene var ikke stemmeaktive, så eneste fremgangsmåde var at lyttet efter de dæmpede lyde fra deres hakken i træ. Til sidst gav vi også op her og kørte videre til agerlandet nær Möklinta for at lede efter Slagugler i tåge. Pludselig sad der et stort skrummel af en ugle på taget af en gammel hølade med teglsten, hvilket må siges at være indbegrebet af svensk stemning . Det var som sagt tåge og klokken nu lidt over kl. 15, så lyset var stærkt aftagende om end det lykkedes at få skudt lidt billeder. I løbet af en time fandt vi to Slagugler, hvorefter vi kørte ind til Möklinta for en pizza og varmt vand til kaffen.

Efter maden kørte vi ud i mørket igen, men nu med vores kraftige spotlight tændt. Allerede på den første mark fangede lyskeglen tre Elge, så stemningen var straks høj og optimismen så småt på vej tilbage trods en hel dags tåge. På samme mark var der også Skovhare (Lepus timidus), der kunne bestemmes på den mere hvide hale, kortere øre og kortere bagben, der fik den til at hoppe mere kaninagtigt sammenlignet med Europæisk Hare (Lepus europaeus).

Slagugle ved Liljedahl øst for Möklinta.

En klassisk måde at se Slagugle i november, hvor de ofte sidder på ledningerne i kulturlandskabet.

Slagugle er imponerende.

Slagugle nummer to umiddelbart vest for den første.

Få hundrede meter længere fremme sad en Slagugle i et træ helt ud til vejen. Rutineret kørte Kim bil helt hen til den, så vi fra nedrullede vinduer kunne se den i lyskeglen på under 5 meters afstand. Vi havde alle 500mm teler på kameraerne, så vi var for tæt på til at få hele fuglen med i motivet, så vi steg ud af bilen og kunne i hen ved fem minutter fotografere den inden den til sidst fløj ud over marken. Det gav det sidst til optimismen, så vi fortsatte i fire timer med natlysning for med en sådan start var det jo bare et spørgsmål om tid inden en Los ville posere. Kl. 22 nåede i Toftberget nord for Östervåla uden at havde set yderligere end Rådyr hist og her. Det var stadig tåget, så vi besluttede at kalde det en dag og krybe i soveposerne. Vi slog telt op og faldt hurtigt i søvn. Næste morgen var vi klar lidt før kl. 07 og midt i tandbørstningen kaldte en Spurveugle lige ved siden af lejren. Med lidt playback fik vi respons fra tre forskellige retninger og en af dem satte sig kortvarigt i toppen af en gran.

I Möklinta forstår de at formulere sig...

I morgentimerne gik vi af skovvejen videre ud mod Toften uden dog at se eller høre meget. Vi skræmte tre Urfugle hunner op, men fik ikke set dem særlig godt. Bagefter viste det sig at bilen var flad for strøm og ikke længere kunne starte, men heldigvis havde vi mobildækning så hjælp blev tilkaldt på Kims kaskoforsikring. Vi var dog langt ude i skoven, så det krævede nogle samtaler inden autohjælpen var fremme. Inden nåede vi at gå en tur i skoven vest for søen Södre Flänningen, hvor et lille reservat sikre en rest af primærskov. Vi fandt et toilet formentlig fra Los med frisk lort og nummer to spætte vi satte kikkerten på var en Tretået.

Tre yngre Elge gik om aftenen kort efter solnedgang på en græsmark øst for Möklinta.

Med liv i bilen kørte vi herefter forbi stedet med Slagugler, men ingen sås her midt på dagen, da de formentlig først kommer ud af skoven sidst på eftermiddagen. Vi fortsatte derfor ned til skovengen, hvor vi var startet i går morges i tåge for endnu engang at forsøge med Lapuglen. Det var en flot eftermiddage og lige efter solnedgang kom den da også ud af skoven. Vi fik således set Lapugle, men vi må forbi igen, da lyset mildest talt var ubrugeligt som dokumentationsbilledet også illustrerer. Efter Lapuglen kørte vi på motorvejen og fortsatte til Malmø, videre over Sjælland og Fyn, og kl. 03 natten til mandag kunne jeg lægge mig til at sove hjemme i Feldballe igen.

Endelig fik jeg set Tretået Spætte i WP. Vi fandt den i reservatet vest for søen Södra Flänningen.

Turens eneste Tretået Spætte.

Efterskrift: Fordelen ved en tur i november er at Slaguglerne søger ud af skoven. Men derimod er de øvrige skovfugle påfaldende tavse og Lapugle sås først i skumringen. Tager man derimod en sen forårstur, så er spætterne og hønsefugle mere aktive og Lapuglerne kan være i gang med at fodre deres unger og ses således gentagne gange fouragere på engen.

I det tågede vejr forsøgte vi lidt fotografering ved et foderbræt i skoven. Her er det Spætmejse.

Fyrremejse på vej til foderbræt i skoven. Arten sås ofte i skovene og det mere åbne land.

Sortmejse.

Sortmejse dublé.

Lapuglen kom først ud af skoven efter solnedgang. Vi så den flyve sydover langs med den lille grøft igennem engen. Foto: SRW.

Toilet formodet fra Los til territorial afmærkning.

Bemærk, at der blot bygges ovenpå så den enkelte lort ligger i forskellige grader af nedbrydning. Og den øverste er ret frisk, hvorfor der formentlig er tale om et aktivt territorium. Fedt om man kunne montere et vildtkamera, så dyrets døgnrytme kunne blive præciseret.

Kuhls Skråpe fra Anholt Havn

2011-11-09T01:21:00.000+01:00

Dato: 7.10.2011 Tidsrum: kl. 18.16-18.22 (cirka)
Adfærd: SV - NØ - rst (lagde sig formentlig på vandet i revet nordvest for Flakket)
Vejr: NV 12-15 m/s, 7/8 skydække og over 25 km sigt
Optik: Zeiss Diascope 85 T * FL m. 20-60 x zoom.
Observatør: *Kent Olsen

Omstændigheder
I forbindelse med uge på Anholt satte jeg mig fredag den 7. oktober 2011 ved havnen. Jeg havde løftet nogle paller, løse tagplader og bukker op på taget af en af havnebygningerne og anbragt dem så jeg med frit udsyn fra en god højde samtidig kunne sidde i beskyttelse for vinden og teleskopet kunne placeres uden det rystede. Fra kl. 16.00 noteredes et pænt træk af Suler og Rider, mens der blev suppleret med Storkjover og Alm. Kjove inden der lidt over kl. 18 pludselig kom en rigtig havfugl ind i synsfelt.

Stormfuglen fløj i store buer op over bølgetoppene og ved første bue tænkte jeg det nok var en Mallemuk, der jo netop gerne laver høje buer, men allerede anden gang den kom op syntes jeg den gav et forkert indtryk. Den var meget langt væk og ingen farver kunne erkendes, men alligevel var der noget særligt med flugten.

Efterhånden kom den længere mod syd og mit indtryk af fuglens rolige flugt karakteriserede en fugl, der tydeligvis fløj forskelligt fra en Mallemuk. Den var således ikke stivvinget, men mere elastisk og med hængende hånd, fremskudt vingeknæk og let bagudrettet hånd.

Inden jeg kunne verificere fordelingen af farver var jeg derfor på baggrund af erfaring med Kuhls Skråpe godt på vej til at bestemme den til en sådan alene på baggrund af flugten, umiddelbar størrelse og proportioner. Jeg kan dog ikke hævde, at bestemmelse faldt øjeblikkeligt, men den var dog meget langt i processen allerede inden dragtkarakterer kunne afgøres.

Skråpen blev opdaget nogle kilometer nord for havnen, hvorfra den fløj ned mod havnen og der vendte om og trak retur til revet, hvor den tilsyneladende lagde sig på vandet. Det vurderedes, at den havde rastet i området inden den indledningsvis fløj sydover. Den vurdering bygger på, at jeg hele tiden sad og kigge mod nord for at se de fugle, der krydsede revet fra nordøst og skråpen opstod bare ud af ingenting stik nord for min position som om den lettede fra havet. Den kan naturligvis være ankommet fra nordvest og så drejet om ved revet, men det harmonerer ikke med den sydvestgående trækretning hos alle andre fugle den dag.

Midt i iagttagelsen lykkedes det at finde mit lille videokamera frem fra tasken og vha. adapter sætte det på teleskopets okular. Desværre så jeg i skyndingen ikke at kameraet var indstillet til at filme video i et forkert format med ekstra lav opløsning samtidig med at manuel fokusering på teleskopet ud fra en vurdering på kameraets skærm ikke gøres hurtigt. Kvaliteten er derfor meget lav og sekvensen ubrugelig som dokumentation af fuglen. To gange ses dog en fugl, der flyvende i buer stryger igennem billedfeltet fra højre i tiden 0:05 og igen 0:12 på optagelsen. Jeg har mest af alt lagt optagelsen online for at den i det mindste dokumenterer de pågældende lysforhold under iagttagelsen. I sekunderne efter optagelsen vendte skråpen om og jeg opgav at fortsætte forsøget med videoen og i stedet prioritere at se undersiden.

Lige efter skråpen formentlig havde lagt sig på vandet ringede jeg til Rune Sø Neergard (RSN) for at fortælle om fundet, hvorefter jeg sendte en dofcall: dk@dofcall.dk(DOFcall DK):SMS fra +4540272030 Fre Kuhls Skråpe sv-nø-rst Anholt Havn 1816-1822-smed sig i rev nv for Flakket *KO 40272030. Afslutningsvis lavede jeg feltnoter og skitser inden jeg forlod taget.

Lysforhold: skyer med lidt perforering mod vest skabte et gråt sidelys, der fik adult Ride til at ligne ung Sabinemåge, idet deres grå ryg og overarm pga. af lyset fremstod mørkt. Der var ikke sollys på skråpen, men farvefordeling kunne ses tilstrækkeligt på alle trækkende arterne den pågældende eftermiddag.

Afstand: Allerførst vurderedes den til måske at være 4-5 km væk, men den kunne følges i fire minutter langsomt flyvende sydover op mod vinden indtil afstanden var ca. 1300 meter, hvorefter den vendte om. Herefter kunne den følges i yderligere to minutter flyvende mod nordøst til en afstand af omtrent 3 km. Ved hjælp af Google Earth er afstandene vurderet i forhold til kendt afstanden ud til spidsen af Flakket fra havnen.

Flugt
Trods en hård vind fremstod flugten rolig og kontrolleret og i de minutter jeg kunne følge fuglen slog den ikke en eneste gang med vingerne. Den fløj i høje buer op over bølgerne og sås mod horisonten hver gang. Flugten var mere rolig end hos Mallemuk og den var ikke stivvinget, men mere elastisk og med let hængende og bagudrettet hånd foruden fremskudt vingeknæk. Vinger fremstod hvælvet pga. den lidt hængende og bagudrettet hånd. Selvom flugten var relativt rolig skød den en høj fart både sydover op mod vinden og nordover med vinden bagfra.

Størrelse og proportioner
Der var ikke andre arter til direkte sammenligning, men helhedsindtrykket var, at det var en langvinget og halvstor stormfugl med længere vinger end hos Mallemuk og klart mindre end Sule. Der trak mange Rider og enkelte Storkjover i samme spor og vingelængde vurderedes til at ligge lige under Storkjove og tydeligt større ned Ride. Vinger opfattedes som yderst lange og generelt smalle. Men det at hånden holdtes lidt hængende og bagudrettet gjorde at den fremstod lidt fyldig og let afrundet. Hånden udgjorde 2/3 af den samlede vingelængde. Kroppen havde fremstående fyldigt hoved-brystparti og smalt bagparti.

Dragt
Oversiden gav et generelt stålgråt til gråbrunt helhedsindtryk uden særlige kontraster om end vingespids og armsvingfjer fremstod som det mørkest på oversiden. En stålgrå nuance kan lyde mærkelig i forhold til Kuhls Skråpe, men under de givne lysforhold med gråt lys finder jeg det ikke overraskende. Ryggen havde inklusiv hovedregionen en lidt bleg gråligbrun farve, der fortsatte ud over armen, hvor den gradvis blev mørkere i nuancen over dækfjer mod svingfjer. I hånden var farven endnu mørkere uden dog at blive egentlig sort. Hovedet havde et skyggeagtigt ansigt og farven fremstod ikke afvigende i forhold til ryg og vinger. Hele fronten synes at have samme gråligbrune nuance som det forreste af ryggen. Hovedpartiet var kontrastløst og uden isoleret sort kalot eller antydning af lysere halskrave. Jeg lagde ikke specielt mærke til halen, hvorfor den nok har været mørk og ikke særlig synlig mod havoverfladen. Jeg bemærkede ikke nogen lys overgump og næb kunne ikke ses.

Undersiden var silkehvid fra strube til undergump kun med undtagelse af hovedet og halssidernes gråbrune nuancer ned over brystsiden. Undervinger var lysende hvide som bug og bryst dog med mørkere bagkant på vingen, som var bredest ud mod vingespidsen, så underhånden fremstod som et mere eller mindre kompakt mørkt område.

Der er intet af det jeg har set på fuglen, der ikke stemmer helt overens med de observationer jeg tidligere har haft af Kuhls Skråpe. Ingen af de større mågers ungfugledragter giver mulighed for forveksling med de samlede karakteristika på denne fugl og hverken underside på krop og vinger, samt flugtsilhuet ville passe på nogen anden art.

Allerførst vurderedes den til måske at være 4-5 km væk, men den kunne følges i fire minutter flyvende sydover indtil afstanden var ca. 1300 meter, hvorefter den vendte nordvest for havnen. Herefter kunne den følges i yderligere to minutter flyvende mod nordøst til en afstand af omtrent 3 km. Afstande vurderet i forhold til den kendte afstand ud til spidsen af Flakket.

Udsyn mod revet nord for havnen, hvor skråpen formentlig rastede.

Rødøjet Vireo på Mandø

2011-10-27T21:48:00.000+02:00

Abstinenserne var tiltagende, så da kalenderen og vejret endelig gav muligheden, var det tid til at fixe en Rødøjet Vireo på Mandø. Et par timer på lokaliteten gav den fornødne ro i kroppen og tid til at se den godt.

Bagefter tog jeg turen rundt om øen for at forsøge med Jagtfalk, men det blev i stedet til bl.a. en Sølvhejre inde i engene, to gamle og to unge Vandrefalk, 2 gamle og en ung Havørn på vaden, op til 7 Fjeldvåge inde på øen, mindst 5 Blå Kærhøge på forland og inde i engene foruden 3 Lapværlinger.

Amerikansk Sortand på Læsø*

2011-10-17T22:44:00.000+02:00

I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle besøgte jeg søndag den 16. oktober 2011 en række lokaliteter på Læsø og var jeg klar på at udnytte det gode vejr. Vinden var i syd med tiltagende styrke op ad dagen, vejret klart med rigtig god sigt, hvorfor nordkysten ligefrem forlangte et grundigt besøg. Som forventet lå havdykænderne relativt tæt inde på kysten mellem Havrevlen ved Holtemmen og Horneks Odde, hvor de kunne finde lidt beskyttelse for vinden bag den gamle kystskrænt samtidig med at vinden blæste fralands, så bølgerne forblev relativt lave og fuglene derfor ret synlige. Det var således rigtig gode betingelser til at bladre dykænder. Startede vest fra og nåede 2/3 igennem bæltet før anden med den gule legoklods i et glimt kørte op på en bølgetop. Men ligeså hurtigt som den var kommet op forsvandt den ned på den anden siden i en dal. Det var en meget kort observation, men jeg følte mig ret sikker selv om den svenske (her) og den skotske (her, her, her, her) fugl naturligvis rumsterede i baghovedet. Efter lidt tid fandt jeg den igen og kunne nu følge den over længere stræk tæt sammen med Sortænder og Fløjlsænder. Mens jeg dokumenterede fundet med lidt video kunne jeg samtidig fastslå karaktererne og derved definitivt bestemme den til Amerikansk Sortand og afskrive en afvigende Sortand.

Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner, mere rundt og fyldigt hoved foruden kraftigere baghoved. Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb og lavede et karakteristisk kurtiserende display med løftet hale, hvilket jeg har noteret hos alle tidligere iagttagelser af arten i Danmark. Om end Sortand kan benytte samme adfærd, så synes det at være et typisk træk for Amerikansk Sortand. Men vigtigst for bestemmelsen er som sagt den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.

Der er 12.4 km mellem den aktuelle 2011-iagttagelse ved Storedal og iagttagelserne ved Syrodde, hvor jeg så arten i 2009 og Palle A. F. Rasmussen (PAFR) meldte en han i foråret 2007.

Der ligger et bælte af havdykænder langs det meste af nordkysten på Læsø, hvor Sortænderne særligt foretrækker strækningen mellem Havrevlen ved Holtemmen i vest og Syrodde i øst, mens Fløjlsænderne overvejende ligger i bugten ud for Storedal mellem Havrevlen og Horneks Odde. I weekenden blev omtrent 12.000 Sortænder, 2.000 Fløjlsænder (særligt blev 500 hanner tjekket grundigt) og 6.000 Ederfugle bladret igennem på strækningen.

Det er skitser fra feltnoter til 2009-iagttagelsen, men de samme karakterer kunne ses i 2011.

Det er skitser fra feltnoter i 2009-iagttagelsen.

Den første sortknort på Læsø

2011-10-17T22:22:00.000+02:00

I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle i Bovet Bugt på Læsø havde jeg igennem dagen den 16. oktober 2011 besøgte flere lokaliteter på øen, hvor Mørkbuget Knortegås sås mere talrig end de senere år. Jeg havde derfor overvejet Sortbuget Knortegås som en oplagt mulighed og således kigget flokkene ekstra grundigt igennem under optællingen. Midt i en telefonsamtale med Sebastian Klein, hvor jeg bl.a. argumenterede for at mit fund tidligere på dagen af Amerikansk Sortand ved Storedal naturligvis talte som en ædelart, fandt jeg en flok knortegæs i bunden af Bovet Bugt. Mens jeg løst bladrede flokken igennem kørte samtalen efterhånden over i den ædle kunst at ædle en af de små ugler, der netop gæster Sydskandinavien. Men pludselig trådte en nigricans frem i skopfeltet og alt tog en drejning. Således blev en god dag med Vandrefalk, Havørne (2), Store Tornskader (2) og Amerikansk Sortand pludselig endnu bedre, idet Sortbuget Knortegås er en ny race for Læsø.

4. dags bryn på hjemmebanen

2011-10-05T10:11:00.001+02:00

Det er imponere hvad ISO 3200 og en hurtig hånd kan fremstille i forbindelse med dokumentation inden solopgang på en overskyet dag med støvregn. Jeg tager i morgen til Anholt i en uge og håber intet forbliver udokumenteret...

Parker ved det blå område ved Friland og benyt den grønne rute til det foretrukne krat, hvor den hvidbrynede løvsanger siden søndag har holdt til. Den ses ofte på udvendig side af læhegnet omkring den sydlige boldbane, hvor den favoriserer hjørnet længst mod sydøst ud mod Blåmuslingedomen og det hus, der er ved at få lagt tag på. Ejeren af grunden har sagt alle er velkomne.

Endelig hvidbryn i Østjylland

2011-10-02T19:24:00.001+02:00

Efter en god morgen med indtræk ved Fornæs og en Mission Prærieløber unaccomplished i Kolind Sund nåede jeg hjem til Dina og trampolinen. Havde godt modtaget DOF Call om bryn i en have ved Linå øst for Silkeborg, men forventede ikke den blev hængende, så havde afskrevet muligheden for at se den på forhånd. Men midt på trampolinen fik jeg mms fra Stephan med et billede af fuglen, hvorefter et par hurtige beslutninger blev taget. Efter en lille time kravlede Dina i et blommetræ i Linå samtidig med jeg så Hvidbrynet Løvsanger for første gang i Østjylland. Fuglen var meget samarbejdsvillig og havde en fast rute sammen med de andre sangere om end den ofte blev angrebet af Gransangerne. På vej hjem gjorde vi stop ved Kalø strandenge og endte med at gå en runde om slotsruinen, hvor der var pænt med stærer, engpibere og vadefugle.

Er det en acredula Løvsanger?

2011-10-02T19:23:00.000+02:00

Under morgenlusk ved Fornæs den 1. oktober 2011 tjekkede jeg en masse Gransangere rastende i de yderste kystkrat og indtrækkende fra havet. Efter at have kigget på de mange formodede nordlige abietinus Gransangere sprang en fugl pludselig i øjnene. Den var nærmest silkehvid på undersiden og uden gult på struben, mens den havde klart grålige indslag i den ellers kun svagt mosgrønne overside og øjenbrynsstriben var fremtrædende og uden særlig meget gult fortil. Proportioner og jizz sagde klar Løvsanger, men da jeg ikke mener jeg tidligere har set en så koldt farvet Løvsanger fulgte jeg den nogen tid for at tage billeder m.v. De sene Løvsangere jeg hidtil har set har alle haft en frisk og klar grønhed over sig uden nævneværdige grå anstrøg og med meget gult i øjenbrynsstriben og struben, hvorfor jeg overvejer hvorvidt dagens fugl kunne være en Nordlig Løvsanger af formen acredula frem for blot en svagt tegnet trochilus Sydlig Løvsanger. Den varierede meget i farverne alt efter hvilket træ den fouragerede i, da lyset reflekteredes i forskellige nuancer fra de forskelligt farvede efterårsblade, men den hvidlige underside fremgår hele tiden. Andre grå typer af Løvsanger ses her og her om end flere af disse er klart mere grå og uden så megen mosfarve som den fugl jeg så.

Hvidbrynet Løvs på Friland

2011-10-02T13:28:00.000+02:00

I går så jeg min første Hvidbrynet Løvsanger ved Linå. Havde forgæves forsøgt at finde min egen hele morgenen ved Fornæs og egentlig de seneste mange efterår i Østjylland, men da det endnu ikke var lykkedes og en blev meldt stationær øst for Silkeborg var eftermiddagens tur planlagt. Det var en succes som det snart fremgår af et andet indlæg her på bloggen.

I dag dagen derpå var jeg ude og lufte hund på de lokale boldbaner i Feldballe, hvor der ofte raster masser af trækfugle i læhegnene. Havde forsøgsvis prøvet med playback uden helt. Og da jeg efter lidt snak pludselig hørte en hvidbrynet kalde en enkelt gang var jeg usikker på om det var fra min lomme eller læhegnet. Det viste sig at være sidstnævnte og efter nogle minutter kom den frem i nogle korte glimt om end tidsnok til at blive fotodokumenteret.

Flere Østjyder kom forbi og fik set eller hørt denne eksklusive art i Østjylland. To indlandsfund på to dage i Østjylland vidner nok om et usædvanligt godt efterår for arten, hvor alle kan få den som ædelart uden de helt store anstrengelser. Dagens fugl i Feldballe ses bedst i det sydøstligste hjørne af foldboldbanerne ud mod Friland og virker meget stationær og stemmeaktiv. Ses bedst her og ejeren af grunden med campingvogne og det nye hus under opbygningen siger ok for færdsel på grunden.

Havobs fra Århus Nordhavn

2011-09-18T08:32:00.001+02:00

Mandag og tirsdag var vinden hård fra sydvest, onsdag vest, torsdag i nordvest, mens fredag nærmest var vindstille. Det var derfor spændende om de havfugle, der uundgåeligt var blevet blæst ind i Kattegat i ugens løb stadig var i den sydlige sektion lørdag den 17. september 2011 eller om de allerede var fløjet ud i Nordsøen igen. Vinden blæste fra morgenstunden med tiltagende styrke fra sydøst, hvilket er den optimale retning oven på en forudgående hård vestenvindsperiode. Rasmus Due Nielsen, Stephan Skaarup Lund og jeg sad klar fra solopgang og kunne i løbet af formiddagen frem til godt middag notere 12 Rødstrubede Lommer, 12 Mallemukker, Stor Stormsvale, 13 Suler, 506 Sortænder, 4 Almindelige Kjover og 3 Små Kjover. Alle fuglene trak mod nordvest ind i bugten og med undtagelse af lommer, ænder, kjover, stormsvale sås de alle trække retur ud af bugten igen. Kort efter jeg forlod stedet trak en Sodfarvet Skråpe i øvrigt.

De tre småkjover kom sammen i flok og trak ind i bugten, hvor de gradvis tog højde for til sidst at fortsætte mod sydvest ind over Risskov og Århus, hvilket flere gange tidligere et set med kjover. Der var tale om små kjover med lette og hurtige vingeslag og med hoppende terneagtig flugt. De havde klassisk Lille kjove jizz med smalle vinger, fremskudt bryst, nærmest ingen bug og relativt lang hale, hvilket delvist fremgår af de dogmeagtige videosekvenser taget igennem teleskopet imens de tog højde ind over skoven.

Vi sendte DOF Call med de små kjover og stormsvalen, hvilket fik flere til at lægge vejen forbi, så vi nærmest var rekord mange på havobs med Stine Aastrup, Anni og Peter Nielsen og Christian A. Jensen. Hyggeligt og vi har jo lov at håbe, der i fremtiden kommer lidt mere fokus på havfuglepotentialet i Århus Bugt, så der bliver fundet en rastene Kuhls Skråpe.

En af Mallemukkerne fremstod tydeligt lysere end normalt angivet for arten med antydning af hvidlige ovaler på overvingerne. Afstanden gjorde det dog svært at afgøre om årsagen var en pigmentfejl, atypisk fældning eller om der rent faktisk var tale om en Southern Fulmar. Den var iøvrigt ved at blive ædt af havmågerne.

Endelig Lunde i Østjylland

2011-09-10T14:00:00.000+02:00

På vej med hurtigfærgen fra Aarhus til Odden lørdag den 10. september 2011 stod jeg og bladrede havfugle. Idet vi passerede syd om Ebeltoft-halvøen begyndte der at ligge en del Lomvier og pludselig kom en lille mørk alkefugl ind i kikkertfeltet. Jeg var øjeblikkeligt klar over at det var en ny art i Østjyllands for mig, så kameraet blev slynget fra skulderen og et enkelt serie fyret af. Færgen sejler overraskende hurtigt, så efter få sekunder var den langt bagud. Flere af alkefuglene rejste sig i vandet og baskede med vingerne, hvilket Lunden også gjorde, så undervingerne ganske fint blev vist frem. Tillykke til Kent. Tak Stephan.

Spidshalet Ryle på Grønningen

2011-09-09T23:43:00.000+02:00

Henrik Knudsen var i går endnu engang nysleben og knivskarp, da han fandt landets andet fund af Spidshalet Ryle. Så i dag fredag den 9. september 2011 var jeg i Blåvands-området for at se denne eksklusive art, hvilket var en rigtig fin oplevelse grundet vejret, området og de mange gensyn med andre fuglekiggere.

Sorthovedet Sanger i Blåvand

2011-09-09T22:42:00.000+02:00

Fredag den 9. september 2011 var jeg i Blåvand, hvor jeg forsøgte at høre den efterhånden langtidsstationære Sorthovedet Sanger ved Blåvand Fyr. Finderen Henrik Knudsen indledte heldigvis med en grundig beskrivelse af fuglens foretrukne krat, hvorefter det blot var at vente. Jeg fandt min mp3-afspiller frem og valgte artens sang fra ”Bird Songs of Europe, N-Africa and M-East - 17 CD-set” af Adreas Schulze. De første fire gange jeg spillede en sangsekvens responderede fuglen ikke. Men Henrik havde fortalt, at den klart foretrak et bestemt krat og derfor ofte vendte til netop det. Så energien skulle klart lægge netop der og efter en halv time forsøgte jeg igen med sangen og prompte svarede den med en klar og tydelig sekvens med kald. På det tidspunkt var vi Rasmus Turin, Jørgen Kabel og mig på stedet, men efter kort tid kom flere folk til. Lidt efter forsøgte jeg igen med sangen, hvorefter den igen responderede om end lidt nærmere. I alt hørtes den rigtig fint kalde syv gange inde fra krattet, hvor den de første seks gange kom nærmere og nærmere, mens den sidste gang var flyttet lidt længere væk igen. Her besluttede jeg at lade fuglen være, da vi var klar over andre naturligvis også ville forsøge den senere og den derfor ikke skulle stresses unødvendigt.

I forbindelse med Playback afspillede jeg en sangsekvens efterfulgt af pause. Efter 10-15 sekunder afspillede jeg sangsekvensen igen efterfulgt af pause. I alt benyttedes fire – fem sekvenser med pauser imellem efterfulgt af fem minutters total pause. Lydniveauet var sat til ret svagt, så afspilningen knap kunne høres over på den anden side af krattet. Om det hele gør en forskel med metode, lydstyrke og det valgte lyd-tema er uvist, men det virkede selvom vi desværre ikke så fuglen. Den kom aldrig frem til et foto og jeg forsøgte ikke at optage kaldet, da jeg ville spare på strømmen så jeg kunne filme den Spidshalede Ryle.

Sølvhejre i Egå Engsø

2011-09-09T22:16:00.000+02:00

Fredag den 9. september 2011 sås den stationære Sølvhejre i Egå Engsø. Den fouragerede nær bredden i nordvest hjørnet af søen og kunne ses fint fra motorvejen, hvor jeg havde parkeret i nødsporet ud for søen. Så trods det at trafikken fik bilen til at gynge, lykkedes det at dokumentere fuglen ud af vinduet. Jeg var på vej hjem efter en udbytterig dag i Blåvands-området, der netop husede både en stationære Sorthovet Sanger foruden Spidshalet Ryle.

Kærløber ved Jerup Strand

2011-09-09T22:03:00.000+02:00

Eskeplet og Overgårds Dige

2011-07-25T08:32:00.001+02:00

En lidt lys Dværgryle, der indledningsvis ikke syntes at have hvide rygstriber før den begyndte at løbe rundt som det ses på videon. Den sås på højvanderast syd for Overgårds Dige den 23. juli 2011.

Fem Kærløbere rastede sammen syd for Overgårds Dige den 23. juli 2011. Under højvande stod de lidt spredt i flokkene af Alm. Ryle, men ved faldende vande søgte de sammen og fouragerede lidt for sig selv. En god flok efer Østjysk standard.

Tre Kærløbere sammen med en Almindelig Ryle ud for Eskeplet.

To 1K Sortterner rastede sammen med en ældre fugl ud for Eskeplet.

En 2K+ Sortterne rastede kort sammen med to 1K på revlen ud for Eskeplet den 23. april 2011.

Hvid Vipstjert med markerede øredækfjer

2011-07-25T08:18:00.002+02:00

Bemærk fuglens mørke tegninger på øredækkerne og under øjet, hvilket minder lidt om fuglen her og her. Den er fotograferet ved Glatved Kalkbrud på Djursland den 2. april 2011.

Usædvanligt lyse Stære

2011-07-24T22:49:00.006+02:00

Flere unge Stære ses indimellem med usædvanlig lys fjerdragt og er de flyvende i flok med normalt farvede Stære kan sådanne individer under dårlige observationsforhold kortvarigt forveksles med ung Rosenstær.

Husk dog på at stærene langt overvejende når at skifte den lyse dragt under deres komplette post-juvenil fældning allerede inden unge Rosenstære overhovedet når Nordvesteuropa under deres post-breeding spredning. Grundregel: ""Any pale juvenile seen before end of August will undoubtedly prove to be leucistic Starling".

Videoen herunder med to lyse Stære er filmet ved Følle Bund på Djursland den 17. juli 2011 og flokkende rummede yderligere endnu et ret lyst individ. Fuglen, der ses gående lavt i flokken, var dog den mest lyse overhovedet.

Dværgrørvagtel i Ll. Vildmose

2011-07-06T08:10:00.001+02:00

Oven på nogle meget hektiske dage med undervisning på Molslaboratoriet i forbindelse med en uges Zoologisk Feltkursus for førstedelsstuderende på Århus Universitet var energiniveauet helt i bund. De studerende var super gode og engageret, så arbejdet kørte intensivt og mange timer om dagen. Desuden havde jeg taget mit udstyr til lyslokning af natsommerfugle med derud, så ingen af nætterne var vi kommet i seng før kl. 03. Godt træt tjekkede jeg vejrudsigten lørdag aften inden jeg skulle i seng og opdagede en vindstille lomme over østkysten af Himmerland, hvilket fik mig til at hoppe i bilen og køre til Lille Vildmose. Ved ankomst kl. 01.05 kunne jeg allerede inden motoren var stoppet høre Dværgrørvagtlen ind ad vinduet. Jeg blev godt en time for at optage dens sang inden jeg kørte hjem igen.

Ørnevåge på Djursland

2011-07-06T00:27:00.007+02:00

Tid: 4.7.2011 kl. 14.28-14.30

Lokalitet: Skandinavisk Dyrepark, Nødager, Djursland.
Feltnoter: påbegyndt og afsluttet mindre en 30 min efter iagttagelsen.

Da det blev mandag morgen havde Dina og jeg brug for en fridag sammen. Så om formiddagen pakkede vi en rygsæk fyldt med regntøj og madpakker, hvorefter vi hoppede på cyklerne og kørte ud på Djursland. Vi kørte de godt 7 km ud til Skandinavist Dyrepark, hvor vi stille og roligt hyggede rundt. Jeg havde håndkikkerten om halsen, men om morgenen under pakningen lod jeg det store kamera blive hjemme og tog blot et lille med til at tage lidt hyggebilleder.

Efter et par timer nåede vi til den første isbod, så dagens første is var på programmet. Vi sad ved et bord i skyggen og pludselig fik jeg øje på en rovfugl omkring 500-700 meter mod syd. Tidligere på dagen havde jeg set Rød Glente og ved første øjekast uden brug af kikkert tænkte jeg således Rød Glente pga. lange vinger, lidt hængende hånd i glid og dybe tunge vingeslag. Jeg løftede håndkikkerten og selvom den sås direkte forfra i modlys var der et eller andet alarmerende. Med kikkerten for øjnene fiskede jeg det lille kamera ud af tasken just in case den skulle begynde at kredse. I så fald kunne jeg eksperimentere med at tage et billede igennem håndkikkerten. Den gjorde dog på intet tidspunkt antræk til at stoppe op og kredse, men kom blot på en meget målrettet rute mest i glidende flugt og med enkelte indslag af aktiv og kraftfuld flugt. Den passerede lige øst for os i rigtig fint medlys omtrent 150-200 meter væk og nok ikke mere end 50-70 oppe, så siddende med albuer fast støttet på bordet kunne jeg selv med kun håndkikkert se karaktererne på både overside og underside.

Endnu inden den kom tæt på kunne jeg ret hurtigt se det var en langvinget og stor våge med meget fremtrædende hoved og relativt lang hale, hvorfor proportioner var slående anderledes end Musvåges. Den gav mig lidt fornemmelse af ørn og kunne sådan overfladisk lede tankerne hen på en Høgeørn, der i glid netop har et fremskudt langt hoved med tydeligt næb, lange vinger og fyldig hånde med dybt indskårne fingre. Da den første gang rigtigt viste oversiden og jeg kunne se de meget blegede dækfjer dannende et lyst diagonalagtigt overvingebånd og lyse skulder ovaler i kontrast til mørkere ryg, overgump, armsvingfjer, forvinge og hånddækfjer, kom jeg til at tænke på oversiden hos en Dværgørn.

Ret hurtigt i iagttagelsen så jeg det lyse hoved, lys brunlige hale og lyst felt på overhånden med hvide stråler, store fyldige runde mørke håndrodsfelter og mørke tegninger på bukser og central bug foruden den lyst brunlige og sandfarvede grundfarve, så bestemmelsen var egentlig ret hurtig sporet ind på en Ørnevåge eller en kraftigt afbleget Fjeldvåge. Men sidstnævnte blev udelukket på helhedsindtrykket og kombinationen af dragtdetaljer, så bestemmelsen blev blot underbygget efterhånden som lyset blev bedre og over- og undersiden sås flere gange inden den til sidst forsvandt mod nordøst. Bestemmelsen blev således afgjort mens fuglen stadig var synlig. Sås første gang 14.28 og sås i mindst to minutter inden den forsvandt ind bag skoven øst for legepladsen.

Efter den var forsvundet pakkede vi vores grej og gik målrettet over på den anden side af træerne og imens begyndte jeg at skrive en DOF Call. Satsede på at finde den kredsende, så foto kunne forsøges. Jeg blev dog ikke færdig med sms før vi pludselig stod på gangbroen i indhegningen med Brun Bjørn. Der var fodring, så Dina var ret opsat på at se det. Imens æbler, chokoladeboller og hjerter fløj igennem luften tjekkede jeg horisonten uden dog at se andet end mange Ravne og en enkelt Rød Glente. Efter 10 minutter var fodringen færdig og jeg opgav at genfinde fuglen og jeg fiske istedet telefonen frem, afsluttede DOF Call og sendte den. Rune Sø Neergaard ringede prompte og fik førstehåndsberetningen, hvorefter jeg lavede feltnoter på bagsiden af en A4-kvittering fra Mols-linien som jeg havde i pungen. Feltnoter og skitser påbegyndt og afsluttet mindre en 30 min efter iagttagelsen.

Med en østlig vindretning og den styrke den havde, kan man sige det var ret klassisk Feldballe vejr forstået på den måde at havde vi været i foråret, så ville Feldballe kunne byde på et fint træk for en indlandslokalitet netop fordi tiltrækket til Djursland sydfra kører under de givne vindforhold i et spor ind over Feldballe og videre mod nordøst over flyveplads. Når jeg efterfølgende betragter et kort, så ligger Skandinavisk Dyrepark lige akkurat på trækruten mod Norddjurs, så jeg er overbevist om at der er tale om en fugl, der netop er ankommet til Djursland i dag. Om vindretningen så presser den mod vest, så den fortsætter til Skagen eller om den allerede rykker retur evt. over Ebeltoft eller Helgenæs er ikke til at afgøre.

Proportioner og flugt

En ret ørneagtig våge forstået på den måde at set i forhold til Musvåge var hoved markant længere og større med mere fremtrædende næb, hale længere og særligt vinger længere med fyldigere hånd og dybt indskårne håndsvingfjer, der dannende lange fingre. Glidende var der tydelig overgang mellem arm og hånd, idet hånden i passiv glidende flugt holdtes svagt hængende og med de længste svingfjer bøjende ørneagtigt opad. Sås mest i passiv glidende flugt, men enkelte gange slog den med vingerne og her var de tunge og dybe vingeslag påfaldende.

Overside

Hovedet var fremtrædende lyst med en smal mørk banditmaske om øjet og bagud og var set fra oversiden i kontrast til mørkere ryg. Halen lys brunlig med varierende nuancer og uden synlige tværbånd. Halen blev gradvis lysere mod basis i en jævnt glidende overgang uden således på nogen måde at efterlade noget der kunne tolkes som reminiscens af en kraftige afbleget halebånd som det evt. kan ses på slidte 2k Fjeldvåger. I hele halens bredde sås endvidere hvidlige kiler strålende ind mod basis som det evt. ses på lysere Musvåger og særligt nyudfløjne 1k Musvåger, men også 2k Ørnevåge. Overvingerne havde stort og fremtrædende lyst felt på overhånden med hvidlige fjerstråler og det var særligt centreret ved baserne af de længste håndsvingfjer og i kontrast til mørke svingfjersspidser og mørke hånddækfjer. De store og måske mellemste overvingedækfjer fremstod afblegede sandfarvede og dannede et lyst diagonalagtigt bånd, der blev fremhævet af de mørke armsvingfjer og mørkere vingeforkant og små dækfjer. Skulderfjer ligeledes afblegede lyst sandfarvede og dannende lyse skuldeovaler i kontrast til mørkere ryg og overgump. De lyse områder fremstod velafgrænset og blev fremhævet af de omkringliggende mørkere fjergrupper i modsætning til afblegede 2k Fjedvåger, der ikke har samme ordnede og kontrastrige udseende.

Underside

Det lyse hoved hang sammen med et ret lyst bryst, mens den centrale bug havde et mørkt brunt skjold støttet på siderne af ligeledes mørke brune bukser, hvilket kan siges at være meget som hos en Fjeldvåge. Undergump og underhale fremstod blot lys uden synlige bånd eller markante tegninger. Undervinger karakteristiske med store fremtrædende sortagtige knytnævestore knofelter, altså ikke sådan nogle kommaformede felter som hos lyse Musvåger, men store runde felter som hos Ørnevåge og Fjeldvåge. Felterne hang ikke sammen med de mørke tegninger på selve kroppen, da undervingernes dækfjer ellers fremstod farvet lyst sandfarvet som brystet. Selve underhåndfladen ret umarkeret hvidlig fremhævet af knofeltet og sort fingre. Vingens bagkant ikke særlig markant og undersiden af armsvingfjer ret lys uden særlig fremtrædende tværbånd.

Alder

Vurderet til at være en 2k pga. manglende mørk vingebagkant, de meget blegede dækfjer på oversiden med lyst diagonalagtigt overvingebånd og lyse skulder ovaler i kontrast til mørkere ryg, overgump, forvinge og hånddækfjer. Jeg kunne ikke erkende fældningsgrænse i vingerne, men det at det hvide overvingefelt kun var fremtrædende på de lange svingfjer taler måske for at de inderste håndsvingfjer er fældet og erstattet.

Erfaring

Har set arten mange gange tidligere og senest på rejser særligt i Israel og Egypten. I forbindelse med trækfugleundersøgelser i 2008 sås flere hundrede ult. oktober til pri. november i Egypten.

Anholt: 27-30.5.2011

2011-06-12T22:20:00.005+02:00

Færgen nærmer sig Danmarks sidste ø med MEGA potentiale... Den høje tinde, der længst til venstre i billedet rager op igennem disen, bød i løbet af min første time på øen på Hærfugl og Bjergløvsanger. Det var således selv efter Østjysk standard en dag over middel.

Karmindompap sad midt i byen og hørtes dagligt fra campingvognen.

Karmindompap hørtes flere steder i byen

Karmindompap.

Skovskade.

Lærkefalk, ad, 27.5.2011.

Tejst, flere par yngler i havnens moler.

Fældende Fløjlsand han i havnen.

Fældende Ederfugl han i havnen.

To 2K Sangsvaner trak mod nordøst over havnen om aftenen den 27.5.2011

Ringdue i modlys.

Lokal Gråkrage på havnen.

Nordlige Gul Vipstjert sås i flokke i hestefoldene sydvest for byen.

Gul Vipstjert hun.

Bjergløvsanger i lyd og billeder

2011-06-02T13:37:00.004+02:00

Sammensætning af billeder rummer optagelser af både sang og kald. Optagelsen af kaldet blev fortaget ved over længere tid blot at optage den sangaktive fugl og de lange pauser, hvor den tavst søgte føde. Først i forbindelse med den efterfølgende analyse af optagelserne hjemme på min pc blev jeg opmærksom på et enkelt kald, der tilsyneladende lyder som artens klassiske delte "hu-it". Kaldet er lagt ind flere gange sammen med billederne og der er således tale om gentagelser af det samme enkelte kald. Mente iøvrigt, at jeg hørte den kalde ganske få gange i det hele taget, men blev aldrig helt sikker, da stemmerne som oftest druknede i koret af lokale ynglefugle, hvor bogfinke, munk, gulbug, løvsanger og gransanger næsten hørtes konstant.

Bjergløvsanger på Anholt

2011-05-31T06:03:00.004+02:00

Dette indlæg er ikke færdigt, da der kommer flere billeder og stemmeoptagelser m.v. Men bare lige til de mest spændte, så er der her lige en begyndelse.

Hærfugl, 27.5.2011, Anholt

2011-05-30T18:49:00.003+02:00

Bemærk, at den Vestlige Bjergløvsanger kan høres syngende til sidst i videoen med den fouragerende Hærfugl.

Pomeransfugl, 16.5.2011, Kolindsund

2011-05-16T19:37:00.000+02:00

Så lykkedes det langt om længe at finde Pomeransfugl i Østjylland. Høje skyer og nedbør synes at være den optimale opskrift på at få fuglene til at komme ned fra højderne for at raste på de såede marker. Dina og jeg havde et ærinde i Grenå, så på vejen hjem kørte vi igennem Kolindsund. Den tredje mark med helt kort vegetationshøjde gav bonus. En enlig fugl løb rundt godt hundrede meter inde. Fra bilen kunne vi sammen kigge fuglen. Men jeg havde tydeligvis oversolgt varen for Dina syntes ikke den var så rød og flot som hun havde forestillet sig. Jeg tog lidt video og billeder som dokumentation inden der stod is på programmet.

Lille Skrigeørn, 3k, 1.5.2011, Nedermose, Skagen

2011-05-04T10:07:00.001+02:00

Efter en forholdsvis stille dag i hårde vind fra nordøst på Nordstrand i Skagen kørte Henrik Læssøe og jeg til Hulsig Hede for at kigge lavtgående rovfugle. Efter lidt tid trak en Hedehøg mod nord ude mod øst, men da vi gerne vil se den igen kørte vi ud til det Grå Fyr. Vi brugte lidt tid ved fyret og så ikke kærhøgen igen, hvorfor vi kørte sydover igen via havnen. På turen ud til fyret havde vi set en overflyvende hvid måge, der enten var den Hvidvingede Måge fra i går, den kendte Gråmåge eller en leucistisk Sølvmåge. Den trak fra Grenen ind mod havnen, hvor den dog ikke kunne genfindes ved et hurtigt raide. Bagefter blev jeg sat af igen på heden og Henrik kørte hjem til Odder.

Jeg gik ud på østheden til søen, hvor vi så Rødrygget Svale sidste weekend og efter en time fik jeg meldingen om en rastende Lille Skrigeørn i Nedremose bag Naturcentret… Den var enten ligesom falkene og fiskeørnene trukket ud mod vinden lavt mellem klitterne i få meters højde eller også var den ankommet mens vi forgæves sad ved fyret. Lige meget hvad gik jeg nok glip af en ny ædelart og da jeg ikke havde set arten tidligere i Danmark pakkede jeg taskerne og tomlede ud til mosen fra heden. Det var en succes og jeg fik set den rigtig fint siddende i et træ, hvorefter jeg på fornem vis fik et lift sydover igen.

2k hun Steppehøg i Skagen

2011-04-26T12:37:00.000+02:00

Søndag den 24. april var jeg med Århusbirdere og ex-Århusbirdere i Skagen, hvor vi sidst på dagen sad på Hulsig Hede. Jens Kirkeby kom forbi og meldte kort efter en kærhøg mod vest og i teleskop kun den ret hurtigt bestemmes til Steppehøg. Vi fulgte den lidt i korte glimt imens den fløj lavt mellem klitterne og var væk mange sekunder afgangen, men til sidst fløj den ganske tæt forbi os på vores klit inden den fortsatte mod øst over heden langs med skovkanten. Afstanden var nok under 40 meter, da den i perfekt medlys gled forbi, hvorfor stemningen hurtigt kom i vejret og kameraernes display efterfølgende fremvist.

Juvenil Steppehøg gennemgår i vinterkvarteret en delvis fældning af kropsfjer, hvor enkelte fjer omkring halsen og på det øverste bryst skiftes. Omfanget af fældningen er dog ret variabelt, hvorfor mange fugle ankommer til yngleområderne uden overhovedet at have fældet kropsfjer, mens andre har skiftet lidt af fjerene i den mørke bjælke på brystsiden (også kendt som nakkeboaen). Den aktuelle Steppehøg er dog i fældningsmæssigt ret fremskreden i en grad jeg ikke selv har set tidligere, hvorfor jeg kort overvejede muligheden for en fugl ældre en 2k. Det øvrige af dragten skreg dog til himlen og afslørede alderen med sikkerhed. Halssider og nakke han sammen med det forreste af ryggen og det forreste af flankerne gennemgået fældning og er skiftet til anden generations fjer med striber, så den mørke nakkeboa fremstår med fine mørke striber og flankerne ligeledes har brede mørke længdestriber fortil. Den mørke brune iris og de ret brede vinger gør af fuglen med sikkerhed kan kønsbestemmes til hun.

Påske i Skagen

2011-04-26T09:34:00.002+02:00

Søndag den 24. april var jeg i Skagen sammen med Stephan Skaarup Lund, Rasmus Due Nielsen, Erik Dylmer og Rune Sø Neergaard. Efter en meget stille morgen på Nordstrand flyttede vi til Storklit for at følge tiltrækket af rovfugle. Fuglen fulgte overvejende en rute i modlys syd for vores klit, hvorfor vi flyttede til Hulsig Hede lige nord for Brennerpasset i håb om at kunne se trækket under bedre lysforhold. Trækket kørte i bølger igennem dagen og bød på masser af gode oplevelser med bl. a. to Steppehøge – en på afstand i modlys og en tæt på i medlys (under 40 meters afstand).

Vi sluttede med en Rødrygget Svale fundet på 800 meters afstand (målt på kort) af Stephan Skaarup Lund. Vi kunne udelukke en hybrid mellem Landsvale og Bysvale på baggrund af flugtformen som var mere glidende end hos de 10 Landsvaler, den fouragerede sammen med. Den fløj til tider lavt over hedesøens mørke vandoverflade og med mørk vegetation som baggrund i perfekt medlys, hvorfor farve kunne erkendes til trods for den store afstand. Jeg så en lyse rødlige overgump, lange halefjer, lys strube og lyse rødlige underside, sort undergump, men kunne ikke erkende nakkebånd og fumlede for meget med mit videokamera til at kunne fange den, så desværre en fugl uden dokumentation. Til gengæld sås den af Jens Kirkeby, Henrik Læssøe, Rasmus Due Nielsen, Rune Sø Neergaard, findere og mig selv i nok noget der ligner 5-8 minutter inden den målrettet tog højde og trak mod sydvest, hvor den krydsede Skagenvejen syd for Brennerpasset. Vi eftersøgte den siden ved Milesøerne og Råbjerg Sø uden succes.

Blå Kærhøg, 24.4.2011, Nordstrand, Skagen.

Rød Glente, 24.4.2011, Nordstrand, Skagen.

Sort Glente, 24.4.2011, Nordstrand, Skagen.

Steppehøg, 2k, 24.4.2011, Storeklit, Skagen.

Kongeørn, 24.4.2011, Storeklit, Skagen.

Sort Glente, 24.4.2011, Hulsig Hede, Skagen.

Havørn, 3k, 24.4.2011, Hulsig Hede, Skagen.

Steppehøg, 2k hun, 24.4.2011, Hulsig Hede, Skagen.

Damklire i Norsminde Fjord

2011-04-25T21:46:00.005+02:00

Lørdag den 23. april 2011 ringede Henrik Læssøe fra Norsminde Fjord, hvor han få minutter forinden havde fundet det femte fund af Damklire i Østjylland på præcis det samme sted i fjorden, hvor han i 2005 også fandt det fjerde fund. De fire tidligere godkendte fund i Østjylland er: 2005-05-03 Norsminde Fjord, 2001-08-04 -(08-05) Drastrup Enge, Randers, 1987-07-21 Alrø Polder og 1975-06-02 Horskjær, Gyllingnæs.

Først på aftenen samme dag havde jeg planlagt at tage til Nordjylland og lagde ved samme lejlighed vejen forbi fjorden, hvor den elegante, styltbenede Damklire fouragerede ganske fint sammen med Hvidklirer.

Påske på Gjerrild Nordstrand

2011-04-25T21:38:00.007+02:00

I Påsken havde vi mulighed for at bo i sommerhus ved Gjerrild. Der var skønt vejr på Norddjurs, anstændigt med fugle og god stemning Det var helt igennem dejligt og hyggeligt.

Sort Glente, adult, 21.4.2011 kl. 10.20-10.55, Gjerrild Nordstrand.

Sort Glente, adult, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand. Sås også dagen efter og kunne kendes på markante lyse tegninger på overvinger.

Fjeldvåge, 2k, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand. Om eftermiddagen sås 6 i skrue sammen, hvilket er sjældent mange i Østjylland.

Fiskeørn, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand. Fire sås i skrue sammen, hvilket ASF og jeg vist ikke havde set tidligere. Få dage efter så jeg tre i skrue sammen i Skagen.

Musvåge, 21.4.2011, Bønnerup Havn.

Musvåge, 21.4.2011, Bønnerup Havn. En flot lys fugl.

Trane, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand.

Rørhøg, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand.

Marsvin, 22.4.2011, Gjerrild Klint.

Fredag den 22. april sås to Sorte Glenter. Den første sorte glente sås i tidsrummet kl. 0925 - 0950, hvor den fløj mod syd for umiddelbart efter at blive set sydtrækkende ved Fornæs. Det var en adult fugl med meget markante lyse tegninger på overvingerne og dermed identisk med fuglen fra dagen forinden. Den næste fugl dukkede op kl. 1130 og sås til kl. 1152, hvor den også fløj sydpå. Den havde ikke nær så markante overvingetegninger som den første fugl.

Sort Glente, adult, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Dagens anden fugl. Fuglen fra den 21.4 trak først syd efter trækforsøg og over middag kom der så en ny fugl med langt mindre lyse markeringer på overvingerne. Den lavede trækforsøg inden den også trak sydover.

Sort Glente, adult, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Dagens anden fugl.

Trane, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Måske samme som igår.

Rød Glente, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Flere røde glenter rodede rundt i baglandet og det var således svært at vurdere det egentlige antal, men måske 11 fugle lavede trækforsøg.

Ringnecked Duck X Tufted Duck hybrid

2011-04-20T01:07:00.002+02:00

På vejen hjem fra sommerhuset nord for Fjerritslev tirsdag den 19. april 2011 var det nærliggende at smutte forbi den genoprettede Vilsted Sø syd for Løgstør. Jeg havde ikke set lokaliteten efter der blev lukket vand ind i 2006, men til gengæld hørt meget positive beretninger om mange ænder.

Vi brugte to timer og fandt to hybrider mellem amerikanske og europæiske ænder. Den første var en hybrid mellem Amerikansk Krikand og Europæisk Krikand som ses her, mens den anden var denne hybrid mellem Halsbåndstroldand og Troldand. Det er altid noget jeg fandt en rigtig Amerikansk Krikand i Vejlerne tidligere samme dag. Men egentlig ret vildt, da jeg som bekendt også fandt en anden hybrid mellem Halsbåndstroldand og Troldand ved Grenå for to uger siden.

Note the typical bill pattern with a large black bill tip, with a broad white band on a greyish bill. Note also that this hybrid has bottle green gloss on the head. The tuft is short and broad compared to that of Tufted Duck. Note also that the size is like Ring-necked Duck being marginally smaller than Tufted Duck.

Note that the bird is mainly missing white at the base of the bill and around the nostril. There is only at little white stripe on top of the bill, and note again the bottle green gloss of the head.

Note the grey flank with only a small white stripe in front and narrow upper flank margin .

Note the tail, the bird kept it like this at all time, what Ring-necked often do...

Eurasian (Common) Teal X American Green-winged Teal hybrid

2011-04-20T00:09:00.008+02:00

Horizontal scapular stripe
Eurasian (Common) Teal: Bold horizontal white stripe. The lower scapular feathers have a black outer web and a broad white inner web. It is this white inner web of the scapular feathers that produced the horizontal white stripe on the Eurasian Teal. Sometimes the lower gray side feathers cover a portion of the white stripe. Usually, however, the stripe is very obvious, and the white is wider than the black.
American Green-winged Teal: The black outer web of the scapular feathers may be visible, but are usually not obvious. The inner webs are brownish gray and do not contrast boldly with the back. Thus, the American form never shows a white scapular stripe.
Hybrid Teal: Often have a white and black horizontal scapular stripe. However, the white is narrow and often restricted primarily to the middle of the sides. In summary, the white stripe is both narrow and short.

Vertical white breast bar
Eurasian (Common) Teal: Absolutely no hint of a vertical white bar on the side of the breast.
American Green-winged Teal: Bold vertical white bar from shoulder downward across the side of the breast.
Hybrid Teal: Often faint vertical white bar from shoulder downward across the side of the breast and may be invisible in the field at some angles.

Creamy face markings
Eurasian (Common) Teal: Bold creamy lines on the face outline the base of the bill and extend over and around the green patch on the side of head, as well as outlining the underside of the green ear patch. The creamy lines are obvious above the green ear patch to well back of the eye.
American Green-winged Teal: A short white line is usually obvious on the underside of the green ear patch, under the eye.
Hybrid Teal: Usually faint creamy lines on the face outline the base of the bill and on the underside of the green ear patch, below the eye.

Minor Supporting Characters
The following characters may support the identification, but never overrule the three major identification criteria above.
•Head color: The red head of American Green-winged Teal is a darker chestnut with almost blackish forehead and chin.
•Breast color: Eurasian (Common) Teal is paler whitish-buff with sparser spotting, while American Green-winged Teal often has a slight pinkish hue.
•Undertail color: Eurasian (Common) Teal has brighter "lemon-yellow" sides to the undertail whereas American Green-winged Teal can appear darker cream yellow.
•Speculum border: The leading border on the speculum of the wing is buff on American Green-winged Teal. The border is white on Eurasian (Common) Teal, narrower at the base of the wing and wider toward the wrist. This is true for both males and females and is the primary diagnostic mark on females.
•Side vermiculations: The sides of American Green-winged Teal are smoother, darker gray. The sides on Eurasian (Common) Teal often appear paler because of the coarser gray and white wavy lines on the feathers, visible at close range.
•Pale bar on flank: There is a pale bar in front of the black sides of the undertail coverts on Eurasian (Common) Teal. It is reduced or lacking on American Green-winged Teal. Hybrids are variable.
•Head shape and size: American Green-winged Teal appears to have a fuller head than Eurasian (Common) Teal and may have slightly elongated crown and neck feathers creating a narrow ponytail.
•Tertial pattern: American Green-winged Teal pale evenly grey tertials with distinct darker shaft stripes whereas Eurasian (Common) Teal has a more diffuse dark grey pattern being darkest along the shaft and gradually becoming paler towards the edges.
•Tail length: American Green-winged Teal has longer central tail feathers than Eurasian (Common) Teal.

The face lines are reduced to a creamy crescent at the base of the bill and a white line under the eye.

The slightly elongated crown and neck feathers creates a narrow ponytail.

Note the difference in the undertail pattern between the two males in the video below. In the hybrid (behind) the length of the exposed tail feathers equals that of the black undertail band whereas the shorter tail in Eurasian (Common) Teal (in front) projects only half the length of the black triangle.

In Eurasian (Common) Teal the black pattern on the undertail creates a pointed triangle whereas the hybrid has rounded tip instead of a pointed hind corner.

Amerikansk Krikand, 19.4.2011, Glombak Vejle

2011-04-19T20:53:00.007+02:00

I forbindelse med et besøg hos nogle venner ved Kollerup Strand nord for Fjerritslev var der mulighed for et tidligt morgenbesøg i Vejlerne. Jeg var klar ved Bygholm Vejle ved solopgang, men tæt tåge lukkede området i to timer inden solen fik brændt hul igennem. Målet var at finde Amerikansk Pibeand, hvorfor jeg systematisk bladrede engen igennem fra øst mod vest og som det allersidste sted inden jeg skulle tilbage fandt jeg relativt stor flok blandede Krik- og Pibeænder i sydsiden af Glombak Vejle.

Heldigvis fløj en Rørhøg over ænderne, hvilket fik dem til at flyve ud og lægge sig spredt på vandet. Lynhurtigt kunne flokkene løbes igennem, hvor en hvid vertikal sele pludselig sprang i øjnene. Efter godt et minuts video var fundet dokumenteret og jeg bladrede videre for at tjekke de sidste ænder inden de igen nåede i skjul bag rørskoven. Da der ikke var andet i flokken kunne fokus igen rettes mod den amerikanske krikand med de hvide lodrette seler.

Efter alt at dømme kan en typisk hybrid udelukkes af flere grunde. Positive karakterer er de brede hvide brystseler, den marginalt varmere brystfarve samt hovedets form og tegninger. Hovedet syntes mere fyldigt bagtil end hos europæisk krikand og havde længere nakkefjer, der hang som en tenderende hestehale. På den relativt store afstand var det overhovedet ikke muligt at erkende gule tegninger omkring den grønne ansigtsmaske i modsætning til de europæiske krikænder, hvor netop den gule indramning kunne erkendes.

Er man dog meget restriktiv kan man sige, at en hybrid ikke med sikkerhed kan udelukkes ud fra sådanne umiddelbart positive karakterer, da hverken tretiærernes tegninger eller kropssidens tværvatring kunne erkendes på den store afstand. Antager man et sådan stringent synspunkt vil hovedparten af de danske fund dog heller ikke kunne opretholdes, da flertallet ikke er detaljeret beskrevet eller tilstrækkeligt fotodokumenteret.

Den amerikanske krikand sås i sydsiden af Glombak på linjen mellem den stor hvide gård med sort tag øverst på skrænten mod nord og vejpælen på billedet.

En weekend på kystruten

2011-04-04T12:06:00.001+02:00

Var i weekenden rundt på Djurslands kystrute fra Elsegårde Strand i syd på Ebeltoft-halvøen til Hevring Strand i nordvest midt på Norddjurs. Kørte hele ruten så kystnært som muligt ad diverse grusveje for at tjekke så mange havdykænder som muligt. Målet var at finde en af de 5 sjældne ænder eller en god lom, men selvom målene var sat skyhøje fik jeg dog set en del gode fugle alligevel.

Stor Tornskade er altid en god art. 2.4.2011, Rugård Strand.

En formodet Sortrygget Hvid Vipstjert fouragerede ved Dråby Strand. Flere billeder ses her. 2.4.2011.

En formodet hybrid Halsbåndtroldand x Troldand. Flere billeder ses her sammen med lidt tekst om fundet. 3.4.2011.

På Grenå Havn undrede jeg mig over en mærkelig stemme indtil disse på Nilgæs pludselig spankulerede ud ad molen. Skarvene kiggene noget forundret på de nye gæster. 3.4.2011.

Flere gange sås Rød Glente over markerne på strækningen fra Fornæs til Gjerrild om end højest fem fugle sås på én gang. 3.4.2011.

Ved Gjerrild Klint sås den smukke Rødtoppede Fuglekonge. Flere billeder ses her sammen med lidt tekst om fundet. 3.4.2011.

En enlig Bramgås rastede kort samme med Gravænderne ved Hevring Strand. 3.4.2011.

En 2k Vandrefalk ved Hevring Strand. En underlig rosafarvet underside med meget tynde fine længdestriber. Hvorfor ser den sådan ud? 3.4.2011.

En flok på 175 Ringduer lettede lige efter solnedgang og trak mod nordøst. 3.4.2011, Skindbjerg, Grenå.

Ringduer starter på nattræk. 3.4.2011.

Rødtoppet Fuglekonge, 3.4.2011, Gjerrild Klint

2011-04-04T10:15:00.001+02:00

Var rundt på Djurslands kystrute for at bladre havdykænder. Havde netop fra bilen dokumenteret en Nordisk Lappedykker i sommerdragt ud for kysten, da jeg ind gennem bilens andet vindue hørte et fuglekongekald, der burde tjekkes. Steg ud og stak hovedet ind over plankeværket til den have jeg holdt ved. I den nærmeste Hyld stak det smukkeste og frækkeste stribede hoved frem.

Sortrygget Hvid Vipstjert, 3k+ hun, 2.4.2011, Dråby Strand

2011-04-04T09:04:00.042+02:00

Fuglen er en 2k+ pga. to generationer af store dækfjer, hvor de yderste er 2. generations fjer med slidte smalle lyse kanter, mens de inderste er helt friske 3. generations fjer med brede hvide kanter. For at fuglen med sikkerhed kan siges at være en 2k skal tre generationer af store dækfjer kunne erkendes i form af de yderste, som er blegede og slidte juvenile fjer, de centrale som er 2. generations fjer med hvide lyse kanter og mindre slid, samt de inderste, der er helt friske 3. generations fjer med endnu bredere hvide kanter. Eksempler på fugle med tre generationer store dækfjer ses her og her.

Det at svingfjer fremstår ret friske sammenlignet med den her taler rent faktisk for at fuglen kan aldersbestemmes mere præcist til en 3k+.

For diskussion af variationen indenfor yarellii versus alba kan der henvises til billeder her og her .

Den aktuelle fugl fra Dråby Strand bestemmes til yarellii, men alt efter temperament kan den for så vidt ligeså godt bestemmes til en hybrid mellem yarellii og alba, da det er meget svært at trække en grænse for dragtkarakterernes variation. Det sorte på overgumpen nåede ikke vældig langt op mod ryggen som det lidt fremgår af et af billederne, hvorfor en hybrid måske ikke 100 % kan udelukkes. En ren alba er det dog ikke...

Ringnecked Duck X Tufted Duck hybrid

2011-04-04T00:34:00.003+02:00

Kørt om morgenen den 3. april 2011 forbi den lille engsø vest for Grenå, da det regnede ret kraftigt og der var for diset ud over havet til at jeg kunne bladre havdykænder. Gik hurtigt ned til søbredden for med håndkikkert at vurdere søens indhold. Uden kikkert så jeg øjeblikkeligt en troldand med koksgrå kropsside med hvid bryst sele fortil og hvid indramning af næbbet. Jeg var for tæt på ænderne, så de svømmede hurtigt i sikkerhed i rørskoven. Nåede dog at tage et par rystede dogmebilleder inden ænderne forsvandt, hvorefter jeg forsøgte at melde fundet ud på DOF Call; forsøgte to gange, men beskeden kom aldrig igennem! Efter en havnerundfart kørte jeg tilbage for at opgradere dokumentationen og heldigvis svømmede ænderne igen frit fremme.

Dragtmæssigt havde den en del Halsbåndstroldand over sig med som sagt de grå kropsside med hvid sele, det kraftige S-formede overkant på kropssiden, mens hovedet havde basunkinder og næb med hvid indramning. Desværre havde den en lidt for fyldig og lang krop og forlængede fjer på issen som en Troldand, hvorfor det drejer sig om en hybrid.

Kaskelothval vest for Blåvand

2011-03-29T00:53:00.004+02:00

I forbindelse med en optælling af fugle lørdag den 26. mart blev en død Kaskelothval fundet drivende i havoverfladen godt 60 kilometer vest for Blåvandshuk. Jeg var sendt ud af Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet med fly over Horns Rev, hvor jeg blev opmærksom på en flok sværmende måger lavt over havet. Så langt fra kysten og uden fiskerbåde i nærheden kan det netop indikere et større havpattedyr i overfladen og da flyet kom nærmere blev det hurtigt klart at det faktisk var tale om en hval om end desværre en død Kaskelothval. Da flyet fløj lavt henover hvalen lettede næsten hundrede Mallemukker fra havet omkring hvalen, mens de store måger som Sølvmåge og Svartbag blev stående på kadaveret. I forbindelse med overflyvningen blev en serie billeder tager for at dokumentere fundet og siden brugt til at verificere bestemmelsen til Kaskelothval. I Danmark strander kaskelothvalerne af og til ved de flade kyster, således strandede i 1996 16 kaskelothvaler ved Rømø, året efter strandede 13 kaskelothvaler samme sted og i 2000 strandede en enkel kaskelot på øen.

Kaskelothvaler er let at genkende på deres massive hoved og fremtrædende pande. De har den største hjerne af alle kendte dyr på Jorden og er den største nulevende tandhval. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til 50 tons. Hunnerne bliver kun op til 12 m og vejer 16 tons.

Kaskelotten er kendt for at kunne dykke ned til 1000 meter i deres søgen efter blæksprutter og de kan spise op mod 1000 kg fisk og blæksprutter om dagen. Under sådanne dybdedyk kan de holde vejret i op til 90 minutter. Kaskelothvalen findes i de fleste have over hele verden og til trods for stor tilbagegang i forbindelse med hvalfangst i det 18. og 19. århundrede er kaskelotten stadig temmelig almindelige.

Halefinnen bøjer nedad i vandet til venstre i billedet og kan knap anes, mens hovedet peger mod højre. Den flad rygfinne ses lige ved Svartbagen med delvist strakte vinger, mens hannens penis er presset ud af overtrykket i den opsvulmede krop.

De korte brede luffer ligger tæt ind til kroppen og den ene ses her, hvor bølgerne får hvalen til at tippe lidt i vandet.

Mallemukker flyver omkring eller svømmer, mens Svartbage står på selve kadaveret.

Gæs i Kolindsund: 14.3.2011

2011-03-14T21:41:00.003+01:00

Dina var til spring i Kolind i dag, så imens hun trænede havde jeg 55 minutter til at tjekke Kolindsund og de gæs der var blevet rapporteret den seneste måned. Regnede ikke med at kunne tilføje yderligere, men havde forventning om lidt svømmeænder på de oversvømmede enge. Gemt i det tågede vejr blev det til 145 Gråænder, 175 Grågæs og 110 Canadagæs. Det blev også til to Blisgæs (albifrons), der er fåtallige i Østjylland foruden to forskellige formodede hybridgæs. I DOFBasen var Indisk Gås tastet ind fra lokaliteten i går med en kommentar om at det ikke var en hybrid. Den kommentar skal nok ses i sammenhæng med den hybrid jeg så i efteråret og dagens fugl var da også klart en anden fugl om end efter min klare vurdering dog også en hybrid.

Blisgås ses kun fåtalligt som rastefugl i Østjylland.

Grunden til at jeg mener det er en hybrid er over - og undersidens mørke farve uden sølvslør, alt for mørk halstegning uden hvid sidestribe og for fremtræden nakke- og issestriber, men det ses bedre på videoen herunder.

Den anden hybrid var en formodet Canadagås x Grågås.

Sortrygget Hvid Vipstjert, 2k, 12.3.2011, Feldballe

2011-03-12T19:53:00.007+01:00

Dina var til fødselsdag i dag, så jeg havde fire timer til at tjekke op på Djurslands forår. Kørte til Følle Bund for at bladre svømmeænder og måger, hvilket gav Rørspurv og to Bjergpibere som bedste ud over godt med svømmeænder. Dernæst videre til Termestrup Enge og Mørke Kær for at finde gæs og ænder, hvilket dog kun gav Gråænder i store flokke og en del Grågæs fordelt i små flokke hist og her. En Sortbrun And eller en Sibirisk Krikand var på ønskelisten, men glimrede med deres fravær. Det sker en dag.

Sidst på eftermiddagen kørte vi ind i indkørslen hjemme i Feldballe og den lokale plov havde netop pløjet marken bag kirkegården, så igennem forruden tjekkede jeg den vendte muld og fandt øjeblikkeligt to Hvide Vipstjerter. Med kaffe i hånden og skop over skulder gik jeg igennem hullet i hækken, mens Dina begyndte på forårsrengøring i legehuset. Hurtigt kunne fem vipstjerter ses og den ene gave et ret mørkt indtryk, hvorfor skopet hurtigt blev rettet ind.

Den aktuelle fugl bestemmes til yarellii, men alt efter temperament kan den for så vidt ligeså godt bestemmes til en hybrid mellem yarellii og alba, da det er meget svært at trække en grænse for dragtkarakterernes variation. Det sorte på overgumpen nåede ikke vældig langt op mod ryggen som det lidt fremgår af et af billederne, hvorfor en hybrid måske ikke 100 % kan udelukkes. En ren alba er det dog ikke...

I felten fremstod den med tydeligt mørkere overside og flanker end de ledsagende fire alba fugle, samt med bredere hvide vingebånd og tertiærrande, hvilket alt taler for yarrellii. Oversiden kan godt hos 2k han/hun yarrelli være gråsort som hos den aktuelle fugl med enkelte mørke fjercentre på skulder og forryg. At fuglen er en 2k fremgår af de tre generationer af store dækfjer og bruntonede slidste juvenile svingfjer

Fældningen hos begge racer af hvid vipstjert er sommerkomplet og vinterpartiel hos adult og sommerpartiel og vinterpartiel hos ungfugle. Den vinterpartielle fældning er ret så udbredt, og både unge og gamle har derfor fældningsgrænse i vingen om foråret. Forskellen er bare at de ældste fjer på ungfuglene er slidte juvenile fjer, mens de ældste fjer på de adult fugle er fra den sommerkomplette fældning og derfor noget friskere. I felten er fældningsgrænserne på de gamle fugle ofte svære at se, mens det hos ungfuglene er noget lettere. Derimod kan digitale billeder ofte afsløre alderen. Her er et billede af en anden 2k yarrelli med slidte brunlige svingfjer ligesom dagens fugl i Feldballe.

Billedet er lidt overeksponeret, og videoen nederst viser farverne mere realistisk. Men bemærk at overgumpen nederst og ud på overhaledækfjer er sort, hvor alba typisk er grå og højst med mørkere overhaledækfjer. Man kan dog ønske det sorte på den aktuelle ful var mere udbredt og en hybrid kan således ikke fuldstændig udelukkes

Oversiden kan godt hos 2k han/hun yarrelli være gråsort som hos den aktuelle fugl med enkelte mørke fjercentre på skulder og forryg.

Topskarv på Horns Rev?

2011-03-03T21:40:00.005+01:00

Tirsdag den 1. marts var jeg med på en havfugletælling på Horns Rev, hvor mulig Topskarv sås i forbindelse med havmølleparkerne. Min medobservatør så bl.a. fire flyvende skarver ved de vestligste møller i den nye park mere end 30 km vest for Blåvandshuk. De fløj med hurtige vingeslag og virkede små, men mere nåede han ikke at registrere. Den femte fugl sås på noget større afstand og kan ikke kommenteres nærmere. Den sjette fugl fandt jeg stående på den nordvestligst mølle i parken Horns Rev 1, der ligger omtrent 15 vest for Blåvandshuk. I kikkert tænkte jeg Topskarv (mener at kunne se den havde top!), hvorefter jeg med 40 mm optik forsøgte at tage et dokumentationsbillede. Nu har jeg i nogle dage kigget på billederne og slingret frem og tilbage omkring hvad jeg mener at kunne se. Men bedøm selv.

Det skal tilføjes, at vi sjældent ser bekræftede Skarver på langt offshore om end de naturligvis også kan ses i området. Derimod er det over årene blevet til flere skarver sp. med jizz som Topskarv foruden der er dokumenteret Topskarv fra mølleområdet.

Horns Rev 2 var ved indvielsen i 2009 verdens største havvindmøllepark.

Parken ligger i Nordsøen 30 km vest for Blåvandshuk.

De 91 vindmøller, der har en samlet produktionskapacitet på 209 megawatt, leverer vedvarende energi svarende til 200,000 husstandes årlige elforbrug.

Skarv sp. En stående Topskarv har en karakteristisk krop, der er relativt kort og fyldige, den er rundrygget og har hængemave længst nede mod benene, så den fremstår som en gumpetung skarv, der har lavthængende tank ud over benene. En Skarv derimod er mere langstrakt og fladmavet selv hos den stående fugl. Brystet er desuden ret slankt hos Topskarv, hvilket fremhæver indtrykket af en nedsunken gumpetung skarv, hvorimod Skarv har et fyldigt knæk på hals og det øvre bryst, der fremhæver den langstrakte kropsholdning. Hos Skarv er halen relativt kort og svarer i længde til omtrent 3 gange kropslængden, mens Topskarv pga. den relativt lange hale og korte krop har en halelængde svarende til 2½ gange kropslængde eller mindre.

Skarv sp. Hos Topskarv virker den tynde og lange hals påsat, mens den hos en Skarv er som en flaskehals, der gradvis indsnævres op mod den fyldige nakke og hoved.

Sortænder ses foran Horns Rev 1, der er den første af havmølleparkerne opført i 2002 og som består af 80 vindmøller på i alt 160 MW.

Sortænder på Horns Rev.

Vi lavede dagens tælling fra en Cessna Super Skymaster, hvilket er en flytype jeg ikke tidligere havde fløjet med.

En Skymaster er en såkaldt push-pull flytype med propel i både forenden og bagenden.

Nordlige Norge: 23.2.2011

2011-03-02T14:27:00.001+01:00

Igen var vinden for stærk ude på havet så selvom den langs kysten var af acceptabel styrke kunne vi endnu engang ikke udføre vores planlagte optælling af havfugle. Eftersom vejrudsigten lovede lignende og oven i købet endnu værre forhold for de næste fem dage, besluttede vi at jeg ligeså godt kunne tage hjem til Danmark et par dage før det oprindeligt var meningen i stedet for bare at sidde i Norge uden egentlig at kunne arbejde. Jeg fløj fra Brønnøysund kl. 14.05 og efter mellemlanding i Trondheim og København ankom jeg endelig til Århus kl. 21.15.

Afgang fra Trondheim.

Et sted i Vestnorge...

Udsigten fra mit vindue imens jeg afsluttede turrapporten.

På et lignende grønt stykke græs blev FCK igår aftes sat på plads.

Nordlige Norge: 22.2.2011

2011-02-24T10:09:00.000+01:00

En blæsende dag, hvor alle mand besøgte øen Vega. Vi tog den lille færge fra Brønnøysund kl. 08.30 til Rørøy på den østlige side af Vega og i sundet på overfarten sås mange Topskarver, Tejster, en Lomvie, en Gråstrubet Lappedykker og 12 Sjaggere. Lige efter ankomst tog vi en taxa til Kirkøy på nordkysten, da de lokale beskrev det som stedet med flest måger. Vores ønske om at se Hvidvinget Måger eller andet godt fra det koldere nord blev dog ikke rigtig indfriet, så i stedet gik vi stille og roligt de 5,5 km tilbage til Gladstad for at spise frokost på det lokale værtshus. På vejen tangerede vi et vandløb, der havde enkelte isfri stræk, hvor en Gærdesmutte og to Vandstære sås. Samtidig fløj en flok på omkring 230 Silkehaler rundt og åd bær fra de krybende Enebærbuske. I løbet af dagen sås overraskende mange Silkehaler i mindre flokke rundt omkring på øen. Det marginalt mildere klima på Vega i forhold til på fastlandet har måske gjort det til et foretrukket overvintringssted om end der ikke syntes at være det store udvalg af bær og frugter.

Efter frokost luskede vi videre i de lokale haver, hvor Kvækerfinke, Bogfinke og Stor Flagspætte sås. De mange flokke med Nordlig Gråsisken fløj meget rundt, så det var svært at eftersøge Hvidsisken. Der løb en bæk igennem Gladstad, hvor et isfrit stræk husede dagens tredje Vandstær. Til sidst gik vi de sidste 5 km ned til færgen i Rørøy, hvor færgeafgangen var sat til kl. 16.05. De første ved havnen så en Odder på få meters afstand, men da Rasmus og jeg nåede frem var den væk. Kort efter så vi dog en Odder sidde på et lavt klippeskær længere ude i sundet, hvor den igennem kameraets Live View funktion på fuld zoom sås æde en fisk. På sejlturen hjem til Brønnøysund sås Sortgrå Ryler i det flotteste lave sollys.

Om aftenen spiste vi på den lokale pub og så FCK få forventelige tæv af Chelsea.

Overvejende Topskarver med enkelte Storskarver hist og her.

Nordlig Gråsisken.

Silkehale.

Udsnit af en flok Silkehaler på omtrent 230 fugle.

Vandstær er nationalfuglen i Norge.

De to første Vandstære fløj meget rundt.

En Stor Flagspætte var længe ventet.

Der sås mange Havørne på turen.

Sejlturen hjem om aftenen var kold og smuk.

Bjergene nord for Brønnøysund.

Nordlige Norge: 21.2.2011

2011-02-24T09:18:00.001+01:00

Dagen gik med at skrive bånd ud fra tællingen i går og forberede data til det videre GIS arbejde. Fordelingerne af havfugle ud for kysten ser rigtig gode ud, så de modellerede udbredelser og antal skal nok blive rigtig spændende og repræsentative. Vores pilot havde 25 års bryllupsdag, så i fravær af hans hustru trådte vi til og arrangere en hyggelig aften. Det blev til lækker aftensmad og senere chokoladekage med fyrværkeri inden vi endnu engang gik i seng overmætte.

En gammel Duehøg hun sad flere morgener på den anden side af sundet ud for vores værelse.

Der var pyntet op til aftensmad og vores pilot var som altid glad.

og så var der chokoladekage til dessert...

Nordlige Norge: 20.2.2011

2011-02-20T21:52:00.001+01:00

Det var perfekt vejr i den sydlige region, men nattens sne skulle først fjernes fra banen inden vi kunne forlade lufthavnen. Heldigvis skulle en helikopter af sted om formiddagen så da vi ankom, var rydningsarbejdet langt fremme. Det blev dog en lidt kort tælling om end forholdende som sagt var gode og fuglene lige så. Som forventet var der fine forekomster af dykænder som Ederfugl, Havlit og Toppet Skallesluger omkring skærene, mens alkefugle sås længer ude på havet. Hyppigst var Lomvie, men et par små flokke af Søkonger sås også. Lidt Rødstrubet Lommer sås hist og her foruden enkelte Gråstrubet Lappedykkere. Flere af de vestligste øer have Sortgrå Ryler på skærene og indtil flere Havørne, så dagens total nok ligger over 50 ørne. I dag fik jeg også set Kongeederfugle med 2 hanner og 3 hunner i flok. To nye vadefugle sås med en Strandskade og enkelte Storspover, hvilket blot understreger det generelt milde vinterklima her i det kystnære Vestnorge, hvor Golfstrømmen strækker sig tæt ind mod land.

Om morgenen var der den smukkeste stemning med den nyfaldne sne i tykke puder på grene og klipper. En Duehøg tilbragte de første lyse timer siddende på en mast på den anden side af sundet ud for vores værelse alt imens solen skinnede på Vegas snedækkede tinder og flere Havørne flyttede rundt mellem bjergene og kysten.

Rasmus tjekker som det første vejrmeldingerne for kysten. Kan vi flyve?

Snerydningen er igang i lufthavnen.

Vi er netop kommet i luften og OY-BSE er i holding position.

Vores Trimble GPS kontrolleres jævnligt under flyvning for at sikre intakte datafiler.

Vores track bliver igennem dagen længere og længere.

Lave skyer med nedbør hænger over yderkysten.

Øst for Brønnøysund.

Solens sidste stråler når bjergene på Vega samtidig med vi lægger an til landing.

Sekunder før vi lander i Brønnøysund.

Nordlige Norge: 19.2.2011

2011-02-20T21:35:00.000+01:00

Vejrudsigten havde meldt nedbør for store dele af kysten, så i stedet for at flyve fik vi klargjort data fra tællingen i går. Op igennem dagen tog nedbøren til og om aftenen blev Brønnøysund indhyllet i Julestemning med store fnug fra en vindstille himmel. Vi har det hyggeligt på Rødligården, hvor vi nu er seks mand. Vi skiftes til at lave mad og der er næste gået konkurrence i frembringelserne. Over desserten i dag festede vi eksempelvis i mængder af is, vafler og hjemmelavet brombærsyltetøj.

Vafler med is og hjemmelavet brombærsyltetøj.

så kører det...

Aftenstemning fra havnen i Brønnøysund.

Brønnøysund i snevejr.

Vi bor på Rødligården Zoveri.

Sundet ud for vores værelse.

Vi overvejer om der bliver behov for at ryde sne inden vi kan flyve imorgen?

Nordlige Norge: 18.2.2011

2011-02-20T09:01:00.001+01:00

Vejret var godt i både det nordligste og sydligste af tælleområdet, hvorfor de to fly om morgenen skulle flyve hver sin vej. Jeg skulle styre det sydgående togt, hvor hele Trondheim Fjorden skulle tælles. Mens vi tankede flyene i lufthavnen fløj en Skærpiber kaldende ind over, hvilket blev art nummer 39 set i og omkring Brønnøysund.

Dagens tælling tilføjede naturligvis en del andre arter til turens overordnede liste, men antalsmæssigt svarede tællingen i Trondheim Fjorden eller ved Bodø ikke helt til forventningerne. Det bliver dog spændende, når vi i den næste periode kommer til at arbejde længere ude i skærgården og over egentligt hav, hvor forventningerne til lokalt tættere forekomster af specielt dykænder er store.

Bedste oplevelser ud over de uovertrufne scener med sneklædte bjerge, dybtskårne fjorde og mørke skove var enkelte Marsvin, en flok Store Skalleslugere, to Kongeørne, hvor den ene fløj kredsende ind under flyet så jeg kunne se oversiden på nært hold. Det andet fly så Elg, Ren, Islom og Kongeederfugl. Ellers sås som nye arter Ederfugl, Fløjlsand, Havlit. Listen for Brønnøysund tæller 39 arter, mens den totale liste for turen tæller 50 arter.

Vores fly er de første i den nye hangar og vi har plads nok...

Klar til afgang.

Starling Air pejler ind efter Torghatten.

Syd for Brønnøysund.

Nord for Trondheimsfjorden.

Syd for Brønnøysund.

Leif Petersen tjekker baneforhold i Brønnøysund efter dagens tælling.

Bunden af flere fjordarme var frosne

Nordlige Norge: 17.2.2011

2011-02-19T22:55:00.000+01:00

Vores andet fly skulle ankomme i dag sidst på eftermiddagen, så vi i den kommende tid kan flyve en slags mandskabsmæssig happy hour med double up. Når det stabile vejr endelig kommer, skulle vi således kunne arbejde med to fly i luften på samme tid og derved dække et større område på kortere tid. Det er en absolut nødvendig strategi i betragtning af at området ligger i et decideret vindbælte, hvor der kan være langt mellem egnede flyvedage.

Efter en god arbejdsdag på computeren skulle der frisk luft til så gik jeg en tur ud øst for Brønnøysund og endte med at går en tur hele vejen rundt om flyvepladsen til langt efter solnedgang. Der var virkelig mange fodspor i sneen fra Rådyr, Elg og Skovhare, men det lykkedes ikke at se nogle af de tre arter. Derimod fandt jeg to nye fugle til den stadigt stigende liste med Sortmejse og Fyrremejse, så vi nu er vi på 38 arter.

Jeg havde tre lag merinould, en fiberjakke og en skaljakke på for at holde varmen, mens disse to dyr gik rundt som var det en lun forårsdag. Det var -7 grader, som pga. vinden føltes som -18 grader.

Sortmejse blev tilføjet listen kort før en Fyrremejse hørtes inde fra haverne.

Musvit er almindelig.

Nordlig Gråsisken.

Det der ligner et narkokartel er blot kolleger sammen med de to fly i hangar.

Udsigt øst for lufthavnen.

Øst for lufhavnen.

Øst for lufthavnen.

Northwestern Redpoll?

2011-02-18T22:54:00.004+01:00

This dark redpoll was seen at a feeder in Brønnøysund in northern Norway on February 15-16, 2011. It was so very different from the other redpolls in the area with its dark patterned brownish plumage which had us consider whether it could be a Nordthwestern Redpoll (Carduelis rostrata)?

Other photos of the same indivdual are here, here and here at Aarhusbirder. Any comments to the identification are more than welcome at this post or directly at kent_olsen@hotmail.com.

It was not seen associating the other redpolls in the area and feed by itself. Several hundred Mealy Redpolls were scrutinized in search of Arctic Redpoll and none came even close to this one with respect to plumage pattern.

Upperparts are rather brown than grey and heavily streaked. Flank streaking bold but diffuse. Undertail-coverts heavily streaked.

No pink tones on the rump.

Upperparts are rather brown than grey and heavily streaked.

Lacks pink or red on breast.

Strong bill with what appears to be a slightly convex upper culmen.

Hornemann's Redpoll?

2011-02-18T21:46:00.002+01:00

This Arctic Redpoll (Carduelis hornemanni) was seen at a feeder in Brønnøysund in northern Norway on February 16, 2011. It was so very different from the other redpolls with its full heavy build and large proportions especially with its evidently wider neck. Especially when feeding among the numerous Mealy Redpolls the size difference was striking. The general color was also quite different from the classic exilipes Arctic Redpolls and the buff colour was mostly restricted to the head and foreparts which had us speculate whether it in fact could be a Hornemann's Redpoll from the Greenlandic populations? Any comments to the identification are more than welcome at this post or by kent_olsen@hotmail.com.

It was seen together with some 250+ Mealy Redpolls, a Lesser Redpoll (ssp. cabaret; photos here and here) and two Coues's Arctic Redpolls (ssp. exilipes). Another Coues's Arctic Redpoll was seen in another part of town the day before.

Coues's Arctic Redpoll

2011-02-18T20:43:00.011+01:00

These two putative Coues's Arctic Redpolls (Carduelis hornemanni exilipes) were seen at a feeder in the northern gardens in Brønnøysund in northern Norway on February 16, 2011. They are both different from the one seen yesterday in the southern gardens. Any comments to the identification are more than welcome at this post or by kent_olsen@hotmail.com.

Bird 1 Photo 1/9

Bird 1 Photo 2/9

Bird 1 Photo 3/9

Bird 1 Photo 4/9

Bird 1 Photo 5/9

Bird 1 Photo 6/9

Bird 1 Photo 7/9

Bird 1 Photo 8/9

Bird 1 Photo 9/9

Bird 2 Photo 1/11

Bird 2 Photo 2/11

Bird 2 Photo 3/11

Bird 2 Photo 4/11

Bird 2 Photo 5/11

Bird 2 Photo 6/11

Bird 2 Photo 7/11

Bird 2 Photo 8/11

Bird 2 Photo 9/11

Bird 2 Photo 10/11

Bird 2 Photo 11/11

Nordlige Norge: 16.2.2011

2011-02-17T11:23:00.003+01:00

En ret blæsende dag som føltes som den koldeste hidtil. Tog vi handskerne af gik der under et minut før fingrene føltes underlige. Rasmus havde i går fundet byens bedste foderhaver, hvor fire haver støder sammen og der fodres maksimal foruden der er rigt med buske og træer til skjulesteder. Naturligvis var tætheden af fugle overvældende, men vi gik lidt rundt i kulden og kunne ikke rigtig finde stedet med frit udsyn og kort afstand til fuglene. Ret frustrerende, da vi glimtvis sås flere mulige Hvidsiskener. På et tidspunkt skiltes vi for bedre at dække området og mens jeg kiggede ind i en af haverne kom et ældre ægtepar ud for at høre hvad det var jeg sådan kiggede efter og om jeg ikke hellere ville ind i varmen? De mente jeg bedre kunne se fuglene fra deres stue og det havde de så sandelig ret i. Efter jeg havde hentet Rasmus kunne vi fra bløde stole midt i stuen nyde foderpladsen få meter fra stuevinduet. Ægteparret havde hidtil denne vinter fodret solsikker for langt over 3000 NOK og fuglene havde kvitteret med overvældende antal. De timer vi besøgte stedet sås Silkehale 3, Stær 17, Bogfinke 7+, Kvækerfinke 12+, Dompap 7+, Nordlig Gråsisken 250+, Lille Gråsisken 3, Hvidsisken 3 foruden nogle mulige overgangstyper mellem Hvidsisken og Nordlig Gråsisken. Der var også et ukendt antal Musvit, Blåmejse, Grønirisk og Gulspurv.

Allerede mens kamera og kikkert var total dugget landede den første klassiske Hvidsisken på jorden i tæppet af Nordlige Gråsiskener. Fuglene var mellem to og fem meter væk fra ruden. Over to timer sås minimum tre forskellige Hvidsiskener (de havde hver deres karakteristika med lort på fjerene og små hakker i fjerene hist og pist). Efter hvert fourageringstogt var de genkendelige individer ofte væk i 20-30 minutter ad gangen inden de vendte tilbage, men hele tiden var der 70-100 Nordlige Gråsiskener på jorden. Der var således tale om en høj grad af turnover i flokkene og det total antal kunne måske ligge i nærheden af 1000. Mens jeg stod i kulden udenfor så jeg kortvarigt en han Lille Gråsisken og heldigvis valgte den også sammen med to andre at besøge solsikkerne lige foran ruden, så bestemmelsen kunne dokumenteres.

Ægteparret var arketypen af varme og venlige bedsteforældre og mens konen satte kaffe frem sammen med et par hjemmelavede lagkager, snakkede manden med om fuglene. Han fortalte lidt historier fra haven og byen, hvor de da godt nok var blevet lidt overraskede og irriterede da en Elg tidligere havde stået i deres have og så havde de engang oplevet en hjerneskadet Tjur, der ikke ville flytte sig men i stedet sagde de mærkeligste lyde.

Kvækerfinke var ligepludselig almindelig i Brønnøysund.

Kvækerfinke samme med Grønirisk og Nordlig Gråsisken.

De gode haver husede også flere Bogfinker.

Grønirisk er efter Nordlig Gråsisken den mest almindelige småfugl i Brønnøysund her om vinteren. Der er iøvrigt en Hvidsisken i forgrunden til venstre.

De tre Silkehaler hørtes mest.

Nordlig Gråsisken.

En lille brun Lille Gråsisken sammen med Nordlige Gråsiskener og Grønirisk.

Lille Gråsisken er formentlig ret sjælden så langt mod nord.

En smuk Hvidsisken, der var så forskellig fra de andre siskener både med stor størrelse og bred nakke. Kan en sådan fugl være en Grønlandsk Hvidsisken fremfor en Sibirisk Hvidsisken? Begge racer er registreret i det nordvestlige Norge.

Sibirisk Hvidsisken er meget mere gråsisken-agtig end de Grønlandske. Her er det dagens anden fugl med hvide klatter at lort på højre vinge som dens fingeraftryk.

Endnu en Sibirisk Hvidsisken. Det er dagens tredje Hvidsisken, hvilket kan ses da slid på dækfjer er anderledes og denne har ikke lort på vingerne.

En meget mørktegnet Gråsisken, der mest opholdt sig alene. Rasmus fandt den samme fugl igår i nabohaven og han har siden forsøgt at læse lidt op på muligheden for noget nordvestlig oprindelse. Den er dog ud over at være spændende stadig uafklaret. Jeg tror ikke jeg har set en så mørktegnet fugl tidligere og blandt de mange hundrede gråsiskener vi bladrede igennem idag stødte vi ikke på tilnærmelsesvis tilsvarende individer. Spændende.

Coues's Arctic Redpoll

2011-02-16T09:35:00.008+01:00

This putative Coues's Arctic Redpoll (Carduelis hornemanni exilipes) was seen at a feeder in the southern gardens in Brønnøysund in northern Norway on February 15, 2011. Two others were seen in the northern gardens the following day and photos can be viewed here. Any comments to the identification are more than welcome at this post or kent_olsen@hotmail.com.

Nordlig Gråsisken i Norge

2011-02-16T09:13:00.003+01:00

# 1 1/3

# 1 2/3

# 1 3/3

# 2 1/5

# 2 2/5

# 2 3/5

# 2 4/5

# 2 5/5

# 3 1/3

# 3 2/3

# 3 3/3

# 4 1/2

# 4 2/2

# 5 1/2

# 5 2/2

# 6 1/2

# 6 2/2

# 7 1/1

# 8 1/2

# 8 2/2

# 9 1/1

# 10 1/2

# 10 2/2

# 11 1/1

# 12 1/1

# 13 1/1

# 14 1/1

# 15 1/1

# 16 1/2

# 16 2/2

# 17 1/2

# 17 2/2

# 18 1/1

# 19 1/1

# 20 1/1

Nordlige Norge: 15.2.2011

2011-02-15T23:34:00.006+01:00

Det var endnu engang en meget blæsende dag, så vi blev på jorden og lod havfugle passe sig selv. Et svagt lommefilosofisk mønster synes at have tegnet sig over den seneste måned, hvor en kort bølge af frisk til hård vind lige akkurat har ligget forud for dage med optimale og rolige vindforhold om end det rolige vejr hele tiden skubbes et døgn længere frem for hver dag og vi synes lige akkurat ikke at kunne nå frem til det. Den anden aften snakkede jeg med nogle nordmænd og fortalte hvilke vejrforhold vi behøvede for at kunne gennemføre vores optællinger, hvortil de prompte svarede at vind under 8 m/s højest forekommer to gange om måneden. Men hvad ved nordmænd om det? Vejret for torsdag ser dog lovende ud og vi er optimister.

Der blev igen lavet et par havevandringer for at besøge byens bedste foderpladser. Rasmus gik mod nord i håb om at genfinde Odder og endte med at tilføjede mulig Islom (trækkende langt ude i sundet mod vest), Bogfinke 1, Kvækerfinke 2 og Hvidsisken 2 foruden Rådyr 1. Jeg gik mod syd for at finde en Brundrossel, men endte i stedet med at bruge en del tid på at fotografere siskener med henblik på at få billeder af dragtvariationen hos Nordlige Gråsisken og overgangsformer til Hvidsisken. Jeg fotograferede bl.a. en fugl jeg mener godt kunne være en Hvidsisken, men bedøm selv. En af de næste dage vil jeg lave separate indlæg med diverse siskener for at dokumentere nogle dragtvariationer.

Sundet vest for Brønnøysund.

Brønnøysund set syd fra.

Brønnøysund.

View mod nord.

En af dagens to Solsorte.

Nordlig Dompap.

En ret klassisk Nordlig Gråsisken. En af de næste dage laver jeg nogle indlæg med billeder af forskellige individer af Nordlig Gråsisken for at vise dragtvariation foruden mulige overgangsformer til Hvidsisken. Med andre ord har jeg billeder af fugle som måske af andre kunne bestemmes som sikre Hvidsiskener, men hvor jeg er bedre tilpas med betegnelsen overgangsform. Det er ikke det ene og ikke det andet. Dem ser vi også en del af i Danmark...

Den samme Nordlige Gråsisken som ovenfor.

Hvidsisken.

Den samme Hvidsisken i nærbillede.

Endnu engang tæt på den samme Hvidsisken.

Den samme Hvidsisken nu fra en anden vinkel.

Toppet Skallesluger.

Den ene Lille Lappedykker var idag blevet til to fugle...

Havørn passerer bjerget Torghatten.

Fiskehejrene dagsraster kollektivt.

Nordlige Norge: 14.2.2011

2011-02-14T21:09:00.004+01:00

Igen forhindrede hård vind de planlagte optællingerne fra fly, så i stedet blev der arbejdet i lejligheden om end det også blev til et par ture i nærområdet. Der var pænt med minusgrader og hård vind, så dejligt med flere lag uldtøj og en god skaljakke.

Ligesom i går sås dagens første Havørn over morgenkaffen i sengen inden kl. 8 og lidt senere svømmede en Odder forbi i sundet lige ud for vores værelse. Der fodres fugle i mange haver i hele byen, så en havevandring frem til frokost var med til at udvide turens fugleliste med Rødhals, Sjagger og Solsort. En Tejst sås om aftenen i sundet nord for Brønnøysund, hvor en bande Fiskehejre ligeledes søgte ly for vinden ved klipperne. Dagens bedste fugle var Lille Lappedykker 1, Topskarv 2 og Havørn 15+.

View mod nord fra Brønnøysund.

Sundet nord for Brønnøysund.

Overraskende mange Gulspurve pusler rundt i diverse haver...

Det kunne være fint med en uden så mange gule farver... det sker en dag

En særligt kold dag idag gjorde Stærene tavse i modsætning til deres hyppige småsang igår.

En Tejst blev nummer 32 på turlisten kort efter en Rødhals.

Nordlige Norge: 13.2.2011

2011-02-13T23:42:00.004+01:00

I forbindelse med arbejdsopgaven med flytælinger ud fra Brønnøysund i nordlige Norge var der tid til et par timers rekognoscering i byens haver og omkringliggende kystområder.

Samlet sås 26 fuglearter foruden fire Oddere. Bedste fugle var Lille Lappedykker 1, Topskarv 3, Havørn 15+, Duehøg 1, Nordlig Gråsisken 100+, Silkehale 2 og Sortgrå Ryle 2.

Stær sås flere gange i Brønnøysund, hvor de sad og subsang i den solrige dag.

En 3k Topskarv svømmede nord for Brønnøysund. Bemærk lysindfaldets vinkel netop skaber en række af hvide "perler" på undervingens store dækfjer.

Mener Topskarven er en 3k pga. flaskegrøn hals i kombination med grønt på ryg, brunlige vinger og en svagt grøn iris.

Storskarv med en gularvinkel på under 70 grader.

En anden Storskarv ligeledes med en gularvinkel på under 70 grader.

Nordlig Gråsisken sås almindeligt, mens Gulspurv var mere fåtallig.

Nordlig Gråsisken.

En Spurvehøg blev dagens tredje rovfugleart med Havørn og Duehøg allered på listen.

Nordlig Dompap, måske er det at den hvide yderkant på de stor dækfjer går ind mod basis så der dannes en række hvide opadgående spidser en karakter for de nordlige? Flere småflokke sås og de fleste kaldte normalt, mens en hun havde et kald, der mindede om det trompet-agtige kald.

Tre Oddere svømmede ved en af de talrige små klippeøer omkring Brønnøysund og pludselig krydsede de sundet over mod os. Lidt senere sås en anden Odder kortvarrigt lege på isen øst for byen.

Nordlige Norge: 12.2.2011

2011-02-13T23:11:00.008+01:00

Billederne viser stemninger fra flyveturen fra Tirstrup til Brønnøysund i det nordlige Norge, hvorfra jeg i op til to uger skal arbejde med kortlægning af overvintrende havfugle og havpattedyr fra fly på strækningen mellem Trondheim og Bodø.

Herredsengene i Alling Ådal på Djursland ser lovende ud. Våde enge men hvor længe...

Grund Fjord og Randers Fjord mødes.

Bygholm Vejle og Bygholm Nordlige Rørskov er fyldt med vand.

Sognefjorden ses i forgrunden i et view mod nordvest.

I Jotunheimen Nationalpark findes flere af de højeste fjeldtoppe i Nordeuropa.

Afbrænding af Hedelyng på Bekkerholmen nord for Ålesund.

Afbrænding af Hedelyng på Bekkerholmen.

På det sydligste af Smøla ude vest for Trondheim er der goldt sammenlignet med forkysten længere mod syd.

Et tiltagende lag af lave skyer dannede underlag på den sidste del af turen inden Brønnøysund.

På vej ned igennem de lave skyer under indflyvningen begyndte isen at bygge op på boblevinduerne.

Der kom også et fint lag is ved propellerne.

På undersiden af de lave skyer var udsigten mod sydvest fuld af vinterstemning.

Under indflyvningen til Brønnøysund Lufthavn sås Havørn og Odder.