mandag den 29. september 2008

Orangestribet søanemone (Orange-striped anemone (Haliplanella lineata (Verrill, 1869))) - Ny art i Danmark?

Der er ikke fjer på den, men i forbindelse med optælling af vandfugle i det jagtfri kerneområde Bovet Bugt på Læsø den 20. september 2008 noteredes på det lave marine vand store udbredelser af en af mig ukendt søanemone. Det er første gang jeg ser søanemoner kystnært ved Læsø til trods for sammenlagt mange år på øen, hvorfor jeg tænkte der kunne være tale om en nyindvandret art omkring øen og derfor naturligvis fotograferede den.


Siden har jeg forelagt billederne for Jørgen Mørup Jørgensen på Zoofysiologisk Afdeling, Biologisk Institut, Århus Universitet for at benytte mig af hans ekspertise og faglige netværk. Det har givet et entydigt og hurtigt svar fra Marianne Køie ved Marinbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut, Københavns Universitet.


Den smukke art er uden tvivl Orangestribet søanemone (Orange-striped anemone (Haliplanella lineata (Verrill, 1869))) som stammer fra Stillehavet og formentlig ikke tidligere har været registreret i Danmark. Arten har tilsyneladende spredt sig over den nordlige halvkugle gennem de sidste hundrede år, formentlig hjulpet på vej fastsiddende på skibe, i ballastvand eller introduceret med levende østers og andre muslinger.



mandag den 22. september 2008

Væth Enge 19.9.2008

På vej til Læsø for at tælle det jagtfri kerneområde Bovet Bugt ligger Væth Enge meget strategisk - ikke langt fra motorvejen sydvest for Randers. Besluttet på at finde Tredækker traskede jeg godt tre timer hele sydsiden igennem fra øst til vest zig zag mellem grusvejen og Gudenåen. Der var mange områder, hvor habitatet så virkelig egnet ud. Men Tredækker blev det ikke til. Derimod trådte jeg en Enkeltbekkasin og minimum 285 Dobbeltbekkasiner op, hvilket ikke var overraskende taget årstiden i betragtning, men ikke mindre overvældende af den grund.


Området var ellers uden overraskelser og egentlig ret fattigt mht. vadefugle, hvor en relativt høj vandstand nok er noget af forklaringen. Tredækker er formentlig mere fåtallig i efteråret 2008 end normalt om end der kort tid endnu stadig er muligheder.



lørdag den 6. september 2008

Balearskråpe, 2 rst - trk, 5.9.2008, Grenen, Skagen

Balearskråpe, 1 double light og 1 light, begge rst. – trk.

Sted: Grenen, Skagen.

Tid: 1. iagttagelse, 1. fugl: kl. 14.42 – 15.03 rst. – trk. (double light)
Tid: 2. iagttagelse, 2. fugl: kl. 19.02 – 19.07 rst. – trk. (light)
Tid: 3. iagttagelse, 2. fugl: kl. 19.22 – 19.28 trk. (light) (foto)

Observatører: *Kent Olsen (KO), Rasmus Due Nielsen (RDN), Stephan Skaarup Lund (SSL), John Damgaard Sørensen (kun første observation).

Billederne er taget med et Canon EOS 40D kamera med Canon 400mm 5.6L håndholdt fra den høje klit ved Verdens Ende, så afstand er meget stor. Fuglen flyver mod venstre på alle billederne til trods for at billedernes kvalitet kan skabe tvivl herom.

Forhold og afstand
Første observation forgik meget af tiden i fuldt medlys og til sidst under det hurtige træk mod sydøst kom der tiltagende lys ind fra siden. Lyset var generelt hårdt pga. tidspunktet på dagen. Der var pga. forholdsvis kort afstand ingen gene fra varmeflimmer. Desuden kun begrænset vind, som heller ikke var generende til trods for jeg sad øverst på den yderste klitrække. Bølgerne var ikke videre store og fuglen var kun væk i længere tid ved rast på havet, mens den næsten kunne følges uafbrudt under flugt uden periodisk at forsvinde imellem bølgerne.

Den anden og den tredje observation foregik ligeledes i godt medlys, men det var sidst på dagen i mere mættet og blødt sollys. Der var næsten vindstille på klitten under de to sidste observationer. Bølger var heller ikke her problematiske og fuglen kunne ses det meste af tiden den fløj. Under den sidste observation kunne fuglen pga. meget kort afstand nemt ses med det blotte øje selv under horisonten.

Den første fugl blev fundet vinkelret ud fra kysten nord for Grenen, hvor jeg sad alene i yderste klitrække. Afstanden vurderet til indledningsvis kun 500 meter og tiltagende til mange kilometer. Den anden fugl blev fundet sydøst for Grenen omtrent 800 meter væk men den kom tættere på sammen med kutteren for til sidst at flyve ned mod havnen og forsvinde. Den anden observation af dagens anden fugl forgik under de bedst tænkelige ved den trak parallelt med kysten indledningsvis under 100 meter ude, altså 300 meter væk fra klitten ved Verdens Ende.


Optik
Brugte selv Swarovski EL 10x42 håndkikkert (ved alle tre observationer kunne fuglene genfindes og ses med håndkikkert om end de dog ikke kunne bestemmes med sikkerhed) men kiggede mest med Zeiss Diascope 85 T* FL m. 20-60 x zoom. De andre observatører brugte Leica APO Televid m 32x hvidvinkel.


Situation
Mens de andre sov, gik jeg ned mod stranden nord for Verdens Ende for endnu engang at tjekke vadefuglene, kigge lidt måger, var specielt fokuseret på dragtvariationen hos unge Sildemåger. Havde netop sat mig i yderste klitrække, hvor en kutter meget tæt på kysten med mange fouragerende måger i kølvandet fanger min opmærksomhed. Jeg stiller skarpt med teleskopet og ser øjeblikkeligt en skråpe flyve ti meter inden den smider sig på vandet lige bag ved kutteren. Den var væk og oversiden kun set et sekund, jeg ringer til RDN og fortæller om en mindre skråpe ved den røde kutter. Vi opretholder kontakt over telefonen og ser begge skråpen flyve med synlig overside, vi mener begge oversiden siger Balearskråpe. Kort efter flyver den igen og viser nu en meget lys underside, jeg lægger på og bliver kort i tvivl, tænker et splitsekund om det kan være en Almindelig Skråpe med den lyse underside, den var godt nok meget lys, men så flyver skråpen heldigvis igen og fortsætter nu en hel runde omkring kutteren inden den smider sig på havet. Den viser oversiden og underside rigtig fint flere gange, det er virkelig bare en meget lys Balearskråpe. Den har brunlig overside, smalle brune flanker og brun undergump, mørkt diagonalbånd ved armhulen. Brunligt smuds på brystsider og lys underside af hovedet. Fuglen tager flere runder omkring kutteren, men ud for revet ved Grenen flyver skråpen forbi kutteren og trækker nu alene ind i Kattegat, den smider sig en enkelt gang inden den til sidst accelererer i hurtig skråpeflugt mod sydøst så lang vi kan følge den. Efter første runde omkring kutteren ringede jeg til Rolf Christensen, han var på arbejde og kunne først kommer timer senere og i stedet sender jeg fundet ud på DOF Call. Tidligere på morgenen havde vi snakket med københavnske John Damgaard Sørensen, og han gik pludselig forbi mig i klitterne efter jeg havde fundet fuglen, jeg kalder ham over og viser ham skråpen i teleskopet, han bliver også glad, han ser underside og overside rigtig fint flere gange, SSL og RDN har begge set fuglen rigtig fint fra den højeste klit ved Verdens Ende. Vi er glade, de næste timer fortsætter vi observationerne fra klitten ved Verdens Ende uden der sker meget.

Lidt senere kommer Erik Christophersen, Knud Pedersen og Rolf til området. Men efter nogle timer tager de alle hjem igen og vi er nu kun tre tilbage på obsposten igen. Rolf fortalte dog at skråper aldrig følger kuttere ind ved Skagen, han havde kun set det tre gange tidligere. Jeg sætter mig og tjekker nogle flere kuttere efter de er gået, og kl. 18.51 melder jeg skråpe igen. Lyset har ændret sig, men oversiden ser meget mørk ud og fuglen virker tydeligvis mere smal over gumpen, smalvinget og langvinget end den første Balearskråpe. Igen ses den kun få sekunder af gange, men bestemmelsen verificeres til Sodfarvet Skråpe, idet undersiden ses godt. Den kan nu følges flere minutter, hvor den flere gange flyver lange stræk lavt over havet, og bestemmelsen kan nu verificeres flere gange ud fra kombination af dragt og proportioner, jeg ringer til Rolf, han vil forsøge at se den fra huset på Fyrvej 7 om den følger kutteren længere mod syd ind mod havnen, men kort tid efter smider skråpen sig og ses ikke mere, den blev moppet af Sølvmåger.

Jeg leder videre og finder kl. 19.02 endnu en Balearskråpe bag ved den samme røde kutter. Den forsvinder dog et sekund efter bag hovedet af en medobservatør. En hurtig omrokering og fuglen var fundet igen, hvor vi alle tre nu i flere minutter ser den rigtig fint i medlys, den flyver lange stræk flere gange, det er en ny fugl bestemt på dragtkarakterer. Jeg ringer forgæves fem gange til Rolf, men fanger derefter i stedet Erik midt i nattøj og børn. SSL, RDN og jeg kigger skråpen hele tiden, den flyver nu forbi kutteren mod syd og omtrent ud for Skagen Havn aftager hastigheden og til sidst forsvinder den i bølgerne som om den havde smidt sig.

Den første Balearskråpe var meget lys og blev set trække ind til rast bag en kutter og senere trække hurtigt mod sydøst forbi kutteren til den til sidst forsvandt som prik i bølgerne mange kilometre væk. Den anden fugl var mere normalt lys i dragten og den blev fundet på samme måde som den første trækkende ind bag en kutter, hvorefter den til sidst overhalede kutteren og trak mod syd til havnen.

Rolf ringede tilbage, han kunne ikke finde nogen Sodfarvet Skråpe, han havde stået i sit hus og kigget intensivt bag ved den røde kutter, men da havde den sodfarvede allerede smidt sig og Balearskråpen var også trukket forbi og havde nu smidt sig ud for havnen.

Dagens anden Balearskråpe havde generelt dragt som dagens første, men havde dog mere mørkt i undergump, bredere mørke flanker, mørkt brystbånd og mere udbredt mørkt i armhuler. Erik ringede fra havnen, men kunne ikke genfinde balearen. Kort tid efter finder SSL den samme Balearskråpe nu på udtræk langs med kysten, den havde åbenbart allerede forladt havet ud for havnen, den krydser ud i Nordsøen nærmest helt ind over spidsen af Grenen, jeg griber kameraet for blot at have en plet på et billede, det bliver det til, vi er glade og enige om at dragtdetaljer entydigt siger to forskellige fugle i dag, det er ikke kun fordi én fuglen ses i forskelligt lys vi siger to fugle. Altså tre skråper med kuttere ind til Skagen. Det er en strategi som skråperne måske anvender netop i stille vejr. Det er værd at kigge efter…


Flugt – begge fugle
Atypisk at se skråper flyve fourageringsflugt korte stræk lavt over vandet med hurtig vingeslag, hvor forskellen mellem Sodfarvet Skråpe og Balearskråpe ikke var så udpræget. De blev dog slående forskellige, idet de begge begyndte at flyve længere stræk med mere typisk skråpeflugt med stive vinger i glidende sekvenser lavt over vandet og indimellem med højere buer over vandet. Det var fedt at kunne sammenligne Sodfarvet Skråpe med Balearskråpe set under samme afstand og lysforhold

Beskrivelse – begge fugle
Størrelse vurderet uden mulighed for direkte sammenligning som svarende til en mindre måge. Formen var som en klassisk skråpe med aflang cigarformet krop, stive vinger stående ret ud fra kroppen og vinger placeret midt på kroppen. Tyngdepunkt placeret langt tilbage på bugen. Vingerne virkede proportionalt kortere i forhold til kroppen sammenlignet med Sodfarvet Skråpe, idet hånden var mere stump og afrundet og ikke så tilspidset som hos Sodfarvet Skråpe. Kroppen generelt kompakt, tykmavet og forholdsvis bred over gumpen. Flugten bestod overvejende af hurtige glid i lave buer afbrudt af korte perioder af aktiv flugt, med serier af lynhurtige vingeslag lavt over vandet. Dragten overvejende i brunlige nuancer. Den første fugl havde stor lys bug i kontrast til mørk undergump, smalle mørke flanker og brystsider, mens den anden fugl ligeledes havde lys bug om end den var mindre i udbredelse. Bugen var hos den anden fugl i kontrast til bred mørk undergump, brede mørke flanker og mørkt komplet brystbånd. Bugen som sagt lys, men hverken kridhvid eller veldefineret og velafgrænset i udbredelse. Vingeunderside udpræget lys på hele håndfladen og hele vingen indrammet med brunsmudsig mørk kant bredest på håndsvingfjerne og faktisk dannende en mørk vingespids. Desuden tydeligt mørkt diagonalbånd gennem armen fra bageste del af armhulen skråt frem mod armens forkant midt mellem kno og vingefæstne. Armhuler fremstod mere eller mindre beskidte og den første fugl havde mindre mørkt indenfor diagonalbåndet end den anden fugl, der havde en mere ensartet mørkt i hele armhulen. Hoved og overside holdt i brune nuancer af farve som undergump eller måske en tand mørkere og uden nævneværdige kontraster. Struben lysere end resten af hovedet og generelt lys som bugen.


Antal
Rolf argumenterer for at han har set seks fugle i Skagen her i sensommeren, eftersom der går flere dage mellem hver observation. Men der er umiddelbart ikke dragtmæssige forskelle. Vi sad hele dagen (kl. 05.45 – 20.15) på toppen af de højeste klitter ved Verdens Ende og kiggede ud over havet, men der var lang tid imellem hver enkelt observation. Vores observationer vedrører altså ikke en fugl, der har ligget hele dagen og rastet i revet ud for Grenen. Vores opfattelse af fjerdragt gør, at vi enstemmigt konkluderer at dagens observationer omfatter to forskellige fugl.


Udelukkelse
Almindelig Skråpe udelukkes pga. mørk undergump og flanker, oversidefarve og tegninger på undervinger og armhule. Sodfarvet Skråpe udelukkes pga. tydelig lys bug og strube foruden plump bred cigarformet krop og pga. kortere, mere afrundede og stumpe vinger og tyngdepunkt langt tilbage på bugen. Storskråpe udelukkes bl.a. pga. smudsigt indtryk på undersiden og mangel på lys halskrave og oversidekontraster. Kuhls Skråpe udelukkes bl.a. pga. manglende oversidekontraster, mørk undergump og tegninger i armhulen.

Observationer
Alle observationer fra dagen kan ses i DOF Basen med fugle, pattedyr og sommerfugle.

Kent Olsen
Søvej 2, Feldballe
8410 Rønde

En dag på Verdens Ende...

Ifølge Knud Pedersen og Rolf Christensen har den adulte Mellemkjove opholdt sig ved Grenen i Skagen i perioden 15. - 23. august og igen fra den 4. september. Desuden er det samme fugl som Søren Kristoffersen fotograferede i Hanstholm Havn i den mellemliggende periode den 27. august.

Fuglen er karakteristisk blandt andet ved en skade i højre vinge med et tydeligt hak inderst i hånden og når den står på stranden hænger vingen helt ned til sandet. Den flyver dog fint og jagter af og til de rastende Rider. Fuglen er en adult han bestemt på baggrund af lyst bryst og nærmest uplettede flanker. Adulte hunner af lys fase har mørkt brystbånd og tydeligt plettede flanker - en dragtkarakter som nogle lyse adulte hanner også kan vise.


Mellemkjove, adult han, 5.9.2008, Grenen, Skagen


Mellemkjove, adult han, 5.9.2008, Grenen, Skagen


Tejst, 2K, 5.9.2008, Grenen, Skagen. Bemærk de ufældede og meget slidte svingfjer foruden de meget slidte store vingedækkere. En sådan fugl vil på afstand ligne en 1K. Det er derfor ikke lige til med sikkerhed at skelne en 1K fra en 2K hos trækkende Tejst i sensommeren.

onsdag den 3. september 2008

Hvidvinget Terne, 1k, 3.9.2008, Egå Engsø, Århus

Fuglen blev fundet af lokale Henning Lykke Larsen (HLL) fra Århus United og den kunne ses fouragere i vestenden af Egå Engsø det meste af dagen. Den havde lysere vinger i forhold til en 1k sortterne og manglede sortternes mørke komma på brystsiden foran vingeforkanten om end en diffus mørkere skygge noteredes (mest på højre side). Den havde hvid overgump og grålig hale foruden mørk ryg ("saddel") i tydelig i kontrast til den hvide overgump og de lysegrå vinger. Fotodokumenteret med Nikon Coolpix 995 igennem Zeiss teleskop på stor afstand.





mandag den 1. september 2008

Stor Præstekrave (Charadrius hiaticula hiaticula), 28.7.2008, Constable Pynt, Scoresby Sund, Grønland

I forbindelse med feltarbejde i Østgrønland fotograferedes en Stor Præstekrave med et usædvanligt mørkt næb i forhold til hvad racen normal viser. Selv om kropsform og alt andet hos den aktuelle fugl er typisk for ssp. hiaticula, kan samme grad af mørkt næb formentlig forventes hos enkelte fugle af racen ssp. tundrae. Det er en vigtig faktor at tage med i betragtning, når en Amerikansk Præstekrave i sommerdragt skal veldokumenteres og forsøges tilføjet den danske artsliste.