Black Scoter (Melanitta americana), male, 15 January 2022, Stavnshoved Rev, Bønnerup, Denmark

Art: Amerikansk Sortand

Dato: 15.01.2022
Lokalitet: Stavnshoved Rev, Bønnerup
Observatør: *Kent Olsen, Mogens Stoustrup Jensen
Adfærd: rastende.
Alder: 3K+ han (havde sort bug)

 

Omstændigheder

Fuglen blev fundet på meget stor afstand i retning øst for Bønnerup Havn, hvor den svømmede rundt og kurtiserede en Sortand hun på den klassiske måde med løftet hale, åbent næb og let hævet hoved. Derfor gik jeg på cykelstien langs med kysten mod øst i håb om at komme tættere på for at bekræfte bestemmelsen. Til at starte med kunne fuglen ikke genfindes og da afstanden have været virkelig stor, begyndte tvivlen at indfinde sig. Havde jeg set forkert? Kort tid efter kom en mindre kutter med jægere sejlende ud af Bønnerup Havn og de satte straks kurs direkte mod de mange dykænder, der fouragerede langs med kysten. Nu begyndte den ene flok efter den anden at flyve op og søge længere ud på havet. I en af flokkene med flyvende ænder genfandt jeg pludselig den amerikanske sortand, der pga. dens kraftige portioner og ikke at forglemme store gule klods ovenpå næbbet nu kunne følges i længere tid. Til sidste smed den sig på havet vinkelret ud fra hvor jeg stod, men desværre meget langt fra kysten og den kunne derfor ikke længere skelnes fra de andre sortænder, der glimtvis sås i bølgerne. Jeg var nu ikke længere i tvivl om bestemmelsen og begyndte derfor at finde telefonen for at melde fundet ud, men uden dokumentation og kun set bedst flyvende, var det måske lige friskt nok. Derfor væbnede jeg mig med tålmodighed og begyndte i stedet at kigge andre ænder igennem i håbe om at den vil komme retur og lægge sig tæt på kysten. Efter omtrent en time begyndte små flokke af sortænder og fløjlsænder at komme tilbage og pludselig lå den igen og spiller op sammen med en flok sortænder. Trods ret stor afstand lykkedes det nu at tage de første videoer, der kunne dokumentere artsbestemmelsen, hvorefter jeg straks meldte fundet ud. Afstanden var stadig stor, så jeg forsatte mod øst langs med kysten for at komme tættere på, men i mellemtiden var en stor del af ænderne begyndt at sove og holdt derfor næbbene gemt under vingerne, så igen kunne jeg ikke genfinde den. Tiden gik, og til sidst kom kutteren med jægere retur fra øst, hvilket fik ænderne til at løfte hovederne inden de lettede. Det gav tid nok til at jeg nu ret hurtigt genfandt den amerikanske sortand og fik taget noget ekstra video inden den igen fløj lang ud på havet. Få minutter efter ankom Mogens Stoustrup Jensen som den første twitcher og sammen forsøgte vi at genfinde anden. Solen forsvandt nu indimellem bag skyer, hvilket gjorde det svært at se næbfarve på afstand, men et kort øjeblik var solen fremme og her genfandt jeg anden ret langt fra kysten, hvor Mogens nåede at se den inden vi igen mistede den. Herefter sås den ikke igen selvom flere kom til, men den kan formentlig genfindes på klare dage uden for meget vind.

Da anden var tættest på, sås tydeligt at den havde en stor gul næbknop - både set skråt bagfra, fra siden, og forfra, sammenlignet med Sortænderne. Særligt forfra virkede næbbet tydeligt bredt gult. Fuglen havde samme størrelse som Sortand. Den var forholdsvis let at følge i flugten, således kunne jeg første gang den lettede følge den hele tiden, og heldigvis fløj flokken ret meget frem og tilbage inden den smed sig på havet. Her kunne detaljerne på fuglen ses klart og tydeligt.

Beskrivelse:
Mistanken faldt trods meget stor afstand nærmest øjeblikkeligt, da den store gule legoklods lyste op i en helt anden grad end på Sortand, som sås under samme betingelser. Den gule næbklods var meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte, der strakte sig fra helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Formen af det gule havde set fra siden en jævnt hvælvet form modsat den mere påmonterede cylinderformede næbknop hos Sortand (se skitse fra tidligere fund herunder). Selve farven var mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.

Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af de Sortænder som den sås sammen med eller som i øvrigt sås talrigt den pågældende dag.

Den amerikanske sås i øvrigt lave et karakteristisk kurtiserende display, hvor den svømmede rundt med åbent næb. Desuden havde den også et lidt anderledes JIZZ end de almindelige Sortænder, idet den virkede mere storhovedet med fyldig nakke og med tykke basunkinder og med lidt kraftigere hals. Selv i flugten bemærkedes denne forskel med hovedets og halsens kraftigere bygning. Fuglen havde samme størrelse som Sortand, og dragtmæssigt lignede den en Sortand. Den havde sort bug, hvorfor der er tale om en 3K+ han.

Skitserne herover er ikke feltskitser fra den aktuelle iagttagelse, der kun er dokumenteret med videooptagelser, men de er indsat for at illustrere den markante forskel, der er i næbformen og farvefordelingen hos de to arter. Bemærk, at det blot er grove skitser, der skal bruges som vejledende i forhold til at illustrere forskellene mellem arterne.

I forbindelse med den aktuelle iagttagelse, kunne det med sikkerhed konstateres, at der ikke var tale om en Sortand han med abnorm næbfarvning, da næbform ligeledes kunne konstateres og erkendes tydeligt igennem teleskop. Jeg kunne således med sikkerhed udelukke, at der var tale om fugle, der var stærkt afvigende ligesom nedenstående eksempler:

Danmark:

http://birdsdk.blogspot.com/2022/01/aberrant-male-common-scoter-melanitta.html

Sverige:
https://artportalen.se/Mobile/Image/1044527
https://artportalen.se/Mobile/Image/1044526
https://artportalen.se/Mobile/Image/1044522

Skotland:
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115053117.jpg
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115053020.jpg
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115052753.jpg
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115052712.jpg

Antallet af fund i Østjylland
Sjældenhedsudvalget har godkendt ét tidligere fund af Amerikansk Sort fra nordkysten af Djursland: 17/11-18/12 2018, Fjellerup Strand. Med de nye retningslinjer fra udvalget vedr. opgørelsen af antallet af fund, så vil fundet fra Stavnshoved Rev mellem Bønnerup Havn og Gjerrild Nordstrand blive regnet som et nyt fund og dermed det fjerde fund i Østjylland:

1. fund: 27/4-7/5 2003, Øster Hedekrog, Samsø
2. fund: 17/11-18/12 2018, Fjellerup Strand
3. fund: 1-26/1 2021 + 17-17/12 2021, Dragsmur
4. fund: 15/1 2022m, Stavnshoved Rev, Bønnerup

Mange vil vide, at jeg nyder at kigge flokke af havdykænder igennem og som resultat falder der heldigvis overrasker af. Ud over at det nærmest har en meditativ karakter at kigger ud over havet i teleskop, så er muligheden for overraskelser stærkt motiverende.

I al beskedenhed vil jeg nævne, at det er tredje gang jeg har fundet et nyt fund af amerikansk sortand herhjemme, hvilket er ud over flere genfund af tilbagevendende individer fundet af andre tidligere. Alene det seneste halvår har jeg ud over amerikansk sortand også fundet en brilleand den 27. december 2021 ud for Skærbæk Hest vest for Bønnerup Havn og en genfundet en Kongeederfugl den 6. november 2021 ved Hassensør syd for Ebeltoft, hvor jeg oprindeligt fandt hvad der må regnes som samme individ 23. oktober 2020.

Amerikansk Sortand (Melanitta americana), 17.11.2018, Fjellerup Strand, Djursland

Lørdag kl. 12.01 ringede Lars Tom-Petersen for at fortælle, at han netop havde fundet en Amerikansk Sortand sammen med Sortænder tæt ved kysten ved Fjellerup Strand. Det var en længe ventet art i Østjylland, som vi har kigget meget efter. Jeg var derfor hurtig til at få pakket og var på vejen kort efter. Den ville jeg virkelig gerne se som min art nummer 296 i Østjylland. Fuglen var på plads ved ankomst og kunne ses hele tiden de næste par timer jeg stod og kiggede. Super fine forhold uden vind og med sol, der ind imellem brød igennem og skabte det lækreste eftersårslys ud over havet. I forhold til de andre gange jeg har kigget ænder på stedet, var der virkelig mange både Ederfugle, Sortænder og Fløjlsænder, hvorfor det ikke er sidste gang jeg kigger forbi. Kort efter jeg kørte blev der også fundet en Brilleand, men den flyttede længere mod øst kort inden jeg nåede tilbage til kysten og grundet solnedgang lykkedes det derfor lige akkurat ikke at se den. Men Sortanden var fed og dagen helt igennem hyggelig og en god oplevelse.

Amerikansk Sortand, han, 19.10.2010, Blåvand-Hvidbjerg Strand, Blåvandshuk

This male Black Scoter (Melanitta americana) was photographed on February 2, 2013 near Blåvandshuk on the Danish west coast. However, it has been returning each winter to the exact same spot since it was originally discovered on March 3, 2003.

Note that Black Scoter (Melanitta americana) has more bulbous head shape and thicker neck than Common Scoter (Melanitta nigra)

Note that Black Scoter (Melanitta americana) (in center) has obvious inflated trombone cheeks in contrast to Common Scoter (Melanitta nigra) where the cheeks are less significant

Amerikansk Sortand på Læsø*

I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle besøgte jeg søndag den 16. oktober 2011 en række lokaliteter på Læsø og var jeg klar på at udnytte det gode vejr. Vinden var i syd med tiltagende styrke op ad dagen, vejret klart med rigtig god sigt, hvorfor nordkysten ligefrem forlangte et grundigt besøg. Som forventet lå havdykænderne relativt tæt inde på kysten mellem Havrevlen ved Holtemmen og Horneks Odde, hvor de kunne finde lidt beskyttelse for vinden bag den gamle kystskrænt samtidig med at vinden blæste fralands, så bølgerne forblev relativt lave og fuglene derfor ret synlige. Det var således rigtig gode betingelser til at bladre dykænder. Startede vest fra og nåede 2/3 igennem bæltet før anden med den gule legoklods i et glimt kørte op på en bølgetop. Men ligeså hurtigt som den var kommet op forsvandt den ned på den anden siden i en dal. Det var en meget kort observation, men jeg følte mig ret sikker selv om den svenske (her) og den skotske (her, her, her, her) fugl naturligvis rumsterede i baghovedet. Efter lidt tid fandt jeg den igen og kunne nu følge den over længere stræk tæt sammen med Sortænder og Fløjlsænder. Mens jeg dokumenterede fundet med lidt video kunne jeg samtidig fastslå karaktererne og derved definitivt bestemme den til Amerikansk Sortand og afskrive en afvigende Sortand.







Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner, mere rundt og fyldigt hoved foruden kraftigere baghoved. Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb og lavede et karakteristisk kurtiserende display med løftet hale, hvilket jeg har noteret hos alle tidligere iagttagelser af arten i Danmark. Om end Sortand kan benytte samme adfærd, så synes det at være et typisk træk for Amerikansk Sortand. Men vigtigst for bestemmelsen er som sagt den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.

Der er 12.4 km mellem den aktuelle 2011-iagttagelse ved Storedal og iagttagelserne ved Syrodde, hvor jeg så arten i 2009 og Palle A. F. Rasmussen (PAFR) meldte en han i foråret 2007. 

Der ligger et bælte af havdykænder langs det meste af nordkysten på Læsø, hvor Sortænderne særligt foretrækker strækningen mellem Havrevlen ved Holtemmen i vest og Syrodde i øst, mens Fløjlsænderne overvejende ligger i bugten ud for Storedal mellem Havrevlen og Horneks Odde. I weekenden blev omtrent 12.000 Sortænder, 2.000 Fløjlsænder (særligt blev 500 hanner tjekket grundigt) og 6.000 Ederfugle bladret igennem på strækningen.

Det er skitser fra feltnoter til 2009-iagttagelsen, men de samme karakterer kunne ses i 2011.

Det er skitser fra feltnoter i 2009-iagttagelsen.

Felttræf 2010: 19.10.2010

Amerikansk Sortand, Ishuset, Blåvandshuk, det er fuglen øverst til venstre

Amerikansk Sortand, Ishuset, Blåvandshuk, det er fuglen til venstre, bemærk det runde og fyldige hoved

Rødtoppet Fuglekonge, Ho Præstegård

Rødtoppet Fuglekonge, Ho Præstegård

Skrubtudse, Nyeng

Fuglekongesanger, Skallingvej 14, Ho Klitplantage, bemærk den silkehvide underside, det brede gule øjenbryn i kombination med en ligeledes gul issestribe

Fuglekongesanger, Skallingvej 14, Ho Klitplantage, bemærk den silkehvide underside og det brede gule øjenbryn

Fuglekongesanger, Skallingvej 14, Ho Klitplantage, bemærk den silkehvide underside, det brede gule øjenbryn i kombination med en ligeledes gul issestribe, der når langt ned i nakken

Rådyr i flugt, TDC Masterne, Blåvand

Rådyr i flugt, TDC Masterne, Blåvand

Bogfinke, Vejers Sommerhusområde

Amerikansk Sortand, han, 19.10.2010, Ishuset, Blåvandshuk

Amerikansk Sortand, han, 11.-12.4.2009, Jegens Odde, Læsø

Vi skulle besøge familien på Læsø i Påsken og der var kun budgetteret med opportunistisk birding. Vel vidende at der skulle lægges uforholdsvis mange timer i en trækkende god rovfugl på Læsø så tidligt på sæsonen, besluttede jeg at bruge tiden på dykænder som så mange gange tidligere på mine besøg på øen. Sammenlignet med om vinteren forventedes, at frekvensen af hits var højere nu, hvor en stor del af de adulte vintergæster overvejende var trukket væk. Vurderingen gik på, at der nu burde være en overrepræsentation af immature ikke-ynglende fugle og så naturligvis sjældenheder fra fjerne egne; fortabte sjældenheder kunne tænkes også at blive i fældeområdet som de immature fugle...

Vi startede første dag med et par timer med familiehygge på stranden på Vester Nyland præcis ud for det sted jeg 21.2.2004 fandt en adult han Kongeederfugl. Men ved at bladre dykænderne igennem med teleskop blev der ikke produceret noget videre ud over to Ravne gentagne gange lavede trækforsøg, de forsøgte at trække retur til fastlandet. Det er mit første fund af arten på Læsø, og jeg kender kun to tidligere troværdige fund fra øen, med en fugl i 2004 og en anden enlig fugl engang i 1980’erne.

Om lørdagen havde jeg godt tre timer sidst på dagen, mens Dina blev passet af bedsteforældre. Jeg prøvede Østerbyhalvøen og startede ved Syrodde, hvor jeg 11.11.2000 fandt en adult hun Stellersand. Der var som forventet ikke voldsomt mange dykænder og klart flest 2k fugle af både Sortand og Ederfugl. Sortænderne var forholdsvis tæt på kysten og kunne tjekkes grundigt. Flyttede systematisk rundt langs hele kysten for at tjekke alle fuglene og nåede til sidst Jegens Odde.

Ved Jegens Odde ligger et stenrev ikke langt fra kysten, hvor der typisk raster en del Skarver. Jeg håbede at der også rastede Topskarver, specielt fugle på træk væk fra Sverige og på vej forbi Skagen, men det var uden held. Tiden var ved at være gået og jeg tjekkede igen havet. Fire sortænder kom ind i skopfeltet, de dykkede meget, men pludselig var der en der drejede siden til og viste en stort gul legoklods på næbbet, kunne det blot være en afvigende Sortand eller var det virkelig en Yank. Den virkede storhovedet og med kraftig hals, så fornemmelsen var god.


Spurtede længere ned af kysten til jeg var vinkelret ud for flokken, som bestod af tre hanner og en hun. Nu hvor jeg igen fik dem i skopet var jeg klar over, at den ene definitivt var en Amerikansk Sortand han. Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner og kraftigere baghoved.

Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb præcist som jeg havde noteret hos den kurtiserende han Henrik Knudsen fandt ved Blåvand i 2003.


Fuglen blev på lokaliteten til jeg forlod stedet, og blev ganske hurtigt genfundet den efterfølgende morgen. Men på 2.dagen blev den kun set i omtrent 15 minutter inden flokken lettede sammen med mange andre Sortænder i området og fløj længere ud på havet og jeg mistede den af syne. Jeg vendte tilbage om eftermiddagen, men heller ikke her kunne den genfindes. Da jeg genfandt dem om morgenen på 2.dagen kunne den bestemmes selv i skråt modlys alene på proportioner og næbform.

Feltskitser og de elendige dogmefoto skulle gerne udgøre vigtige elementer i dokumentationen for beskrivelsen af fuglen. Kort tid efter jeg havde fundet fuglen, fik jeg taget nogle dårlige billeder som en grad af dokumentation, jeg havde zoomet helt i bund på kameraet (zoomen virker ikke, og derfor bliver mine dokumentationsbilleder oftest røv dårlige) og zoomet helt i bund på teleskopet (Zeiss Diascope 85 T*FL med 20-60 x zoom).

Landskampen09 kører og det handler om at ”Scrutinize, Optimize and Maximise" som vi siger i Århus United…





Beskrivelse

Vigtigst for bestemmelsen er den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve. Men desuden har den amerikanske Sortand også et lidt anderledes jizz end de almindelige Sortænder, idet den virkede mere storhovedet og med lidt kraftigere hals. Den amerikanske han sås i øvrigt lave et karakteristisk kurtiserende display, hvor den svømmede rundt med åbent næb.