torsdag den 29. oktober 2009

Amerikansk Krikand, 29.10.2009, Følle Bund, Rønde

I forbindelse med mine telemetripejlinger af Markmus med radiosendere havde jeg en pause, der naturligvis skulle bruges på lidt fjer. Havde i går i regnvejret set at Følle Bund var blevet fyldt med et indryk af svømmeænder, en oplysning man skal holde tæt med indtil man selv har mulighed for at tjekke lokaliteten, så jeg sagde da heller ikke noget om det til RSN under hans tur på Djursland i går. Heldigvis fandt han ikke noget godt, det vil nemlig være uheldigt om han finder noget på mine lokaliteter. I dag havde jeg så tiden og vejret var godt, så jeg besluttede endnu engang at forsøge at vride en Amerikansk Pibeand ud af Djursland. Godt i gang med hunnerne kom der dog pludselig et sæt hvide seler ind i billedet, så var det forsøg afsporet, pausen slut og der var igen tid til musepejling.


Det er formentlig den samme Amerikanske Krikand jeg fandt på præcis samme lokalitet i foråret om end den ikke har været i søen over sommeren. For en gennemgang af de centrale karakterer for en bestemmelse og sikker udelukkelse af en hybrid henvises til forårsfundet.





tirsdag den 20. oktober 2009

Asiatisk Fløjlsand, han, 17.10.2009, Sydhukket, Blåvand, Danmark

Melanitta deglandi stejnegeri is found in Estern Asia. This form is also sometimes proposed for recognition as a full species, Asian White-winged or Stejneger's Scoter

Havde mulighed for lørdag morgen den 17. oktober at se anden on og off i næsten fem timer, hvor jeg flere gange gik ned på forstranden til vandkanten eller placerede mig på en af de mange gamle bunkers i vandkanten. Selvom jeg derved var placeret lavere end oppe i klitterne havde jeg til gengæld mulighed for at se flere detaljer bedre grundet den lidt kortere afstand og den bedre vinkel i øjenhøjde med fuglen. Den friske nordenvind gjorde ifølge medobservatører at ænderne samtidig fouragerede lidt nærmere kysten end i dagene med mere vindstille vejr og på et tidspunkt flyttede den længere ned ad kysten, hvor den lagde sig endnu nærmere vandkanten i en afstand vurderet til 4-500 meter.

Ind imellem kunne anden ikke ses i bølgerne, idet den var aktivt fouragerende og ofte neddykket, mens den andre tider kunne følges længe af gangen i fint lys, der efterhånden som formiddagen skred frem ændredes til tiltagende sidelys. Indledningsvis kunne farverne derfor ses tydeligt, mens de blev mindre fremtrædende senere, hvor proportioner, hovedprofil og næbbet form til gengæld kunne vurderes bedre mod lysere baggrund.

På et tidspunkt kunne jeg se anden lette og flytte et par hundrede meter længere mod sydøst, hvor den nemt kunne følges hele vejen grundet hovedform, hovedtegning og næbbets profil mod den lyse himmel som baggrund. Selvom det kunne være nogle korte observationer af den svømmende fugl grundet min lave placering i kombination med bølger, så havde jeg ved at stå i vandkanten en klarer opfattelse af farverne end jeg fik siddende i klitter.

I betragtning af de marginale karakterer vil jeg påstå, at anden var karakteristisk og slående forskellig fra de omkringliggende fusca Fløjlsænder. Der var således ikke megen tvivl om, at der var tale om en fugl af enten formen deglandi eller stejnegeri, hvor hovedform, udformningen af næbbets knop og næbbets farvefordeling indiskutabelt matcher en relativt klassisk Asiatisk Fløjlsand bedst.

Karakterer på plussiden for en ren stejnegeri:

- Hovedets højeste punkt ligger lige bag øjet, hvor det hos deglandi og fusca ligger foran øjet

- Hovedformen går i en jævnt faldende kurve fra issens højeste punkt ned til overkanten af næbknop uden et udpræget konkavt forløb eller frembulende pande som hos deglandi

- Kropssiden er sort som hos de omkringliggende fusca Fløjlsænder og umiddelbart uden brune nuancer hos deglandi

- Næbbet har gul stribe placeret under den øvrige røde farve og der er afsat lyser gulrød næbnegl som hos Dværggås

- Næbspidsen er lysere gulrød end end det øvrige røde på næbbet, hvor deglandi normalt har næbspids af samme røde farve eller mørkere

- Næbknoppen har af flere været beskrevet som i det mindste for stejnegeri, hvilket jeg ikke er enig i. Ifølge min opfattelse er næbknoppen ret klassisk som hos flere af de individer jeg har set billeder af inklusiv i artiklen i Birding World, vol. 17, no. 8, 2004. Her tegnes stejnegeri med en fremadrettet krog øverst på den sorte næbknop, mens billeder i samme artikel overvejende viser individer uden fremadrettet krog og blot med en relativt stor næbknop svarende til det der kunne ses på fuglen i Blåvand. Næbknoppen var specielt fremtrædende mod lys baggrund som hos den flyvende fugl, men også i det hårde sidelys op ad formiddagen

De har været diskuteret meget om farverne som ses på næbbet opfattes korrekt eller om de fortegnes og misfortolkes på grund af reflekterende lys i det våde næb. Det kan ikke udelukkes at sådanne artefakter opstår og forvirrer, men det blev under mine observationer klart for mig at fuglen har en distinkt gul stribe langs med overnæbbets nederste kant og der er ikke tydeligt gult mellem den sorte næbknop og næbbets øvrige røde. Derimod blev det ikke klart om der var noget hvidligt øverst på næbbet foran den sorte knop, idet der flere gange kunne ses noget lysere, som dog kan skyldes reflekser. Både deglandi og stejnegeri har et lysere hvidlig tegning øverst på næbbet om end Amerikansk Fløjlsand har den største tegning.

At det udelukkende skulle være reflekser, som skaber opfattelsen af den diagnostiske gule stribe på næbbet virker usandsynligt i betragtning af at jeg så den gule stribe selv når der var skygge på næbbets side. Derudover fremgår karakteren af flere billeder visende fugle i forskellige vinkler.

Under hele observationen benyttedes Zeiss Diascope 85 T*FL inkl. 20-60x. Oftest med zoom på største forstørrelse og optik nypudset og ikke af ældre dato, hvorfor farver fremstod troværdige og uden tågekammereffekter.

Other photos of this bird are to be viewed at CIF and Netfugl






Skitserne er tegnet med noter efter jeg indså jeg ikke fik optimale fotomuligheder, hvorfor jeg satte mig op i klitterne med teleskopet og lavede dem on location med iagttagelserne friske i erindring. Bemærk at feltskitserne er skitser og ikke en fotografisk gengivelse af fuglens præcise proportioner, således er øverste tegning af fløjlsanden noget ude i skoven og for ekstrem, mens nederste tegning er mere præcis og viser hvordan jeg oplevede fuglen.

onsdag den 7. oktober 2009

Sabinemåge, 1k, 7.10.2009, Studstrup, Kalø Vig

Efter gårsdagens vilde havfugleforekomster i Århus Bugt håbede jeg på lidt fugle ville kompensere, men der var dog meget stille over havet, første time gav en Lomvie, blandede måger og Splitterner foruden der var kommet lidt dykænder ind med Sortand og Ederfugl.

Snakkede med RDN i mobil om de gode fugle de sidste dage i landet, snakkede om en Kuhlskonto vi snart skal nulstilles i Kattegatbanken, og snakkede om en Sabinemåge trækkende syd ved Nordmandshage samme morgen. Mens vi snakkede fik jeg øje på en terneagtig småmåge i østsiden af bugten (målt på luftfoto til godt 3 km væk), jeg afbrød samtalen idet jeg til trods for afstanden fornemmede en karakteristik trefarvet overside i kombination med terneagtig huggende flugt.

Over de næste minutter fulgte jeg fuglen lidt ind i bugten med en mørk skov som baggrund, hvorved opfattelsen trods afstanden var ret detaljeret. Ung Ride kunne udelukkes på de smalle spidse vinger, flugten og noget mørkt ud over issen, jeg meldte fundet ud på dofcall og mistede fuglen idet den svingede mod sv og enten trak ned i bugten eller smed sig på vandet, den store afstand gjorde det svært at følge fuglen lavt over vandet.

Jeg ringede den ud og meldte den som sandsynligt på vej ned i bugten om end jeg selv blev stående ved Kalø Lystbådehavn syd for Studstrupværket i håb om at den kunne genfindes. Pludselig var den igen synlig to gange i korte intervaller ud for havnen omtrent 1½ km ude i bugten, her kunne bestemmelsen igen verificeres mere detaljeret.

I dårlig stil forlod jeg lokaliteten uden at overdrage den til de andre (skulle hente Dina i SFO og videre til springgym med hende). Heldigvis fik de tålmodige (i hvert fald RDN RSN SSL SRW Tau Rasmussen) fornuftige obs af fuglen, idet den efterhånden komme længere mod vest ind mod kysten.

Det var en klassisk 1k Sabinemåge med trefarvet overside bestående af hvid bagvinge kilende frem mod vingekno, sort forhånd og brunlig overarm og ryg, hvor den brunlige farve fortsatte ud over issen og ned over nakke sider. Der var et sort endebånd på halen, der kunne erkendes lysere halsbånd igennem den brunlige baghalsen, og fuglen var tydeligvis mindre og slankere end Ride, den fløj med huggende (”hovering”) flugt og den musede over vandet for at tage føde fra overfalden.

RSN fik nogle billeder som vi forbåbentlig snart kan se på Århusbirder. Det er blot mit 2. fund i Østjylland med det første 12.10.2004 1k trk. Kysing Næs. Desværre havde RSN og SSL ikke set arten i Østjylland, hvorfor det kan betragtes som et gedigent selvmål i amtsartskonkurrencen… fuck