mandag den 26. december 2022

King Eider (Somateria spectabilis), 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

På vej til Læsø for at holde jul med mine forældre var der den 24. december 2022 tid til at stå på øverste dæk på Læsøfærgen og kigge havfugle. Sydvest for Nordre Rønner fik jeg pludselig øje på en dykand, der lå helt alene nordøst for færgen i retning af Nordre Rønner. Selvom fuglen var omtrent 500 meter væk faldt bestemmelsen øjeblikkeligt, da både hoved og krop kunne ses i håndkikkerten på den liggende fugl. Den lignede ikke de hybrider og mulige hybrider jeg tidligere havde set som eksempelvis fuglen ved Bønnerup Strand på Djursland i februar 2014 eller den mulige hybrid jeg fandt ved Syrodde på Læsø i december 2015. Jeg var godt klar over, at små detaljer måske ikke kunne erkendes i håndkikkerten, da afstanden trods alt var ret stor. Jeg sænkede forsigtigt kikkerten for at se om jeg kunne se fuglen med det blotte øje. Det kunne jeg heldigvis, hvorfor jeg holdt kontakt med den samtidig med at kameraet blev ført fra hoften og op for øjet. Det lykkedes med det samme at genfinde fuglen i søgeren, hvorefter jeg fik taget over hundrede billeder i det minut, der gik inden færgen var langt forbi fuglen. Et hurtigt kig på kameraets display bekræftede, at alt umiddelbart så helt rigtigt ud. Jeg kunne ikke erkende noget, der indikerede hybrid, hvorfor jeg tastede fundet i DOFbasen og sendt et billede til venner. Herefter stod den på juleforberedelser på øen.

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

Dejlig start på juleferien

Nålen angiver stedet, hvor Kongeederfuglen lå alene på havet 

Det er anden gang jeg finder Kongeederfugl ved Læsø, hvor første gang var den 21. februar 2004 ud for Vester Nyland på Læsø, hvor jeg har skrevet følgende i DOFbasen: ”Blev fundet ganske nær kysten, hvor den svømmede sammen med et par Ederfugle. Ganske langsomt svømmede de længere væk fra kysten. Efter jeg havde ringet til den lokale fuglekigger, Jan Kjærgaard, kom en lavtgående flyvemaskine gennem området, hvilket fik alle fuglene på vingerne. Efter lidt ubeslutsomhed lagde fuglene sig igen om end langt længere væk fra kysten. Det var muligt at følge fuglen i luften og således kunne jeg vise fuglen til Jan ved hans ankomst. Sammen skiftedes vi til at kigge gennem mit teleskop alt imens Kongeederfuglen langsomt svømmede nærmere kysten igen, dog kom den aldrig helt tæt på igen... Den blev eftersøgt i dagene efter. Men blev aldrig set igen”.

Derforuden har jeg fundet arten i Østjylland ved Hassensør og Elsegårde Strand på Ebeltofthalvøen både 23. oktober-28. oktober 2020 og igen 6. november-4. december 2021. Mit første ædelfund af arten var 3. november 1993, hvor en han trak syd ved Blåvands Huk.