Fredag den 9. november 2007 var der hård vind til kuling fra nordvest og oprindeligt havde jeg planlagt en tur til Helgenæs med havfugle. Men bilen skulle desværre noget andet, så hurtigt ændrede jeg planer og forudså, at der med den aktuelle vindretning ville ligge mange ænder i den nordvestlige del af Stubbe Sø op mod skoven og i beskyttelse for vinden.
Sammen med en gammel ven cyklede vi fra Feldballe gennem Skramsø Plantage for at finde Stor Korsnæb, der var ingen, kun mange små, og vi endte ved middagstid ved Stubbe Sø. Jeg havde aldrig været ved søen tidligere, hvorfor det tog nogen tid at finde et egnet sted med frit udsyn. Efter vi havde kravlet i træer for at få lidt udsyn, fandt vi langt om længe et lille privat fiskersted med beskyttelse for vinden og langs med søen med rigtig gode oversigtsforhold.
Der var som forudsagt pænt med ænder, hvilket også vil fremgå ved en søgning i DOF Basen. Vi snakkede, jeg kiggede ænder, Lars kiggede ænder, og inden vi skulle køre igen, ville jeg lige tjekke en sidste gang. Midt i en flok Taffelænder lå der nu en klassisk Halsbåndstroldand og bankede i bølgerne, jeg råbte højt af glæde, men havde straks angsten for en hybrid i baghovedet, det skulle naturligvis udelukkes inden forekomsten kunne offentliggøres.
Bestemmelsen faldt øjeblikkeligt og jeg tog straks nogle billeder som foreløbig dokumentation. Der var ikke noget ved fuglen, der direkte indikerede, at det ikke skulle være en ren Halsbåndstroldand.
Af vigtige karakterer sås således straks bred hvid tegning på tværs af overnæbbet lige bagved den sort læbestift yderst, sort og hvidt bånd omtrent af samme bredde. Der sås en meget smal hvid kant langs overnæbbets nederste kant mod undernæbbet foruden der sås tydelig hvid indramning af basis af overnæb med en veldefineret hvid stribe langs siden af overnæbbet og et lidt bredere hvidt bånd ved næbbasis op mod panden. Sidstnævnte karakter var specielt tydeligt, når fuglen sås direkte forfra selv på rigtig stor afstand, og kunne således ses på måske mere end 700 meters afstand med Carl Zeiss Diascope 85 T* FL m. 20-60 zoom-okular.
Nogle dage senere sås tillige hvidlig indramning af næsebor, som ligeledes er en positivkarakter. Tegninger på næbbet af den aktuelle Halsbåndstroldand var således fuldstændig typiske for arten, hvilket er af afgørende betydning for udelukkelse af en hybrid.
Øjet var uden varm toning og således klart gult, ikke med kraftig varm farvning som hos hybrider. Hovedet havde, når solskin ramte perfekt, en tydeligt violetfarvet glans og således uden grønfarvning som kunne indikere gener fra Bjergand eller som hos den gennem flere år tilbagevendende hybrid ved Sdr. Farup Klæggrav nær Ribe for nogle år siden.
Den hvide sele langs overgangen mellem det sorte bryst og den distinkte sølvgrå kropsside var veldefineret og nåede langt op foran vingeknoen og langs bagkanten af brystsiden. Når fuglen sås direkte forfra, var de høje hvide seler iøjnefaldende og deres udbredelse på brystsiden gjorde det muligt at lokalisere fuglen selv på stor afstand i sovende tilstand og set direkte forfra.
Overkanten af den sølvgrå kropsside havde det for arten typiske stor svaj med form som et nedlagt bogstav S. Når fuglen sås direkte bagfra kunne det konstateres, at de grå kropssider krummede ind over ryggen fra begge sider og karakteren fremstod således ganske anderledes end hos Troldand. Desuden sås langs den kraftigt buede overkante af den sølvgrå flanke en tynd hvid kant op mod ryg og vinger, hvilket også var fremtrædende om fuglen sås direkte bagfra.
Halsbåndstroldanden var påfaldende anderledes proportioneret end Troldand med kortere krop, der typisk lå højere i vandet på svømmende fugl foruden halen i den forbindelse ofte holdtes løftet og strittende skråt opad.
Ganske hurtigt efter fuglen blev fundet rejste den sig heldigvis i vandet og baskede med vingerne tre gange, hvorved det med sikkerhed kunne fastslås at vingespejl ikke indeholdt hvidt, men udelukkende var farvet i dæmpet grå farve som artstypisk vingefarve. Manglende hvidt i vingespejl er med til at udelukke en hybrid.
Hovedformen var virkelig slående og klassisk med højt baghoved og en stejl og nærmest lodret nakke og hals. Når fuglen sås sovende med næb under vinge dannedes et næsten lodret forløb fra bagerste område af issen ned til brystet, hvilket fremhævede den korte krop. Desuden var totalhøjde af hoved og krop overbevisende højere end hos Troldand, således kunne sovende fugl let findes selv på baggrund af hvor højt hovedet nåede op over ryggen på den sovende fugl. Fra det høje område bagerst på issen dannedes en jævnt falden kurve ned mod næbbasis og der var således en harmonisk overgang mellem pande og det relativt lange og karakteristiske næb.
Lodsejeren blev kontaktet og tilladelse til færdsel langs den private del af søen ved å-indløbet i søens vestende blev givet helt uproblematisk samtidig med parkering var mulig. Herefter blev fuglen sendt ud på DOF Call og ringet ud til vennerne i Århus.
Forekomsten har allerede været forelagt Sjældenhedsudvalget i DOF og er godkendt som det 11. danske fund af arten.
De tidligere fund er: 29.1–11.3.2006 han Guldborgsund, Nykøbing Falster; 15.5.2003 han Høll, Fredericia 3.4.2002 hun Skagen Nordstrand 31.3–17.4.2002 hun Skjern Enge 13.4–16.4.2000 han Mollerup 26.9–8.10.1993 han Møllekrog, Esrum sø 18.2–19.3.1990 han Kvolsvig, Hjarbæk Fjord 2.3.1977 2K han Søvang, Amager 6.11.1976 1K han Christianshavns Voldgrav, København 16.3.1963 2K/hun Skælskør
Kyndige folk efterspørger bedre billeder, hvilket forsøges taget de kommende dage. Det handler om at udelukke en hybrid. Men indtil da er der her et par nye billeder, der viser øjenfarven som varmt gul passende på arten. Desuden ses på nederste billede herover en brunlig halsring, som er årsagen til artsnavnet. Billederne i tidligere indlæg viser fuglen imellem hyppige dyk, hvorved hovedform måske ikke hele tiden er klassisk. Herunder ses basunkinder og smal isse.
Med ufattelig god vilje kan man måske få indtryk af at anden i midten har et høj trekantet hoved, det var så den fotomæssige dokumentation :-(
Man kan sige det er snyd, med jeg har vedhæftet tegninger at den fugl jeg fandt i 2007, det er altså gamle tegninger og jeg ville ikke bruge tid på at lave nye skitser eller noter, eftersom bestemmelsen var så ligetil og jeg følte mig så rutineret i bestemmelsen af arten. I stedet har jeg valgt at forfatte denne beskrivelse samme aften som første observation er gjort og med forventning om at jeg genfinder den og derved kan tage billeder. Der er nogle enkelte makrokarakterer jeg ikke har set på den aktuelle fugl, så som hvid indramning af næsebor og vingebånd, men de fleste af karaktererne angivet på skitsen noteredes også på dagens klassiske fugl.
Bestemmelsen faldt øjeblikkeligt og jeg tog straks nogle billeder som foreløbig dokumentation. Der var ikke noget ved fuglen, der direkte indikerede, at det ikke skulle være en ren Halsbåndstroldand.
Halsbåndstroldanden var påfaldende anderledes proportioneret end Troldand med kortere krop, der typisk lå højere i vandet på svømmende fugl foruden halen i den forbindelse ofte holdtes løftet og strittende skråt opad.
