Heldigvis fløj en Rørhøg over ænderne, hvilket fik dem til at flyve ud og lægge sig spredt på vandet. Lynhurtigt kunne flokkene løbes igennem, hvor en hvid vertikal sele pludselig sprang i øjnene. Efter godt et minuts video var fundet dokumenteret og jeg bladrede videre for at tjekke de sidste ænder inden de igen nåede i skjul bag rørskoven. Da der ikke var andet i flokken kunne fokus igen rettes mod den amerikanske krikand med de hvide lodrette seler.
Efter alt at dømme kan en typisk hybrid udelukkes af flere grunde. Positive karakterer er de brede hvide brystseler, den marginalt varmere brystfarve samt hovedets form og tegninger. Hovedet syntes mere fyldigt bagtil end hos europæisk krikand og havde længere nakkefjer, der hang som en tenderende hestehale. På den relativt store afstand var det overhovedet ikke muligt at erkende gule tegninger omkring den grønne ansigtsmaske i modsætning til de europæiske krikænder, hvor netop den gule indramning kunne erkendes.
Er man dog meget restriktiv kan man sige, at en hybrid ikke med sikkerhed kan udelukkes ud fra sådanne umiddelbart positive karakterer, da hverken tretiærernes tegninger eller kropssidens tværvatring kunne erkendes på den store afstand. Antager man et sådan stringent synspunkt vil hovedparten af de danske fund dog heller ikke kunne opretholdes, da flertallet ikke er detaljeret beskrevet eller tilstrækkeligt fotodokumenteret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar