torsdag den 24. april 2014

Må man feltobs en Kærsanger om efteråret?

Ses fuglen godt, så er svaret: JA!

Fandt lige nogle billeder jeg havde taget af en Kærsanger den 1. september 2013 ved Fornæs. Da feltbestemmelse af Rørsanger og Kærsanger kan vore udfordrende fik jeg lyst til at poste dem sammen med nogle kommentarer, der kombineret med et digitalt kamera kan være med til at sikre en feltbestemmelse.

Der er naturligvis flere karakterer end de omtalte, men på billedet er det værd at bemærke, at indskæringen på p3 falder et stykke længere ude i hånden end, hvor armsvingfjerene i den lukkede vinge danner bagkant. Hos Rørsanger falder indskæringen på niveau med armsvingfjeren og det er således en karakter, der kan ses med håndkikkert forudsat at fuglen ses direkte fra siden. Desuden fremstår benene ret gule, hvor Rørsanger gerne har mørkere grå hornfarvede tarser. Kløerne hos Kærsangeren er kortere og mindre krumme end hos Rørsanger og fremstår også gerne lysere end hos Rørsanger. Men særligt farven kan være rigtig svær at bedømme selv ud fra billeder, hvorfor det er værd at fokusere mere på formen og tykkelsen. Næbbet fremstår kraftigere og gerne kortere end hos Rørsanger. Desuden havde den aktuelle fugl en distinkt olivenfarvet overside og manglede således den rødbrune overgump, som typisk ses hos Rørsanger. Den lange håndsvingfjers-projektion med ni synlige spidser bag den længste tertiær var også markant.


torsdag den 3. april 2014

Hvidsisken/Nordlig Gråsisken på Friland

Oprindeligt bestemt til Hvidsisken, men da den dragtmæssigt ligger i gråzonen mellem Hvidsisken og Nordlig Gråsisken, har jeg ændret den til en nul-indtastning i DOF-Basen og ændret titlen på dette indlæg. Af hensyn til dokumentation af fuglen, bevares dog den oprindelige tekst herunder:

-------------------------------------------------------  

Tog den sædvanlige runde på Friland med hunden, hvor jeg tidligere har fundet Vendehals, Ringdrossel, Skovsanger og Hvidbrynet Løvsanger. Pludselig fløj der lidt gråsiskner op fra jorden. De lød ikke som de små, der længe har været i byen, så på med kikkerten og rigtig nok. Det var Nordlige Gråsiskener og faktisk en hel flok af dem. De var overraskende samarbejdsvillige, så en efter en kunne de tjekkes. Resultatet blev 5 Lille Gråsisken, 13 Nordlig Gråsisken og så min første Hvidsisken i byen.

Jeg har bestemt den til Hvidsisken, men det er jo nogle gange lidt af en smagssag, hvor linjen sættes. Den virkede som helhed meget lys med nåletynde mørke striber på det forreste af flankerne, men havde ingen striber på det bagerste af flankerne. Gumpsiderne var renhvide uden markeringer og der var forholdsvis brede lyse kanter på de længste overhaledækfjer. De længste underhaledækfjer var hvide og syntes kun at have en smal mørk streg ved fjerskaftet af de to længste fjer. Den havde forholdsvis meget hvidt på overgumpen og havde samtidig et område centralt på gumpen helt uden mørke tegninger. Den havde også det helt rigtige ansigtsudtryk med små øjne, smal tøjlestribe og et spinkelt næb, der gav den en asiatisk udtryk. Den røde pandeplet var marginalt mindre end hos de nordlige. Pandepletten var således af samme bredde som hos de nordlig

Som sagt er det lidt af en smagssag, hvor man præcist lægger linjen mellem de lyse typer af Nordlig Gråsisken og Hvidsisken. Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har ret ved at kalde den en Hvidsisken, men efterhånden er der nogle dragtkombinationer, der synes at være mere konsistent hos den ene art fremfor den anden. Kigger man alene på én karakter kan man nemt stirre sig blind, men netop ved at kombinere mange karakterer, bliver en bestemmelse formentlig mere solid. Endvidere har jeg før oplevet at helhedsindtrykket af grundfarver m.v. sjældens kommer med på billeder og billeder kan på den måde fremstå misvisende. Men jeg tager gerne en længere snak om bestemmelsen om der skulle være uenighed.

Bemærk nåletynde mørke striber på det forreste af flankerne foruden ansigtsudtrykket med små øjne, smal tøjlestribe og et relativt spinkelt næb.
Den virkede som helhed meget lys med nåletynde mørke striber på det forreste af flankerne, men havde ingen striber på det bagerste af flankerne, hvorfor gumpsiderne var renhvide uden markeringer. Bemærk, at næbbet sammenlignet med den Nordlige Gråsisken lige over er langt mere spinkelt og relativt kortere.

Lille Gråsisken øverst i baggrunden med ryggen til, Nordlig Gråsisken øverst med brystet til og Hvidsisken nederst med brystet til. Bemærk det asiatiske ansigtudtryk og de meget få tegninger på forflankerne tegnet på snehvid grundfarve.

Nordlig Gråsisken med brystet til øverst til venstre og ligeledes nordlig i baggrunden til højre. Hvidsisken viser ryggen nederst til venstre.

Hvidsiskenen viser her de meget smalle flankestriber, der slutter før gumpsiden. Bemærk også det lille øje og spinkle næb.


torsdag den 27. marts 2014

Aldersbestemmelse af Ringdue

Kiggede i dag på aldersbestemmelse af Ringdue og fandt ud af, at det til tider ikke er helt nemt medmindre fuglen er i hånden eller man har billeder af høj kvalitet. I bøgerne kunne jeg læse meget om fjerfældning og dragtudvikling, men aldersbestemmelsen besværliggøres af at ungfugle kort efter de har forladt reden kan skifte en del af dragten relativt hurtigt. Derforuden kan de indenfor samme kalenderår, som de er klækket, få næsten adult-farvet iris og næbfarve samtidig med arten har en meget lang yngleperiode, der gør at årsunger kan ses over mange måneder. Se eksempelvis denne årsunge, der er ringmærket i august på Gedser Fuglestation og som til trods for at den endnu ikke har fået hvidt fjerfelt på halssiderne, så allerede har adult-farvet næb og iris.

Grunden til at jeg kiggede på emnet, skyldes det første fund af Ringdue fra Grønland, som diskuteres på Netfugl og som ses flyvende her.

Øjen- og næbfarve bør som linket til ungfuglen fra Gedser illustrerer ikke drages ind som argument, for hverken ung eller gammel. Samtidig vil en ungfugl klækket i februar-marts teoretisk set kunne have nået at skifte kropsfjer til fuld adult dragt, men den ville ikke være nået igennem fældningen af svingfjerene før langt senere. Billedet af den flyvende fugl viser, at duen er i aktiv svingfjersfældning, ligesom man på billedet af den siddende fugl også tydeligt ses to forskellige fjergenerationer, hvilket er typisk for voksne Ringduer om sommeren. Duer fælder nemlig meget langsomt og umærkeligt, så det er sjældent man ser vinge og hale i markant fældning. På billedet af den flyvende fugl ses dog formentlig, at en halefjer fremstår som godt halvt udvokset. Man ser i hvert fald en svag forhøjning i fjerene på oversiden af halen foruden der måske ses en forskydning i de mørke halebånd. At en fjer vokser ud, kan selvfølgelig skyldes andet en fældning.

I arbejdet med aldersbestemmelsen faldt jeg over en karakter jeg ikke har set omtalt, men som klart synes at være ret så væsentlig. Det drejer sig om formen af svingfjersspidserne. Ud fra den karakter, vil jeg vurdere, svingfjerene på fuglen fra Grønland som minimum er af 2. generation, da de er mere tidspidsede og uden den juvenile fjers brede og jævnt afrundede spids med brede lyse kanter. Vel vidende, at de lyse kanter kan være slidt væk, så tror jeg formen taler sandt, hvorfor duen fra Grønland er en 2K+.

Desuden synes jeg, at svingfjerene fremstår brunlige på den siddende fugl, hvilket igen matcher en ældre fugl. Billedet herunder viser to Ringduer jeg fotograferede på museet i dag, en 1K til venstre og en 2K+ til højre, hvor formen af svingfjerenes spidser tydeligt fremgår sammen med farveforskellen mellem de fældede og de endnu ikke udskiftede svingfjer hos den ældre fugl. Bemærk desuden, at den ældre fugl er i aktiv svingfjersfældning ligesom fuglen fra Grønland.

Billedet viser to udstoppede Ringduer jeg fotograferede på museet i dag, en 1K til venstre og en 2K+ til højre, hvor formen at svingfjerenes spidser tydeligt fremgår sammen med farveforskellen mellem de fældede og de endnu ikke udskiftede svingfjer hos den ældre fugl. Bemærk desuden, at den ældre fugl er i aktiv svingfjersfældning.

1K Ringdue.
Bemærk at de yderste ufældede håndsvingfjer på den adulte Ringdue (øverst) har brune nuancer og en vis grad af slid, der til dels matcher det, der ses på billederne af den siddende fuglen fra Grønland.

søndag den 23. marts 2014

Nathejre, 2k, 23.3.2014, Sostrup Slot, Norddjurs


Lars Maltha Rasmussens sendte en besked om at han havde fotograferet en ung Nathejre ved Sostrup Slot tidligt her til morgen samme sted som en af hans kolleger havde fundet den aftenen forinden. Hjemme havde vi aftalt, at vi skulle bygge en kaninindhegning, så først da den var færdigt, lagde jeg vejen forbi Sostrup. Da vi ankom, havde Nathejren netop sat sig højere op i træerne lige vest for slottet, hvor den til vores held kunne ses uden særligt mange grene foran og til sidst også i fint lys. Til dem, der vi forsøge de næste dage, så så vi den her.









fredag den 21. marts 2014

'Pseudo-African Chaffinches' in Northern Europe

In most north European countries there have been records of birds with features which on a few or even multiple plumage characters are reminiscent of male African Chaffinches and thus have appeared markedly different from normal European Chaffinch (Fringilla coelebs coelebs).

In Denmark, we have also had several such records and they have shared a tendency to show a green or greenish (rather than a rich warm brown) mantle tone, some degree of pale pink underparts and blue-grey ‘hood’ combined with distinct whitish eye crescents. At present we know of this and this from the island Amager near Copenhagen; this from Nyborg Strand on Fyn; this, this, this, this and this from the island Læsø in Kattegat; and finally, the one in the photos below which was seen 29 March 2006 on Læsø. In many ways this individual is very similar to a normal coloured nominate Chaffinches and thus different from the other 'pseudo-African Chaffinches' above, but never the less it has more green in the upperparts than normal European Chaffinch and obvious pale eye crescents.

Despite such superficial similarities to North African Chaffinches, several other features have conspired to make such claimed birds differ significantly from typical North African Chaffinches. Consequently none of the birds assessed so far in e.g. Denmark, Sweden, Finland, Norway, Britain and Ireland have been accepted as African Chaffinches.

In fact, there seem to be some common threads running through the claims which amount to a pattern of recurring anomalies. I wonder if most of these 'pseudo-African Chaffinches' might be non-phaeomelanin schizochroic birds as per this paper and which arises due to lack of phaeomelanin (reddish brown pigment) in parts of their plumage or most of their plumage.






torsdag den 6. februar 2014

Kongeederfugl x Ederfugl (hybrid), han, 5.-6.2.2014, Bønnerup Strand, Djursland

Det er måske kun anden gang hybridtype Ederfugl x Kongeederfugl - Somateria mollissima x Somateria spectabilis - Common Eider x King Eider ses og dokumenteres herhjemme, hvorfor begivenheden således er meget mere sjælden end havde det været en 100 % artsren Kongeederfugl. Den blev fundet lidt øst for Bønnerup Havn på Norddjurs af Bjarne Golles den 5. februar 2014 og han har siden genfundet den dagen efter. Alle billeder herunder er taget af finderen, da jeg ikke selv har set fuglen.

Den ligner i øvrigt landets første dokumenterede fund af hybridformen, fuglen fra Korshage, som ses herher og her.

Den 6. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 6. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 6. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 6. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 6. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 5. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 5. februar 2014 (c) Bjarne Golles.
Den 5. februar 2014 (c) Bjarne Golles.



torsdag den 2. januar 2014

Siskener i hvide og grå nuancer på en brun og grøn vinterdag på Læsø

I forbindelse med Juleferien på Læsø blev det til flere ture rundt på den dejlige ø. Langs med grusvejen omkring Syrsig ved Syrodde fløj fandt jeg torsdag den 26. december 2013 tre siskener fouragerende i de lave urter. Hver gang de fløj op fremviste to af fuglene hvide overgumpe, mens den sidste var mere grå samme sted. Ved at tjekke resten af karaktererne igennem med teleskop og særligt nærstudere de digitale billeder blev jeg enig med mig selv om at de to lyse fugle opfyldte kriterierne for exilipes Hvidsisken, mens den lidt mørkere grålige fugl var en 2k+ han Nordlig flammea Gråsisken. De to 1K Hvidsiskner var lidt forskellige idet den ene havde smallere hvide vingebånd på de store dækkere end den anden.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd.
#2 Hvidsisken med brede vingebånd (bemærk underhaledækfjerenes tegninger).
Den 2k+ han Nordlig flammea Gråsisken har en flot rosa underside.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende i midten og #2 Hvidsisken med brede vingebånd længst til venstre, mens den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd ses til venstre, mens #2 Hvidsisken med brede vingebånd sidder til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd ses til venstre, mens #2 Hvidsisken med brede vingebånd sidder til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd ses til venstre, mens #2 Hvidsisken med brede vingebånd ses til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd ses til venstre, mens #2 Hvidsisken med brede vingebånd sidder til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd. Bemærk, at den kun har en sort tegning langs med fjerskaftet på den længste underhaledækfjer.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten (bemærk underhaledækfjerenes tegninger) og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre (bemærk brede lyse kanter på overhaledækfjer), #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten (bemærk ligeledes lyse kanter på overhaledækfjer) og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre (bemærk manglende brede kanter på overhaledækfjerene).
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre (bemærk brede lyse kanter på overhaledækfjer), #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten (bemærk ligeledes lyse kanter på overhaledækfjer) og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre (bemærk manglende brede kanter på overhaledækfjerene).
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre (bemærk brede lyse kanter på overhaledækfjer), #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten (bemærk ligeledes lyse kanter på overhaledækfjer) og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre (bemærk manglende brede kanter på overhaledækfjerene).
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre (bemærk tynde sorte tegninger på længste underhaledækfjer), #2 Hvidsisken med brede vingebånd i midten og den Nordlige flammea Gråsisken ses længst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd øverst til højre og den Nordlige flammea Gråsisken ses nederst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til venstre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd øverst til højre og den Nordlige flammea Gråsisken ses nederst til højre.
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til højre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd siddende øverst til venstre og den Nordlige flammea Gråsisken nederst til venstre (bemærk overgumpen).
#1 Hvidsisken med smalle vingebånd siddende længst til højre, #2 Hvidsisken med brede vingebånd siddende øverst til venstre og den Nordlige flammea Gråsisken nederst til venstre.