tirsdag den 21. maj 2013

Min 3. Hedehøg i Østjylland blev en 2K han

Nærmest på årsdagen for sidste års Hedehøg fandt jeg igen en Hedehøg. Søndag den 20. maj 2012 sås jeg den her ved Gjerrild og lørdag den 18. maj 2013 sad vi ude i haven og spiste aftensmad hjemme på Friland, da jeg pludselig fik øje på en spidsvinget kærhøg. Kamera og kikkert lå i den anden ende af grunden, så i de sekunder det tog at hente begge dele, passerede kærhøgen i stor fart lavt imellem bygningerne på Friland og nåede ud over kornmarken mod syd for inden objektivet var rettet ind. I stedet for at bruge kikkerten skøde jeg udelukkende en række billeder for at dokumentere fundet og i håb om de ville blive gode nok til en efterfølgende bestemmelse. Fuglen sås overvejende bagfra og et eller andet sted i baghovedet mente jeg, at det var blevet tid til en Steppehøg og en sådan skulle naturligvis dokumenteres. Det ville jo nærmest være en katastrofe, at se en Steppehøg i Østjylland uden at den kunne dokumenteres.

Efterskrift
Jeg var oprindeligt noget i tvivl om bestemmelsen. I flugten gavn fuglen indtryk af at være særdeles kraftfuld og nogle af billederne viste en kærhøg med kompakt og fyldig krop med bred  tyrenakke som hos Blå Kærhøg, hvorfor 2K han Steppehøg lå i baghovedet som en åbenlys forklaringsmodel. Samtidig var undervingens tegning rigtig god for en 2K Steppehøg med meget lyse spidser på de inderste håndsvingfjer og med en tydelig lys Forsman's boomerang trykket op af et bredt og veldefineret mørkt Malling's komma. Men fuglen mangle en lys krave omkring halsen og måtte derfor være en Hedehøg, hvor billederne blot snød. Enkelte billeder gav også indtryk af en særdeles lang hånd, hvorfor jeg slog mig tilfreds med at det måtte være en 2K han Hedehøg. Efter at have klaget min nød over aldrig af kunne finde en Steppehøg i Østjylland, begyndte baghovedet igen at snakke. Der var noget ved bestemmelsen, der gjorde, at jeg ikke kunne få en 2K han Steppehøg ud af hovedet. De senere år har jeg set billeder af Steppehøge, der om foråret har været så fremskredne i deres fældning, at de allerede har fældet den lyse krave på halsen så den helt mangler eller er stærkt reduceret. Men samtidig er deres fældning af fjer på kroppen ikke så fremskredne som 2K han Hedehøge normalt er om foråret.

I erkendelse, at at jeg havde brug for ekstra indput, bad jeg derfor nogle erfarne venner om at analysere billederne. Konklusionen blev en 2K han Steppehøg i fremskreden fældning og forklaringen kommer i et andet indlæg.








Trædækker er en sjælden forårsgæst i Danmark!



Efter en morgen ved Gjerrild og Fornæs mandag den 20. maj 2013, besluttede at tage turen hjem igennem Kolindsund i håb om at finde en Pomeransfugl eller en rastende Steppehøg. En enkelt mark havde tidligere på foråret fremvist Almindelig Gul Vipstjert (2 par), Tinksmede, Temmincksryler og Små Præstekraver (2 ynglepar), hvorfor potentialet trods lokalitetens ringe størrelse allerede havde vist sig. Det var kun lille mark liggende i et golde hav at tørre vår- og vintersædsmarker.

Fremme på lokaliteten fandt jeg hurtigt to Klyder på de små mudderflader, hvilket må siges også at være sjældne gæster på Djursland og deres tilstedeværelse vidner blot om svundne tid forud for dræningen af sundet. Meldingerne om spillende Trædækker forskellige steder i Danmark fik mig til at tage støvlerne på. Erindringen om, hvor mange gange jeg tidligere uden held har forsøgt at finde Tredækker, forsvandt som dug for solen, idet en Tredækker lettede blot frem meter fra mine fødder efter jeg højest var nået tyve meter ind på marken. Forfjamsket kastede jeg nogle billeder efter den inden den kaster sig ned igen på den modsatte siden af marken. Vildt, vildt, vildt, jeg tjekkede kameraets display om end jeg ikke blev videre imponeret. Fuglen lettede godt nok tæt på, men kom som skudt ud af en kanon og den fik aldrig særlig højde på flugten, hvorfor den flere gange forsvandt bag bræmmer med Tagrør. Billederne dokumenterede dog arten, hvorfor jeg gik videre rundt på marken, der også have to Dobbeltbekkasiner. De fløj straks op på himlen og begyndte at synge, hvorfor de nok repræsenterer et ynglepar - måske det eneste par i hele sundet. Resten af marken gave ikke flere dækkere, hvorfor jeg til sidst gik forbi stedet, hvor den var gået ned. Tredækkeren kom hurtigt på vingerne igen og billederne blev marginalt bedre, hvorfor jeg var tilfreds. Da den her anden gang tog en tur helt lavt henover asfaltvejen, hvor billerne kom susende forbi, fandt jeg det ikke nødvendigt, at skræmme mere rundt med den. Den havde bedst af at blive siddende frem for at risikere at ende i kølergitteret på en Opel Astra.

Bemærk, den større tyngde og fylde hos Tredækker i forhold til Dobbeltbekkasin.



Bemærk, hvordan de karakteristiske hvide halesider blottes, idet fuglen spreder halen for at lave en full flaps landing.

onsdag den 15. maj 2013

Lille Skrigeørn, 11.5.2013, Gjerrild Overskov


Tid: 11. maj 2013 kl. 09.40-09.56.

Observatører: Leo L. Hansen (LLH), Carsten Olsen (CO), Jørgen Staarup Christensen (JSC), Alex Sand Frich (ASF) og *Kent Olsen (KO).

Beskrivelse:
Lørdag den 11. maj 2013 var det dækket op til morgenobs ved det nye træksted nord for Gjerrild Fyr. Vi stod fem mand, da jeg kl. 09.40 med håndkikkert fik øje på to rovfugle mod sydvest over Gjerrild Overskov. I håndkikkerten fremstod de to fugle forskellige, hvorfor jeg øjeblikkeligt fandt dem med teleskopet med mistanke om en Musvåge og en Hvepsevåge. Den øverste fugl var en Musvåge, mens den anden havde vandret vingestilling og hængende hånd. Afstanden var mindst 2 km (efterfølgende målt i Google Earth) og fuglene var kun lige kommet op over skoven, hvorfor de endnu sås flyvende forholdsvis lavt og dermed i varmeflimmer, men desværre også i skråt modlys. Ikke desto mindre var jeg sikker på, at det ikke var en Hvepsevåge, men i stedet en Lille Skrigeørn alene ud fra jizz, hvorfor jeg hurtigt bad de andre om at kigge med. Indtil nu havde jeg kun set den forfra i glideflugt, men da den drejede en enkelt gang blev jeg helt sikker på bestemmelsen og blev straks mere insisterende overfor de andre.

De to fugle kredsede op ad og fik hurtigt højde, men desværre begyndte de efter ét minut at glide retur. Jørgen og Alex fandt ret hurtigt fuglene i teleskopet, mens Leo og Carsten vist mest så dem i håndkikkert. Taget det tidlige tidspunkt på dagen i betragtning, betød det nok desværre, at ørnen var ankommet dagen før og nu allerede havde set nok af området. Vi kunne følge den glide mod sydøst med indslag af aktiv flugt inden den kredsede nogle runder over Gjerrild by før den drejede om og gled videre mod sydvest op mod vinden. Vi kunne følge den i over 15 minutter, men desværre blev afstanden kun større og lyset var fortsat dårligt.

Samtidig med at fuglen indledningsvis fik højde under vinger, blev de heldigvis også meget tydeligere samtidig med de kom op over varmeflimmeret. Men lyset var ikke godt, hvorfor vi rent faktisk ikke kunne se farve på over- eller undersiden. Men bestemmelsen var alligevel ret ligetil ud fra jizz og fordi vi både kunne vurdere størrelsen i direkte sammenligning med Musvåger og fordi ørnen enkelte gange slog med vingerne, så vi kunne se de lette og ret hurtige vågeagtige vingeslag som karakteriserer Lille Skrigeørn. Der var således på intet tidspunkt noget, der gav associationer til en større ørn. Da fuglen kun var lidt større end Musvågerne, levede fuglen op til betegnelsen om at være en lille Aquila. Stor Skrigeørn kunne udelukkes på størrelse og proportioner, da den art altid har givet mig indtryk af at være en generelt noget større, mere langvinget og mere bredvinget ørn med et klart havørneagtigt jizz. Selv når Stor Skrigeørn glider, ses dens lange fingre tydeligt i den fyldige bagudrettede hånd ligesom hos en Steppeørn, mens dagens Lille Skrigeørn gav indtryk af at have relativt korte vinger samtidig med hånden i glideflugt fremstod let tilspidset og uden særligt fylde bagtil ulig alle de større Aquila slægtninge.

Vingefanget var ikke meget større en hos en Hvepsevåge og i hvert fald ikke større end en Rød Glentes. Klaus Malling Olsen har under billede på netfugl skrevet, at ”Lille Skrigeørn altid har "skuffet" ved sin størrelse sammen med Musvåge. Det er den eneste indenfor kategorien de større ørne, der decideret kan forsvinde i skruer af Musvåger”. Jeg vil dog ikke sige vi som sådan blev skuffet, men det var klart en lille ørn sammenlignet med Musvåger og det, der gjorde den til en ørn, var den vandrette vigestilling med hængende hånd og vinger med ensartet brede.

Det kan måske ligefrem virke useriøst, at bestemme Lille Skrigeørn uden at kunne se lyse dækfjer m.v. Men jeg var ikke et øjeblik i tvivl og som man kan høre på lydoptagelsen, så var der også bred enighed blandt de andre efterhånden som de fandt den med teleskoperne. Bidragende til den hurtige bestemmelse var formentlig også, at jeg mindre end en uge forinden var kommet hjem efter en uges feltarbejde i Egypten, hvor jeg igennem en hel uge havde arbejdet med at tælle trækfugle og herunder set et stort antal Små Skrigeørne og andre Aquila ørne. Men jeg har også mange gange tidligere set Lille Skrigeørn foruden de arter den nemmest forveksles med i forbindelse med flere fuglerejser i Israel og Egypten, men også i Østeuropa og Skandinavien. Desuden fandt jeg også en Lille Skrigeørn på Djursland sidste år, hvor bestemmelsen ligeledes foregik ud fra jizz på meget stor afstand og i modlys. Fugl i 2012 kunne dog heldigvis indhentes og dokumenters med billeder.

Der blev ikke taget billeder eller video af fuglen, men de karakterer, som verificerer bestemmelsen af fuglen ved Gjerrild er:

  • I kredsflugt havde den vandret vingestilling og hængende hånd. Den havde således langt fra en så kuplet vingestilling som Stor Skrigeørn;
  • I glideflugt holdtes hånden samlet og kun let tilspidset uden de lange strittende fingre som hos dens større Aquila slægtninge;
  • Aktiv flugt foregik med relativt hurtige vågeagtige vingeslag, således var vingeslagene lettere og hurtigere end hos de andre større Aquila arter;
  • Vinger relativt korte og rektangulære med parallel forkant og bagkant. Således var vingerne ikke brede og havørneagtige som hos Stor Skrigeørn;
  • Hånden relativt rund med relativt korte fingre og den manglede således den brede firkantede hånd med tydelige strittende lange fingre som ses hos Stor Skrigeørn;
  • Hale relativt lang og ørnen virkede således ikke korthalet på samme måde som en Stor Skrigeørn;
  • Vingefang som en Hvepsevåge og ørnen således ikke så stor og ørneagtig som Stor Skrigeørn.


fredag den 10. maj 2013

Some plumage variation in Red-backed Shrike

Inspired by a male Red-backed Shrike (Lanius collurio) seen in Skagen today, I would like to present a few individuals I have photographed in Denmark within the last few years. They represent some of the plumage variation seen in the nominate form breeding in Denmark.

Male displays exotic features and are unmistakable with their bluish-grey head, bright chestnut back, black, white-edged tail and salmon-pink underparts. Female are very variable, but basically they are warm brown above and whitish below with dusky-brown crescents on breast and flanks. However, within these overall plumage characteristics, some degree of variation occurs including:

Males with a white primary patch and grey influence in the chestnut mantle

A tiny white primary patch is apparent in few individuals

Note how the grey nape reaches into the chestnut mantle.

Note how the grey blends into the chestnut mantle and onto the upper wing.



The male in alle the above photos was a local breeding bird I colour-marked and photographed in June 2010 while doing a population study on the species in Mols Bjerge.


































.

Male with small white primary patch and deep reddish salmon- pink underparts

This nest building male was photographed at Blaavandshuk in May 2012. Note that it has a tiny white primary patch in the folded wing and deeper salmon-pink underparts then the average nominate bird.
























.
Male with dark barring on flanks

This territorial male was photographed in Blaavandshuk in May 2012. Dark barring is occasionally present on flanks (in 4% of 775 individuals caught for ringing in Germany) whatever the age.

























Female with steel-grey crown, whitish forhead and silky white underparts

The female in these two photos was a local breeding bird I colour-marked and photographed in June 2010 while doing a population study on the species in Mols Bjerge.


onsdag den 24. april 2013

Mandarin ved Rugård: The Bad and the Beautiful

Den 15. november 2012 dukkede pludselig en adult han Mandarinand op på Djursland, hvor den sås i gadekæret ved Rugård Hovedgård sammen med en større flok Gråænder, der igennem hele året dagligt fodres med korn. Ifølge de lokale jeg talte med dagen efter var anden set første gang den 15. november og den holder hele tiden til sammen med Gråænderne om end oftest på nogen afstand og den søgte flere gange ind til bredden længst væk, hvor den stillede sig på trærødder som det ses på videoen.


I januar 2013 besluttede godsejeren, at indkøbe en hun. Besøger man derfor søen nu, kan man opleve både en han og en hun i søen, men som billedet viser, er hunnen desværre fejlfarvet. Fuglene er sidst på vinteren blevet set i parring med hinanden. Hannen har ingen ringe på benene, mens hunnen er både ringmærket og stækket, hvorfor hun bliver liggende i søen selv når hannen ind imellem ses flyve rundt sammen med Gråænderne.

Hannen dukkede pludseligt op den 15. november 2012 og bærer ingen åbenlyse tegn på en fortid i fangenskab.


Hanen ses ofte i display som her for fulde sejl.

Hunnen er fejlfarvet lys og blev indkøbt i januar 2013. Det er således en fugl fra fangenskab med ringe om benene og som billedet også viser har fået klippet det yderste af vingerne, så den ikke længere kan flyve væk.

tirsdag den 23. april 2013

3. år i træk med Sydlig Blåhals i Hornbæk Enge

På vej til Nordjylland lørdag aften den 20. april 2013 havde jeg nogle timer inden solnedgang, hvorfor jeg slog vejen forbi Hornbæk Enge ved Randers. Lokaliteterne ligger på hver side af motorvejen E45 og kræver således ikke nogen særlig omvej. Startede først med engene øst for motorvejen, hvor årets første 2 par Atlingænder, nogle Små Præsterkraver, to flotte flava Gule Vipstjerter underholdte. Tjekkede svømmeænderne grundigt og gav Aythya ænderne et ekstra grundigt tjek. Dernæst kørte jeg over til det større område vest for motorvejen, hvor jeg startede vest fra for at sikre medlys over vandfalderne. Havde knap gået 200 meter lang med nordsiden af Gudenåen inden jeg hørte min første Sivsanger. Eller det var det jeg først troede et par sekunder inden sangen klarer trængte igennem og forvandlede sig til at komme fra en Blåhals. Ret hurtigt fandt jeg fuglen siddende i tippen af nogle afblomstrede dunhammere og fik hurtigt teleskopet fundet frem sammen med kameraet. Det er altid en stor fornøjelse, at se farverige fugle, så sendte derfor hurtigt en besked til lokale Lars Tom-Petersen. Samtidig med at vi ind imellem kunne høre og se blåhalsen kunne vi også se to forskellige Mosehornugler fouragere over engene.



”The Great Kattegat Adamsii Tour” april 2013

Ligesom sidste år lykkedes det igen i 2013 at gennemføre en sejltur i Aalborg Bugt til området mellem Anholt og Læsø. Resultatet var meget anderledes end sidste år, hvor vi "kun" så Hvidnæbbet Lom og ingen Islommer. I år sås ikke mindre end otte Islommer og fem Hvidnæbbede. Med undtagelse af én adult Islom og én adult Hvidnæbbet Lom blev alle individer dokumenteret med digitale billeder og fordi billeder kan bidrage som en reference for den aktuelle dragtudvikling hos storlommer i Kattegat per medio-ultimo april har jeg valgt, at vise de enkelte individer herunde

Særligt fordelingen af de store lommer var påfaldende. Ligesom sidste år lå de Hvidnæbbede udelukkende på 10-12 meters vanddybde, mens alle Islommer lå på 8 meter dybde, hvilket formentlig afspejler en form nichedifferentiering arterne imellem. Det er i hvert fald et emne, der er spændende at følge efterhånden som flere sejture gennemføres og datagrundlaget udbygges.

Turen foregik søndag den 21. april 2013, hvor alle billederne er taget. Herunder vises først billeder af de store lommer, hvorefter jeg slutter af med billeder af dagens andre arter. Vi sejlede fra Sæby Havn kl. 05.00 og lagde til kaj samme sted kl 21.00.

Islom #1: Adult fugl i sommerdragt
I fuld sommerdragt med undtagelse af enkelte ganske små hvide pletter på hals og hoved.

Islom #1: Kl. 08.57-09.12


Islom #2: Adult fugl i sommerdragt
Blev desværre ikke meldt til hele båden, hvorfor den hverken blev set af alle mand eller fotodokumenteret.

Islom #3 og #4: 2K og 3K fugl i overgangsdragt
To fugle sås sammen, hvor den ene havde fremtrædende hvide pletter i overside samtidig med at fældningen var ret tilbagestående sammenlignet med en fugl i fuld sommerdragt, hvorfor det formentlig drejer sig om en 3K, mens den anden måske nok nærmere er en 2K, da dens dragt synes at mangle hvide pletter i ryggen og hovedet er ret lyst uden sorte indslag i fjerene omkring næbbet.

Islom #3 & #4: Kl. 10.16-10.17. 2K (tv) & 3K (th)

Islom #3 & #4: Kl. 10.16-10.17. 2K (tv) & 3K (th)

Islom #5: 2K fugl
Sås sammen med de to foregående fugle. Drejer sig formentlig drejer det sig om en 2K, da dens dragt synes at mangle hvide pletter i ryggen og hovedet er ret lyst uden sorte indslag i fjerene omkring næbbet samtidig med at næbbet fremstår ret lyst med mørkt på oversiden af overnæbbet. Sammenlignet med den foregående 2K fugl, er det værd at bemærke, hvordan det mørke på ørenes dækfjerene er mere fremtrædende samtidig med næbbet også er mere lyst. Bortset fra det, så er fuglene ret identiske, hvorfor de i øjeblikket blev betragtet som samme individ, men som billeder efterfølgende afslørede i minutterne efter, var der tale om to forskellige fugle.

Islom #5: Kl. 10.20-10.22


Islom #5: Kl. 10.20-10.22

Islom #6 og #7: 3K i overgangsdragt og 2K fugl
To fugle sås sammen, hvor den ene havde fremtrædende hvide pletter i overside samtidig med at fældningen var ret tilbagestående sammenlignet med en fugl i fuld sommerdragt, hvorfor det formentlig drejer sig om en 3K, mens den anden måske nok nærmere er en 2K, da dens dragt synes at mangle hvide pletter i ryggen og hovedet er ret lyst uden sorte indslag i fjerene omkring næbbet.

Islom #6: Kl. 10.41-10.56

Islom #6 & #7: Kl. 10.41-10.56. 2K (tv) & 3K (th)

Islom #6 & #7: Kl. 10.41-10.56. 2K (tv) & 3K (th)

Islom #7: Kl. 10.41-10.56

Islom #7: Kl. 10.41-10.56


Islom #8: Adult fugl i sommerdragt
I fuld sommerdragt med undtagelse af enkelte ganske små hvide pletter på hals og hoved.

Islom #8: Kl. 16.55-17.01


Hvidnæbbet Lom #1: Adult fugl i sommerdragt
I fuld sommerdragt med undtagelse af enkelte ganske små hvide pletter på hals og hoved.

Hvidnæbbet Lom #1: Kl. 11.53-12.03

Hvidnæbbet Lom #1: Kl. 11.53-12.03


Hvidnæbbet Lom #2 og #2: 3K+ fugle næsten i sommerdragt
To fugle sås sammen, hvor de begge havde fremtrædende hvide pletter i overside samtidig med at fældningen var ret fremskreden mod at være i fuld sommerdragt. Der var dog nogen forskel de to fugle imellem, hvor den ene (#2) var meget tæt på at være i fuld sommerdragt, mens den anden var  lidt bagefter fældningsmæssigt (#3). Det kan således dreje sig om en adult og en 3K dragt, men begge fugle kan formentlig også være adult.

Hvidnæbbet Lom #3: Kl. 12.42-12.46

Hvidnæbbet Lom #2 & #3: Kl. 12.42-12.46. #2 (tv) & #3 (th)

Hvidnæbbet Lom #2 & #3: Kl. 12.42-12.46. #2 (tv) & #3 (th)

Hvidnæbbet Lom #2 & #3: Kl. 12.42-12.46. #2 (tv) & #3 (th)

Hvidnæbbet Lom #2: Kl. 12.42-12.46

Hvidnæbbet Lom #2: Kl. 12.42-12.46

Hvidnæbbet Lom #2: Kl. 12.42-12.46


Hvidnæbbet Lom #4: Adult fugl i sommerdragt
Sås kun to gange ganske kort tid, hvor den første gang var ret tæt på båden og derfor dykkede, da vi tog farten af. Den blev desværre kun genfundet en enkelt gang, hvorefter ikke alle mand så den samtidig med den heller ikke blev fotograferet. Fuglen var en adult fugl i sommerdragt.

Hvidnæbbet Lom #5: 3K fugl i overgangsdragt
Fuglen havde fremtrædende hvide pletter i overside samtidig med at fældningen var ret tilbagestående sammenlignet med en fugl i fuld sommerdragt, hvorfor det formentlig drejer sig om en 3K.

Hvidnæbbet Lom #5: Kl. 13.35-13.41
Diverse andre fugle
Ud over den imponerendesammensætning af storlommer byder en sådan heldags tur efter havfugle også på meget andet, hvor fuglene typisk ses under andre og langt bedre forhold end vi er forvendt med fra land.

Adult Sule.

2K Rødstrubet Lom.

2K (tv) og adult (th) Sortstrubet Lom.

2K Sortstrubet Lom.

Adult Sortstrubet Lom i fuld sommerdragt. Selv om den ses på stor afstand er bestemmelsen ligetil. Bemærk skulderovaler har hvide pletter, højt hvidt felt op på gumpsiden, lys grå baghals og nakke i kontrast til sort ansigt og forhals. Set i håndkikkert er det klart en støtte fugl end Rødstrubet Lom, men bemærk den relativt slanke krop, lange og ret smalle vinger, tynde hals og ikke særligt fremtrædende fødder bag halen.

Havlit. hannerne altid imponerende med deres forlængede centrale halefjer.

Fløjlsand sås ganske hyppigt og ofte under så gode forhold, at flere kunne tjekkes for Amerikansk eller Sibirisk Fløjlsand.

Fløjlsand han under take off med med fuld flaps.

I forhold til de antal af Sortænder vi ser på tællingerne fra fly tidligere på vinteren, så havde hovedparten allerede forladt overvintringsområdet, hvorfor vi kun så enkelte små flokke blandt de langt mere talrige Fløjlsænder.

De tidlige morgentimer bød ligesom sidste år på trækkende Bramgæs, hvor enkelte flokke kom lavt over det næsten spejlblanke hav.

Bramgæs med kurs sat stik nordøst.

Pludselig kom en enlig Trane trække mod nordøst ude midt over Kattegat i retning mod Sverige og med en kurs gående lige syd om Læsø