torsdag den 24. april 2014

Må man feltobse en Kærsanger om efteråret?

Ses fuglen godt, så er svaret: JA!

Fandt lige nogle billeder jeg havde taget af en Kærsanger den 1. september 2013 ved Fornæs. Da feltbestemmelse af Rørsanger og Kærsanger kan vore udfordrende fik jeg lyst til at poste dem sammen med nogle kommentarer, der kombineret med et digitalt kamera kan være med til at sikre en feltbestemmelse.

Der er naturligvis flere karakterer end de omtalte, men på billedet er det værd at bemærke, at indskæringen på p3 falder et stykke længere ude i hånden end, hvor armsvingfjerene i den lukkede vinge danner bagkant. Hos Rørsanger falder indskæringen på niveau med armsvingfjeren og det er således en karakter, der kan ses med håndkikkert forudsat at fuglen ses direkte fra siden. Desuden fremstår benene ret gule, hvor Rørsanger gerne har mørkere grå hornfarvede tarser. Kløerne hos Kærsangeren er kortere og mindre krumme end hos Rørsanger og fremstår også gerne lysere end hos Rørsanger. Men særligt farven kan være rigtig svær at bedømme selv ud fra billeder, hvorfor det er værd at fokusere mere på formen og tykkelsen. Næbbet fremstår kraftigere og gerne kortere end hos Rørsanger. Desuden havde den aktuelle fugl en distinkt olivenfarvet overside og manglede således den rødbrune overgump, som typisk ses hos Rørsanger. Den lange håndsvingfjers-projektion med ni synlige spidser bag den længste tertiær var også markant.

Rolf Christense fra Skagen har tilføjet, at Kærsanger om efteråret kalder som Gærdesanger, og at billederne viser det bedste kendetegn i form af lyse spidser på håndsvingfjer, hvilket er tydeligt i den lukkede vinge. Desuden har Kærsanger bredere og mere lige afskårne hånd- og armsvingfjer end Rørsanger, hvorved det yderste af fjerene fremstår mere firkantede end hos Rørsanger. I øvrigt er ung Kærsanger om efteråret mere gylden gullig brun, hvor Rørsanger er mere mere brun med rødbrun overgump.


torsdag den 3. april 2014

Hvidsisken/Nordlig Gråsisken på Friland

Oprindeligt bestemt til Hvidsisken, men da den dragtmæssigt ligger i gråzonen mellem Hvidsisken og Nordlig Gråsisken, har jeg ændret den til en nul-indtastning i DOF-Basen og ændret titlen på dette indlæg. Af hensyn til dokumentation af fuglen, bevares dog den oprindelige tekst herunder:

-------------------------------------------------------  

Tog den sædvanlige runde på Friland med hunden, hvor jeg tidligere har fundet Vendehals, Ringdrossel, Skovsanger og Hvidbrynet Løvsanger. Pludselig fløj der lidt gråsiskner op fra jorden. De lød ikke som de små, der længe har været i byen, så på med kikkerten og rigtig nok. Det var Nordlige Gråsiskener og faktisk en hel flok af dem. De var overraskende samarbejdsvillige, så en efter en kunne de tjekkes. Resultatet blev 5 Lille Gråsisken, 13 Nordlig Gråsisken og så min første Hvidsisken i byen.

Jeg har bestemt den til Hvidsisken, men det er jo nogle gange lidt af en smagssag, hvor linjen sættes. Den virkede som helhed meget lys med nåletynde mørke striber på det forreste af flankerne, men havde ingen striber på det bagerste af flankerne. Gumpsiderne var renhvide uden markeringer og der var forholdsvis brede lyse kanter på de længste overhaledækfjer. De længste underhaledækfjer var hvide og syntes kun at have en smal mørk streg ved fjerskaftet af de to længste fjer. Den havde forholdsvis meget hvidt på overgumpen og havde samtidig et område centralt på gumpen helt uden mørke tegninger. Den havde også det helt rigtige ansigtsudtryk med små øjne, smal tøjlestribe og et spinkelt næb, der gav den en asiatisk udtryk. Den røde pandeplet var marginalt mindre end hos de nordlige. Pandepletten var således af samme bredde som hos de nordlig

Som sagt er det lidt af en smagssag, hvor man præcist lægger linjen mellem de lyse typer af Nordlig Gråsisken og Hvidsisken. Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har ret ved at kalde den en Hvidsisken, men efterhånden er der nogle dragtkombinationer, der synes at være mere konsistent hos den ene art fremfor den anden. Kigger man alene på én karakter kan man nemt stirre sig blind, men netop ved at kombinere mange karakterer, bliver en bestemmelse formentlig mere solid. Endvidere har jeg før oplevet at helhedsindtrykket af grundfarver m.v. sjældens kommer med på billeder og billeder kan på den måde fremstå misvisende. Men jeg tager gerne en længere snak om bestemmelsen om der skulle være uenighed.

Bemærk nåletynde mørke striber på det forreste af flankerne foruden ansigtsudtrykket med små øjne, smal tøjlestribe og et relativt spinkelt næb.
Den virkede som helhed meget lys med nåletynde mørke striber på det forreste af flankerne, men havde ingen striber på det bagerste af flankerne, hvorfor gumpsiderne var renhvide uden markeringer. Bemærk, at næbbet sammenlignet med den Nordlige Gråsisken lige over er langt mere spinkelt og relativt kortere.

Lille Gråsisken øverst i baggrunden med ryggen til, Nordlig Gråsisken øverst med brystet til og Hvidsisken nederst med brystet til. Bemærk det asiatiske ansigtudtryk og de meget få tegninger på forflankerne tegnet på snehvid grundfarve.

Nordlig Gråsisken med brystet til øverst til venstre og ligeledes nordlig i baggrunden til højre. Hvidsisken viser ryggen nederst til venstre.

Hvidsiskenen viser her de meget smalle flankestriber, der slutter før gumpsiden. Bemærk også det lille øje og spinkle næb.