lørdag den 24. oktober 2020

King Eider (Somateria spectabilis), 23 October 2020, Hassensør, Ebeltoft, Denmark





















I forbindelse med et naivt forsøg på at finde en rastende Gråsejler, kørte jeg den 23. oktober 2020 i de sidste timer med dagslys til Øer-halvøen. Planen var at starte i syd og køre op langs med østkysten indtil solen gik ned. Kl. 17.45 ser jeg en større flok ederfugle i Hjelm Dyb og får akut lyst til at bladre dem igennem. Efter 10 minutter er jeg næsten igennem flokken, da der pludseligt åbenbarer sig en lille fancy ederfugl, der som et ivrigt barn havde leget med makeup og læbestift.

Lyset var svindende, afstanden ret stor, fuglen hyppigt dykkede og bølgerne godt og grundigt vuggende, så fuglen sås mest i korte glimt. Men efter min umiddelbar vurdering, var der ikke tale om en hybrid, men en næsten adult Kongeederfugl. Intet mindre end fantastisk og første gang jeg så arten i Østjylland. Måske vi er så heldige, at den kan genfindes. Ederfuglene flytter lidt rundt ved halvøen alt efter vindretning.

Ingen kommentarer: