Viser opslag med etiketten Hvidskægget Terne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hvidskægget Terne. Vis alle opslag

torsdag den 24. maj 2012

Hvidskægget Terne, 22.5.2012, Brabrand Sø



Sad i bestyrelsesmøde på den lokale friskole hele aftenen alt imens meldingerne om Hvidskæggede Terner i Brabrand Sø kom ind på telefonen. Mødet var færdigt efter solnedgang, så eneste fornuftige handling var at være på plads i tårnet ved Sølyst fra det lysnede næste morgen. Afgang fra Feldballe kl. 04.00 og i det tidlige morgenlyst kunne de to super flotte terne nydes. Jeg havde aldrig set arten i Danmark tidligere og så var det oven i købet på hjemmebanen i Østjylland, så fornøjelsen var særligt tilfredsstillende.

Samme dag havde jeg et møde i Odense, så turen derned kunne på behørig vis lægge via Kongens Kær i Vejle, hvor to Hvidskæggede Terne ligeledes kunne nydes. Med to forskellige iagttagelser af i alt fire fugle i det flotteste forårsvejr var jeg klar til at tage til møde og nyde en kop kaffe. Dagen og arbejdet var i gang.






tirsdag den 22. maj 2012

Hvidskægget Terne, 22.5.2012, Kongens Kær

På vej til et møde i Odense havde jeg tid til at slå vejen forbi Kongens Kær i Vejle, hvor Alex Sand Frich aftenen forinden havde fundet en flok Hvidskæggede Terner. Heldigvis var to fugle fortsat på plads, men kun kort tid inden de pludselig tog højde og accelererede opad sammen med Mursejlere for til sidst i stor højde at forsvinde mod sydøst ind over skoven på sydsiden af ådalen. Et rigtig dejligt eksempel på visible migration…






De to terne på vej væk fra Kongens Kær. Her fotograferet, mens de accelererer mod sydøst over skoven syd for ådalen.