Viser opslag med etiketten Ulv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ulv. Vis alle opslag

onsdag den 6. marts 2013

Billeder af vilde skandinaviske ulve fra Finland

Dels inspireret af den megen snak om ulv i Danmark og dels i erkendelse af at netop den danske ulv bliver svær at se pga. de store afstande den tilbagelægger på dens tur rundet i det midtjyske, har jeg fundet nogle billeder frem fra en privat tur til Finland i 2009, hvor vi besøgte Lassi Rautiainen.

Vi havde booket fire nætter i hans skjul i Kuikka-området, hvor vi særligt besøgte ”No mans land”, der ligger i den finske grænsezone, hvor der normalt ikke er adgang. Vi så ulv alle tre nætter i ”no mans land”: den 10. juni et individ set flere gange i tiden fra kl. 00.45 til kl. 02.45. Den 11.-12. juni et nyt individ i perioden kl. 21.05-21.12 og samme dyr som første nat her flere gange i perioden kl. 03.40-05.20. Den 12.-13. juni et nyt individ flere gange i perioden kl. 21.30-05.02.