fredag den 24. august 2012

Bladskærerbien Megachile lapponica i haven...

Den 5. august 2012 kom min datter ind og fortalte hun havde set bier i nogle træstammer hun har stående omkring et udendørs legekøkken. Ikke nok med at de var sorte, men de kom også indimellem flyvende med sammenrullede grønne bladstykker holdt under maven inden de kravlede ind i små huller i træstammerne.

Vi havde ikke så længe forinden snakket om bier og jeg havde fortalt, at de sorte kunne indeholde nogle meget spændende arter og det var derfor hun lige ville fortælle det i tilfælde de var sjældne. Sammen kunne vi bagefter se, hvordan bierne fløj til og fra stammerne med bladstykker, udgravede nye huller, så savsmulden dryssede ned i græsset, gjorde rent og fjernede rester af gamle celler i gangene. Super hyggeligt.

Slægten Megachile er en kosmopolitisk gruppe af solitære bier, ofte kaldet Bladskærerbier. Flere arter i familien Megachilidae anvender tyggede bladstykker, når de bygger celler til larverne, mens eksempelvis arten Megachile lapponica istedet benytter pænt afbidte runde stykker af blade eller kronblade til at bygge deres ynglecellerne med, dermed deres fælles navn.










onsdag den 22. august 2012

Lidt iagttagelser af faunaen på Ertholmene

I vores sommerferie havde vi mulighed for at besøge Christiansø i dagene fra den 25. juli til den 31. juli 2012. I den forbindelse lavede Stinna (hustru), Dina (datter) og jeg daglige registreringer af øens flora og fauna ved hjælp af forskellige teknikker. Eksempelvis forsøgte jeg systematisk med ørene og ved hjælp af ultralydsdetektor, at registrere græshopper ud fra deres sang. Desuden forsøgte vi at finde Egegræshoppe ved at benyttede snore med sukkerlokning natten og banke på grene ind over en paraply om dagen. Regner derfor med at listen over græshopper er ret repræsentativ, da vi havde perfekt vejr til de forskellige arter og jeg brugte en del tid specifikt på den gruppe.

Vi kiggede også målrettet efter voksne guldsmede, men da det virkede til at ville være i konflikt med skiltningen om paddebeskyttelse undlod vi at fiske efter guldsmedenes larver. Sommerfuglene forsøgtes også dækket ret grundigt, men kun dagaktive dyr, og snorene med sukkerlokning blev placeret rundt på store dele af øen i håb om at tiltrække eksempelvis Østlig Takvinge, der tidligere på året havde særling stor flyvning på Øland og Gotland.

Den endelige vurdering er, at de tre insektgrupper: dagsommerfugle, guldsmede og græshopper er ret fattigt repræsenteret og ellers meget almindelige generalist arter syntes helt at mangle trods tilstedeværelse af noget, der tilsyneladende ligner egnet habitat.

Alt andet end fugle har jeg tastet ind på F&N, hvor stort set alle fund er angivet med præcis markering på luftfoto og kan ses her (bemærk det tager lidt tid at åbne linket, da det åbner en online søgning i databasen).

Buskgræshoppe Pholidoptera griseoaptera
Ret almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø.

Buskgræshoppe, Plateauet, Christiansø.

Sandgræshoppe Platycleis albopunctata
Fåtallig og ses kun lokalt udbredt på de tørreste partier centralt på Christiansø.

Sandgræshoppe, Møllebakken, Christiansø.

Sivgræshoppe Conocephalus dorsalis
Fåtallig og ses kun lokalt udbredt langs med kysten på Christiansø og Frederiksø.

Sivgræshoppe, Rantzaus Batteri, Christiansø.

Almindelig Markgræshoppe Chorthippus brunneus
Meget almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø.

Almindelig Vandnymfe Enallagma cyathigerum
Ret almindelig og ses vidt udbredt i vandhuller på Christiansø.

Stor Farvevandnymfe Ischnura elegans
Ret almindelig og ses vidt udbredt i vandhuller på Christiansø.

Almindelig Hedelibel Sympetrum vulgatum
Formentlig ret almindelig på andre tider af året, men kun en enkelt set på Christiansø.

Almindelig Hedelibel, hun, Rantzaus Batteri, Christiansø.

Fireplettet Libel Libellula quadrimaculata
Formentlig ret almindelig på andre tider af året, men kun en enkelt set på Christiansø.

Sort Hedelibel Sympetrum danae
Lidt overraskende blev to individer set til trods for typisk ynglehabitat synes at mangle på Ertholmene. Men det kan naturligvis dreje sig om tilflyvende eksemplarer.

Sort Hedelibel, hun, Plateauet, Christiansø.

Stor Kejserguldsmed Anax imperator
En territorial han blev set samme dag som en hun blev set æglæggende i forskellige vandhuller. Trods godt vejr blev de ikke set igen, hvorfor de kan have forladt øen.

Stor Kejserguldsmed, territorial han, Bryggerhusbrønden, Christiansø.

Stor Kejserguldsmed, æglæggende hun, Bryggerhusbrønden, Christiansø.

Stor Glassværmer Sesia apiformis
En enkelt hun blev set ved Kongens Have, hvor der i øvrigt står enkelte store Popler. Den havde allerede lagt æg og gennemført første flyvning.

Stor Glassværmer, Kongens Have, Christiansø.

Stor Kålsommerfugl Pieris brassicae
Ret almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø.

Lille Kålsommerfugl Pieris rapae
Ret almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø.

Grønåret Kålsommerfugl Pieries napi
Meget almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø. Sammen med Græsrandøje er det den talrigeste sommerfugl på øerne.

Grønåret Kålsommerfugl, Plateauet, Christiansø.

Dagpåfugleøje Inachis io
Ikke så talrig i perioden.

Admiral Vanessa atalanta
Ikke så talrig i perioden.

Admiral, Plateauet, Christiansø.

Nældens Takvinge Aglais urticae
Meget almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø.

Græsrandøje Maniola jurtina
Meget almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø. Sammen med Grønåret Kålsommerfugl er det den talrigeste sommerfugl på øerne.

Det Hvide W Satyrium w-album
Ret almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø med op til flere individer ad gangen på steder med høje Elmetræer.

Det Hvide W, Plateauet, Christiansø.

Skovblåfugl Celastrina argiolus
Ret almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø.

Skovblåfugl, Plateauet, Christiansø.

Almindelig Blåfugl Polyommatus icarus
En frisk hun blev set på Plateauet. Bestemmelsen bygger på de karakteristiske kendetegn på undersiden af det bagerste vingepar.

Pindsvin Halichoerus grypus
Udsat i 1950erne. Enkelte blev set om dagen og aftenen på Christiansø.

Gråsæl Halichoerus grypus
Enkelte blev set dagligt i vandet omkring Christiansø og Frederiksø, mens op til 89 individer blev set fordelt på Tat og de omkringliggende skær.

Gråsæl, yngre individ, Vesterskær, Frederiksø.

Lille Vandsalamander Triturus vulgaris
Ret almindelig og blev set i flere vandhuller på Christiansø.

Skrubtudse Bufo bufo
Meget almindelig og ses vidt udbredt på Christiansø og Frederiksø. Det var meget usædvanligt, at opleve de voksne tudser være så dagaktiv som vi oplevede det på Christiansø. Mange gange gik de rundt på stierne i deres vandring til og fra vandhullerne, hvor flere individer til tider kunne opleves siddende overfor hinanden midt på en sti. På andre tidspunkter gik de på deciderede fourageringstogter, hvor det indimellem oplevedes, at de kravlede op til blomsterne i urtevegetationen for at fange insekter. Ikke nok med at øerne er særlige, men Skrubtudserne opfører sig ligeledes helt særligt.

Grønbroget Tudse Bufo viridis
Enkelte voksne individer blev set hist og her på Christiansø og Frederiksø, mens haletudser noteredes i forskellige rock pools langs med kysten, hvilket vidner om en større etableret bestand.

Grønbroget Tudse, Møllebakken, Christiansø.

Grønbroget Tudse, Møllebakken, Christiansø.

Grønbroget Tudse, Møllebakken, Christiansø.

Grøn Frø Pelophylax kl. esculentus
Meget almindelig og ses vidt udbredt i vandhullerne på Christiansø.

Latterfrø hun (tv.) og Grøn Frø han (th.), Bryggerhusbrønden, Christiansø.

Latterfrø Pelophylax ridibundus
Formentlig ret almindelig og ses i enkelte af de større vandhuller på Christiansø.

Latterfrø, hun, Bryggerhusbrønden, Christiansø.

Latterfrø, hun, Bryggerhusbrønden, Christiansø.

tirsdag den 21. august 2012

”The Great Kattegat Adamsii Tour” april 2012

Heldigvis fik jeg en plads på den legendariske tur ud til de Hvidnæbbede Lommer nord for Anholt. de Henrik Haaning Nielsen havde arrangeret turen og stået for logistikken, så alt var klappet og klart. Prisen var 834,00 kroner pr. mand med afgang fra Sæby kl. 05:00 om morgenen søndag den 15. april 2012. Området med lommerne ligger nord for Anholt, hvorfor der gik 5 timer før vi var fremme ved første position.

Flere af fuglene lignede 2K-fugle i hovedet med undtagelse at mørke fjer ved næbbasis og indslag af rygfjer med tegning som hos adult. Under sejlturen blev sådanne bestemt til 3K, men om det for nogle individers vedkommende kunne være tale om adult fugle på vej i sommerdragt kan ikke udelukkes. Personligt har jeg svært ved at tro, den resterende fældning til adult sommerdragt kan ske på måske kun to uger. I sammentællingen herunder figurerer de derfor som 3K. 2K fuglene havde meget lystbrune hoveder og halse foruden ensartede lysebrune rygge. I alt så vi 1 adult i sommerdragt, 1 3K+ i sommerdragt (formentlig adult, men hvid halstegning ikke set), 3 formodede 3K, 3 2-3K (lignede 2K på afstand, men ikke set godt nok til at udelukke de formodede 3K) og 2 2K.

Hvidnæbbet Lom, formodet 3K, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Hvidnæbbet Lom, formodet 3K, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt (samme som ovenfor).

Hvidnæbbet Lom, adult, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Hvidnæbbet Lom, adult, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt (samme som ovenfor).

Hvidnæbbet Lom, adult, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt (samme som ovenfor).

Hvidnæbbet Lom, formodet 3K i forgrunden og adult i baggrunden, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Hvidnæbbet Lom, to formodede 3K, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Hvidnæbbet Lom, formodet 3K, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Sortstrubet Lom, adult, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Rødstrubet Lom, formodet 2k, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Fløjlsand, adult han, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Fløjlsand, adult han, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Fløjlsand, adult han, 15.4.2012, havet ca. 18 km nord for Anholt.

Bramgås, trækkende fugle, 15.4.2012, havet sydøst for Sæby.

Havlit, 15.4.2012, havet sydøst for Sæby.

lørdag den 18. august 2012

Landsdækkende fældefugletælling med surprise

I forbindelse med den landsdækkende fældefugletælling dækkede vi den 17. august 2012 kyst- og havområder omkring Lolland og vest for Falster. Som overvågningsfly anvendtes en Partenavia P-68 Observer med boblevinduer monteret ved sæder bag pilot og dagens tælling blev udført som totaltælling flyvende i en højde af 250 fod (85 meter) og med en hastighed på 90 knob (160 km/t). Hvis vi ser noget særligt har vi mulighed for at vende om, sætte farten ned og i helt særlige tilfælde flyve lidt lavere. Alt er relativt, men man ser derfor fuglene meget tydeligt og på dagens tælling kunne vi fint skelne ænderne fra hinanden med Skeænder, Knarænder, Spidsænder, Gråænder, Krikænder og alle dykænderne.



Rasmus Due Nielsen havde ved Fladet Vildtreservat på nordsiden af Lolland en Sølvhejre på hans side af flyet og kunne således servere denne eksklusive art til mig og mit kamera. Dernæst kom vi til Guldborgsund Bredning, hvor vi ved Flintinge Å’s udløb kom inde over et område med en lille vig, hvor en større flok Gråænder fløj op. Mens jeg indtalte dem på diktafonen, lettede to andre ænder af samme størrelse med mørk ryg og forvinge foruden store lysende hvidlige svingfjer med smal mørk vingebagkant. Jeg meldte øjeblikkeligt Rødhovedet And i headsættet, men da Rasmus ikke havde fugle på hans side, sad han allerede og kiggede ud af mit vindue og umiddelbart forud for min melding havde han således også fundet dem. Det var en ny ædelart til os begge og første gang arten sås på flytælling i Danmark.




Godt tilfredse fortsatte vi ned mod Hyllekrog og da vi kom til Lambo Farvand ud for Høvænge lå der på min side pludselig en Sortsvane imellem de mange Knopsvaner. Det er anden gang jeg så arten fra fly, hvor første gang var i Nakskov Inderfjord for flere år siden. Kort tid efter nåede vi fuglereservatet ved Saksfjed, hvor der ligger en perlerække af ferskvandsområder lige indenfor diget. Vi fløj ind over søerne for at tælle de mange ænder og midt i mylderet af svømmeænder lettede pludselig tre Rødhovedet And hanner, der igen var meget karakteristiske med deres lysende hvide svingfjer. For at få dokumentation tog vi en ekstra runde over området og da de anden gang lettede, var der pludselig en hunfarvet med i flokken. Billederne bliver aldrig særlig gode pga. de tages ud igennem boblevinduerne af plexiglas med godt og vel 100 km/t, men det lykkedes dog at få en han og en hunfarvet fugl med på billederne.



tirsdag den 14. august 2012

Fra Lunds til Grans kan være langt...

Lige siden jeg så billederne på computeren har fuglens udseende undret mig. Billederne viste jo en Gransanger til trods for jeg samtidig med billederne blev taget, havde hørt en Lundsanger kalde gentagne gange fra samme busk. Indledningsvis troede jeg, det trods alt måtte være en slidt Lundsanger uden vingebånd. Men dokumentationen nagede mig faktisk så meget, at jeg i går gik ud for at fotografere lokale Gransangere i Feldballe for at kunne vurdere dragtvariationen hos arten her sidst på sommeren. Dernæst støvsugede jeg nettet for billeder af Gransangere og Lundsangere fra juli og august for at tjekke op på, hvor gransangeragtige Lundsangere kunne være.

Fuglen på billedet er en Gransanger. Men om morgenen den 27. juli 2012 sås en enlig Lundsanger i træerne mellem Rugmarken og Rantzaus Bastion og dagen efter hørtes formentlig samme fugl om eftermiddagen i krattet mellem Salomons Brønd og Eksercerplads, hvor ovenstående billeder blev taget. Fuglen på billederne er dog ikke af Lundsangeren, men istedet en Gransanger i samme busk. Kort efter første iagttagelse af Lundsangeren på førstedagen tjekkede jeg de to steder med de lokale ynglefugle, hvor begge forældrefugle fortsat var til stede. Den nye fuglen havde desuden kun yderst svage rester af vingebånd i modsætning til de lokale yngelfugle. Fuglen er således en ny fugl og er formentlig kommet sammen med de andre nye fugle såsom skovsangere, rødryggede tornskader og broget fluesnapper.




Det lykkedes, at finde nogle billeder af Lundsanger fra Indien fra om sommeren med lignende dragt, men helt overbevist var jeg fortsat ikke. Der var altså stadig noget galt, så jeg måtte grave dybere ned i de specifikke karakterer for at forsøge at overbevise mig selv om at det ikke var en Gransanger. Heldigvis viser billederne fuglens hånd bag tertiærer meget tydeligt, så det er muligt præcist at vurdere de individuelle afstande mellem håndsvingfjerenes spidser. Efter en grundig vurdering og granskning, nåede jeg til sidst frem til den konklusion, at fuglen på billederne på alle tænkelige måder er en klar Gransanger og ikke som først angivet en Lundsanger. Der er flere detaljer, der tydeligt siger det, men detaljerne med håndsvingfjerene understreger det definitivt.

En sådan dokumentationsmæssig fiasko er jeg naturligvis ikke stolt af. Det er første gang jeg har fotograferet en anden fugl end den jeg forsøgte at dokumenter. Jeg fotograferede således en Gransanger i samme busk som en Lundsangeren sad og kaldte. At jeg så igennem flere dage forsøgte at overbevise mig selv om, at billedet faktisk viste en Lundsanger til trods for det jo var en klar Gransanger, er i bedste fald lidt pjattet.

Historien omkring fejlfotograferingen var, at jeg så og hørte en Lundsanger med rester af svage vingebånd dagen forinden nær det sted Gransangeren dagen efter fotograferedes. Så da jeg dagen efter pludselig hørte en kaldende Lundsanger inde fra en busk, stillede jeg mig parat med kameraet frem for kikkerten. Da en lille sanger pludselig viste sig mellem grenene i nogle korte glimt knaldede jeg en række billeder og gik tilfreds hjem til aftensmaden. Men Lundsangeren havde åbenbart siddet dybere inde i busken end Gransangeren.

søndag den 5. august 2012

Hætteværling på Christiansø – finderberetning

Sommerferie med familien var enstemmigt henlagt til Bornholm og Christiansø med en uge hvert sted og i modsætning til vores værste frygt om koldt gråvejr med regn har vi stort set kunne nyde den ene varme og solrige dag efter den anden med svag vind fra skiftende retninger. Pisse giftigt. Den første ugen på Bornholm var primært tænkt som ren afslapning kombineret med eftersøgning af gravehvepsen Bembix rostrata og eneste fuglemæssige overraskelse blev en Lille Flagspætte, der flere morgener rumsterede rundt omkring vores skurvogn ved Soldalen.

Onsdag den 25. juli afsluttede vi Bornholm og tog eftermiddagsfærgen til Christiansø. Ud over at nyde øen som helhed handlede et højsommerbesøg på Christiansø i særdeleshed også om at lave et sommerhit, hvor Grøn Biæder, Hætteværling og Lundsanger var på hitlisten. Min første runde på øen nogensinde foregik i forundring over, hvor vildt dejlig og hyggelig øen er. Hvert et hjørne og hvert et krat lugtede simpelthen af svundne tiders sjældenheder, men på den første tur nøjedes jeg med to Karmindompapper og en gøg.

Dagen efter tog jeg en morgentur, mens familien blev ved huset og hurtigt fandt jeg nogle Lundsangere lige øst for Lægehuset, hvor to voksne fugle fouragerede sammen med minimum fem årsunger. De var dog set af andre ugen forinden, mens ungerne stadig blev fodret i reden, så det var blot et genfund af andres bolsjer. Som den østjyde jeg er blevet, er der dog længe imellem jeg ser arten, hvorfor der var en kort fotosession inden jeg fortsatte af stien fra Lægehuset mod Bielkes Port.

Jeg havde rygsækken fuld af varer og vand fra købmanden og familien ventede derhjemme på indholdet, men pludselig lettede to Tornirisker og en hunfarvet Hætteværling fra kanten af stien 20 meter længere fremme. Min øjeblikkelige tanke var Hætteværling og det var jo en fuldstændig latterlig tanke, så imens jeg forsøgte at få frit udsyn til fuglen, der nu var landet bag en busk, tænkte jeg at det nok var en af de grå Karmindompapper fra dagen før. Håndkikkerten kom på og for helvede…



Rygsækken var tung og balancen dårlig, men det lykkedes at flå kameraet frem, skyde et par billeder, tjekke kameraets display og konkludere, at det var sgu en Hætteværling. Jeg kunne ikke rigtig taget det seriøst og tog det alt for afslappet, bumpede rundt på klipperne, tog lidt flere billeder, men kom til at presse den for hårdt, så den fløj ind i det uvejsomme område med højt græs nord for huset Blå Hane og øst for Store Brønd.

Af frygt for at dumme mig katastrofalt tjekkede jeg displayet på kameraet om end jeg ud fra det jeg havde set i håndkikkerten allerede var overbevist om at en Brunhovedet Værling kunne udelukkes. Kameraets display sagde også Hætteværling pga. det kraftige og lange næb, en karakteristisk hunfarvet hætte og tydelig lys øjenring, ret diffust stribet ryg, ustribet underside, hvide fjerkanter på mellemste dækfjer og rødbrune kanter på særligt de nederste skulderfjer. Det var en klar Hætteværling, hvorfor jeg først forsøgte at melde den ud via BirdAlarm, men applikationen kunne ikke få serverforbindelse, så efter tre forgæves forsøg sendte jeg i stedet ud på BirdCall med et foto vedhæftet.

Jeg ville jo gerne se den igen, men i stedet for at presse den for hårdt gav jeg den en pause og gik hurtigt hjem med rygsækken. Værlingen var blevet fundet kl. 09.09 og set frem til kl. 09.17. Jeg genoptog eftersøgningen kl. 09.45 og heldigvis var den kommet frem og kunne nu ses i super medlys, hvorved bestemmelsen kunne bekræftes. I medlys var den hunfarvede hætte fremtrædende, brystsider indiskutabelt ustribet og dragten havde til trods for et bleget og slidt udseende tydelige rødbrune nuancer på især skulderfjerene. Den sås i korte intervaller ind til en af forsvarets helikoptere overfløj øerne tre gange i meget lav højde omkring kl. 10. Første gang fik det de voksne måger og deres flyvedygtige årsunger på vingerne, anden gang lettede småfugle også. Heldigvis satte Hætteværlingen sig hurtigt igen i en busk i medlys mindre end ti meter væk. Jeg greb efter kameraet igen, forsøgte at finde frem til frit udsyn, men samtidig hørte jeg helikopteren vende bag ved mig. De fortog få sekunder efter en tredje overflyvning lige ind over mig, hvorved det var farvel til værlingen, der nu fløj mod det nordlige af øen og siden ikke var mulig at genfinde.

Ved ikke hvorfor jeg øjeblikkeligt tænkte Hætteværling, men ønsketænkning eller ej så gik ønsket i opfyldelse. Retvis bør jeg nævne, at jeg i dagene derefter havde talrige tilsvarende skud fra hoften på de første glimt af andre fugle, men de ønsker blev trods alt ikke indfriet. Nogle gange virker det, men oftest gør det ikke. Set i bakspejlet er jeg ikke så stolt af min præstation den dag, for det første forventede jeg at værlingen blev hængende og jeg tog det derfor alt for roligt med hensyn til at sikre dokumentation af høj kvalitet og ærgrer mig over ikke at have medlysbilleder, hvor de rødbrune nuancer og den hunfarvede hætte for alvor træder frem. Jeg ærgrer mig nok mest af alt fordi jeg den 8. oktober 1993 fandt en 1k Hætteværling i Blåvand som blev godkendt som ubestemt Hætteværling/Brunhovedet Værling og jeg ønsker ikke en gentagelse. Da der er udkommet en del ny litteratur om det bestemmelsesmæssige kompleks, er sidstnævnte dog under genbehandling og vil formentlig blive godkendt, da den ligeledes havde hunfarvet hætte og langt næb, men vigtigere endnu havde den en diagnostisk rødbrun overgump.

Med en sådan start på Christiansø blev de personlige forventninger til ugen sat ekstra højt, men jeg måtte erfare at sjældne fugle er og bliver sjældne til trods for at der dagligt blev brugt mange timer med kikkerten. Dagen efter værlingen havde der været en udskiftning i rastefuglene og vi noterede således formodet efterårsankomst af Skovsanger, Broget Fluesnapper og Rødrygget Tornskade. Samme vejrskifte bragte også min ædelart nummer 300 med sig i form af en ny Lundsanger. Desuden kunne jeg efter en dag og nat med hånd østenvind fotodokumentere ikke mindre end 13 Kaspiske Måger og en Middelhavssølvmåge, der alle i nærmeste fremtid kan ses på GullDK under de respektive arter. De blev alle fundet alene ved hjælp af håndkikkert blandt de nærmeste store måger og jeg kan kun drømme om hvor mange jeg rent faktisk kunne være nået op på om jeg havde medbragt teleskopet.

Der er i øvrigt godkendt 21 fund af Hætteværling i Danmark og med fire fund alene fra Christiansø er det en af de bedste lokaliteter for arten om man vil have den som ædelart. Desuden er tre af de 21 fund gjort i juli inklusiv en han på Christiansø den 23. juli 2001.

Det er ikke sidste gang jeg besøger Christiansø.