Fredag den 11. november var der meldt afgang på endnu en ugletur til området vest og nord for Uppsala i Sverige. Holdet bestod af Kim Aaen, Simon Waagner, Mads Fjeldsø og mig. Sidst jeg besøgte området var i mart 2008, hvor vi hørte en del Slagugler synge i deres territorier om natten uden dog at se dem. Fordelen ved en tur i det sene efterår som her nu i november er at Slaguglerne her søger ud af skovene for at fouragere i kulturlandet og derved eksponere sig selv. Turens agenda var således at se Tretået Spætte, Lapugle og Slagugle foruden prøve kræfter med den minimale chance for at se en Los.
Vi ankom til Göteborg fra Frederikshavn lørdag kl. 02.00 og fortsatte hele natten i bil mod Västerås, hvor vi ville starte dagen ved en skoveng, hvor der i foråret huserede en Los hun med killinger og hvor der igennem flere år har været budt på Lapugle.
Desværre var der tåget på hele køreturen og da vi ankom til engen lidt i kl. 07 lørdag morgen var sigten stadig dårlig. Vi forsøgte forgæves i flere timer at finde Lapugle, men tågen gjorde at vi ikke engang kunne ses tvært over engen selv på dens smalleste led. Kl. 10 gav vi op og kørte til reservatet Fiby Urskov nordvest for Uppsala for at eftersøge spætter. I et par timer i rigtig dejlig gammel granskov lykkedes det at finde et pænt antal Store Flagspætter, men ingen Tretået. Fuglene var ikke stemmeaktive, så eneste fremgangsmåde var at lyttet efter de dæmpede lyde fra deres hakken i træ. Til sidst gav vi også op her og kørte videre til agerlandet nær Möklinta for at lede efter Slagugler i tåge. Pludselig sad der et stort skrummel af en ugle på taget af en gammel hølade med teglsten, hvilket må siges at være indbegrebet af svensk stemning . Det var som sagt tåge og klokken nu lidt over kl. 15, så lyset var stærkt aftagende om end det lykkedes at få skudt lidt billeder. I løbet af en time fandt vi to Slagugler, hvorefter vi kørte ind til Möklinta for en pizza og varmt vand til kaffen.
Efter maden kørte vi ud i mørket igen, men nu med vores kraftige spotlight tændt. Allerede på den første mark fangede lyskeglen tre Elge, så stemningen var straks høj og optimismen så småt på vej tilbage trods en hel dags tåge. På samme mark var der også Skovhare (
Lepus timidus), der kunne bestemmes på den mere hvide hale, kortere øre og kortere bagben, der fik den til at hoppe mere kaninagtigt sammenlignet med Europæisk Hare (
Lepus europaeus).
 |
| Slagugle ved Liljedahl øst for Möklinta. |
 |
| En klassisk måde at se Slagugle i november, hvor de ofte sidder på ledningerne i kulturlandskabet. |
 |
| Slagugle er imponerende. |
 |
| Slagugle nummer to umiddelbart vest for den første. |
Få hundrede meter længere fremme sad en Slagugle i et træ helt ud til vejen. Rutineret kørte Kim bil helt hen til den, så vi fra nedrullede vinduer kunne se den i lyskeglen på under 5 meters afstand. Vi havde alle 500mm teler på kameraerne, så vi var for tæt på til at få hele fuglen med i motivet, så vi steg ud af bilen og kunne i hen ved fem minutter fotografere den inden den til sidst fløj ud over marken. Det gav det sidst til optimismen, så vi fortsatte i fire timer med natlysning for med en sådan start var det jo bare et spørgsmål om tid inden en Los ville posere. Kl. 22 nåede i Toftberget nord for Östervåla uden at havde set yderligere end Rådyr hist og her. Det var stadig tåget, så vi besluttede at kalde det en dag og krybe i soveposerne. Vi slog telt op og faldt hurtigt i søvn. Næste morgen var vi klar lidt før kl. 07 og midt i tandbørstningen kaldte en Spurveugle lige ved siden af lejren. Med lidt playback fik vi respons fra tre forskellige retninger og en af dem satte sig kortvarigt i toppen af en gran.
 |
| I Möklinta forstår de at formulere sig... |
I morgentimerne gik vi af skovvejen videre ud mod Toften uden dog at se eller høre meget. Vi skræmte tre Urfugle hunner op, men fik ikke set dem særlig godt. Bagefter viste det sig at bilen var flad for strøm og ikke længere kunne starte, men heldigvis havde vi mobildækning så hjælp blev tilkaldt på Kims kaskoforsikring. Vi var dog langt ude i skoven, så det krævede nogle samtaler inden autohjælpen var fremme. Inden nåede vi at gå en tur i skoven vest for søen Södre Flänningen, hvor et lille reservat sikre en rest af primærskov. Vi fandt et toilet formentlig fra Los med frisk lort og nummer to spætte vi satte kikkerten på var en Tretået.
 |
| Tre yngre Elge gik om aftenen kort efter solnedgang på en græsmark øst for Möklinta. |
Med liv i bilen kørte vi herefter forbi stedet med Slagugler, men ingen sås her midt på dagen, da de formentlig først kommer ud af skoven sidst på eftermiddagen. Vi fortsatte derfor ned til skovengen, hvor vi var startet i går morges i tåge for endnu engang at forsøge med Lapuglen. Det var en flot eftermiddage og lige efter solnedgang kom den da også ud af skoven. Vi fik således set Lapugle, men vi må forbi igen, da lyset mildest talt var ubrugeligt som dokumentationsbilledet også illustrerer. Efter Lapuglen kørte vi på motorvejen og fortsatte til Malmø, videre over Sjælland og Fyn, og kl. 03 natten til mandag kunne jeg lægge mig til at sove hjemme i Feldballe igen.
 |
| Endelig fik jeg set Tretået Spætte i WP. Vi fandt den i reservatet vest for søen Södra Flänningen. |
 |
| Turens eneste Tretået Spætte. |
Efterskrift: Fordelen ved en tur i november er at Slaguglerne søger ud af skoven. Men derimod er de øvrige skovfugle påfaldende tavse og Lapugle sås først i skumringen. Tager man derimod en sen forårstur, så er spætterne og hønsefugle mere aktive og Lapuglerne kan være i gang med at fodre deres unger og ses således gentagne gange fouragere på engen.
 |
| I det tågede vejr forsøgte vi lidt fotografering ved et foderbræt i skoven. Her er det Spætmejse. |
 |
| Fyrremejse på vej til foderbræt i skoven. Arten sås ofte i skovene og det mere åbne land. |
 |
| Sortmejse. |
 |
| Sortmejse dublé. |
 |
| Lapuglen kom først ud af skoven efter solnedgang. Vi så den flyve sydover langs med den lille grøft igennem engen. Foto: SRW. |
 |
| Toilet formodet fra Los til territorial afmærkning. |
 |
| Bemærk, at der blot bygges ovenpå så den enkelte lort ligger i forskellige grader af nedbrydning. Og den øverste er ret frisk, hvorfor der formentlig er tale om et aktivt territorium. Fedt om man kunne montere et vildtkamera, så dyrets døgnrytme kunne blive præciseret. |
