Denne 1K gule vipstjert blev fundet den 22. oktober 2016 på Anholt. Jeg arbejder på et indlæg om fuglen, men præsenterer først nogle billeder. Mistanken faldt hurtigt på en østlig gul vipstjert bla. grundet hovedtegninger og det sene tidspunkt. Kaldet gav også indtryk af en østlig oprindelse, men det må en nærmere analyse be- eller afkræfte.
Østlig gul vipstjert (Motacilla tschutschensis) har tidligere været regnet som en underart af gul vipstjert (M. flava), men er nu udskilt som en selvstændig art, der regnes som polytypisk med de fire underarter: ssp. plexa (sibirisk vipstjert), ssp. tschutschensis (alaskavipstjert), ssp. macronyx (manchurisk vipstjert) og ssp. taivana (grønhovedet vipstjert) (Gill et al. 2021). Gul vipstjert (M. flava) er polytypisk med de ti underarter: ssp. flavissima (gulhovedet vipstjert), ssp. lutea (steppevipstjert), ssp. flava (gul vipstjert), ssp. beema (gulnakket vipstjert), ssp. iberiae (spansk vipstjert), ssp. cinereocapilla (gråhovedet vipstjert), ssp. pygmaea (egyptisk vipstjert), ssp. leucocephala (hvidhovedet vipstjert), ssp. feldegg (sorthovedet vipstjert) og ssp. thunbergi (nordlig gul vipstjert) (Gill et al. 2021). Der er endnu ikke fund, der med sikkerhed kan henføres til østlig gul vipstjert (M. tschutschensis), og derfor indgår arten ikke på den danske liste.
Viser opslag med etiketten Gul Vipstjert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gul Vipstjert. Vis alle opslag
torsdag den 4. november 2021
Gul vipstjert i oktober på Anholt
søndag den 17. oktober 2021
Sen Gul Vipstjert på Grenå Havn
Søndag den 17. oktober 2021 fandt Jonas Dencker Damborg Kjærgaard en 1K gule vipstjert på Grenå Havn. Mistanken faldt på østlig gul vipstjert, men en analyse af dens kald synes ikke at understøtte det.
Jonas Dencker Damborg Kjærgaard skriver om dagens fugl:
"Kiggede på måger på grenåhavn i området mellem Kattegatcenteret og StenaLine da en gul vipstjert flyver hen over hoved på mig. Den gav to kald som jeg ikke opfattede klassisk gul vip, men lidt mere "råt" / "skarpt" - og ikke "blødt" som jeg oftest oplever gul vipstjert. Havde desværre ikke lydoptageren kørende så blev ikke klogere i de sekunder. Fuglen var fløjet i retning af Kattegatcenteret men kunne ikke ses. Jeg kørte derfor videre på vej hjem, men da jeg kom tættere på Kattegatcenteret kunne jeg se en hvipstjert på taget. Det var den gule. Jeg tog nogle billeder af fuglen, hvorefter den gik væk fra kanten af taget således den ikke kunne ses, men formentlig stadig gik på taget. Fik adviseret diverse østjyder og ESB, KO, MST, RDN og SSL meddelte at de ville kigge forbi. Kort efter fløj fuglen igen over mig i retning nord mens den gav et par kald. Min oplevelse af kaldene var meget som før - sådan lidt off - men alligvel svært for mig at blive klog på. Det lignede at fuglen gik ned ved StenaLine, men sås ikke. Afventede ankomst af MST, ESB og KO, hvorefter vi eftersøgte fuglen. Emil genfandt fuglen sammen med et par hvide vipstjerter på tilkørselsrampen ved StenaLine. - her hørte han også et kald - og fik muligvis lyd? På rampen sås fuglen fint. Herfra er de bedste billeder og video. Fuglen fløj ned fra rampen. Det lignede at den blot fløj lige ned under på jorden. I denne forbindelse gav den et kald som i hvert fald KO fik optaget. Herefter blev fuglen ikke genfundet - selvom højst sandsynlig var i samme område."
Selvom der er meget baggrundsstøj og optagelsen af selve kaldet er meget svag, så efterlader den et indtryk af en let rullende kald, hvilket umiddelbart er positivt for østlig gul vipstjert. Det bliver spændende om nye optagelser gerne med serier af kald understøtter dette og dermed bekræfter bestemmelsen.
Jonas Dencker Damborg Kjærgaard skriver om dagens fugl:
"Kiggede på måger på grenåhavn i området mellem Kattegatcenteret og StenaLine da en gul vipstjert flyver hen over hoved på mig. Den gav to kald som jeg ikke opfattede klassisk gul vip, men lidt mere "råt" / "skarpt" - og ikke "blødt" som jeg oftest oplever gul vipstjert. Havde desværre ikke lydoptageren kørende så blev ikke klogere i de sekunder. Fuglen var fløjet i retning af Kattegatcenteret men kunne ikke ses. Jeg kørte derfor videre på vej hjem, men da jeg kom tættere på Kattegatcenteret kunne jeg se en hvipstjert på taget. Det var den gule. Jeg tog nogle billeder af fuglen, hvorefter den gik væk fra kanten af taget således den ikke kunne ses, men formentlig stadig gik på taget. Fik adviseret diverse østjyder og ESB, KO, MST, RDN og SSL meddelte at de ville kigge forbi. Kort efter fløj fuglen igen over mig i retning nord mens den gav et par kald. Min oplevelse af kaldene var meget som før - sådan lidt off - men alligvel svært for mig at blive klog på. Det lignede at fuglen gik ned ved StenaLine, men sås ikke. Afventede ankomst af MST, ESB og KO, hvorefter vi eftersøgte fuglen. Emil genfandt fuglen sammen med et par hvide vipstjerter på tilkørselsrampen ved StenaLine. - her hørte han også et kald - og fik muligvis lyd? På rampen sås fuglen fint. Herfra er de bedste billeder og video. Fuglen fløj ned fra rampen. Det lignede at den blot fløj lige ned under på jorden. I denne forbindelse gav den et kald som i hvert fald KO fik optaget. Herefter blev fuglen ikke genfundet - selvom højst sandsynlig var i samme område."
Selvom der er meget baggrundsstøj og optagelsen af selve kaldet er meget svag, så efterlader den et indtryk af en let rullende kald, hvilket umiddelbart er positivt for østlig gul vipstjert. Det bliver spændende om nye optagelser gerne med serier af kald understøtter dette og dermed bekræfter bestemmelsen.
torsdag den 21. marts 2013
Lidt tanker om feldegg hunner af Gul Vipstjert...
I mangel på forår er vi vist flere, der i stigende grad er begyndt at drømme om våde enge i maj med mælkebøtter, humlebier og lyden af gule vipstjerter. Nok foranlediget af en sådan ønsketænkning faldt snakken her til morgen endnu engang på hunner af racen ssp. feldegg og i forlængelse heraf kom vi forbi en fugl, der figurerer på et billede af en ssp. flavissima jeg havde fotograferet sidste forår øst for Gjerrild på Djursland.
Ved første øjekast kunne denne relativt grå fugl godt give associationer til en hun ssp. feldegg, men som det ses på de to udsnit herunder (klik på billederne for at se dem i stor størrelse), så har den svage aftegninger af lyst bryn over øjet foruden en mindre lys markering under øjet og falder derfor indenfor en gruppe af hunner, der alene på dragten og uden kald er svære at skelne fra grålige hun-typer af ssp. thunbergi som det iøvrigt nok er.
Her er et par eksempler på ssp. feldegg hunner uden antydning af øjenbrynsstribe: Israel, Israel, Israel, Lesbos, Cypern og Kazakhstan. Men de kan også have mere eller mindre antydning af øjenbryn og øjenring, hvor det i så fald kræves en god beskrivelse af kaldet helst ledsaget af en optagelse for at fundet kan verificeres. Bemærk iøvrigt at hovedparten af nutidens smartphones kan lave lydoptagelser, der formentlig i de fleste tilfælde kan være tilstrækkelige som dokumentation.
Som et naturligt afkast af snakken om ssp. feldegg hunner kom jeg naturligvis også til at tænke på en tidligere iagttagelse af, hvad der i en årrække har figureret som det første fund af en hun ssp. feldegg i Skandinavien, men som efter genbehandling i Sjældenhedsudvalget siden er blevet forkastet.
Jeg er dog af den overbevisning, at det sidste formentlig endnu ikke er sagt i den sag, da netop sorthovede hunner er noget af det nemmeste at bestemme, når man taler om ssp. feldegg. Det behøver man blot slå op i litteraturen for at få bekræftet. Men for nuværende har jeg herunder gengivet teksten fra den oprindelige beskrivelse:
----
Beskrivelse af Sorthovedet Gul Vipstjert (Montacilla flava feldegg) set 12.-13. maj 1997 i Vejlerne
Under en tur rundt om Lund Fjord sidst på eftermiddagen den 12. maj 1997 stoppede Palle A. F. Rasmussen og jeg ved et engområde omtrent midt for vestbredden af fjorden, hvor en flok Gule Vipstjerter rastede. Efter kort tid blev vi begge opmærksomme på et individ, der gik blot 30 meter væk og som på mange måder skilte sig ud fra de øvrige Gule Vipstjerter på marken, hvor der overvejende var tale om Nordlig Gul Vipstjert (M. f. thunbergi), men også enkelte Alm. Gule Vipstjerter (M. f. flava).
Vi diskuterede de synlige dragtkarakterer på fuglen, såsom det generelt sort-grå-hvide helhedsindtryk med tydelig afsat sort hætte helt uden antydning af øjenbrynsstribe, og lys underside, der kun viste en svag gul farve fra den centrale bug og bagud på undergumpen.
Vi var inde på, at der muligvis var tale om en hun Sorthovedet Gul Vipstjert, men blev først helt sikker under gennemgangen af blandt andet den store WP-håndbog og Lars Svendson’s grønne ringmærkningsbog.
Under iagttagelserne blev der benyttet Zeiss 10*40 og Zeiss 10*56, men også Kowa 30W*70.
Vejr
I dagene op til iagttagelsen havde vinden ligget og drejet mellem syd og sydøst, hvorefter et skift i vejret pludselig opstod medførende enkelte regnbyger og lavthængende skyer. I løbet af den første dag sås regn ind til kort tid før fuglen blev opdaget, mens 2. dagen udelukkende bød på klart og godt vejr med høj blå himmel og virkelig god sigt.
Beskrivelse
Overside: Der sås en mørk hætte, der var helt sort i panden og issen samt ned over hele ansigtet og bagud til de nedre øredækfjer. Tegningen var sort helt ned til den renhvide skægstribe og helt sort over øjet, således 100 % sikkert ingen antydning af øjenbrynsstribe. I nakken gik hætten omtrent 1/3 ned mod ryggen, således var der tale om en tydelig hættetegning. I selve nakken var farven ikke ren sort som den øvrige del af hætten, men i stedet nærmere sortgrå. Ryggen havde et gråligt skær, hvor farven var mere ren grålig og lysere end på den centrale nakke. Oversiden af halen fremstod mørkere end ryggen, således næsten helt sort. På henholdsvis de store og de mellemste dækfjer på vingen sås sorte fjercentre omkranset af hvidlige bræmmer på de synlige fjerkanter, hvor den lyse tegning var bredest på selve spidsen af hver enkelt fjer, hvorfor der på den lukkede vinge sås to tydelige hvidlige vingebånd.
Bare dele: Næbbet og benene var helt sorte.
Underside: Nedenfor den sorte hætte sås en renhvid skægstribe, der grænsede helt op til hætten, mens grundfarven ned mod den centrale strube ændredes i en blid overgang til råhvid (elfenbensfarve). Flankerne var råhvide på den forreste del, men bagtil fik grundfarven et lysgult skær (ikke ren gul). Den gule farve på de nedre flanker varierede lidt i nuancen alt efter, hvordan lyset faldt på fjerene. Brystet var råhvidt fortil, mens grundfarven på det nedre bryst alt efter belysning fik et svagt gulligt skær. Samme tendens gjorde sig gældende på det forreste af bugen, mens farven fra den centrale bug og bagud på undergumpen og underhaledækfjerene trådte tydeligere frem, men altid kun som en svag gul farve, aldrig ren gul selvom lyset faldt optimalt.
Kent Olsen & Palle A. F. Rasmussen
---
Som det fremgår af beskrivelsen, så var fuglen i Vejlerne i 1997 meget distinkt med sortagtig hætte helt uden antydning af lys øjenbrynsstribe, med en generelt grå-hvid-og-sort dragt med kun svagt gule farver nederst og længst bagtil på undersiden. Fuglen ligger derfor dragtmæssigt udenfor den velbeskrevne variation hos hunner af ssp. thunbergi, men matcher derimod en helt igennem klassisk grå hun ssp. feldegg.
Fuglen i Vejlerne havde langt mere velafsat sort hætte og mere kold grålig oversiden sammenlignet med individerne på de viste billeder i indlægget her, men desværre blev fuglen i 1997 ikke fotograferet. Istedet vil jeg gerne forsøge, at henvise til billeder af individer, der nogenlunde matcher det vi så. De to fuglen som ses her og her ligner meget godt. Sidstnævnte ligner mest mht. farvningen på undersiden med det gule isoleret til undergumpen og hvid skægstribe foruden elfenbensfarvet bryst og kropssider. Hovedet matcher også ret godt om end fuglen i Vejlerne havde mere sort på issen og det grå i hætten sås således kun i nakken som det også fremgår af den oprindelige beskrivelse.
Det er samtidig værd at bemærke, at fuglen i Vejlerne sås over to dage, hvor den først sås i overskyet vejr på relativt korte afstande igennem teleskop, mens den på andendagen også sås i teleskop på kort afstand, men nu i solrigt vejr. Man kan således sige, at vi havde de bedste betingelser for at vurdere dragtens forskellige nuancer og detaljer som det også klart fremgår af den originale beskrivelse. Om aftenen efter den første dags iagttagelser gennemgik vi litteraturen og kunne derfor med opdateret viden gennemgå fuglen på andendagen.
Til sammenligning er herunder lidt forårsbilleder af grålige hunner af formodede ssp. thunbergi med mere eller mindre markeret øjenbrynsstribe. Bemærk, at de begge har antydning af en lys øjenring, der fremhæves af den lys kindstribe under øjet.
Ved første øjekast kunne denne relativt grå fugl godt give associationer til en hun ssp. feldegg, men som det ses på de to udsnit herunder (klik på billederne for at se dem i stor størrelse), så har den svage aftegninger af lyst bryn over øjet foruden en mindre lys markering under øjet og falder derfor indenfor en gruppe af hunner, der alene på dragten og uden kald er svære at skelne fra grålige hun-typer af ssp. thunbergi som det iøvrigt nok er.
Her er et par eksempler på ssp. feldegg hunner uden antydning af øjenbrynsstribe: Israel, Israel, Israel, Lesbos, Cypern og Kazakhstan. Men de kan også have mere eller mindre antydning af øjenbryn og øjenring, hvor det i så fald kræves en god beskrivelse af kaldet helst ledsaget af en optagelse for at fundet kan verificeres. Bemærk iøvrigt at hovedparten af nutidens smartphones kan lave lydoptagelser, der formentlig i de fleste tilfælde kan være tilstrækkelige som dokumentation.
Som et naturligt afkast af snakken om ssp. feldegg hunner kom jeg naturligvis også til at tænke på en tidligere iagttagelse af, hvad der i en årrække har figureret som det første fund af en hun ssp. feldegg i Skandinavien, men som efter genbehandling i Sjældenhedsudvalget siden er blevet forkastet.
Jeg er dog af den overbevisning, at det sidste formentlig endnu ikke er sagt i den sag, da netop sorthovede hunner er noget af det nemmeste at bestemme, når man taler om ssp. feldegg. Det behøver man blot slå op i litteraturen for at få bekræftet. Men for nuværende har jeg herunder gengivet teksten fra den oprindelige beskrivelse:
----
Beskrivelse af Sorthovedet Gul Vipstjert (Montacilla flava feldegg) set 12.-13. maj 1997 i Vejlerne
Under en tur rundt om Lund Fjord sidst på eftermiddagen den 12. maj 1997 stoppede Palle A. F. Rasmussen og jeg ved et engområde omtrent midt for vestbredden af fjorden, hvor en flok Gule Vipstjerter rastede. Efter kort tid blev vi begge opmærksomme på et individ, der gik blot 30 meter væk og som på mange måder skilte sig ud fra de øvrige Gule Vipstjerter på marken, hvor der overvejende var tale om Nordlig Gul Vipstjert (M. f. thunbergi), men også enkelte Alm. Gule Vipstjerter (M. f. flava).
Vi diskuterede de synlige dragtkarakterer på fuglen, såsom det generelt sort-grå-hvide helhedsindtryk med tydelig afsat sort hætte helt uden antydning af øjenbrynsstribe, og lys underside, der kun viste en svag gul farve fra den centrale bug og bagud på undergumpen.
Vi var inde på, at der muligvis var tale om en hun Sorthovedet Gul Vipstjert, men blev først helt sikker under gennemgangen af blandt andet den store WP-håndbog og Lars Svendson’s grønne ringmærkningsbog.
Under iagttagelserne blev der benyttet Zeiss 10*40 og Zeiss 10*56, men også Kowa 30W*70.
Vejr
I dagene op til iagttagelsen havde vinden ligget og drejet mellem syd og sydøst, hvorefter et skift i vejret pludselig opstod medførende enkelte regnbyger og lavthængende skyer. I løbet af den første dag sås regn ind til kort tid før fuglen blev opdaget, mens 2. dagen udelukkende bød på klart og godt vejr med høj blå himmel og virkelig god sigt.
Beskrivelse
Overside: Der sås en mørk hætte, der var helt sort i panden og issen samt ned over hele ansigtet og bagud til de nedre øredækfjer. Tegningen var sort helt ned til den renhvide skægstribe og helt sort over øjet, således 100 % sikkert ingen antydning af øjenbrynsstribe. I nakken gik hætten omtrent 1/3 ned mod ryggen, således var der tale om en tydelig hættetegning. I selve nakken var farven ikke ren sort som den øvrige del af hætten, men i stedet nærmere sortgrå. Ryggen havde et gråligt skær, hvor farven var mere ren grålig og lysere end på den centrale nakke. Oversiden af halen fremstod mørkere end ryggen, således næsten helt sort. På henholdsvis de store og de mellemste dækfjer på vingen sås sorte fjercentre omkranset af hvidlige bræmmer på de synlige fjerkanter, hvor den lyse tegning var bredest på selve spidsen af hver enkelt fjer, hvorfor der på den lukkede vinge sås to tydelige hvidlige vingebånd.
Bare dele: Næbbet og benene var helt sorte.
Underside: Nedenfor den sorte hætte sås en renhvid skægstribe, der grænsede helt op til hætten, mens grundfarven ned mod den centrale strube ændredes i en blid overgang til råhvid (elfenbensfarve). Flankerne var råhvide på den forreste del, men bagtil fik grundfarven et lysgult skær (ikke ren gul). Den gule farve på de nedre flanker varierede lidt i nuancen alt efter, hvordan lyset faldt på fjerene. Brystet var råhvidt fortil, mens grundfarven på det nedre bryst alt efter belysning fik et svagt gulligt skær. Samme tendens gjorde sig gældende på det forreste af bugen, mens farven fra den centrale bug og bagud på undergumpen og underhaledækfjerene trådte tydeligere frem, men altid kun som en svag gul farve, aldrig ren gul selvom lyset faldt optimalt.
Kent Olsen & Palle A. F. Rasmussen
---
Som det fremgår af beskrivelsen, så var fuglen i Vejlerne i 1997 meget distinkt med sortagtig hætte helt uden antydning af lys øjenbrynsstribe, med en generelt grå-hvid-og-sort dragt med kun svagt gule farver nederst og længst bagtil på undersiden. Fuglen ligger derfor dragtmæssigt udenfor den velbeskrevne variation hos hunner af ssp. thunbergi, men matcher derimod en helt igennem klassisk grå hun ssp. feldegg.
Fuglen i Vejlerne havde langt mere velafsat sort hætte og mere kold grålig oversiden sammenlignet med individerne på de viste billeder i indlægget her, men desværre blev fuglen i 1997 ikke fotograferet. Istedet vil jeg gerne forsøge, at henvise til billeder af individer, der nogenlunde matcher det vi så. De to fuglen som ses her og her ligner meget godt. Sidstnævnte ligner mest mht. farvningen på undersiden med det gule isoleret til undergumpen og hvid skægstribe foruden elfenbensfarvet bryst og kropssider. Hovedet matcher også ret godt om end fuglen i Vejlerne havde mere sort på issen og det grå i hætten sås således kun i nakken som det også fremgår af den oprindelige beskrivelse.
Det er samtidig værd at bemærke, at fuglen i Vejlerne sås over to dage, hvor den først sås i overskyet vejr på relativt korte afstande igennem teleskop, mens den på andendagen også sås i teleskop på kort afstand, men nu i solrigt vejr. Man kan således sige, at vi havde de bedste betingelser for at vurdere dragtens forskellige nuancer og detaljer som det også klart fremgår af den originale beskrivelse. Om aftenen efter den første dags iagttagelser gennemgik vi litteraturen og kunne derfor med opdateret viden gennemgå fuglen på andendagen.
Til sammenligning er herunder lidt forårsbilleder af grålige hunner af formodede ssp. thunbergi med mere eller mindre markeret øjenbrynsstribe. Bemærk, at de begge har antydning af en lys øjenring, der fremhæves af den lys kindstribe under øjet.
mandag den 21. maj 2012
Gulhovedet Gul Vipstjert (ssp. flavissima) i ØJ
På vej hjem fra morgenobs ved Gjerrild Nordstrand lørdag den 19. maj 2012 slog jeg vejen forbi engene øst for Gjerrild, da morgenen havde budt på gule vipstjerter trækkende den vej. Håbet var naturligvis at finde nogle rastende individer, så jeg kunne bladre lidt i racerne. Allerede ved den første mark med heste lige øst for Gjerrild Fyr var der succes. En ret stor flok på over hundrede vipstjerter rastede på den kortgræssede mark mellem hestene og hurtigt fandt jeg denne han-type Gulhovedet Gul Vipstjert (Motacilla flava flavissima). Heldigvis var jeg hurtig til at skyde et par billeder selvom afstanden var vel stor, for få minutter senere lettede hele flokken og trak videre mod øst. Det er første gang jeg ser racen i Østjylland…
tirsdag den 19. januar 2010
Vinterforekomst af Gul Vipstjert (Motacilla flava) på Læsø: 19. januar - 5. februar 1998
Teksten herunder udgør overordnet set den beskrivelse jeg havde tænkt at forelægge Sjældenhedsudvalget umiddelbart efter vinterobservationen af en Gul Vipstjert på Læsø. Det blev så aldrig til noget, men teksten var skrevet, billederne taget, og det hele ventede i banken. I forbindelse med den svenske december-vipstjert er jeg blevet inspireret til at tage et fornyet blik på sagen. Ligesom den svenske fugle har mit vinterfund lys pande, sort overbryn og lys stribe i underkinden og massivt lyst undernæb.
Video af den svenske fugl: her og flere billeder: her og her.

Indledning
Eftersom forekomsten er registreret på et usædvanlig tidspunkt, har jeg valgt at beskrive iagttagelsen selvom der ikke er tale om en sikkert racebestemt Gul Vipstjert.
Beskrivelsen af fuglen, specielt hovedtegningen er meget præcis, i håb om fremtidig viden måske vil kunne afsløre noget om fuglens racemæssige tilhørsforhold. Selvom beskrivelsen med sine mange detaljer tydelig afspejler, at der løbende under observationerne er lavet feltnoter, så er disse ikke vedlagt beskrivelsen, eftersom de udelukkende består af detaljerede dragtbeskrivelser uden tilhørende feltskitser. De er derfor identiske med følgende beskrivelse og menes derfor ikke at være supplerende. Derimod lykkedes det at tage enkelte billeder af fuglen, dog ikke superporno, men alligevel supplerende for beskrivelsen (billederne forefindes som dias).


Observationsforhold
Mandag den 19. januar arbejdede jeg i en minkgård ved Brunhavegaard på Læsø, hvor jeg blot en enkelt gang hørte et kald af Gul Vipstjert. Nogle få sekunder passerede før mine tanker kunne forholde sig til januar i Danmark, eftersom jeg mindre end én uge forinden var vendt hjem efter et halvt års rundrejse i Israel. Den kaldende fugl kunne ikke lokaliseres, hvorfor jeg fortsatte med mit arbejdet i overbevisning om, at jeg havde hørt forkert. Næste dag skete det samme, hvor kun ét kald hørtes og igen sås fuglen ikke. Tredie dag fandt jeg fuglen, der ved første øjekast forbavsede mig med sin kolde lysegrå overside, hvide underside umiddelbart helt uden gult på undergump og underhaledækfjer og kontrastrige hovedtegning. Tankerne var for en kort stund i retning af Citronvipstjert, men hurtigt bemærkede jeg ud over kaldet flere dragtkarakterer, der ud fra min viden fuldstædig udelukkede denne art. Ved lidt gennemgang af litteraturen er jeg blevet opmærksom på, at de beskrevne karakterer på mange områder stemmer på racen beema, men feltbestemmelse af fugle i første vinterdragt er dog oftest helt umuligt, da selv vestlige racer måske i enkelte tilfælde også kan forekommer i grå-hvide dragt.
Det at vipstjerten var i første vinterdragt var jeg klar over gør bestemmelsen problematisk, hvorfor jeg med godt tredive netmeter forsøgte at fange den for at tage mål og blodprøve for derved eventuelt at kunne fastslå, hvilken race den tilhørte. Desværre blev det kun til en enkelt tur mod nettet og derefter videre ud i det blå, hvorefter den desværre ikke nærmede sig nettene resten af dens tid på lokaliteten.
Alle dage sås den fouragere langs stakkene af minkenes afføring, hvor den åbenbart kunne finde nok føde til at holde sig kørende. Den viste hver dag ud over et aktivt og livligt adfærd en ordentlig og ren fjerdragt, hvorfor den ikke viste nogen tegn på at være afkræftet eller på anden måde trykket af vejret. Et kraftigt snefald i dagene 31. januar til 4. februar var dog med til at gøre en ende på de fornøjelige aktiviteter, således sås vipstjerten sidste gang den 5. februar.
Oftest kunne jeg iagttage fuglen med teleskop (Kowa 30 x forstørrelse) og håndkikkert (Zeiss 10*56) på afstande ned til femten-tyve meter, hvorfor alle omtalte dragtkarakterer kunne ses overordentlig tydeligt.
I forbindelse med mange års arbejde med optællinger af fugle har jeg efterhånden set og hørt mange gule vipstjerter både herhjemme og i udlandet, hvorfor en god grundviden om variationer indenfor de enkelte vesteuropæiske racer er opnået. Under blandt andet godt et halvt års rundrejse 1997-98 i Israel og Egypten har jeg desuden set mange flokke af gule vipstjerter bestående af forskellige racer blandet sammen til direkte sammenligning, hvor jeg for første gang stiftede rigtig bekendskab med flere af de østlige racer.

Beskrivelse
Kald
I de atten dage vipstjerten opholdt sig på lokaliteten hørtes dens kald nok mindst 50 gange under forskellige situationer varierende fra stresset til uforstyrret adfærd. Hver gang jeg hørte kaldet var jeg sikker på, at det var tale om Gul Vipstjert, og ikke Citronvipstjert. Kaldet startede ofte fint som eksempelvis flava, hvorimod det nærmest eksploderede midt i og var mere rullende end typisk flava. Det var dog ikke rullende i så kraftig grad som hos de feldegg eller Citronvipstjert jeg uger forinde havde hørt i Israel. Oftest hørtes et skarpt og bestemt “tsrrIUue”, mens et mere fint “tsiuee” som klassisk flava også hørtes enkelte gange. Det beskrevne kald passer fint på beema vis kald både kan minde om vores velkendte vestlige fugle, men også østlige fugle med rullende kald. Det kraftige eksplosive kald hørtes blandt andet mange gange under fouragering, hvor jeg betragtede fuglen på stor afstand og kaldet var således ikke et ophidset flugtkald.
Hoved
Generelt en markeret og kontrastrig hovedtegning. Der sås en bred hvidlig øjenbrynsstribe, der var bredest foran øjet og som knækkede ned i en langstrakt spids langt bag øjet ned mod nakken. Frem mod panden blev den hvide øjenbrynsstribe yderligere bred umiddelbart før basis af overnæbbet, hvor den nærmest fra hver side af hovedet sluttede sammen lige henover basis af overnæbbet og dannende et yderst tyndt hvidt pandebånd. Langs overkanten af øjenbrynsstriben sås en meget tynd sort stribe specielt lige over øjet i stil med Citronvipstjert. Selve panden var ustribet sortgrå, hvilket også sås på det forreste af issen, mens selve den centrale isse var ustribet grå, hvilket igen fortsatte helt ned i nakken. Der sås en mørk grå øjenstribe fra det bagerste af ørerdækfjerene langs overkanten frem gennem tøjlen til næbbasis. Lige under øjet sås en tynd lys stribe ned over de nedre ørerdækfjer, hvor den gled sammen med de lyse centrale øredækfjer. Samme sted som den mørkegrå stribe gennem tøjlen sluttede ved næbbasis startede en tynd sortgrå kindstribe, der afgrænsede de lyse øredækfjer nedefra. En bred, hvid skægstribe var fremtrædende, hvor den buede én trediedel op bag ørerdækfjerene. Til at indramme den hvide strube og hals sås en tynd, fin malarstribe, der endte i en diffus lysegrå malarplet.
Overside
Den sammen grå farve fra nakken og halsens sider fortsatte ned over den centrale ryg og overgump og ud på skulderdækfjerene. På vingerne sås på de synlige del af de mellemste og store armdækfjer sort-sortgrå centre med lysegrå yderfaner og brede hvide spidser dannende to markant hvid vingebånd. På de synlige hånd- og armsvingfjer sås sorte centre med tynde hvidlige yderfaner, hvilket også sås på hver enkelt af de tre store tertiære på hver vinge. Halen viste grå til sortgrå overhaledækfjer, mens selve halefjerene var sort på de centrale fjer og hvide på de yderste i hver side.
Underside
Struben og brystet havde hvid farve, mens brystsiderne havde en svag lys grålig toning omtrent ud for vingeknoen. Ned over flanken og gumpsiderne sås ligeledes en diffus lys grålig toning, mens farven ned over bug og bug-sider videre ned på undergumpen og underhaledækfjerene var hvid. Som et ud af to steder med gule farve sås, hvor fjerene samles langs brystbenet på den centrale bug enkelte (fire-syv) fjer med en svag gullig toning på spidserne, mens de øvrige fjer omkring var ganske hvide. Hvor fjerene skilles omkring kloarken sås som det andet sted med gullig farve to-tre fjer med gullige spidser, hvilket kun sås enkelte gange under meget tæt hold. Den gule farve kunne skyldes, at fjerene var blevet beskidte unde fødesøgningen i minkenes afføringen.
Bare dele
Overnæbbet var formet i en meget, meget blød konveks kurve, mens undernæbbet var lige på de inderset to-tredjedel og svagt konveks på den yderset tredjedel. Generelt et fint, slankt og tyndt næb. Ikke helt dolkeformet som Citronvipstjert, men mere typisk som hos Gul Vipstjert. Den yderste trediedel af næbbet var sort, hvilket forsatte op på oversiden af overnæbbet, mens overnæbbets sider og undernæbbet var gult halvvejs ud, hvorefter farven skiftede i en glidende overgang til hvidlig i et tyndt bælte inden den sorte spids. Øjet var sort og fremstod stort i det lyse ansigt. Ben og fødder ligeledes sorte.


Video af den svenske fugl: her og flere billeder: her og her.
Indledning
Eftersom forekomsten er registreret på et usædvanlig tidspunkt, har jeg valgt at beskrive iagttagelsen selvom der ikke er tale om en sikkert racebestemt Gul Vipstjert.
Beskrivelsen af fuglen, specielt hovedtegningen er meget præcis, i håb om fremtidig viden måske vil kunne afsløre noget om fuglens racemæssige tilhørsforhold. Selvom beskrivelsen med sine mange detaljer tydelig afspejler, at der løbende under observationerne er lavet feltnoter, så er disse ikke vedlagt beskrivelsen, eftersom de udelukkende består af detaljerede dragtbeskrivelser uden tilhørende feltskitser. De er derfor identiske med følgende beskrivelse og menes derfor ikke at være supplerende. Derimod lykkedes det at tage enkelte billeder af fuglen, dog ikke superporno, men alligevel supplerende for beskrivelsen (billederne forefindes som dias).
Observationsforhold
Mandag den 19. januar arbejdede jeg i en minkgård ved Brunhavegaard på Læsø, hvor jeg blot en enkelt gang hørte et kald af Gul Vipstjert. Nogle få sekunder passerede før mine tanker kunne forholde sig til januar i Danmark, eftersom jeg mindre end én uge forinden var vendt hjem efter et halvt års rundrejse i Israel. Den kaldende fugl kunne ikke lokaliseres, hvorfor jeg fortsatte med mit arbejdet i overbevisning om, at jeg havde hørt forkert. Næste dag skete det samme, hvor kun ét kald hørtes og igen sås fuglen ikke. Tredie dag fandt jeg fuglen, der ved første øjekast forbavsede mig med sin kolde lysegrå overside, hvide underside umiddelbart helt uden gult på undergump og underhaledækfjer og kontrastrige hovedtegning. Tankerne var for en kort stund i retning af Citronvipstjert, men hurtigt bemærkede jeg ud over kaldet flere dragtkarakterer, der ud fra min viden fuldstædig udelukkede denne art. Ved lidt gennemgang af litteraturen er jeg blevet opmærksom på, at de beskrevne karakterer på mange områder stemmer på racen beema, men feltbestemmelse af fugle i første vinterdragt er dog oftest helt umuligt, da selv vestlige racer måske i enkelte tilfælde også kan forekommer i grå-hvide dragt.
Det at vipstjerten var i første vinterdragt var jeg klar over gør bestemmelsen problematisk, hvorfor jeg med godt tredive netmeter forsøgte at fange den for at tage mål og blodprøve for derved eventuelt at kunne fastslå, hvilken race den tilhørte. Desværre blev det kun til en enkelt tur mod nettet og derefter videre ud i det blå, hvorefter den desværre ikke nærmede sig nettene resten af dens tid på lokaliteten.
Alle dage sås den fouragere langs stakkene af minkenes afføring, hvor den åbenbart kunne finde nok føde til at holde sig kørende. Den viste hver dag ud over et aktivt og livligt adfærd en ordentlig og ren fjerdragt, hvorfor den ikke viste nogen tegn på at være afkræftet eller på anden måde trykket af vejret. Et kraftigt snefald i dagene 31. januar til 4. februar var dog med til at gøre en ende på de fornøjelige aktiviteter, således sås vipstjerten sidste gang den 5. februar.
Oftest kunne jeg iagttage fuglen med teleskop (Kowa 30 x forstørrelse) og håndkikkert (Zeiss 10*56) på afstande ned til femten-tyve meter, hvorfor alle omtalte dragtkarakterer kunne ses overordentlig tydeligt.
I forbindelse med mange års arbejde med optællinger af fugle har jeg efterhånden set og hørt mange gule vipstjerter både herhjemme og i udlandet, hvorfor en god grundviden om variationer indenfor de enkelte vesteuropæiske racer er opnået. Under blandt andet godt et halvt års rundrejse 1997-98 i Israel og Egypten har jeg desuden set mange flokke af gule vipstjerter bestående af forskellige racer blandet sammen til direkte sammenligning, hvor jeg for første gang stiftede rigtig bekendskab med flere af de østlige racer.
Beskrivelse
Kald
I de atten dage vipstjerten opholdt sig på lokaliteten hørtes dens kald nok mindst 50 gange under forskellige situationer varierende fra stresset til uforstyrret adfærd. Hver gang jeg hørte kaldet var jeg sikker på, at det var tale om Gul Vipstjert, og ikke Citronvipstjert. Kaldet startede ofte fint som eksempelvis flava, hvorimod det nærmest eksploderede midt i og var mere rullende end typisk flava. Det var dog ikke rullende i så kraftig grad som hos de feldegg eller Citronvipstjert jeg uger forinde havde hørt i Israel. Oftest hørtes et skarpt og bestemt “tsrrIUue”, mens et mere fint “tsiuee” som klassisk flava også hørtes enkelte gange. Det beskrevne kald passer fint på beema vis kald både kan minde om vores velkendte vestlige fugle, men også østlige fugle med rullende kald. Det kraftige eksplosive kald hørtes blandt andet mange gange under fouragering, hvor jeg betragtede fuglen på stor afstand og kaldet var således ikke et ophidset flugtkald.
Hoved
Generelt en markeret og kontrastrig hovedtegning. Der sås en bred hvidlig øjenbrynsstribe, der var bredest foran øjet og som knækkede ned i en langstrakt spids langt bag øjet ned mod nakken. Frem mod panden blev den hvide øjenbrynsstribe yderligere bred umiddelbart før basis af overnæbbet, hvor den nærmest fra hver side af hovedet sluttede sammen lige henover basis af overnæbbet og dannende et yderst tyndt hvidt pandebånd. Langs overkanten af øjenbrynsstriben sås en meget tynd sort stribe specielt lige over øjet i stil med Citronvipstjert. Selve panden var ustribet sortgrå, hvilket også sås på det forreste af issen, mens selve den centrale isse var ustribet grå, hvilket igen fortsatte helt ned i nakken. Der sås en mørk grå øjenstribe fra det bagerste af ørerdækfjerene langs overkanten frem gennem tøjlen til næbbasis. Lige under øjet sås en tynd lys stribe ned over de nedre ørerdækfjer, hvor den gled sammen med de lyse centrale øredækfjer. Samme sted som den mørkegrå stribe gennem tøjlen sluttede ved næbbasis startede en tynd sortgrå kindstribe, der afgrænsede de lyse øredækfjer nedefra. En bred, hvid skægstribe var fremtrædende, hvor den buede én trediedel op bag ørerdækfjerene. Til at indramme den hvide strube og hals sås en tynd, fin malarstribe, der endte i en diffus lysegrå malarplet.
Overside
Den sammen grå farve fra nakken og halsens sider fortsatte ned over den centrale ryg og overgump og ud på skulderdækfjerene. På vingerne sås på de synlige del af de mellemste og store armdækfjer sort-sortgrå centre med lysegrå yderfaner og brede hvide spidser dannende to markant hvid vingebånd. På de synlige hånd- og armsvingfjer sås sorte centre med tynde hvidlige yderfaner, hvilket også sås på hver enkelt af de tre store tertiære på hver vinge. Halen viste grå til sortgrå overhaledækfjer, mens selve halefjerene var sort på de centrale fjer og hvide på de yderste i hver side.
Underside
Struben og brystet havde hvid farve, mens brystsiderne havde en svag lys grålig toning omtrent ud for vingeknoen. Ned over flanken og gumpsiderne sås ligeledes en diffus lys grålig toning, mens farven ned over bug og bug-sider videre ned på undergumpen og underhaledækfjerene var hvid. Som et ud af to steder med gule farve sås, hvor fjerene samles langs brystbenet på den centrale bug enkelte (fire-syv) fjer med en svag gullig toning på spidserne, mens de øvrige fjer omkring var ganske hvide. Hvor fjerene skilles omkring kloarken sås som det andet sted med gullig farve to-tre fjer med gullige spidser, hvilket kun sås enkelte gange under meget tæt hold. Den gule farve kunne skyldes, at fjerene var blevet beskidte unde fødesøgningen i minkenes afføringen.
Bare dele
Overnæbbet var formet i en meget, meget blød konveks kurve, mens undernæbbet var lige på de inderset to-tredjedel og svagt konveks på den yderset tredjedel. Generelt et fint, slankt og tyndt næb. Ikke helt dolkeformet som Citronvipstjert, men mere typisk som hos Gul Vipstjert. Den yderste trediedel af næbbet var sort, hvilket forsatte op på oversiden af overnæbbet, mens overnæbbets sider og undernæbbet var gult halvvejs ud, hvorefter farven skiftede i en glidende overgang til hvidlig i et tyndt bælte inden den sorte spids. Øjet var sort og fremstod stort i det lyse ansigt. Ben og fødder ligeledes sorte.
Abonner på:
Opslag (Atom)











