søndag den 25. oktober 2020

Gråsejler ved Gjerrild Nordstrand 24. oktober 2020

Sydlige vinde, varmt vejr og sent efterår er opskriften på en rastende Gråsejler. Derfor besøget jeg den 24. oktober 2020 Stubbe Sø og dernæst kystskrænterne på østkysten af Djursland i håb om af finde Gråsejler. Det var endnu ikke lykkedes, da Rasmus Due Nielsen kl. 16.18 ringede og fortalte, at Anders Rasmussen netop havde set en sejler over sommerhushaven ved Gjerrild Nordstrand. Anders havde handlet hurtigt og meldte den til Rasmus vist allerede inden han selv havde set den i håndkikkert (tak for det). Straks jeg havde fået meldingen kørte jeg mod Gjerrild, og efter 10 minutter ringede Rasmus igen for at fortælle, at han nu selv stod og kiggede på sejleren sammen med Anderes, og at det lignede en Gråsejler, og meget vel kunne være fuglen fra dagen før, og den virkede til at raste. Dernæst ringede jeg straks til Klaus Sørensen for at få hjælp fra ham til at melde den ud som Gråsejler med tvivl om bestemmelsen. Jeg havde endnu ikke selv set fuglen, men det var vigtigt at få fundet meldt ud hurtigst muligt, så så mange som muligt kunne nå at se den. Kl. 16.36 kom meldingen derfor ud på Bird Alarm.

Kl. 16.59 nåede jeg Gjerrild og kunne allerede inden jeg steg ud af bilen se sejleren, der fløj rundt over sommerhushaverne i sydenden af Bentevej mellem Gjerrild Camping og kysten. Lyset var nogenlunde, men ikke desto mindre var det sent på dagen og det var svært at føle sig helt sikker på artsbestemmelsen, da den udelukkende sås op mod den lyse himmel. Inden jeg landede var Jens Skovgaard Pedersen ankommet, da han havde modtaget beskeden via Bird Alarm og heldigvis allerede var i Gjerrild og efterhånden ankom Klaus Sørensen selv og Stephan Skaarup Lund, der havde stået ved Kongeederfuglen syd for Ebeltoft, da han fik meldingen.

Kameraerne blev flittigt brugt og smugkig på skærmen viste en klar Gråsejler, så stemning var noget euforisk, men som altid også hyggelig. Da Rasmus og Anders havde kigget på den under bedre lyseforhold end der var, da jeg ankom, er deres billeder måske mere rige på detaljer. Kl. 17.48 tog sejleren pludselig højde og gled længere ud mod kysten, og pludselig gled den sammen med endnu en sejler, der meget vel også kunne have været en gråsejler. På det tidspunkt stod jeg på lidt afsted af de andre og uden håndkikkert ser pludselig to sejlere, hvilket håndkikkerten straks bekræfter og i samme sekund jeg råber det til de andre høre jeg dem råbe, at der er to. Herefter kigger jeg lige lidt mere i håndkikkert og tager derefter billeder af de to sejlere sammen.

Lyset tillod ikke at se farver på sejlerne i detaljer og de fremstod begge mørke i håndkikkerten. Ud fra JIZZ var min fornemmelsen dog, at der formentlig var tale om to gråsejlere, da de begge fremstod ret fyldige i kroppen, hvilket de fire billeder nederst i indlægget også understøtter, således fyldig over- og undergump på begge fugle og dertil ret bred inderst i hånden. Gråsejler har en kropform, der set fra siden minder som en svømmende sæl i havet, hvor ryggen buer fyldigt op og får fuglen til at fremstå lidt duknakket. Dertil gør den fyldige gump, at den samlede hale virker ekstra tynd og næmest som en tråd, der er sat på og blot hænger bagefter. Uanset hvad den anden sejler var, så var det helt fantastisk at se en rastende Gråsejler ved Gjerrild.


























lørdag den 24. oktober 2020

King Eider (Somateria spectabilis), 23 October 2020, Hassensør, Ebeltoft, Denmark





















I forbindelse med et naivt forsøg på at finde en rastende Gråsejler, kørte jeg den 23. oktober 2020 i de sidste timer med dagslys til Øer-halvøen. Planen var at starte i syd og køre op langs med østkysten indtil solen gik ned. Kl. 17.45 ser jeg en større flok ederfugle i Hjelm Dyb og får akut lyst til at bladre dem igennem. Efter 10 minutter er jeg næsten igennem flokken, da der pludseligt åbenbarer sig en lille fancy ederfugl, der som et ivrigt barn havde leget med makeup og læbestift.

Lyset var svindende, afstanden ret stor, fuglen hyppigt dykkede og bølgerne godt og grundigt vuggende, så fuglen sås mest i korte glimt. Men efter min umiddelbar vurdering, var der ikke tale om en hybrid, men en næsten adult Kongeederfugl. Intet mindre end fantastisk og første gang jeg så arten i Østjylland. Måske vi er så heldige, at den kan genfindes. Ederfuglene flytter lidt rundt ved halvøen alt efter vindretning.

søndag den 30. august 2020

Høgesanger, 1K, 30. august 2020, Klæbjerg, Helgenæs

Høgesanger er en stor sjældenhed i Syddjurs Kommune, hvor dagens iagttagelse udgjorde det kun 4. fund på fastlandet i kommunen nogensinde. Fundet blev ikke overraskende gjort af Kim Mouritsen, der således alene i Syddjurs Kommune i år har fundet Lundsanger, Flodsanger, Odinshane og nu Høgesanger foruden en række andre gode arter såsom Sorthovedet Måge. Intet mindre end imponerende. Da jeg ikke selv havde set arten i Østjylland, var jeg derfor hurtig til at komme ud af døren, da melding kom. Efter nogen hektisk søgen i det overraskende store antal fugle i krattene i det kæmpe haven af det mest udsøgte høgesanger-habitat, kaldte den pludselig en længere serie. Hurtig fik jeg telefonen frem og fik dermed optaget kaldet. Heldigvis kom kaldt fra hjørnet af et stort krat, så med påtaget tålmodighed satte jeg mig og ventede og tjekkede alle grenen, der bevægede sig. Heldigvis kom Høgesangeren op i toppen for en kort bemærkning. Først fik dens hop en gren til at vippe så kraftigt, at det næppe kunne skyldes en af de mindre sangere. Dernæst foretog den endnu et hop opad, så hovedet akkurat kom frem, og til sidste fulgte en serie små hop, der braget den helt frem. Her blev den heldigvis sidende længe nok til at jeg kunne nå at tage nogle billeder. Fantastisk at det lykkedes at genfinde fuglen, der således længe ventet blev min art nummer 304 i Østjylland.




mandag den 13. juli 2020

Endnu en Steppeørn fra Skagen på Djursland

2020: 22-25/6, Skagen og Hulsig Hede (NJ), 2K trk.fors., Birthe Lindholm Pedersen, Knud Pedersen m.fl. (Foto). – 1/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., *Morten D. D. Hansen, Emil Skovgaard Brandtoft. – 2/7, Skærsø Plantage (ÅH), 2K trk., Kent Olsen. – 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen, Andreas Bennetsen Boe (Foto). – 2/7, Trehøje, Mols Bjerge (ÅH), 2K trk., Kent Olsen (Video). – 2/7, Tved (ÅH), 2K trk., Kent Olsen.

2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto) (Klik på billedet for at se collage i fuld størrelse).


Baggrund
Vi har valgt, at lave én samlet beskrivelse, der inkluderer forårets tredje Steppeørne i Skagen og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor der er tale om samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende tværs over det sydlige Djursland.

Omstændigheder
Efterhånden har vi fået opbygget en del vidne om hvorfra og hvornår svævetrækkende fugle kan ses på det sydlige Djursland i forbindelse med deres træk ud af Jylland. Ikke desto mindre var glæden stor, da forårets anden Steppeørn lagde ruten forbi i begyndelsen af juli. Herunder ses en groft skitseret rute, som vi vurderer ørnen benyttet på andendagen, hvor den trak vest henover det sydlige Djursland.
 

Estimeret (gul) og formodet (blå) trækrute med angivelse af de tre lokaliteter, hvorfor Steppeørnen kunne lokaliseres på dens træk tværs over det sydlige Djursland den 2. juli 2020.



Hændelsesforløb

01.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 15.45-15.50 ser *Morten DD Hansen og Emil Skovgaard Brandtoft en af de sjældne ørne på stor afstand nordøst for området, hvor den kredsende og til sidst glidende forsvinder væk mod østnordøst. Kl. 15.50 ringer Morten til Kent Olsen, der sidder i en bus på vej hjem fra Aarhus til Djursland. Der bliver redegjort for hvorfor det var en af de sjældne ørne og med de to kompetente personer bag kikkerten og begge med efterhånden en del ørne på skulderen, lød det lige ud af landevejen. Umiddelbart efter den er forsvundet østover, kommer regnen vest fra, hvorfor den må formodes at være gået til rast på det sydøstlige Djursland. Med andre ord burde den være på plads ved opklaringen dagen efter.

02.07.2020: Trehøje: kl. 10.45-10.50, ser jeg på 10 km afstand en ørn kredse over Skærsø Plantage nord for Ebeltoft. Grundet afstanden kunne jeg ikke sige andet end at det var en Skrigeørn eller noget andet sjældent, men at JIZZ umiddelbart udelukkede en Lille Skrigeørn. Der var simpelthen for meget ørn over den. Jeg når at se den sammen med en immature Havørn og tanken gik på om det kunne være en Stor Skrigeørn eller nok nærmere en Steppeørn grundet den umiddelbart store påsatte hånd. Kredsende var vingerne ikke så kuplet som jeg husker Stor Skrigeørn, men med mere vandret arm og tung hængende hånd. Fuglen kredsede et par runder mere inden den til sidst begyndte at glide sydover, hvor jeg mistede forbindelse med den. En glidende ørn på så stor afstand fylder ikke meget og jeg kunne ikke genfinde den selvom jeg formodede, at den var på vej ned over Ebeltofthalvøen i retning af Ahl Hage. Her kunne jeg have kørt efter den, da den i givet fald ville være fanget på Ebeltofthalvøen lidt tid inden den trak videre. Jeg valgt at blive sidende på Trehøje, da jeg forventede, at den ville arbejde sig op mod vinden og komme til Trehøje og jeg ville ikke misse noget andet godt i mellemtiden. Dertil havde jeg et online møde med afdelingen på museet, hvilket jeg gennemførte kl. 11.00-11.45 med head set på samtidig med, at jeg forsatte med at tjekke returtræk. Dog var jeg ikke særligt fokuseret på trækket og kan derfor meget vel grundet tiltagende varmeflimmer og modlys mod øst have overset, at ørnen trak ud fra Ahl Hage.

02.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 12.00-12.20, ser *Morten DD Hansen og Andreas Bennetsen Boe ørnen trække ind fra havet og dernæst forsætte i stor højde mod sydsydvest i retning af Trehøje. Det formodes, at den trak ind fra havet efter at være trukket ud fra Ahl Hage og krydset Ebeltoft Vig. Det har vi tidligere oplevet med forskellige rovfugle som ex. Lille Skrigeørn og Sorte Glenter. Morten ringer til mig kl. 12.04 for at fortælle, at en Lille Skrigeørn er på vej sydover i min retning i meget stor højde. Selvom hans beskrivelse er meget præcis, kan jeg ikke finde ørnen på den ret blå himmel. Til sidste lægger jeg på, da jeg tror jeg har noget, men det viser sig at være en sydgående Hvepsevåge. Jeg bliver ret frustreret, da jeg har svært ved at forstå, at jeg kan overse en så veltilberedt ørn. Jeg begynder nu at kigge bagud, da jeg forventer at finde den over Helgenæs eller Mols Hoved, idet jeg formoder, at den for længst må være trukket forbi. Til sidst beslutter jeg, at køre til Tved for at genfinde den. Ved bilen på p-pladsen ved Trehøje scanner jeg himlen en sidste gang.

2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto).

2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto).

2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto).

2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto).





02.07.2020: Trehøje: kl. 12.52-13.15, fra p-pladsen ved Trehøje ser jeg ørnen kredse højt mod nordøst, hvorefter den glider sydover i retning af Dragsmur og Helgenæs imens jeg filmer den med telefonen på stor afstand igennem teleskopet. Herefter kredser den lidt nordover igen for til sidste at glide målrette mod sydvest i retning af Skødshoved. Det er hele tiden på stor afstand, så jeg ser kun oversiden i godt lys, mens undersiden fremstår mørk grundet afstanden. Fra første øjekast i teleskopet tænkte jeg ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Jeg var meget overbevist om, at det var en Steppeørn, og flygtige tanker omkring Kejserørn grundet det ret lyse område i overgangen med hånd og arm forblev flygtige ud fra resten af fuglens fremtoning. Jeg meldte hurtigt fundet ud på BirdAlarm med info om at den kunne genfindes ved Skødshoved og jeg ringede til flere personer samtidig med jeg forsøge at følge den glidende på den blå himmel mod sydvest. Til sidste forsvandt den bag en bakke og jeg valgte, at køre efter den, nu hvor jeg var sikker på, at den bliver fanget på Mols Hoved.



02.07.2020: Tved: kl. 13.32-13.37, ser jeg ørnen komme glidende østfra i retning mod Skødshoved højt over lavningen mellem Tved og Isgård. Her sås den i rigtig fint lys og jeg kunne nu se flere dragtkarakterer. Jeg melder den straks ud igen på BirdAlarm og ringede igen til nogle stykker og imens jeg gør klar til at smide ting tilbage i bilen for at køre længer mod vest for at genfinde den og for at få taget nogle billeder mister jeg den og kan ikke genfinde den. Tror, at idet jeg ringer op og dermed ikke har øje på ørnen, så vender den om og går retur mod nord. Jeg formår ikke at genfinde den, og får således heller ikke taget gode billeder af ørnen. I stedet for at fokusere på at dokumentere fundet, ringede jeg til mange personer og brugte tid på at melde den ud. Det betød, at jeg gentagene gange skulle skifte mellem fokus på en glidende fugl højt på en blå himmel og så nærfokus på telefonen for at finde en person under kontakter eller indtaste i BirdAlarm. Her kan jeg afsløre, at min øjne ikke fokuserer så hurtigt mellem langdistance og nærfokus som tidligere, så det betød, at jeg flere gange mistede fuglen og derfor skulle bruge tid på at genfinde den. I sådanne situationer, hvor man kigger på en trækkende fugl, vil walkie talkie appen Zello være super relevant, men så er spøgsmålet om hvor mange, der lytter med og hvilken kanal. Jeg tror vi skal til at bruge kanalen ”Fugle i Østjylland” til dage med returtræk, så alle kan lytte med på samme tid i stedet for gentagen telefonopkald.

Beskrivelse
Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Med andre ord var det klart under hele observationen, at der var tale om en større ørn, der først på meget stor afstand kunne ses i samme teleskopfelt som en Havørn og senere, da ørnen var tættere på Trehøje, kunne ses sammen med en Musvåge. Set direkte forfra var den ret lange hånd og relativt flade vingestilling med et tydeligt knæk mellem hånd og arm påfaldende karakteristisk. Hånden var let bagudrettet og let hængende. På den kredsende fugl nordøst for Trehøje sås oversiden i ret god belysning, mens undersiden var i skygge, hvorfor jeg ikke kunne se nogle detaljer på denne ud over, at ørnen fremstod meget mørk. På oversiden var dækfjer tydeligt lysere brune end sving- og halefjer og umiddelbart sås ikke en mørk saddel som der ellers ofte ses hos ældre fugle. Hovedet fremstod påfaldende lyst i forhold til resten af kroppen. På hver overvinge sås et tydeligt hvidligt håndrodsfelt, mens der på overgumpen var en ret markant og veldefineret hvidligt hestesko, der var i kontrast til de mørke halefjer og brune dækfjert. Det var under store dele af observationen meget vanskeligt at se undersiden ordenligt, men under den sidste iagttagelse ved Tved lykkedes det dog at se et lyst bånd på undervingen skabt af hvidlige stor dækfjer, som bredte sig ud til et større lyst felt under håndroden.

Aldersbestemmelse
Fuglen er en 2K, da den umiddelbart ikke har fældet svingfjer hverken i hånd eller arme. Alle store fjer er af 1. generation (dvs. juvenile) omend slidte og der ses ikke fældningsgrænser i hverken håndsvingfjer, armsvingfjersving eller halefjer. Dertil fremstår vingen, særlig yderst i armen, med en forholdsvis tydelig hvid bagkant og armen er i forhold til arten relativt smal og indsnævringen mellem hånd og arm tydelig, hvilket er klassisk hos 2K, hvor bagkanten gerne fremstår mere S-formet end hos ældre fugle. Den forholdsvis smalle og lange hale understreger også, at det er tale om en 2K, da ældre fugle får en bredere og relativt kortere hale. Flere har i diskussion på Facebook kommenteret, at P7 ikke fremstår så lang på fuglen, hvilket er ganske rigtigt. Men det er helt normalt hos ungfugle, hvor P7 endnu er af juvenil generation. Juvenile svingfjer er kortere end de efterfølgende fjergenerationer.

Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Der er været tre forskellige Steppeørne i Skagen i perioden ultimo maj til ultimo juni. Den første, der ankom til Skagen, har været forbi Djursland og ud fra dragtdetaljer vurderes, at det ikke var samme individ, der nu kom igen. I øvrigt sås netop den fugl om formiddagen i Lille Vildmose. Den anden fugl i Skagen var forholdsvis lys og havde nogle markante skader i halen og umiddelbart også i armsvingfjerene. Der er tale om skader, der vurderes til at være af et omfang, der ville kunne ses både på billeder og i felten såfremt det var samme individ, der nu var ankommet til Djursland. Men det synes ikke at være tilfældet. Det efterlader den tredje af forårets tre steppeørne i Skagen, hvilket var en ret mørk og meget flot 2K. Ud fra billeder af fuglen i Skagen og dernæst Djursland, tør jeg nu godt sige, at der med stor sandsynlighed er tale om samme fugl. Som det ses i collagerne herunder, så er placering af hak i halen (gul cirkel), formen på vingens bagkant med indskæring inderst mod kroppen (grøn cirkel) og svag bugtning midt på armen (brun pil), forholdsvis kort P7 (blå cirkel), og fuglens forholdsvis mørke dragt med lys strube og lyse hoved (orange cirkel), tydelig indsnævring i overgang mellem hånd og arm (rød cirkel), og tydelige lyse spidser på særlig yderste armsvingfjer og inderste håndsvingfjer (rød cirkel) er identisk.

Steppeørn: Molslaboratoriet (tv; Foto: Morten D. D. Hansen) og Skagen (th; Foto: Birthe Lindholm Pedersen).
Steppeørn: Molslaboratoriet (tv; Foto: Morten D. D. Hansen) og Skagen (th; Foto: Birthe Lindholm Pedersen).

onsdag den 8. juli 2020

Short-toed Snake-eagle (Circaetus gallicus), 2cy, 8 July 2020, Mols Bjerge, Djursland, Denmark



2020: 8/7, Trehøje & Fuglsø, Mols Bjerge (ÅH), 2K rst, derefter trk., *Kent Olsen, *Niels Kristian Bech Jensen, Morten D. D. Hansen m.fl. (Foto & Video)

Omstændigheder
Min datter var i sommerhus med en veninde i uge 28, hvorfor jeg havde valgt at prioritere lange dage med fugletræk for at forsøge at få en bedre forståelse for returtræk på det sydlige Djursland. Derfor sad jeg de fleste dage mange timer på Trehøje i Mols Bjerge og en af de arter jeg ofte havde vendte med bl.a. Morten DD Hansen og Rune Sø Neergaard var Slangeørn. Sidste sommer blev en 2K fundet i begyndelsen af august ved Trehøje i Mols Bjerge. Da vi ved, at individer tidligere er vendt tilbage året efter, så var det ikke utænkelig, at det kunne ske igen.

Hændelsesforløb
Efter 45 minutter på højen, hvor jeg fortrinsvis scannede nordhimlen, kiggede jeg pludselig mod øst k. 14.04, da en Slangeørn kom glidende direkte mod mig fra nordøst. Den var ikke særligt langt væk, så bestemmelsen faldt øjeblikkeligt grundet størrelsen, udseende og det stor lyse ugleagtige hoved. Greb hurtigt kameraet og skød nogle billeder og heldigvis begyndte den at kredse, så jeg kunne fotografere både overside og underside i løbet af det første minut. Hurtigt kiggede jeg billederne for at sikre mig, at jeg ikke var blevet snydt. Men alt stemte, så jeg ringede straks til Morten DD Hansen, der var på Molslaboratoriet, der ligger lidt længere mod nord. Ørnen begyndte at muse og virkede således til at raste, hvorfor fundet blev meldt ud som sådan på BirdAlarm. Efter jeg havde fået nogle videoer, hvor jeg filmede med telefonen igennem teleskopet, forvandt den for mig, idet jeg fik en opringning imens jeg filmede. Det viste sig, at den formentlig var gået ned bag tæerne øst for Trehøje i retning af Fuglsø Skov. For efter en længere periode, hvor vi ikke kunne se den, kom den pludselig frem igen og kunne nu ses i området øst for Trehøje i times tid inden den igen forsvandt for aldrig at blive set i området igen. Den var formentlig gået ned i nogle træer bag bakkerne og kunne ikke genfindes. Dagen efter var jeg igen på Trehøje og nu sammen med en del andre, der gerne ville se Slangeørn. Desværre dukkede den aldrig op igen i Mols Bjerge, og blev formentlig i stedet set trækkende sidst på dagen ved Vinding syd for Vejle af Lars Fenger Nielsen.

Efter fundet var blevet meldt ud, og Morten DD Hansen havde lavet et opslag på Facebook-gruppen ”Fugle i Østjylland”, blev det klart, at Niels Kristian Bech Jensen havde set og fotograferet den en halv time tidligere fra Fuglsø flyvende over området øst for Trehøje.

Aldersbestemmelse
Fuglen er en 2K med mange juvenile armsvingfjer, en del juvenile halefjer og juvenile yderste fem håndsvingfjer. Derfor kan det ikke være samme fugl, der sås på lokaliteten i august sidste år, hvilket ellers havde været oplagt nu hvor den i de timer den sås, fløj rundt i samme område som sidste års fugl særligt benyttede.

Hvorfor er det ikke en af de to Slangeørne, der er set i Skagen i foråret?
Ud fra billeder ses det, at de to Slangeørne, der tidligere på året sås i Skagen, var hhv. en 2K og en 3K. Dagens fugl på Mols er IKKE en genganger fra Skagen, da den 2K, der sås i Skagen havde brækkede spidser på to af de yderste svingfjer i højre vinge, hvor Mols-fuglen havde intakte fjer. Dermed må fuglen repræsentere årets tredje fund og dermed en fugl, der ikke har været truffet i Skagen.Jeg har nu fået tid til at kigge på de billeder og videoer jeg fik af den Slangeørn jeg fandt fra Trehøje i svingfjer i højre vinge, hvor Mols-fuglen har intakte fjer. Dermed må fuglen repræsentere årets tredje fund og dermed en fugl, der ikke har været truffet i Skagen.



fredag den 3. juli 2020

The Steppe Eagle (Aquila nipalensis) On Tour

As shown in the collages, it seems that the "fingerprint" formed by various damages to the flight feathers, stage of feather moult and the distribution of white and dark feathers confirms that the same Steppe Eagle individual was spending it winter in Skåne in southern Sweden from at least 18 November 2019 until at least 24 March 2020 before migrating south. Then it was seen in Zeeland in the southwest corner of the Netherlands on 21-22 May 2020 before arriving in Skagen in the most northern part of Jutland in Denmark on 29 May and seen again in Skagen 3-6 June 2020. Later this individual was seen migrating at several locations on Djursland in East Jutland in Denmark on 8 June 2020, and most recently in Lille Vildmose in northern Jutland in Denmark 2 July 2020. Where will it turn up next time?

Data from Denmark seen in DOFbasen, Sweden seen in Artsportalen and Netherlands in Dutch Birding