Derkommer mere info om denne and.
søndag den 2. august 2020
mandag den 13. juli 2020
Endnu en Steppeørn fra Skagen på Djursland
2020: 22-25/6, Skagen og Hulsig Hede (NJ), 2K trk.fors., Birthe Lindholm Pedersen, Knud Pedersen m.fl. (Foto). – 1/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., *Morten D. D. Hansen, Emil Skovgaard Brandtoft. – 2/7, Skærsø Plantage (ÅH), 2K trk., Kent Olsen. – 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen, Andreas Bennetsen Boe (Foto). – 2/7, Trehøje, Mols Bjerge (ÅH), 2K trk., Kent Olsen (Video). – 2/7, Tved (ÅH), 2K trk., Kent Olsen.
Baggrund
Hændelsesforløb
01.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 15.45-15.50 ser *Morten DD Hansen og Emil Skovgaard Brandtoft en af de sjældne ørne på stor afstand nordøst for området, hvor den kredsende og til sidst glidende forsvinder væk mod østnordøst. Kl. 15.50 ringer Morten til Kent Olsen, der sidder i en bus på vej hjem fra Aarhus til Djursland. Der bliver redegjort for hvorfor det var en af de sjældne ørne og med de to kompetente personer bag kikkerten og begge med efterhånden en del ørne på skulderen, lød det lige ud af landevejen. Umiddelbart efter den er forsvundet østover, kommer regnen vest fra, hvorfor den må formodes at være gået til rast på det sydøstlige Djursland. Med andre ord burde den være på plads ved opklaringen dagen efter.
02.07.2020: Trehøje: kl. 10.45-10.50, ser jeg på 10 km afstand en ørn kredse over Skærsø Plantage nord for Ebeltoft. Grundet afstanden kunne jeg ikke sige andet end at det var en Skrigeørn eller noget andet sjældent, men at JIZZ umiddelbart udelukkede en Lille Skrigeørn. Der var simpelthen for meget ørn over den. Jeg når at se den sammen med en immature Havørn og tanken gik på om det kunne være en Stor Skrigeørn eller nok nærmere en Steppeørn grundet den umiddelbart store påsatte hånd. Kredsende var vingerne ikke så kuplet som jeg husker Stor Skrigeørn, men med mere vandret arm og tung hængende hånd. Fuglen kredsede et par runder mere inden den til sidst begyndte at glide sydover, hvor jeg mistede forbindelse med den. En glidende ørn på så stor afstand fylder ikke meget og jeg kunne ikke genfinde den selvom jeg formodede, at den var på vej ned over Ebeltofthalvøen i retning af Ahl Hage. Her kunne jeg have kørt efter den, da den i givet fald ville være fanget på Ebeltofthalvøen lidt tid inden den trak videre. Jeg valgt at blive sidende på Trehøje, da jeg forventede, at den ville arbejde sig op mod vinden og komme til Trehøje og jeg ville ikke misse noget andet godt i mellemtiden. Dertil havde jeg et online møde med afdelingen på museet, hvilket jeg gennemførte kl. 11.00-11.45 med head set på samtidig med, at jeg forsatte med at tjekke returtræk. Dog var jeg ikke særligt fokuseret på trækket og kan derfor meget vel grundet tiltagende varmeflimmer og modlys mod øst have overset, at ørnen trak ud fra Ahl Hage.
02.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 12.00-12.20, ser *Morten DD Hansen og Andreas Bennetsen Boe ørnen trække ind fra havet og dernæst forsætte i stor højde mod sydsydvest i retning af Trehøje. Det formodes, at den trak ind fra havet efter at være trukket ud fra Ahl Hage og krydset Ebeltoft Vig. Det har vi tidligere oplevet med forskellige rovfugle som ex. Lille Skrigeørn og Sorte Glenter. Morten ringer til mig kl. 12.04 for at fortælle, at en Lille Skrigeørn er på vej sydover i min retning i meget stor højde. Selvom hans beskrivelse er meget præcis, kan jeg ikke finde ørnen på den ret blå himmel. Til sidste lægger jeg på, da jeg tror jeg har noget, men det viser sig at være en sydgående Hvepsevåge. Jeg bliver ret frustreret, da jeg har svært ved at forstå, at jeg kan overse en så veltilberedt ørn. Jeg begynder nu at kigge bagud, da jeg forventer at finde den over Helgenæs eller Mols Hoved, idet jeg formoder, at den for længst må være trukket forbi. Til sidst beslutter jeg, at køre til Tved for at genfinde den. Ved bilen på p-pladsen ved Trehøje scanner jeg himlen en sidste gang.
02.07.2020: Trehøje: kl. 12.52-13.15, fra p-pladsen ved Trehøje ser jeg ørnen kredse højt mod nordøst, hvorefter den glider sydover i retning af Dragsmur og Helgenæs imens jeg filmer den med telefonen på stor afstand igennem teleskopet. Herefter kredser den lidt nordover igen for til sidste at glide målrette mod sydvest i retning af Skødshoved. Det er hele tiden på stor afstand, så jeg ser kun oversiden i godt lys, mens undersiden fremstår mørk grundet afstanden. Fra første øjekast i teleskopet tænkte jeg ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Jeg var meget overbevist om, at det var en Steppeørn, og flygtige tanker omkring Kejserørn grundet det ret lyse område i overgangen med hånd og arm forblev flygtige ud fra resten af fuglens fremtoning. Jeg meldte hurtigt fundet ud på BirdAlarm med info om at den kunne genfindes ved Skødshoved og jeg ringede til flere personer samtidig med jeg forsøge at følge den glidende på den blå himmel mod sydvest. Til sidste forsvandt den bag en bakke og jeg valgte, at køre efter den, nu hvor jeg var sikker på, at den bliver fanget på Mols Hoved.
02.07.2020: Tved: kl. 13.32-13.37, ser jeg ørnen komme glidende østfra i retning mod Skødshoved højt over lavningen mellem Tved og Isgård. Her sås den i rigtig fint lys og jeg kunne nu se flere dragtkarakterer. Jeg melder den straks ud igen på BirdAlarm og ringede igen til nogle stykker og imens jeg gør klar til at smide ting tilbage i bilen for at køre længer mod vest for at genfinde den og for at få taget nogle billeder mister jeg den og kan ikke genfinde den. Tror, at idet jeg ringer op og dermed ikke har øje på ørnen, så vender den om og går retur mod nord. Jeg formår ikke at genfinde den, og får således heller ikke taget gode billeder af ørnen. I stedet for at fokusere på at dokumentere fundet, ringede jeg til mange personer og brugte tid på at melde den ud. Det betød, at jeg gentagene gange skulle skifte mellem fokus på en glidende fugl højt på en blå himmel og så nærfokus på telefonen for at finde en person under kontakter eller indtaste i BirdAlarm. Her kan jeg afsløre, at min øjne ikke fokuserer så hurtigt mellem langdistance og nærfokus som tidligere, så det betød, at jeg flere gange mistede fuglen og derfor skulle bruge tid på at genfinde den. I sådanne situationer, hvor man kigger på en trækkende fugl, vil walkie talkie appen Zello være super relevant, men så er spøgsmålet om hvor mange, der lytter med og hvilken kanal. Jeg tror vi skal til at bruge kanalen ”Fugle i Østjylland” til dage med returtræk, så alle kan lytte med på samme tid i stedet for gentagen telefonopkald.
Beskrivelse
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto) (Klik på billedet for at se collage i fuld størrelse). |
Baggrund
Vi har valgt, at lave én samlet beskrivelse, der inkluderer forårets tredje Steppeørne i Skagen og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor der er tale om samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende tværs over det sydlige Djursland.
Omstændigheder
Omstændigheder
Efterhånden har vi fået opbygget en del vidne om hvorfra og hvornår svævetrækkende fugle kan ses på det sydlige Djursland i forbindelse med deres træk ud af Jylland. Ikke desto mindre var glæden stor, da forårets anden Steppeørn lagde ruten forbi i begyndelsen af juli. Herunder ses en groft skitseret rute, som vi vurderer ørnen benyttet på andendagen, hvor den trak vest henover det sydlige Djursland.
 |
| Estimeret (gul) og formodet (blå) trækrute med angivelse af de tre lokaliteter, hvorfor Steppeørnen kunne lokaliseres på dens træk tværs over det sydlige Djursland den 2. juli 2020. |
Hændelsesforløb
01.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 15.45-15.50 ser *Morten DD Hansen og Emil Skovgaard Brandtoft en af de sjældne ørne på stor afstand nordøst for området, hvor den kredsende og til sidst glidende forsvinder væk mod østnordøst. Kl. 15.50 ringer Morten til Kent Olsen, der sidder i en bus på vej hjem fra Aarhus til Djursland. Der bliver redegjort for hvorfor det var en af de sjældne ørne og med de to kompetente personer bag kikkerten og begge med efterhånden en del ørne på skulderen, lød det lige ud af landevejen. Umiddelbart efter den er forsvundet østover, kommer regnen vest fra, hvorfor den må formodes at være gået til rast på det sydøstlige Djursland. Med andre ord burde den være på plads ved opklaringen dagen efter.
02.07.2020: Trehøje: kl. 10.45-10.50, ser jeg på 10 km afstand en ørn kredse over Skærsø Plantage nord for Ebeltoft. Grundet afstanden kunne jeg ikke sige andet end at det var en Skrigeørn eller noget andet sjældent, men at JIZZ umiddelbart udelukkede en Lille Skrigeørn. Der var simpelthen for meget ørn over den. Jeg når at se den sammen med en immature Havørn og tanken gik på om det kunne være en Stor Skrigeørn eller nok nærmere en Steppeørn grundet den umiddelbart store påsatte hånd. Kredsende var vingerne ikke så kuplet som jeg husker Stor Skrigeørn, men med mere vandret arm og tung hængende hånd. Fuglen kredsede et par runder mere inden den til sidst begyndte at glide sydover, hvor jeg mistede forbindelse med den. En glidende ørn på så stor afstand fylder ikke meget og jeg kunne ikke genfinde den selvom jeg formodede, at den var på vej ned over Ebeltofthalvøen i retning af Ahl Hage. Her kunne jeg have kørt efter den, da den i givet fald ville være fanget på Ebeltofthalvøen lidt tid inden den trak videre. Jeg valgt at blive sidende på Trehøje, da jeg forventede, at den ville arbejde sig op mod vinden og komme til Trehøje og jeg ville ikke misse noget andet godt i mellemtiden. Dertil havde jeg et online møde med afdelingen på museet, hvilket jeg gennemførte kl. 11.00-11.45 med head set på samtidig med, at jeg forsatte med at tjekke returtræk. Dog var jeg ikke særligt fokuseret på trækket og kan derfor meget vel grundet tiltagende varmeflimmer og modlys mod øst have overset, at ørnen trak ud fra Ahl Hage.
02.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 12.00-12.20, ser *Morten DD Hansen og Andreas Bennetsen Boe ørnen trække ind fra havet og dernæst forsætte i stor højde mod sydsydvest i retning af Trehøje. Det formodes, at den trak ind fra havet efter at være trukket ud fra Ahl Hage og krydset Ebeltoft Vig. Det har vi tidligere oplevet med forskellige rovfugle som ex. Lille Skrigeørn og Sorte Glenter. Morten ringer til mig kl. 12.04 for at fortælle, at en Lille Skrigeørn er på vej sydover i min retning i meget stor højde. Selvom hans beskrivelse er meget præcis, kan jeg ikke finde ørnen på den ret blå himmel. Til sidste lægger jeg på, da jeg tror jeg har noget, men det viser sig at være en sydgående Hvepsevåge. Jeg bliver ret frustreret, da jeg har svært ved at forstå, at jeg kan overse en så veltilberedt ørn. Jeg begynder nu at kigge bagud, da jeg forventer at finde den over Helgenæs eller Mols Hoved, idet jeg formoder, at den for længst må være trukket forbi. Til sidst beslutter jeg, at køre til Tved for at genfinde den. Ved bilen på p-pladsen ved Trehøje scanner jeg himlen en sidste gang.
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
02.07.2020: Trehøje: kl. 12.52-13.15, fra p-pladsen ved Trehøje ser jeg ørnen kredse højt mod nordøst, hvorefter den glider sydover i retning af Dragsmur og Helgenæs imens jeg filmer den med telefonen på stor afstand igennem teleskopet. Herefter kredser den lidt nordover igen for til sidste at glide målrette mod sydvest i retning af Skødshoved. Det er hele tiden på stor afstand, så jeg ser kun oversiden i godt lys, mens undersiden fremstår mørk grundet afstanden. Fra første øjekast i teleskopet tænkte jeg ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Jeg var meget overbevist om, at det var en Steppeørn, og flygtige tanker omkring Kejserørn grundet det ret lyse område i overgangen med hånd og arm forblev flygtige ud fra resten af fuglens fremtoning. Jeg meldte hurtigt fundet ud på BirdAlarm med info om at den kunne genfindes ved Skødshoved og jeg ringede til flere personer samtidig med jeg forsøge at følge den glidende på den blå himmel mod sydvest. Til sidste forsvandt den bag en bakke og jeg valgte, at køre efter den, nu hvor jeg var sikker på, at den bliver fanget på Mols Hoved.
02.07.2020: Tved: kl. 13.32-13.37, ser jeg ørnen komme glidende østfra i retning mod Skødshoved højt over lavningen mellem Tved og Isgård. Her sås den i rigtig fint lys og jeg kunne nu se flere dragtkarakterer. Jeg melder den straks ud igen på BirdAlarm og ringede igen til nogle stykker og imens jeg gør klar til at smide ting tilbage i bilen for at køre længer mod vest for at genfinde den og for at få taget nogle billeder mister jeg den og kan ikke genfinde den. Tror, at idet jeg ringer op og dermed ikke har øje på ørnen, så vender den om og går retur mod nord. Jeg formår ikke at genfinde den, og får således heller ikke taget gode billeder af ørnen. I stedet for at fokusere på at dokumentere fundet, ringede jeg til mange personer og brugte tid på at melde den ud. Det betød, at jeg gentagene gange skulle skifte mellem fokus på en glidende fugl højt på en blå himmel og så nærfokus på telefonen for at finde en person under kontakter eller indtaste i BirdAlarm. Her kan jeg afsløre, at min øjne ikke fokuserer så hurtigt mellem langdistance og nærfokus som tidligere, så det betød, at jeg flere gange mistede fuglen og derfor skulle bruge tid på at genfinde den. I sådanne situationer, hvor man kigger på en trækkende fugl, vil walkie talkie appen Zello være super relevant, men så er spøgsmålet om hvor mange, der lytter med og hvilken kanal. Jeg tror vi skal til at bruge kanalen ”Fugle i Østjylland” til dage med returtræk, så alle kan lytte med på samme tid i stedet for gentagen telefonopkald.
Beskrivelse
Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Med andre ord var det klart under hele observationen, at der var tale om en større ørn, der først på meget stor afstand kunne ses i samme teleskopfelt som en Havørn og senere, da ørnen var tættere på Trehøje, kunne ses sammen med en Musvåge. Set direkte forfra var den ret lange hånd og relativt flade vingestilling med et tydeligt knæk mellem hånd og arm påfaldende karakteristisk. Hånden var let bagudrettet og let hængende. På den kredsende fugl nordøst for Trehøje sås oversiden i ret god belysning, mens undersiden var i skygge, hvorfor jeg ikke kunne se nogle detaljer på denne ud over, at ørnen fremstod meget mørk. På oversiden var dækfjer tydeligt lysere brune end sving- og halefjer og umiddelbart sås ikke en mørk saddel som der ellers ofte ses hos ældre fugle. Hovedet fremstod påfaldende lyst i forhold til resten af kroppen. På hver overvinge sås et tydeligt hvidligt håndrodsfelt, mens der på overgumpen var en ret markant og veldefineret hvidligt hestesko, der var i kontrast til de mørke halefjer og brune dækfjert. Det var under store dele af observationen meget vanskeligt at se undersiden ordenligt, men under den sidste iagttagelse ved Tved lykkedes det dog at se et lyst bånd på undervingen skabt af hvidlige stor dækfjer, som bredte sig ud til et større lyst felt under håndroden.
Aldersbestemmelse
Aldersbestemmelse
Fuglen er en 2K, da den umiddelbart ikke har fældet svingfjer hverken i hånd eller arme. Alle store fjer er af 1. generation (dvs. juvenile) omend slidte og der ses ikke fældningsgrænser i hverken håndsvingfjer, armsvingfjersving eller halefjer. Dertil fremstår vingen, særlig yderst i armen, med en forholdsvis tydelig hvid bagkant og armen er i forhold til arten relativt smal og indsnævringen mellem hånd og arm tydelig, hvilket er klassisk hos 2K, hvor bagkanten gerne fremstår mere S-formet end hos ældre fugle. Den forholdsvis smalle og lange hale understreger også, at det er tale om en 2K, da ældre fugle får en bredere og relativt kortere hale. Flere har i diskussion på Facebook kommenteret, at P7 ikke fremstår så lang på fuglen, hvilket er ganske rigtigt. Men det er helt normalt hos ungfugle, hvor P7 endnu er af juvenil generation. Juvenile svingfjer er kortere end de efterfølgende fjergenerationer.
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Der er været tre forskellige Steppeørne i Skagen i perioden ultimo maj til ultimo juni. Den første, der ankom til Skagen, har været forbi Djursland og ud fra dragtdetaljer vurderes, at det ikke var samme individ, der nu kom igen. I øvrigt sås netop den fugl om formiddagen i Lille Vildmose. Den anden fugl i Skagen var forholdsvis lys og havde nogle markante skader i halen og umiddelbart også i armsvingfjerene. Der er tale om skader, der vurderes til at være af et omfang, der ville kunne ses både på billeder og i felten såfremt det var samme individ, der nu var ankommet til Djursland. Men det synes ikke at være tilfældet. Det efterlader den tredje af forårets tre steppeørne i Skagen, hvilket var en ret mørk og meget flot 2K. Ud fra billeder af fuglen i Skagen og dernæst Djursland, tør jeg nu godt sige, at der med stor sandsynlighed er tale om samme fugl. Som det ses i collagerne herunder, så er placering af hak i halen (gul cirkel), formen på vingens bagkant med indskæring inderst mod kroppen (grøn cirkel) og svag bugtning midt på armen (brun pil), forholdsvis kort P7 (blå cirkel), og fuglens forholdsvis mørke dragt med lys strube og lyse hoved (orange cirkel), tydelig indsnævring i overgang mellem hånd og arm (rød cirkel), og tydelige lyse spidser på særlig yderste armsvingfjer og inderste håndsvingfjer (rød cirkel) er identisk.
 |
| Steppeørn: Molslaboratoriet (tv; Foto: Morten D. D. Hansen) og Skagen (th; Foto: Birthe Lindholm Pedersen). |
 |
| Steppeørn: Molslaboratoriet (tv; Foto: Morten D. D. Hansen) og Skagen (th; Foto: Birthe Lindholm Pedersen). |
onsdag den 8. juli 2020
Short-toed Snake-eagle (Circaetus gallicus), 2cy, 8 July 2020, Mols Bjerge, Djursland, Denmark
2020: 8/7, Trehøje & Fuglsø, Mols Bjerge (ÅH), 2K rst, derefter trk., *Kent Olsen, *Niels Kristian Bech Jensen, Morten D. D. Hansen m.fl. (Foto & Video)
Omstændigheder
Min
datter var i sommerhus med en veninde i uge 28, hvorfor jeg havde valgt at prioritere
lange dage med fugletræk for at forsøge at få en bedre forståelse for returtræk
på det sydlige Djursland. Derfor sad jeg de fleste dage mange timer på Trehøje i
Mols Bjerge og en af de arter jeg ofte havde vendte med bl.a. Morten DD Hansen
og Rune Sø Neergaard var Slangeørn. Sidste sommer blev en 2K fundet i begyndelsen
af august ved Trehøje i Mols Bjerge. Da vi ved, at individer tidligere er vendt
tilbage året efter, så var det ikke utænkelig, at det kunne ske igen.
Hændelsesforløb
Efter
45 minutter på højen, hvor jeg fortrinsvis scannede nordhimlen, kiggede jeg
pludselig mod øst k. 14.04, da en Slangeørn kom glidende direkte mod mig fra
nordøst. Den var ikke særligt langt væk, så bestemmelsen faldt øjeblikkeligt
grundet størrelsen, udseende og det stor lyse ugleagtige hoved. Greb hurtigt kameraet
og skød nogle billeder og heldigvis begyndte den at kredse, så jeg kunne
fotografere både overside og underside i løbet af det første minut. Hurtigt
kiggede jeg billederne for at sikre mig, at jeg ikke var blevet snydt. Men alt
stemte, så jeg ringede straks til Morten DD Hansen, der var på Molslaboratoriet,
der ligger lidt længere mod nord. Ørnen begyndte at muse og virkede således til
at raste, hvorfor fundet blev meldt ud som sådan på BirdAlarm. Efter jeg havde
fået nogle videoer, hvor jeg filmede med telefonen igennem teleskopet, forvandt
den for mig, idet jeg fik en opringning imens jeg filmede. Det viste sig, at
den formentlig var gået ned bag tæerne øst for Trehøje i retning af Fuglsø
Skov. For efter en længere periode, hvor vi ikke kunne se den, kom den
pludselig frem igen og kunne nu ses i området øst for Trehøje i times tid inden
den igen forsvandt for aldrig at blive set i området igen. Den var formentlig gået
ned i nogle træer bag bakkerne og kunne ikke genfindes. Dagen efter var jeg
igen på Trehøje og nu sammen med en del andre, der gerne ville se Slangeørn.
Desværre dukkede den aldrig op igen i Mols Bjerge, og blev formentlig i stedet
set trækkende sidst på dagen ved Vinding syd for Vejle af Lars Fenger Nielsen.
Efter
fundet var blevet meldt ud, og Morten DD Hansen havde lavet et opslag på
Facebook-gruppen ”Fugle i Østjylland”, blev det klart, at Niels Kristian Bech
Jensen havde set og fotograferet den en halv time tidligere fra Fuglsø flyvende
over området øst for Trehøje.
Aldersbestemmelse
Fuglen
er en 2K med mange juvenile armsvingfjer, en del juvenile halefjer og juvenile
yderste fem håndsvingfjer. Derfor kan det ikke være samme fugl, der sås på
lokaliteten i august sidste år, hvilket ellers havde været oplagt nu hvor den i
de timer den sås, fløj rundt i samme område som sidste års fugl særligt benyttede.
Hvorfor er det ikke
en af de to Slangeørne, der er set i Skagen i foråret?
Ud
fra billeder ses det, at de to Slangeørne, der tidligere på året sås i Skagen, var
hhv. en 2K og en 3K. Dagens fugl på Mols er IKKE en genganger fra Skagen, da
den 2K, der sås i Skagen havde brækkede spidser på to af de yderste svingfjer i
højre vinge, hvor Mols-fuglen havde intakte fjer. Dermed må fuglen repræsentere
årets tredje fund og dermed en fugl, der ikke har været truffet i Skagen.Jeg har nu fået tid til at kigge på de billeder og videoer jeg fik af den Slangeørn jeg fandt fra Trehøje i svingfjer i højre vinge, hvor Mols-fuglen har intakte fjer. Dermed må fuglen repræsentere årets tredje fund og dermed en fugl, der ikke har været truffet i Skagen.
fredag den 3. juli 2020
The Steppe Eagle (Aquila nipalensis) On Tour
As shown in the collages, it seems that the "fingerprint" formed by various damages to the flight feathers, stage of feather moult and the distribution of white and dark feathers confirms that the same Steppe Eagle individual was spending it winter in Skåne in southern Sweden from at least 18 November 2019 until at least 24 March 2020 before migrating south. Then it was seen in Zeeland in the southwest corner of the Netherlands on 21-22 May 2020 before arriving in Skagen in the most northern part of Jutland in Denmark on 29 May and seen again in Skagen 3-6 June 2020. Later this individual was seen migrating at several locations on Djursland in East Jutland in Denmark on 8 June 2020, and most recently in Lille Vildmose in northern Jutland in Denmark 2 July 2020. Where will it turn up next time?
Data from Denmark seen in DOFbasen, Sweden seen in Artsportalen and Netherlands in Dutch Birding
onsdag den 10. juni 2020
Samme Steppeørn i Skagen og på Djursland
2020: 29/5 + 3-6/6, Grenen, Skagen og Hulsig Hede (NJ), 3K trk.fors., *Kent Olsen, *Troels Eske Ortvad, Knud Pedersen m.fl. (Foto). – 8/6, Molslaboratoriet (ÅH), 3K trk., *Kent Olsen, Morten D. D. Hansen (Foto). – 8/6, Tved (ÅH), 3K trk., Rasmus Due Nielsen, Jacob Sterup (Foto).
Baggrund
Vi har valgt, at lave en samlet beskrivelse af én af de mindst to forskellige Steppeørne, der har været i Skagen omkring månedsskiftet maj og juni, og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor det er samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende på det sydlige Djursland.
Omstændigheder
Jeg var de sidste dag i maj i Skagen for at kigge fugle. Omkring kl. 10 den 29. maj blev en Slangeørn meldt trækkende i Skagen, men den kom aldrig. Meldingen fik ikke desto mindre flere til at rette kikkerterne mod himlen. Jeg var efter en længere gåtur nået frem til Kabeltromlen på Grenen. Her sad jeg og kigge med håndkikkert på en skrue med Musvåger og Røde Glenter, da en ørn kl. 10.18 pludselig kom glidende ind i skruen. Jeg meldte den til de øvrige på stedet, herunder Knud Pedersen og Jørgen Hulbæk Christiansen, og efter to minutter kom meldingen fra andre på Zello og mange fik herefter set den, idet den på førstedagen gjorde trækforsøg tre gange.
Senere samme dag talte jeg med Troels Eske Ortvad og erfarede, at han også havde fundet ørnen uafhængigt og ligeledes inden den blev meldt på Zello og andre systemer, hvorfor jeg har angivet en stjerne ved ham. Mange andre fandt den sikkert også uafhængigt og er ligeledes berettiget til stjerne, men det ved jeg ikke.
Selvfølgelig forventede vi, at den var på vej, da Hans Christophersen netop tidligere på morgenen samme dag havde meldt over Zello, at en Steppeørn var set trækkende nordøst ved Børglum Klosterskov kl. 09.20 af Jan Tøttrup Nielsen m.fl. Vi forventede nok alle, at den ville være længere tid om at tilbagelægge de 45 km i fugleflugt. Senere samme dag ankom endnu en Steppeørn til Skagen, hvor den fotograferedes ved Damsted Klit inden den tilsyneladende gik retur mod sydvest. Hvilken af de to Steppeørne, der var blevet set ved Børglum Klosterskov ved jeg ikke med sikkerhed, men de to ørne er heldigvis væsentligt forskellige i dragten, så det finder vi måske ud af. Det kan meget vel have været den første.
Begge Steppeørne gjorde af flere omgange trækforsøg i dagene efter, dog med flere dage uden nogen af dem blev registreret. Ud fra billeder i DOFbasen kan jeg med sikkerhed sige, at den pågældende Steppeørn, der ankom som den første af de to ørne den 29. maj også sås dagligt i Skagen i dagene 3.-6. juni. Det bekræftes af fuglens unikke ”fingeraftryk” i form af hakker i fjer, fældningsstadie og fordelingen af mørke og lyse fjer.
Jeg fulgte vejrudsigten nøje for at finde den rigtige opskrift på at kunne forudsige om og måske hvornår en af Steppeørnene kunne forventes at ankomme til Djursland på deres returtræk. Udsigterne syntes dog ikke at have de helt rigtige ingredienser. Uventet og særdeles overraskende var det derfor, at en Steppeørn trak ind over Molslaboratoriet den 8. juni. Jeg havde stået med håndkikkerten noget tid, men endte med at gå ind for at tage en telefonsamtale. Signalet var heldigvis dårligt inde i bygningerne, så jeg gik ud igen og genoptog samtalen med head set på, så hænderne var frie. Efter nogen tid, hvor jeg stod og kiggede målrettet mod nordøst, hvorfra returtrækkende rovfugle gerne ankomme, fik jeg øje på en ørn. Håndkikkerten var på kontoret og jeg kiggede rundt på plænen, men Morten D.D. Hansen var netop gået indenfor. Jeg kunne se, at det ikke var en havørn, men umiddelbart noget dyrt. Kunne dog uden kikkert ikke se hvilken art ud over, at håndens frie fingre var vilde og meget fremtrædende, hvorfor jeg formodede, at det ikke bare var en Lille Skrigeørn, der efterhånden er en årlig gæst på returtræk på det sydlige Djursland. Heldigvis kom DD ude i det samme og jeg knipsede straks for at få hans opmærksomhed samtidig med jeg pegede på ørne, der hurtigt var på vej glidende ind over Molslaboratoriet. Morten var som altid kniv skarp og spottede den øjeblikkeligt og begyndte at fotografere samtidig med at han udbrød: ”Den er god…”. Jeg tog hans håndkikkert og fik nu for første gang set ørnens dragtdetaljer om end på afstand. Selvfølgelig skulle billederne bekræfte det, men i håndkikkert lignede det umiskendeligt en Steppeørn. Den forsatte med at glide og stoppede første op et stykke sydvest for bygningen, hvor den tog én runde kredsende måske for at orienter sig inden den gled hurtigt videre mod sydvest. Under hele forløbet havde jeg opretholdt samtalen i telefonen, men må nok erkende, at væsentlige pointer ikke længere står mig klart. Efter afsluttet samtale kastede vi os over billederne og ja, det var vitterligt en Steppeørn. Fuglen blev meldt ud og Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup kørte straks fra Kalø mod Mols Hoved, hvor den forventeligt ville gøre trækforsøg eller trække over bugten mod Risskov.
Herefter skete der det, jeg så ofte oplever, når en sjælden fugle ses kortvarigt og er blevet meldt ud. Tvivlen indfandt sig. Havde vi set rigtig og var det vitterligt ikke bare en Spurvehøg eller et eller andet helt fjollet og helt almindeligt. Sebastian Klein skrev hurtigt: ”For satan da. Stort tillykke med Steppeørnen…”, hvortil jeg svarede: ”Det er crazy… men bliver selvfølgelig bange for at have fucket up… det tror jeg bare ikke”. Hertil svarede han betryggende og betænksom som han er: ”Den er klokkeklar på foto. Tillykke”.
Morten var under hele forløbet fokuseret og sikrede den utvetydige dokumentation, der gjorde det muligt ikke blot at artsbestemme ørnen, men også efterfølgende at afgøre, at det var en af Skagensfuglene. Hvor er det vildt at have fundet den samme ørn både i Skagen og godt en ugen senere på Djursland. At kigge fugle er fantastisk, men samtidig at dele en sådan intens oplevelse med en god ven er intet mindre end voldsomt.
Til historien hører, at Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup hurtigt genfandt fuglen, idet den gjorde trækforsøg ved Mols Hoved inden den gik retur nordover for måske at tage turen nord om Aarhus Bugt fremfor at krydse vand. Desværre sås den ikke igen selvom flere forsøgte, at genfinde denne eksklusive art fra forskellige lokaliteter.
Aldersbestemmelse
Fuglen er en 3K, da den som minimum har fældet de fire inderste håndsvingfjer i begge vinger og dertil flere armsvingfjer i form af s1, s5 og flere af de inderste ind mod kroppen. Dertil er flere halefjer ligeledes skiftet til en nyere generation.
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Som det ses i collagen herunder, så er det meget tydeligt, at det er samme fugl, der sås i Skagen hhv. på Djursland. Hakkerne i svingfjer, fældningsstadie og fordelingen af lyse og mørke fjer er identisk.
Baggrund
Vi har valgt, at lave en samlet beskrivelse af én af de mindst to forskellige Steppeørne, der har været i Skagen omkring månedsskiftet maj og juni, og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor det er samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende på det sydlige Djursland.
Omstændigheder
Jeg var de sidste dag i maj i Skagen for at kigge fugle. Omkring kl. 10 den 29. maj blev en Slangeørn meldt trækkende i Skagen, men den kom aldrig. Meldingen fik ikke desto mindre flere til at rette kikkerterne mod himlen. Jeg var efter en længere gåtur nået frem til Kabeltromlen på Grenen. Her sad jeg og kigge med håndkikkert på en skrue med Musvåger og Røde Glenter, da en ørn kl. 10.18 pludselig kom glidende ind i skruen. Jeg meldte den til de øvrige på stedet, herunder Knud Pedersen og Jørgen Hulbæk Christiansen, og efter to minutter kom meldingen fra andre på Zello og mange fik herefter set den, idet den på førstedagen gjorde trækforsøg tre gange.
Senere samme dag talte jeg med Troels Eske Ortvad og erfarede, at han også havde fundet ørnen uafhængigt og ligeledes inden den blev meldt på Zello og andre systemer, hvorfor jeg har angivet en stjerne ved ham. Mange andre fandt den sikkert også uafhængigt og er ligeledes berettiget til stjerne, men det ved jeg ikke.
Selvfølgelig forventede vi, at den var på vej, da Hans Christophersen netop tidligere på morgenen samme dag havde meldt over Zello, at en Steppeørn var set trækkende nordøst ved Børglum Klosterskov kl. 09.20 af Jan Tøttrup Nielsen m.fl. Vi forventede nok alle, at den ville være længere tid om at tilbagelægge de 45 km i fugleflugt. Senere samme dag ankom endnu en Steppeørn til Skagen, hvor den fotograferedes ved Damsted Klit inden den tilsyneladende gik retur mod sydvest. Hvilken af de to Steppeørne, der var blevet set ved Børglum Klosterskov ved jeg ikke med sikkerhed, men de to ørne er heldigvis væsentligt forskellige i dragten, så det finder vi måske ud af. Det kan meget vel have været den første.
Begge Steppeørne gjorde af flere omgange trækforsøg i dagene efter, dog med flere dage uden nogen af dem blev registreret. Ud fra billeder i DOFbasen kan jeg med sikkerhed sige, at den pågældende Steppeørn, der ankom som den første af de to ørne den 29. maj også sås dagligt i Skagen i dagene 3.-6. juni. Det bekræftes af fuglens unikke ”fingeraftryk” i form af hakker i fjer, fældningsstadie og fordelingen af mørke og lyse fjer.
Jeg fulgte vejrudsigten nøje for at finde den rigtige opskrift på at kunne forudsige om og måske hvornår en af Steppeørnene kunne forventes at ankomme til Djursland på deres returtræk. Udsigterne syntes dog ikke at have de helt rigtige ingredienser. Uventet og særdeles overraskende var det derfor, at en Steppeørn trak ind over Molslaboratoriet den 8. juni. Jeg havde stået med håndkikkerten noget tid, men endte med at gå ind for at tage en telefonsamtale. Signalet var heldigvis dårligt inde i bygningerne, så jeg gik ud igen og genoptog samtalen med head set på, så hænderne var frie. Efter nogen tid, hvor jeg stod og kiggede målrettet mod nordøst, hvorfra returtrækkende rovfugle gerne ankomme, fik jeg øje på en ørn. Håndkikkerten var på kontoret og jeg kiggede rundt på plænen, men Morten D.D. Hansen var netop gået indenfor. Jeg kunne se, at det ikke var en havørn, men umiddelbart noget dyrt. Kunne dog uden kikkert ikke se hvilken art ud over, at håndens frie fingre var vilde og meget fremtrædende, hvorfor jeg formodede, at det ikke bare var en Lille Skrigeørn, der efterhånden er en årlig gæst på returtræk på det sydlige Djursland. Heldigvis kom DD ude i det samme og jeg knipsede straks for at få hans opmærksomhed samtidig med jeg pegede på ørne, der hurtigt var på vej glidende ind over Molslaboratoriet. Morten var som altid kniv skarp og spottede den øjeblikkeligt og begyndte at fotografere samtidig med at han udbrød: ”Den er god…”. Jeg tog hans håndkikkert og fik nu for første gang set ørnens dragtdetaljer om end på afstand. Selvfølgelig skulle billederne bekræfte det, men i håndkikkert lignede det umiskendeligt en Steppeørn. Den forsatte med at glide og stoppede første op et stykke sydvest for bygningen, hvor den tog én runde kredsende måske for at orienter sig inden den gled hurtigt videre mod sydvest. Under hele forløbet havde jeg opretholdt samtalen i telefonen, men må nok erkende, at væsentlige pointer ikke længere står mig klart. Efter afsluttet samtale kastede vi os over billederne og ja, det var vitterligt en Steppeørn. Fuglen blev meldt ud og Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup kørte straks fra Kalø mod Mols Hoved, hvor den forventeligt ville gøre trækforsøg eller trække over bugten mod Risskov.
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. billedtekst |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
Herefter skete der det, jeg så ofte oplever, når en sjælden fugle ses kortvarigt og er blevet meldt ud. Tvivlen indfandt sig. Havde vi set rigtig og var det vitterligt ikke bare en Spurvehøg eller et eller andet helt fjollet og helt almindeligt. Sebastian Klein skrev hurtigt: ”For satan da. Stort tillykke med Steppeørnen…”, hvortil jeg svarede: ”Det er crazy… men bliver selvfølgelig bange for at have fucket up… det tror jeg bare ikke”. Hertil svarede han betryggende og betænksom som han er: ”Den er klokkeklar på foto. Tillykke”.
Morten var under hele forløbet fokuseret og sikrede den utvetydige dokumentation, der gjorde det muligt ikke blot at artsbestemme ørnen, men også efterfølgende at afgøre, at det var en af Skagensfuglene. Hvor er det vildt at have fundet den samme ørn både i Skagen og godt en ugen senere på Djursland. At kigge fugle er fantastisk, men samtidig at dele en sådan intens oplevelse med en god ven er intet mindre end voldsomt.
Til historien hører, at Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup hurtigt genfandt fuglen, idet den gjorde trækforsøg ved Mols Hoved inden den gik retur nordover for måske at tage turen nord om Aarhus Bugt fremfor at krydse vand. Desværre sås den ikke igen selvom flere forsøgte, at genfinde denne eksklusive art fra forskellige lokaliteter.
Aldersbestemmelse
Fuglen er en 3K, da den som minimum har fældet de fire inderste håndsvingfjer i begge vinger og dertil flere armsvingfjer i form af s1, s5 og flere af de inderste ind mod kroppen. Dertil er flere halefjer ligeledes skiftet til en nyere generation.
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Som det ses i collagen herunder, så er det meget tydeligt, at det er samme fugl, der sås i Skagen hhv. på Djursland. Hakkerne i svingfjer, fældningsstadie og fordelingen af lyse og mørke fjer er identisk.
lørdag den 4. januar 2020
fredag den 3. januar 2020
Western Cattle Egret (Bubulcus ibis) wintering in Denmark
These three Western Cattle Egrets (Bubulcus ibis) have been seen near Gullestrup north of Herning since 24 November 2019. In the beginning, there were four individuals together representing the largest flock recorded in Denmark.
torsdag den 2. januar 2020
Ruddy Duck (Oxyura jamaicensis) wintering at Stubbe Sø in Denmark
This 2cy+ male Ruddy Duck (Oxyura jamaicensis) has been in Lake Stubbe (Stubbe Sø) on Djursland in Denmark since 7 October 2019 and has even been seen in January 2020.
Common Sandpiper (Actitis hypoleucos) wintering at Grenaa Harbour
This Common Sandpiper (Actitis hypoleucos) has been seen throughout December 2019 and also into January 2020.
mandag den 4. november 2019
Afvigende kald hos Rødhals
Sidst på eftermiddagen den 3. november 2019 besøgte jeg Glatved Strand. Her hørte jeg et kald, jeg ikke kunne placere og som jeg ikke erindre tidligere at havde hørt. Da vi var midt i en østenvindsperiode sidst på efteråret kunne jeg hurtigt fantasere om en eller anden helt ufattelig sjælden fugl jeg ikke kendte kaldet på. Der opstod derfor en snært af skuffelse, da jeg ret hurtigt så en rødhals hoppe frem fra busken, hvor lyden kom fra. Da det var en speciel variant af kaldet, valgte jeg at dokumentere det blot for at andre havde mulighed for at høre hvor afvigende det rent faktisk var. Bemærk således, at på en af optagelserne høres en rødhals, der kalder helt normalt, mens den anden kalder med et stærkt afvigende kald.
onsdag den 30. oktober 2019
Krognæb ved Gjerrild 30. oktober 2019
Med de mange melding om trækkende krognæb flere steder i landet, var forventninger stor til at Gjerrild også skulle markere sig. Derfor havde jeg aftalt at mødes med Mogens Stoustrup Jensen og Klaus Sørensen for at prøve lykken. Senere stødte Hans Henrik Bay også til. Sammen sørgede vi for, at det blev en helt igennem flot dag ved Gjerrild med først en gulirisk, det fløj øst for efter lidt tid at komme retur og lande i den nærmeste have. Her blev den resten af dagen og kunne ind imellem høres og ses. Dagen bød også på de lækreste indtrækkende pibesvaner, en mosehornugle og kl. 13.05 fik Klaus øje på to store finker, der kom flyvende vest for os, hvor de satte sig i toppen af en Bjergfyr omtrent 350 meter vest for os. Hermed blev Krognæb min art nummer 299 i Østjylland. De sad i fyrretræet nogle minutter inden den fløj ned og forsvandt. Vi nåede heldigvis, at tage nogle billeder inden de fløj, dog på stor afstand. Vi gik hurtigt hen til stedet, hvor vi pludselig hørte én fugl kalde én gang. Optagelsen er fanget med en mikrofon jeg har siddende på min jakken og som er forbundet til en optager, der kører hele tiden. Den er tiltænkt netop de situationer, hvor en fugl kun kalder én gang, så jeg stadig kan være heldig at få dokumentation. Efter yderligere lidt venten fløj begge krognæb op og forsvandt ind igennem sommerhusområdet mod sydøst, hvor de måske gik ned igen, men lige såvel kunne være trukket videre. De kunne ikke genfindes.
 |
| Krognæb, 2K+ han og 1K/hun, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Krognæb, 2K+ han og 1K/hun, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Krognæb, 2K+ han, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Krognæb, 2K+ han, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Krognæb, 2K+ han, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Gulirisk, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Gulirisk, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Mosehornugle, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Mosehornugle, 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Fem Sangsvaner og seks Pibesvaner (nederst), 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
 |
| Fem Sangsvaner og seks Pibesvaner (nederst), 30. oktober 2019, Gjerrild Nordstrand |
onsdag den 16. oktober 2019
Siberian Chiffchaff (Phylloscopus (collybita) tristis), 15 october 2019, Hassensør, Ebeltoft
Blev fundet på det karakteristiske og gennemtrængende kald og hørt adskille gange, hvor den kun benyttede det såkaldte kyllingekald. Set i et par minutter inden den fløj videre. Overvejende lys grå og meget anderledes end alle de andre gransangere, der sås idag. Efter bedste overbevisning en tristis-type.
Abonner på:
Indlæg (Atom)