White-billed Diver (Gavia adamsii), 2cy, 19 May 2023, Grenen, Skagen

I forbindelse med et besøg i Skagen i Kristi Himmelfart bød morgenen den 19. maj 2023 på overskyet og tungt vejr, hvilket kunne være opskriften på en del trækkende småfugle selvom vinden manglede. Forventningerne var derfor ret høje, da Erik Dylmer og jeg satte os på den østligste klit på Grenen. Den svage vind gjorde, at der ikke var lyd af brusende bølger, så derfor kunne vi godt sidde tæt på havet og samtidig høre kaldende småfugle. På den måde kunne vi dække både hav og bagland og samtidig sidde alene fremfor på en af de andre klitter, hvor der stod mange andre birdere. Er der for meget hyggelig snak, kan det være svært at høre småfugle.

Morgenen var endnu ung da jeg kl. 05.08 fik jeg øje på en 2K storlom, der kom trækkende fra nordøst og vinkelret ind mod kysten. Lyset var endnu dårligt og jeg så den kun forfra, så jeg kunne ikke umiddelbart afgøre om det var en Islom eller en Hvidnæbbet Lom. Den var måske blevet skræmt op at en kutter, der sejlede mod vest et stykke fra kysten. Lommen nåede at smide sig tæt på kysten ud for Sandormsporet inden Erik fik fundet den. Idet den landede begyndte den med det samme at dykke, hvorfor den de næste minutter kun sås glimtvis, inden den igen var under, og vi skulle lede efter det næste sted, hvor den kom op til overfladen. Imens vi søgte efter den for at få den artsbestemt, meldte Dante Shepherd den som en ubestemt storlom over Zello, og kort efter fik vi alle mulighed for at se den godt fra siden, hvor det blev klart, at det var en 2K Hvidnæbbet Lom. Heldigvis blev den liggende i det samme område tæt på kysten i over en time inden den kl. 06.14 lettede og fløj mod vest. Vi prioriterede at forlade klitten og gå ned på stranden for at komme tættere på. På et tidspunkt valgte lommen at tage en pause i dens fouragering for i stedet blot ligge stille på havet. Det var en kæmpe oplevelse at stå på stranden og se de fineste detaljer i den specielle dragt.

King Eider (Somateria spectabilis), 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

På vej til Læsø for at holde jul med mine forældre var der den 24. december 2022 tid til at stå på øverste dæk på Læsøfærgen og kigge havfugle. Sydvest for Nordre Rønner fik jeg pludselig øje på en dykand, der lå helt alene nordøst for færgen i retning af Nordre Rønner. Selvom fuglen var omtrent 500 meter væk faldt bestemmelsen øjeblikkeligt, da både hoved og krop kunne ses i håndkikkerten på den liggende fugl. Den lignede ikke de hybrider og mulige hybrider jeg tidligere havde set som eksempelvis fuglen ved Bønnerup Strand på Djursland i februar 2014 eller den mulige hybrid jeg fandt ved Syrodde på Læsø i december 2015. Jeg var godt klar over, at små detaljer måske ikke kunne erkendes i håndkikkerten, da afstanden trods alt var ret stor. Jeg sænkede forsigtigt kikkerten for at se om jeg kunne se fuglen med det blotte øje. Det kunne jeg heldigvis, hvorfor jeg holdt kontakt med den samtidig med at kameraet blev ført fra hoften og op for øjet. Det lykkedes med det samme at genfinde fuglen i søgeren, hvorefter jeg fik taget over hundrede billeder i det minut, der gik inden færgen var langt forbi fuglen. Et hurtigt kig på kameraets display bekræftede, at alt umiddelbart så helt rigtigt ud. Jeg kunne ikke erkende noget, der indikerede hybrid, hvorfor jeg tastede fundet i DOFbasen og sendt et billede til venner. Herefter stod den på juleforberedelser på øen.

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

King Eider, 24 December 2022, Læsø Rende, Denmark

Dejlig start på juleferien

Nålen angiver stedet, hvor Kongeederfuglen lå alene på havet 

Det er anden gang jeg finder Kongeederfugl ved Læsø, hvor første gang var den 21. februar 2004 ud for Vester Nyland på Læsø, hvor jeg har skrevet følgende i DOFbasen: ”Blev fundet ganske nær kysten, hvor den svømmede sammen med et par Ederfugle. Ganske langsomt svømmede de længere væk fra kysten. Efter jeg havde ringet til den lokale fuglekigger, Jan Kjærgaard, kom en lavtgående flyvemaskine gennem området, hvilket fik alle fuglene på vingerne. Efter lidt ubeslutsomhed lagde fuglene sig igen om end langt længere væk fra kysten. Det var muligt at følge fuglen i luften og således kunne jeg vise fuglen til Jan ved hans ankomst. Sammen skiftedes vi til at kigge gennem mit teleskop alt imens Kongeederfuglen langsomt svømmede nærmere kysten igen, dog kom den aldrig helt tæt på igen... Den blev eftersøgt i dagene efter. Men blev aldrig set igen”.

Derforuden har jeg fundet arten i Østjylland ved Hassensør og Elsegårde Strand på Ebeltofthalvøen både 23. oktober-28. oktober 2020 og igen 6. november-4. december 2021. Mit første ædelfund af arten var 3. november 1993, hvor en han trak syd ved Blåvands Huk.

Black Scoter (Melanitta americana), male, 15 January 2022, Stavnshoved Rev, Bønnerup, Denmark

Art: Amerikansk Sortand

Dato: 15.01.2022
Lokalitet: Stavnshoved Rev, Bønnerup
Observatør: *Kent Olsen, Mogens Stoustrup Jensen
Adfærd: rastende.
Alder: 3K+ han (havde sort bug)

 

Omstændigheder

Fuglen blev fundet på meget stor afstand i retning øst for Bønnerup Havn, hvor den svømmede rundt og kurtiserede en Sortand hun på den klassiske måde med løftet hale, åbent næb og let hævet hoved. Derfor gik jeg på cykelstien langs med kysten mod øst i håb om at komme tættere på for at bekræfte bestemmelsen. Til at starte med kunne fuglen ikke genfindes og da afstanden have været virkelig stor, begyndte tvivlen at indfinde sig. Havde jeg set forkert? Kort tid efter kom en mindre kutter med jægere sejlende ud af Bønnerup Havn og de satte straks kurs direkte mod de mange dykænder, der fouragerede langs med kysten. Nu begyndte den ene flok efter den anden at flyve op og søge længere ud på havet. I en af flokkene med flyvende ænder genfandt jeg pludselig den amerikanske sortand, der pga. dens kraftige portioner og ikke at forglemme store gule klods ovenpå næbbet nu kunne følges i længere tid. Til sidste smed den sig på havet vinkelret ud fra hvor jeg stod, men desværre meget langt fra kysten og den kunne derfor ikke længere skelnes fra de andre sortænder, der glimtvis sås i bølgerne. Jeg var nu ikke længere i tvivl om bestemmelsen og begyndte derfor at finde telefonen for at melde fundet ud, men uden dokumentation og kun set bedst flyvende, var det måske lige friskt nok. Derfor væbnede jeg mig med tålmodighed og begyndte i stedet at kigge andre ænder igennem i håbe om at den vil komme retur og lægge sig tæt på kysten. Efter omtrent en time begyndte små flokke af sortænder og fløjlsænder at komme tilbage og pludselig lå den igen og spiller op sammen med en flok sortænder. Trods ret stor afstand lykkedes det nu at tage de første videoer, der kunne dokumentere artsbestemmelsen, hvorefter jeg straks meldte fundet ud. Afstanden var stadig stor, så jeg forsatte mod øst langs med kysten for at komme tættere på, men i mellemtiden var en stor del af ænderne begyndt at sove og holdt derfor næbbene gemt under vingerne, så igen kunne jeg ikke genfinde den. Tiden gik, og til sidst kom kutteren med jægere retur fra øst, hvilket fik ænderne til at løfte hovederne inden de lettede. Det gav tid nok til at jeg nu ret hurtigt genfandt den amerikanske sortand og fik taget noget ekstra video inden den igen fløj lang ud på havet. Få minutter efter ankom Mogens Stoustrup Jensen som den første twitcher og sammen forsøgte vi at genfinde anden. Solen forsvandt nu indimellem bag skyer, hvilket gjorde det svært at se næbfarve på afstand, men et kort øjeblik var solen fremme og her genfandt jeg anden ret langt fra kysten, hvor Mogens nåede at se den inden vi igen mistede den. Herefter sås den ikke igen selvom flere kom til, men den kan formentlig genfindes på klare dage uden for meget vind.

Da anden var tættest på, sås tydeligt at den havde en stor gul næbknop - både set skråt bagfra, fra siden, og forfra, sammenlignet med Sortænderne. Særligt forfra virkede næbbet tydeligt bredt gult. Fuglen havde samme størrelse som Sortand. Den var forholdsvis let at følge i flugten, således kunne jeg første gang den lettede følge den hele tiden, og heldigvis fløj flokken ret meget frem og tilbage inden den smed sig på havet. Her kunne detaljerne på fuglen ses klart og tydeligt.

Beskrivelse:
Mistanken faldt trods meget stor afstand nærmest øjeblikkeligt, da den store gule legoklods lyste op i en helt anden grad end på Sortand, som sås under samme betingelser. Den gule næbklods var meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte, der strakte sig fra helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Formen af det gule havde set fra siden en jævnt hvælvet form modsat den mere påmonterede cylinderformede næbknop hos Sortand (se skitse fra tidligere fund herunder). Selve farven var mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.

Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af de Sortænder som den sås sammen med eller som i øvrigt sås talrigt den pågældende dag.

Den amerikanske sås i øvrigt lave et karakteristisk kurtiserende display, hvor den svømmede rundt med åbent næb. Desuden havde den også et lidt anderledes JIZZ end de almindelige Sortænder, idet den virkede mere storhovedet med fyldig nakke og med tykke basunkinder og med lidt kraftigere hals. Selv i flugten bemærkedes denne forskel med hovedets og halsens kraftigere bygning. Fuglen havde samme størrelse som Sortand, og dragtmæssigt lignede den en Sortand. Den havde sort bug, hvorfor der er tale om en 3K+ han.

Skitserne herover er ikke feltskitser fra den aktuelle iagttagelse, der kun er dokumenteret med videooptagelser, men de er indsat for at illustrere den markante forskel, der er i næbformen og farvefordelingen hos de to arter. Bemærk, at det blot er grove skitser, der skal bruges som vejledende i forhold til at illustrere forskellene mellem arterne.

I forbindelse med den aktuelle iagttagelse, kunne det med sikkerhed konstateres, at der ikke var tale om en Sortand han med abnorm næbfarvning, da næbform ligeledes kunne konstateres og erkendes tydeligt igennem teleskop. Jeg kunne således med sikkerhed udelukke, at der var tale om fugle, der var stærkt afvigende ligesom nedenstående eksempler:

Danmark:

http://birdsdk.blogspot.com/2022/01/aberrant-male-common-scoter-melanitta.html

Sverige:
https://artportalen.se/Mobile/Image/1044527
https://artportalen.se/Mobile/Image/1044526
https://artportalen.se/Mobile/Image/1044522

Skotland:
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115053117.jpg
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115053020.jpg
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115052753.jpg
http://www.surfbirds.com/media/gallery_photos/20090115052712.jpg

Antallet af fund i Østjylland
Sjældenhedsudvalget har godkendt ét tidligere fund af Amerikansk Sort fra nordkysten af Djursland: 17/11-18/12 2018, Fjellerup Strand. Med de nye retningslinjer fra udvalget vedr. opgørelsen af antallet af fund, så vil fundet fra Stavnshoved Rev mellem Bønnerup Havn og Gjerrild Nordstrand blive regnet som et nyt fund og dermed det fjerde fund i Østjylland:

1. fund: 27/4-7/5 2003, Øster Hedekrog, Samsø
2. fund: 17/11-18/12 2018, Fjellerup Strand
3. fund: 1-26/1 2021 + 17-17/12 2021, Dragsmur
4. fund: 15/1 2022m, Stavnshoved Rev, Bønnerup

Mange vil vide, at jeg nyder at kigge flokke af havdykænder igennem og som resultat falder der heldigvis overrasker af. Ud over at det nærmest har en meditativ karakter at kigger ud over havet i teleskop, så er muligheden for overraskelser stærkt motiverende.

I al beskedenhed vil jeg nævne, at det er tredje gang jeg har fundet et nyt fund af amerikansk sortand herhjemme, hvilket er ud over flere genfund af tilbagevendende individer fundet af andre tidligere. Alene det seneste halvår har jeg ud over amerikansk sortand også fundet en brilleand den 27. december 2021 ud for Skærbæk Hest vest for Bønnerup Havn og en genfundet en Kongeederfugl den 6. november 2021 ved Hassensør syd for Ebeltoft, hvor jeg oprindeligt fandt hvad der må regnes som samme individ 23. oktober 2020.

King Eider (Somateria spectabilis), adult male, 6-7 November 2021, Hassensør, Ebeltoft

Eftermiddagen den 6. november 2021 blev brugt ved Hassensør, hvor der hele efteråret har ligget mange rastende ederfugle. Pludselig lå der en udfarvet han kongeederfugl i en af flokkene. Det er måske samme individ, der sås sidste efterår på samme lokalitet og som nu er vendt tilbage. Dagen efter var fuglen stadig på plads.

 

 

 

Will Ross's Goose be added to Category A on the Danish list?

An adult Ross's Goose came to spend the night at Bygholm Vejle in North Jutland, together with thousands of pink-footed geese and barnacle geese from 17 November until 1 December 2021. In the second video it is seen leaving the night roost and flying away towards southeast where it was relocated feeding in fields near Gøttrup as seen in the first video. Before this individual arrived in Denmark, it was seen in Norway, in the company of pink-footed geese, in the period 12 October-13 November 2021 in Trøndelag and in Søgne on 16 November 2021. Ross's Goose has experienced a significant population increase currently estimated to count more than three million individuals, in contrast to the estimated 100,000 individuals in the 1960s. Thus, the chance of natural vagrants turning up in Europa has increased significantly and the species has most recently been added to the British list.

 

 

Aberrant male Common Scoter (Melanitta nigra) showing all-yellow bill

On 11 December 2021 this adult male Common Scoter (Melanitta nigra) with an almost all-yellow bill was seen at Hassensør south of Ebeltoft in Denmark. Such individuals could when seen at distance cause confusion with Black Scoter (Melanitta americana).

 

Brilleand, 27. december 2021, Skærbæk Hest, Bønnerup

 

Gul vipstjert i oktober på Anholt

Denne 1K gule vipstjert blev fundet den 22. oktober 2016 på Anholt. Jeg arbejder på et indlæg om fuglen, men præsenterer først nogle billeder. Mistanken faldt hurtigt på en østlig gul vipstjert bla. grundet hovedtegninger og det sene tidspunkt. Kaldet gav også indtryk af en østlig oprindelse, men det må en nærmere analyse be- eller afkræfte.

Østlig gul vipstjert (Motacilla tschutschensis) har tidligere været regnet som en underart af gul vipstjert (M. flava), men er nu udskilt som en selvstændig art, der regnes som polytypisk med de fire underarter: ssp. plexa (sibirisk vipstjert), ssp. tschutschensis (alaskavipstjert), ssp. macronyx (manchurisk vipstjert) og ssp. taivana (grønhovedet vipstjert) (Gill et al. 2021). Gul vipstjert (M. flava) er polytypisk med de ti underarter: ssp. flavissima (gulhovedet vipstjert), ssp. lutea (steppevipstjert), ssp. flava (gul vipstjert), ssp. beema (gulnakket vipstjert), ssp. iberiae (spansk vipstjert), ssp. cinereocapilla (gråhovedet vipstjert), ssp. pygmaea (egyptisk vipstjert), ssp. leucocephala (hvidhovedet vipstjert), ssp. feldegg (sorthovedet vipstjert) og ssp. thunbergi (nordlig gul vipstjert) (Gill et al. 2021). Der er endnu ikke fund, der med sikkerhed kan henføres til østlig gul vipstjert (M. tschutschensis), og derfor indgår arten ikke på den danske liste.

Fyrremejse og Lille Flagspætte i Østjylland

I 1981 blev fyrremejse for første gang med sikkerhed fundet ynglende i Sønderjylland og siden har arten stille og roligt bredt sig mod nord. Der er tale om underarten Poecile montanus salicarius, der yngler i løvskov eller blandskov på mager bund, f.eks. pile- eller birkekrat. Den findes også på tidligere heder tilgroet med løvskov. Det er en art jeg har ventet på skulle nå op til Østjylland og selv om den sjældne gang er blevet meldt fra den rigtige side at kommunegrænserne, så har den været svær af se. Derfor var det ekstra positivt, da Erik Dylmer den 20. august 2021 fandt to fugle på en egnet ynglelokalitet øverst på Lindholm Hoved i vestenden af Mossø. Den 25. september besøgte jeg stedet sammen med Erik, hvor vi dog ikke fandt fyrremejse, men i stedet fandt en anden sjælden art i Østjylland. Det var en Lille Flagspætte, der på en smuk efterårsmorgen kaldte og viste sig frem.

I forbindelse med et ærinde i det midtjyske den 19. oktober slog jeg igen vejen forbi Lindholm Hoved for at give mejserne endnu et forsøg. Denne gang havde jeg knap været på lokaliteten et par minutter før en fyrremejse kalde fra det dybe pilekrat. Heldigvis kom den ud til stien, så den kunne ses. Den var skjult meget af tiden, og lyset meget begrænset, så den var svær at fotografere. Lydoptageren kørte under hele observationen, hvorfor det lykkedes af optage dens kald. Optagelsen er klippet sammen af flere sekvenser med kald.

 

Der er også sumpmeje på lokaliteten, så mejsetogene i pilekrattene består derfor at fyrremejse, sumpmeje, blåpmejse og musvit foruden mange andre arter.