søndag den 30. august 2009
Entomologiske facetter
Orange Høsommerfugl, han, 19.8.2009, Mørke, Djursland, sås sammen med en hun på mark med Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
Guldhale, 18.8.2009, Mols Bjerge, Djursland
Dukatsommerfugl, hun, 19.8.2009, Knebel, Djursland, fundet på mark med Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
Rødplettet Blåfugl, 18.8.2009, Mols Bjerge, Djursland
Dværgblåfugl, 18.8.2009, Mols Bjerge, Djursland
Citronsommerfugl, han, 6.8.2009, Feldballe, Djursland, fundet på mark med Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa)
Brunlig Perlemorsommerfugl, 3.8.2009, Feldballe, Djursland, fundet på mark med Foder-Lucerne (Medicago sativa ssp. sativa), fundet og fanget med hånden af Dina uden den blev beskadiget, min første indenfor byzonen
tirsdag den 25. august 2009
lørdag den 15. august 2009
Hedehøge, 9.8.2009, Ballum Enge
Hedehøg, ad hun, 9.8.2009, Ballum Enge, bemærk gul iris og diagnostisk sort bånd over oversiden af armsvingfjer som ikke ses hos yngre hunner, sås sammen med hannen aflevere bytte til de omkringflyvende årsunger, hvor mindst to af ungerne var projektmærket om end kun én blev fotodokumenteret og aflæst
Hedehøg, 1k hun, 9.8.2009, Ballum Enge, kønsbestemt pga. iris umiddelbart ser ret mørk og brunlig ud, projektmærket med blåt vingemærke med sort pil på venstre vinge og hvidt mærke med sort ottetal på højre overvinge
tirsdag den 11. august 2009
Orange Høsommerfugl, 7.8.2009, Knebel
Den senere tid havde jeg hver gange jeg lokaliserede en mark med Foder-Lucerne kigget efter høsommerfugle, og havde næsten opgivet og var nået til markens fjernest hjørne samtidig med en smuk farverig han hamrede forbi. Bestemmelsen var lige til pga. friske farver, flugtform og størrelse. Jeg løb efter den, men kunne ikke indhente den flyvende sommerfugl. Kort efter kom endnu en han og hurtigt fik jeg afluret deres bevægelsesmønster. De patruljerede marken frem og tilbage i nærmest faste spor i deres søgen efter hunner, valgte jeg derfor at blive stående kom de efter lidt tid susende forbi ganske tæt på. Det var på den måde det lykkedes at skyde dokumentationsbillederne. Kun enkelte gange satte de sig for at tjekke om en Citrosommerfugl skulle være en hun høsommerfugl. En god dag.
mandag den 3. august 2009
Balearskråpe trk, 22.7.2009, Sulbæk, Sæby
Balearskråpe trk. nord
Tid: 22.7.2009 kl. 15.36 – 15.41
Sted: Sulbæk, Sæby
Observatører: Kent Olsen (KO)
Indledning
Rune Sø Neergaard (RSN) havde over en telefonsamtale proklameret planer om noget med vadefugle ved Gerå og vi aftale han kun skulle ringe om noget krævede dokumentation til SU. Dina og jeg var på vej ind for at købe is og fisk på Sæby Havn, da telefonen igen ringede, RSN havde fundet guld, han var vildt glad og netop set en Balearskråpe på vej mod nord ved Gerå.
Der var forventelig ankomst ud for vores sommerhus omtrent 45 minutter senere. Vi satte tempoet op, fik afsluttet indkøbet inden vi parkerede ved Sulbæk og løb ned til stranden. Placerede i yderste klitrække, spiste Dina resten af isen, mens jeg begyndte at scanne havet med teleskopet fra nord mod syd.
Omtrent lige syd for os kom skråpen til sidst glidende ind i kikkertfeltet med hele undersiden eksponeret. Bestemmelsen faldt øjeblikkelig, idet medlys og relativt kort afstand gjorde det muligt at se smalle brune flanker og brun undergump, mørkt diagonalbånd ved armhulen, mørk indramning af vingen, brunligt smuds på brystsider og komplet brystbånd samt isoleret lys bug.
Jeg kunne følge fuglen trække videre mod nord parallelt med kysten, og idet den blot var reduceret til en plet på grund af afstanden ringede jeg til Andreas Bruun Kristensen (ABK) længere oppe af kysten. Ved Jerup havde de også held til at se skråpen på dens vej mod Grenen om end afstanden ved her var større og fuglen vist overvejende sås bagfra og fra oversiden.
I minutterne efter observationen forsøgte jeg at melde observationen på DOFcall, men der var ikke hul igennem. Mens Dina samlede lidt flere muslinger og kastede sten efter bølgerne, lavede jeg en skitse. Der blev ikke lavet omfattende feltnoter, idet bestemmelsen var meget ligefrem og enkel uden de store detaljer.
Forhold og afstand
Observation forgik hele tiden i fuldt medlys og der var pga. forholdsvis kort afstand ingen gene fra varmeflimmer. Desuden kun begrænset vind, som heller ikke var generende til trods for jeg sad øverst på den yderste klitrække. Bølgerne var ikke videre store og fuglen kunne følges uafbrudt under flugt uden periodisk at forsvinde imellem bølgerne. Afstanden vurderet til indledningsvis kun 500 meter og tiltagende til mange kilometer.
Optik
Kiggede udelukkende Zeiss Diascope 85 T* FL m. 20-60 x zoom, hvor zoom mest var indstillet på største forstørrelse.
Beskrivelse
Størrelse vurderet uden mulighed for direkte sammenligning som svarende til en mindre måge. Formen var som en klassisk skråpe med aflang cigarformet krop, stive vinger stående ret ud fra kroppen og vinger placeret midt på kroppen. Tyngdepunkt placeret langt tilbage på bugen. Vingerne virkede proportionalt kortere i forhold til kroppen sammenlignet med Sodfarvet Skråpe, idet hånden var mere stump og afrundet og ikke så tilspidset som hos Sodfarvet Skråpe. Kroppen generelt kompakt, tykmavet og forholdsvis bred over gumpen. Flugten bestod udelukkende af hurtige glid i lave buer, idet fuglen fløj på medvind. Dragten overvejende i brunlige nuancer. Undersiden havde stor lys bug i kontrast til mørk undergump, smalle mørke flanker og brystsider samt mørkt komplet brystbånd. Bugen som sagt lys, men hverken kridhvid eller veldefineret og velafgrænset i udbredelse. Fik ikke et ordentligt indtryk af struben og kan således ikke kommentere på hvorvidt den havde lysere strube foran brystbåndet. Vingeunderside udpræget lys på hele håndfladen og hele vingen indrammet med brunsmudsig mørk kant bredest på håndsvingfjerne og faktisk dannende en mørk vingespids. Desuden tydeligt mørkt diagonalbånd gennem armen fra bageste del af armhulen skråt frem mod armens forkant midt mellem kno og vingefæstne. Armhuler fremstod mere eller mindre beskidte om end der sås lysere område mellem armhule og indenfor diagonalbåndet. Hoved og overside holdt i brune nuancer af farve som undergump eller måske en tand mørkere og uden nævneværdige kontraster.
Kædeobs
Skråpen blev i løbet af godt én time set fra fire lokaliteter ved østkysten af Vendsyssel, hvor den fløj med en gennemsnitlig hastighed på omtrent 45 km/time. Det er ganske hurtigt, men fuglen havde også medvind (SØ 8 m/sek. målt i Skagen). De fire observationer er: Gerå kl. 15.00 – 15.02 (*RSN), Lyngså kl. 15.23 – 15.25 (RSN), Sulbæk kl. 15.37 – 15.41 (KO) og Jerup kl. 16.09 – 16.12 (ABK).
Med venlig hilsen
Kent Olsen
Søvej 2M, Feldballe
8410 Rønde

Orangestribet søanemone - Orange-striped anemone - Haliplanella lineata
Den 20. september 2008 fandt jeg i forbindelse med optælling af vandfugle i det jagtfri kerneområde Bovet Bugt på Læsø en lille smuk søanemone, som viste sig at være en ny art landet. En måned senere indsamlede jeg nogle individer og har over vinteren haft den gående i et saltvandsakvarium med henblik på at fotografere arten. Herunder ses et mindre udvalg af resultaterne.
Abonner på:
Opslag (Atom)