Viser opslag med etiketten Høgesanger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Høgesanger. Vis alle opslag

søndag den 30. august 2020

Høgesanger, 1K, 30. august 2020, Klæbjerg, Helgenæs

Høgesanger er en stor sjældenhed i Syddjurs Kommune, hvor dagens iagttagelse udgjorde det kun 4. fund på fastlandet i kommunen nogensinde. Fundet blev ikke overraskende gjort af Kim Mouritsen, der således alene i Syddjurs Kommune i år har fundet Lundsanger, Flodsanger, Odinshane og nu Høgesanger foruden en række andre gode arter såsom Sorthovedet Måge. Intet mindre end imponerende. Da jeg ikke selv havde set arten i Østjylland, var jeg derfor hurtig til at komme ud af døren, da melding kom. Efter nogen hektisk søgen i det overraskende store antal fugle i krattene i det kæmpe haven af det mest udsøgte høgesanger-habitat, kaldte den pludselig en længere serie. Hurtig fik jeg telefonen frem og fik dermed optaget kaldet. Heldigvis kom kaldt fra hjørnet af et stort krat, så med påtaget tålmodighed satte jeg mig og ventede og tjekkede alle grenen, der bevægede sig. Heldigvis kom Høgesangeren op i toppen for en kort bemærkning. Først fik dens hop en gren til at vippe så kraftigt, at det næppe kunne skyldes en af de mindre sangere. Dernæst foretog den endnu et hop opad, så hovedet akkurat kom frem, og til sidste fulgte en serie små hop, der braget den helt frem. Her blev den heldigvis sidende længe nok til at jeg kunne nå at tage nogle billeder. Fantastisk at det lykkedes at genfinde fuglen, der således længe ventet blev min art nummer 304 i Østjylland.




lørdag den 23. oktober 2010

Felttræf 2010: 20.10.2010

Høgesanger, 1k, Rømø Golfbane, Havneby
Høgesanger, 1k, Rømø Golfbane, Havneby, bemærk de lyse halehjørner hos den flyvende fugl
Kaspisk Måge, ad, Lakolk Strand, dagen gav mulighed for at tjekke to mindre flokke med store hvidhovede måger, det gav 5 forskellige Kaspiske Måger og én Middelhavssølvmåge, bemærk det lange, tynde næb, flade hovedprofil, høje bryst og hængegump bag benene, en tibia marginalt længere end hos Sølvmåger, mørkt øje, da den gabte havde den orange hud i næbvigen, overvejende hvidt hoved uden vinterdragspletter
Kaspisk Måge, ad, Lakolk Strand, her er det fuglen som netop strækker vingerne helt ud og derved blotter undersiden af hånden, bemærk at de sorte tegninger på p5-p10 danner en klassiske sort boomerang på vingeundersiden, hvor de grå faner æder sig ud på svingfjeren. Der står iøvrigt end en Kaspisk Måge på billedet lige til højre for med mørkt øje, hvidt hoved, lysgult næb med sort spids, hvilket får den til at ligne den immature Svartbag som står længere bagud i flokken...
Middelhavssølvmåge, ad, Lakolk Strand, den har gule ben, en oversidefarve marginalt mørkere end hos Sølvmåger , der ses sort bånd på p5 som lige akkurat hænger nedenfor tertialer, bemærk desuden at p9 og p10 endnu ikke er udvokset, hvorfor den kommer til at blive rigtig langvinget, de hvide apicale pletter på svingfjer er små
Havørn, ad, Rømødæmningen
Lapværling, Ballum Enge, en blandt en flok på mindst 55 fugle
Lapværling, Ballum Enge, en blandt en flok på mindst 55 fugle
Dobbeltbekkasin, Ballum Enge
Dobbeltbekkasin, Ballum Enge
Vibe, Ballum Enge, stort øje


Stenpikker, Esbjerg Havn, på en regnfugl dag i uge 42
Højvande presser vandfuglene ekstra langt ind på engene og giver derfor gode muligheder fra hullet på Astrup Forland nord for Rømødæmningen
Hygge i hullet på Astrup Forland nord for Rømødæmningen