torsdag den 23. maj 2019
tirsdag den 14. maj 2019
Black-crowned Night-heron (Nycticorax nycticorax), 3cy, 11 May 2019, Georgsminde, Djursland
Skrevet af John Mortensen:
”Fuglen er fløjet” lød meldingen jeg modtog i dag. Det var startskuddet til at jeg måtte offentliggøre en nyhed jeg har brændt inde med et stykke tid.
Når jeg fotograferer fugle, så er det med digiscoping. Når jeg har billederne på mobilen, sætter jeg en ære i at få dem delt straks, så andre birdere evt. kan få glæde af observationen. Da jeg fik disse billeder af nathejre, kløede det i fingrene for at lægge dem op her i gruppen, men grundejeren som meget venligt havde givet mig adgang til hans baghave, ønskede ikke at blive invaderet at 100 birdere, så vi aftalte at jeg først offentliggjorde billederne når fuglen ikke mere var på lokaliteten. Derfor kommer min beretning først nu:
Lørdag d. 11 maj så jeg på nettet et billede taget med et vildtkamera. Det lignede en nathejre, men var et utydeligt sort/hvidt billede taget om natten. Mens diskussionen kørte på Facebook, om hvorvidt det var en nathejre eller en dværghejre, gik jeg på krak, og efter et par minutter havde jeg fundet den sandsynlige adresse, ca 20 km fra hvor jeg bor. Jeg startede bilen og da jeg ankom sad jeg lidt i bilen og kiggede. Jeg henvendte mig til føreren af en bil som skulle til at forlade adressen, og han bekræftede at jeg var kørt rigtigt, og præsenterede mig for grundejeren. Han var interesseret i at finde ud af hvilken fugl det drejede sig om, og jeg fik lov til at gå med om i baghaven til et vandhul. Lige da vi kom, lettede det jeg formodede var en nathejre, inden jeg kunne nå at få et billede. Jeg ventede 30-40 min. og lige da jeg havde besluttet at køre hjem, så jeg dens skygge på jorden, lige ved siden af teleskopet, den var tilbage!
Den satte sig i den anden ende af vandhullet, delvis dækket af grene. Jeg fik en del billeder af en delvis gemt nathejre. Et næb, en hale, og en masse grene. Forsigtigt flyttede jeg mig lidt, og det lykkedes at få nogle brugbare billeder.
Grundejeren var ikke interesseret i at få besøg af 100 birdere, så vi aftalte at jeg ikke skulle offentliggøre fundet før den var fortrukket. Jeg fik lov til at invitere Kent Olsen, og da han ankom fik vi set fuglen rigtig godt i længere tid. Det er jo nemmere at tilkalde SU, end at lave en beskrivelse. :-) Føler mig overbevist om, at SU godkender fundet.
En fed eftermiddag, og tak til en interesseret grundejer som gav os adgang til sin private have med vandhul.
PS. Det er altså svært at sidde inde med sådanne billeder, og ikke må dele oplevelsen. Men her er de så endelig.
Se også Kents beskrivelse som kommer på hans blog, formodentlig inden længe
Abonner på:
Opslag (Atom)