Amerikansk Sortand på Læsø*

I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle besøgte jeg søndag den 16. oktober 2011 en række lokaliteter på Læsø og var jeg klar på at udnytte det gode vejr. Vinden var i syd med tiltagende styrke op ad dagen, vejret klart med rigtig god sigt, hvorfor nordkysten ligefrem forlangte et grundigt besøg. Som forventet lå havdykænderne relativt tæt inde på kysten mellem Havrevlen ved Holtemmen og Horneks Odde, hvor de kunne finde lidt beskyttelse for vinden bag den gamle kystskrænt samtidig med at vinden blæste fralands, så bølgerne forblev relativt lave og fuglene derfor ret synlige. Det var således rigtig gode betingelser til at bladre dykænder. Startede vest fra og nåede 2/3 igennem bæltet før anden med den gule legoklods i et glimt kørte op på en bølgetop. Men ligeså hurtigt som den var kommet op forsvandt den ned på den anden siden i en dal. Det var en meget kort observation, men jeg følte mig ret sikker selv om den svenske (her) og den skotske (her, her, her, her) fugl naturligvis rumsterede i baghovedet. Efter lidt tid fandt jeg den igen og kunne nu følge den over længere stræk tæt sammen med Sortænder og Fløjlsænder. Mens jeg dokumenterede fundet med lidt video kunne jeg samtidig fastslå karaktererne og derved definitivt bestemme den til Amerikansk Sortand og afskrive en afvigende Sortand.







Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner, mere rundt og fyldigt hoved foruden kraftigere baghoved. Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb og lavede et karakteristisk kurtiserende display med løftet hale, hvilket jeg har noteret hos alle tidligere iagttagelser af arten i Danmark. Om end Sortand kan benytte samme adfærd, så synes det at være et typisk træk for Amerikansk Sortand. Men vigtigst for bestemmelsen er som sagt den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.

Der er 12.4 km mellem den aktuelle 2011-iagttagelse ved Storedal og iagttagelserne ved Syrodde, hvor jeg så arten i 2009 og Palle A. F. Rasmussen (PAFR) meldte en han i foråret 2007. 

Der ligger et bælte af havdykænder langs det meste af nordkysten på Læsø, hvor Sortænderne særligt foretrækker strækningen mellem Havrevlen ved Holtemmen i vest og Syrodde i øst, mens Fløjlsænderne overvejende ligger i bugten ud for Storedal mellem Havrevlen og Horneks Odde. I weekenden blev omtrent 12.000 Sortænder, 2.000 Fløjlsænder (særligt blev 500 hanner tjekket grundigt) og 6.000 Ederfugle bladret igennem på strækningen.

Det er skitser fra feltnoter til 2009-iagttagelsen, men de samme karakterer kunne ses i 2011.

Det er skitser fra feltnoter i 2009-iagttagelsen.