Putative European Eider ssp. mollissima featuring a certain degree of northern borealis characters; not quite the full monty though.
The adult male in the video has a rather short and high bill with convex upper mandible; lacks the bulbous forehead of typical ssp. mollissima; has a steeper forehead-bill profile and squarer overall head shape than typical ssp. mollissima; has broader frontal lobe than nearby ssp. mollissima and orangey mustard-yellow colour on the basal half of the bill, with the outer half and nail being greyer in colour.
These are all characters associated with northern subspecies like borealis, but it lacks obvious white sails supporting a northern origin; yet worth documenting.
The European Eider ssp. mollissima is more than a playmate to the odd King Eider, but is also worth scrutinising more carefully for the subtle features of vagrant forms, chiefly ssp. borealis but also even rarer arctic and Nearctic stragglers. Features such as scapular sails in both sexes, orange bill tones and extra green facial patterning are the clues to the prizes.
torsdag den 31. december 2009
søndag den 27. december 2009
Gråsæler, 26.12.2009, Horneks Odde, Læsø
Efter en tur på kælkebakkerne i Højsande, var det nærliggende lige at tjekke mågerne ved Horneks Odde på nordkysten af Læsø. Mens Dina balancerede på stenene i vandkanten fik hun pludselig to ekstra tilskuer. Mindre end tredive meter ude i vandet stak to Gråsæler hovederne op i godt et kvarters tid. Vi fik bekræftet at arten er mindre sky end Spættet Sæl, som ellers er den almindelige art på lokaliteten. Et flot syn af en art jeg kun sjældent ser på nordkysten.
tirsdag den 22. december 2009
Fænologiske frækkerter
Splitterne, 12.12.2009, Glatved Kalkgrav, Djursland
Sortklire, 29.11.2009, Følle Bund, Djursland
fredag den 18. december 2009
Amerikansk Krikand, 12.12.2009, Følle Bund, Rønde
Efter langs tids fravær af svømmeænder i området havde der nu igen grundet kulden været et indryk i Følle Bund. Den efterhånden velkendte Amerikanske Krikand var med og har formentlig ligget godt en måned et andet sted på Djursland, hvor der grundet den våde november har været rekord mange oversvømmende enge.
Ofte har jeg på mine ture rundt på Djursland i efteråret set mange små flokke af Krikænder i de mindre søer og periodisk oversvømmede eng, hvorfor det er overvejende sandsynligt at det er samme fugl som sidst sås få dage i Følle Bund omkring udgangen af oktober. Der er intet i dragten, som indikerer at det ikke skulle være en genganger, altså samme fugl jeg fandt i foråret og genfandt i oktober samme sted i år.
Den holder fast sammen med en kontrastrig hun, om end hunnen ikke sås godt grundet afstanden, er det en jeg må kigge nærmere på. I stedet for at komme tættere på ænderne prioriterede jeg at køre ud for at prøve lykken med de store havmåger på lossepladsen ved Reno Djurs i den tidligere Glatved Kalkgrav. Eneste spændende her var dog kun en december Splitterne, der kunne have været en Forsters Terne…
Ofte har jeg på mine ture rundt på Djursland i efteråret set mange små flokke af Krikænder i de mindre søer og periodisk oversvømmede eng, hvorfor det er overvejende sandsynligt at det er samme fugl som sidst sås få dage i Følle Bund omkring udgangen af oktober. Der er intet i dragten, som indikerer at det ikke skulle være en genganger, altså samme fugl jeg fandt i foråret og genfandt i oktober samme sted i år.Den holder fast sammen med en kontrastrig hun, om end hunnen ikke sås godt grundet afstanden, er det en jeg må kigge nærmere på. I stedet for at komme tættere på ænderne prioriterede jeg at køre ud for at prøve lykken med de store havmåger på lossepladsen ved Reno Djurs i den tidligere Glatved Kalkgrav. Eneste spændende her var dog kun en december Splitterne, der kunne have været en Forsters Terne…
tirsdag den 15. december 2009
mandag den 16. november 2009
Efterårsdage på Læsø
Blåmejse, 11.10.2009, Storedal
Sule, 10.10.2009, Syrodde
Sule, 10.10.2009, Syrodde
Fløjlsand, hun, 11.10.2009, Syrodde
Rødstrubet Lom, 11.10.2009, Syrodde
Skarv & Mørkbuget Knortegås, 11.10.2009, Syrodde
Ederfugl, 11.10.2009, Syrodde
Toppet Skallesluger, 8.11.2009, Østerby Havn
Råge, 11.10.2009, Vester Nyland, en flok på 32 trækforsøgende er en rekordstor enkeltforekomst
Stor Tornskade,8.11.2009, Syrsig, Læsø
Bovet Bugt på Læsø, 8.11.2009, der begynder at være store forekomster af Ålegræs i området efter mange års fravær, hvilket også skinner igennem med stigende forekomsterne af Pibeand og Mørkbuget Knortegås
mandag den 9. november 2009
Opsamling fra Djursland
Skærsø Engsø, et lille smørhul på Djursland med et stort uudløst hitpotentiale, den mørke plet med lang hals i venstre side af søen er en Sortsvane
Sortsvane, 25.10.2009, Skærsø Engsø
Tundrasædgås, 25.10.2009, Skærsø Engsø, en flok på 9 fugle trk over området og sås senere over engene ved Havmølle Å
Bramgås, 6.11.2009, Følle Bund, en enlig fugl sammen med 190 Grågæs
Bramgås, 9.11.2009, Mols Hoved, et kuldetræk sås i Østjylland i forbindelse med vind fra nordøst, her er et udsnit af en flok på 72 fugle på trækforsøg ved Mols Hoved med Århus på den anden side af bugten i baggrunden, en anden flok på 107 fugle trak ud ved Egens Vig og hver en fugl blev vredet i håb om at flokken kunne indeholde Dværggås eller Rødhalset Gås, det sker en dag
Almindelig Kjove, 4.10.2009, Øreflak, Hassenøre
Sule, 24.9.2009, Sletterhage, Helgenæs
Hvepsevåge, 2.9.2009, Skærsø Engsø
Hvepsevåge, 2.9.2009, Skærsø Engsø
torsdag den 29. oktober 2009
Amerikansk Krikand, 29.10.2009, Følle Bund, Rønde
I forbindelse med mine telemetripejlinger af Markmus med radiosendere havde jeg en pause, der naturligvis skulle bruges på lidt fjer. Havde i går i regnvejret set at Følle Bund var blevet fyldt med et indryk af svømmeænder, en oplysning man skal holde tæt med indtil man selv har mulighed for at tjekke lokaliteten, så jeg sagde da heller ikke noget om det til RSN under hans tur på Djursland i går. Heldigvis fandt han ikke noget godt, det vil nemlig være uheldigt om han finder noget på mine lokaliteter. I dag havde jeg så tiden og vejret var godt, så jeg besluttede endnu engang at forsøge at vride en Amerikansk Pibeand ud af Djursland. Godt i gang med hunnerne kom der dog pludselig et sæt hvide seler ind i billedet, så var det forsøg afsporet, pausen slut og der var igen tid til musepejling.
Det er formentlig den samme Amerikanske Krikand jeg fandt på præcis samme lokalitet i foråret om end den ikke har været i søen over sommeren. For en gennemgang af de centrale karakterer for en bestemmelse og sikker udelukkelse af en hybrid henvises til forårsfundet.
Det er formentlig den samme Amerikanske Krikand jeg fandt på præcis samme lokalitet i foråret om end den ikke har været i søen over sommeren. For en gennemgang af de centrale karakterer for en bestemmelse og sikker udelukkelse af en hybrid henvises til forårsfundet.tirsdag den 20. oktober 2009
Asiatisk Fløjlsand, han, 17.10.2009, Sydhukket, Blåvand, Danmark
Melanitta deglandi stejnegeri is found in Estern Asia. This form is also sometimes proposed for recognition as a full species, Asian White-winged or Stejneger's Scoter
Havde mulighed for lørdag morgen den 17. oktober at se anden on og off i næsten fem timer, hvor jeg flere gange gik ned på forstranden til vandkanten eller placerede mig på en af de mange gamle bunkers i vandkanten. Selvom jeg derved var placeret lavere end oppe i klitterne havde jeg til gengæld mulighed for at se flere detaljer bedre grundet den lidt kortere afstand og den bedre vinkel i øjenhøjde med fuglen. Den friske nordenvind gjorde ifølge medobservatører at ænderne samtidig fouragerede lidt nærmere kysten end i dagene med mere vindstille vejr og på et tidspunkt flyttede den længere ned ad kysten, hvor den lagde sig endnu nærmere vandkanten i en afstand vurderet til 4-500 meter.
Ind imellem kunne anden ikke ses i bølgerne, idet den var aktivt fouragerende og ofte neddykket, mens den andre tider kunne følges længe af gangen i fint lys, der efterhånden som formiddagen skred frem ændredes til tiltagende sidelys. Indledningsvis kunne farverne derfor ses tydeligt, mens de blev mindre fremtrædende senere, hvor proportioner, hovedprofil og næbbet form til gengæld kunne vurderes bedre mod lysere baggrund.
På et tidspunkt kunne jeg se anden lette og flytte et par hundrede meter længere mod sydøst, hvor den nemt kunne følges hele vejen grundet hovedform, hovedtegning og næbbets profil mod den lyse himmel som baggrund. Selvom det kunne være nogle korte observationer af den svømmende fugl grundet min lave placering i kombination med bølger, så havde jeg ved at stå i vandkanten en klarer opfattelse af farverne end jeg fik siddende i klitter.
I betragtning af de marginale karakterer vil jeg påstå, at anden var karakteristisk og slående forskellig fra de omkringliggende fusca Fløjlsænder. Der var således ikke megen tvivl om, at der var tale om en fugl af enten formen deglandi eller stejnegeri, hvor hovedform, udformningen af næbbets knop og næbbets farvefordeling indiskutabelt matcher en relativt klassisk Asiatisk Fløjlsand bedst.
Karakterer på plussiden for en ren stejnegeri:
- Hovedets højeste punkt ligger lige bag øjet, hvor det hos deglandi og fusca ligger foran øjet
- Hovedformen går i en jævnt faldende kurve fra issens højeste punkt ned til overkanten af næbknop uden et udpræget konkavt forløb eller frembulende pande som hos deglandi
- Kropssiden er sort som hos de omkringliggende fusca Fløjlsænder og umiddelbart uden brune nuancer hos deglandi
- Næbbet har gul stribe placeret under den øvrige røde farve og der er afsat lyser gulrød næbnegl som hos Dværggås
- Næbspidsen er lysere gulrød end end det øvrige røde på næbbet, hvor deglandi normalt har næbspids af samme røde farve eller mørkere
- Næbknoppen har af flere været beskrevet som i det mindste for stejnegeri, hvilket jeg ikke er enig i. Ifølge min opfattelse er næbknoppen ret klassisk som hos flere af de individer jeg har set billeder af inklusiv i artiklen i Birding World, vol. 17, no. 8, 2004. Her tegnes stejnegeri med en fremadrettet krog øverst på den sorte næbknop, mens billeder i samme artikel overvejende viser individer uden fremadrettet krog og blot med en relativt stor næbknop svarende til det der kunne ses på fuglen i Blåvand. Næbknoppen var specielt fremtrædende mod lys baggrund som hos den flyvende fugl, men også i det hårde sidelys op ad formiddagen
De har været diskuteret meget om farverne som ses på næbbet opfattes korrekt eller om de fortegnes og misfortolkes på grund af reflekterende lys i det våde næb. Det kan ikke udelukkes at sådanne artefakter opstår og forvirrer, men det blev under mine observationer klart for mig at fuglen har en distinkt gul stribe langs med overnæbbets nederste kant og der er ikke tydeligt gult mellem den sorte næbknop og næbbets øvrige røde. Derimod blev det ikke klart om der var noget hvidligt øverst på næbbet foran den sorte knop, idet der flere gange kunne ses noget lysere, som dog kan skyldes reflekser. Både deglandi og stejnegeri har et lysere hvidlig tegning øverst på næbbet om end Amerikansk Fløjlsand har den største tegning.
At det udelukkende skulle være reflekser, som skaber opfattelsen af den diagnostiske gule stribe på næbbet virker usandsynligt i betragtning af at jeg så den gule stribe selv når der var skygge på næbbets side. Derudover fremgår karakteren af flere billeder visende fugle i forskellige vinkler.
Under hele observationen benyttedes Zeiss Diascope 85 T*FL inkl. 20-60x. Oftest med zoom på største forstørrelse og optik nypudset og ikke af ældre dato, hvorfor farver fremstod troværdige og uden tågekammereffekter.
Other photos of this bird are to be viewed at CIF and Netfugl
Skitserne er tegnet med noter efter jeg indså jeg ikke fik optimale fotomuligheder, hvorfor jeg satte mig op i klitterne med teleskopet og lavede dem on location med iagttagelserne friske i erindring. Bemærk at feltskitserne er skitser og ikke en fotografisk gengivelse af fuglens præcise proportioner, således er øverste tegning af fløjlsanden noget ude i skoven og for ekstrem, mens nederste tegning er mere præcis og viser hvordan jeg oplevede fuglen.
Havde mulighed for lørdag morgen den 17. oktober at se anden on og off i næsten fem timer, hvor jeg flere gange gik ned på forstranden til vandkanten eller placerede mig på en af de mange gamle bunkers i vandkanten. Selvom jeg derved var placeret lavere end oppe i klitterne havde jeg til gengæld mulighed for at se flere detaljer bedre grundet den lidt kortere afstand og den bedre vinkel i øjenhøjde med fuglen. Den friske nordenvind gjorde ifølge medobservatører at ænderne samtidig fouragerede lidt nærmere kysten end i dagene med mere vindstille vejr og på et tidspunkt flyttede den længere ned ad kysten, hvor den lagde sig endnu nærmere vandkanten i en afstand vurderet til 4-500 meter.
Ind imellem kunne anden ikke ses i bølgerne, idet den var aktivt fouragerende og ofte neddykket, mens den andre tider kunne følges længe af gangen i fint lys, der efterhånden som formiddagen skred frem ændredes til tiltagende sidelys. Indledningsvis kunne farverne derfor ses tydeligt, mens de blev mindre fremtrædende senere, hvor proportioner, hovedprofil og næbbet form til gengæld kunne vurderes bedre mod lysere baggrund.På et tidspunkt kunne jeg se anden lette og flytte et par hundrede meter længere mod sydøst, hvor den nemt kunne følges hele vejen grundet hovedform, hovedtegning og næbbets profil mod den lyse himmel som baggrund. Selvom det kunne være nogle korte observationer af den svømmende fugl grundet min lave placering i kombination med bølger, så havde jeg ved at stå i vandkanten en klarer opfattelse af farverne end jeg fik siddende i klitter.
I betragtning af de marginale karakterer vil jeg påstå, at anden var karakteristisk og slående forskellig fra de omkringliggende fusca Fløjlsænder. Der var således ikke megen tvivl om, at der var tale om en fugl af enten formen deglandi eller stejnegeri, hvor hovedform, udformningen af næbbets knop og næbbets farvefordeling indiskutabelt matcher en relativt klassisk Asiatisk Fløjlsand bedst.
Karakterer på plussiden for en ren stejnegeri:
- Hovedets højeste punkt ligger lige bag øjet, hvor det hos deglandi og fusca ligger foran øjet
- Hovedformen går i en jævnt faldende kurve fra issens højeste punkt ned til overkanten af næbknop uden et udpræget konkavt forløb eller frembulende pande som hos deglandi
- Kropssiden er sort som hos de omkringliggende fusca Fløjlsænder og umiddelbart uden brune nuancer hos deglandi
- Næbbet har gul stribe placeret under den øvrige røde farve og der er afsat lyser gulrød næbnegl som hos Dværggås
- Næbspidsen er lysere gulrød end end det øvrige røde på næbbet, hvor deglandi normalt har næbspids af samme røde farve eller mørkere
- Næbknoppen har af flere været beskrevet som i det mindste for stejnegeri, hvilket jeg ikke er enig i. Ifølge min opfattelse er næbknoppen ret klassisk som hos flere af de individer jeg har set billeder af inklusiv i artiklen i Birding World, vol. 17, no. 8, 2004. Her tegnes stejnegeri med en fremadrettet krog øverst på den sorte næbknop, mens billeder i samme artikel overvejende viser individer uden fremadrettet krog og blot med en relativt stor næbknop svarende til det der kunne ses på fuglen i Blåvand. Næbknoppen var specielt fremtrædende mod lys baggrund som hos den flyvende fugl, men også i det hårde sidelys op ad formiddagen
De har været diskuteret meget om farverne som ses på næbbet opfattes korrekt eller om de fortegnes og misfortolkes på grund af reflekterende lys i det våde næb. Det kan ikke udelukkes at sådanne artefakter opstår og forvirrer, men det blev under mine observationer klart for mig at fuglen har en distinkt gul stribe langs med overnæbbets nederste kant og der er ikke tydeligt gult mellem den sorte næbknop og næbbets øvrige røde. Derimod blev det ikke klart om der var noget hvidligt øverst på næbbet foran den sorte knop, idet der flere gange kunne ses noget lysere, som dog kan skyldes reflekser. Både deglandi og stejnegeri har et lysere hvidlig tegning øverst på næbbet om end Amerikansk Fløjlsand har den største tegning.
At det udelukkende skulle være reflekser, som skaber opfattelsen af den diagnostiske gule stribe på næbbet virker usandsynligt i betragtning af at jeg så den gule stribe selv når der var skygge på næbbets side. Derudover fremgår karakteren af flere billeder visende fugle i forskellige vinkler.
Under hele observationen benyttedes Zeiss Diascope 85 T*FL inkl. 20-60x. Oftest med zoom på største forstørrelse og optik nypudset og ikke af ældre dato, hvorfor farver fremstod troværdige og uden tågekammereffekter.
Other photos of this bird are to be viewed at CIF and Netfugl
Skitserne er tegnet med noter efter jeg indså jeg ikke fik optimale fotomuligheder, hvorfor jeg satte mig op i klitterne med teleskopet og lavede dem on location med iagttagelserne friske i erindring. Bemærk at feltskitserne er skitser og ikke en fotografisk gengivelse af fuglens præcise proportioner, således er øverste tegning af fløjlsanden noget ude i skoven og for ekstrem, mens nederste tegning er mere præcis og viser hvordan jeg oplevede fuglen.
Abonner på:
Opslag (Atom)