Melanitta deglandi stejnegeri is found in Estern Asia. This form is also sometimes proposed for recognition as a full species, Asian White-winged or Stejneger's Scoter
Havde mulighed for lørdag morgen den 17. oktober at se anden on og off i næsten fem timer, hvor jeg flere gange gik ned på forstranden til vandkanten eller placerede mig på en af de mange gamle bunkers i vandkanten. Selvom jeg derved var placeret lavere end oppe i klitterne havde jeg til gengæld mulighed for at se flere detaljer bedre grundet den lidt kortere afstand og den bedre vinkel i øjenhøjde med fuglen. Den friske nordenvind gjorde ifølge medobservatører at ænderne samtidig fouragerede lidt nærmere kysten end i dagene med mere vindstille vejr og på et tidspunkt flyttede den længere ned ad kysten, hvor den lagde sig endnu nærmere vandkanten i en afstand vurderet til 4-500 meter.
Ind imellem kunne anden ikke ses i bølgerne, idet den var aktivt fouragerende og ofte neddykket, mens den andre tider kunne følges længe af gangen i fint lys, der efterhånden som formiddagen skred frem ændredes til tiltagende sidelys. Indledningsvis kunne farverne derfor ses tydeligt, mens de blev mindre fremtrædende senere, hvor proportioner, hovedprofil og næbbet form til gengæld kunne vurderes bedre mod lysere baggrund.
På et tidspunkt kunne jeg se anden lette og flytte et par hundrede meter længere mod sydøst, hvor den nemt kunne følges hele vejen grundet hovedform, hovedtegning og næbbets profil mod den lyse himmel som baggrund. Selvom det kunne være nogle korte observationer af den svømmende fugl grundet min lave placering i kombination med bølger, så havde jeg ved at stå i vandkanten en klarer opfattelse af farverne end jeg fik siddende i klitter.
I betragtning af de marginale karakterer vil jeg påstå, at anden var karakteristisk og slående forskellig fra de omkringliggende
fusca Fløjlsænder. Der var således ikke megen tvivl om, at der var tale om en fugl af enten formen
deglandi eller
stejnegeri, hvor hovedform, udformningen af næbbets knop og næbbets farvefordeling indiskutabelt matcher en relativt klassisk Asiatisk Fløjlsand bedst.
Karakterer på plussiden for en ren
stejnegeri:
- Hovedets højeste punkt ligger lige bag øjet, hvor det hos
deglandi og
fusca ligger foran øjet
- Hovedformen går i en jævnt faldende kurve fra issens højeste punkt ned til overkanten af næbknop uden et udpræget konkavt forløb eller frembulende pande som hos
deglandi- Kropssiden er sort som hos de omkringliggende
fusca Fløjlsænder og umiddelbart uden brune nuancer hos
deglandi- Næbbet har gul stribe placeret under den øvrige røde farve og der er afsat lyser gulrød næbnegl som hos
Dværggås- Næbspidsen er lysere gulrød end end det øvrige røde på næbbet, hvor deglandi normalt har næbspids af samme røde farve eller mørkere
- Næbknoppen har af flere været beskrevet som i det mindste for
stejnegeri, hvilket jeg ikke er enig i. Ifølge min opfattelse er næbknoppen ret klassisk som hos flere af de individer jeg har set billeder af inklusiv i artiklen i Birding World, vol. 17, no. 8, 2004. Her tegnes
stejnegeri med en fremadrettet krog øverst på den sorte næbknop, mens billeder i samme artikel overvejende viser individer uden fremadrettet krog og blot med en relativt stor næbknop svarende til det der kunne ses på fuglen i Blåvand. Næbknoppen var specielt fremtrædende mod lys baggrund som hos den flyvende fugl, men også i det hårde sidelys op ad formiddagen
De har været diskuteret meget om farverne som ses på næbbet opfattes korrekt eller om de fortegnes og misfortolkes på grund af reflekterende lys i det våde næb. Det kan ikke udelukkes at sådanne artefakter opstår og forvirrer, men det blev under mine observationer klart for mig at fuglen har en distinkt gul stribe langs med overnæbbets nederste kant og der er ikke tydeligt gult mellem den sorte næbknop og næbbets øvrige røde. Derimod blev det ikke klart om der var noget hvidligt øverst på næbbet foran den sorte knop, idet der flere gange kunne ses noget lysere, som dog kan skyldes reflekser. Både
deglandi og
stejnegeri har et lysere hvidlig tegning øverst på næbbet om end Amerikansk Fløjlsand har den største tegning.
At det udelukkende skulle være reflekser, som skaber opfattelsen af den diagnostiske gule stribe på næbbet virker usandsynligt i betragtning af at jeg så den gule stribe selv når der var skygge på næbbets side. Derudover fremgår karakteren af flere billeder visende fugle i forskellige vinkler.
Under hele observationen benyttedes Zeiss Diascope 85 T*FL inkl. 20-60x. Oftest med zoom på største forstørrelse og optik nypudset og ikke af ældre dato, hvorfor farver fremstod troværdige og uden tågekammereffekter.
Other photos of this bird are to be viewed at
CIF and
Netfugl
Skitserne er tegnet med noter efter jeg indså jeg ikke fik optimale fotomuligheder, hvorfor jeg satte mig op i klitterne med teleskopet og lavede dem on location med iagttagelserne friske i erindring. Bemærk at feltskitserne er skitser og ikke en fotografisk gengivelse af fuglens præcise proportioner, således er øverste tegning af fløjlsanden noget ude i skoven og for ekstrem, mens nederste tegning er mere præcis og viser hvordan jeg oplevede fuglen.
Det er formentlig den samme Amerikanske Krikand jeg fandt på præcis samme lokalitet i foråret om end den ikke har været i søen over sommeren. For en gennemgang af de centrale karakterer for en bestemmelse og sikker udelukkelse af en hybrid henvises til forårsfundet.
Havde mulighed for lørdag morgen den 17. oktober at se anden on og off i næsten fem timer, hvor jeg flere gange gik ned på forstranden til vandkanten eller placerede mig på en af de mange gamle bunkers i vandkanten. Selvom jeg derved var placeret lavere end oppe i klitterne havde jeg til gengæld mulighed for at se flere detaljer bedre grundet den lidt kortere afstand og den bedre vinkel i øjenhøjde med fuglen. Den friske nordenvind gjorde ifølge medobservatører at ænderne samtidig fouragerede lidt nærmere kysten end i dagene med mere vindstille vejr og på et tidspunkt flyttede den længere ned ad kysten, hvor den lagde sig endnu nærmere vandkanten i en afstand vurderet til 4-500 meter.
Ind imellem kunne anden ikke ses i bølgerne, idet den var aktivt fouragerende og ofte neddykket, mens den andre tider kunne følges længe af gangen i fint lys, der efterhånden som formiddagen skred frem ændredes til tiltagende sidelys. Indledningsvis kunne farverne derfor ses tydeligt, mens de blev mindre fremtrædende senere, hvor proportioner, hovedprofil og næbbet form til gengæld kunne vurderes bedre mod lysere baggrund.
Skitserne er tegnet med noter efter jeg indså jeg ikke fik optimale fotomuligheder, hvorfor jeg satte mig op i klitterne med teleskopet og lavede dem on location med iagttagelserne friske i erindring. Bemærk at feltskitserne er skitser og ikke en fotografisk gengivelse af fuglens præcise proportioner, således er øverste tegning af fløjlsanden noget ude i skoven og for ekstrem, mens nederste tegning er mere præcis og viser hvordan jeg oplevede fuglen.
