fredag den 7. september 2018

Rødstrubet Piber, 5. september 2018, Feldballe

Onsdag den 5. september skulle jeg lige nå at kigge til min datters hest inden jeg skulle på arbejde. I det mest lækre og klare september-vejr med høj blå himmel, engpibere, skovpibere og gule vipstjerter i luften, gik jeg ind på folden, hvor hesten står ved Birkegaarden, der ligger 500 meter fra hvor vi bor i Feldballe. Her flyver pludselig en flok engpibere op og iblandet deres kald hører jeg en rødstrubet piber kalde klart og tydeligt først én gang ret tæt på og imens jeg hurtigt hiver telefonen op af lommen, kalder den endnu en gang på lidt større afstand. Kort efter jeg har fået videofunktionen slået til på telefonen, kalder den en tredje gang, hvor den dog nu er kommet væsentlig længere væk. Jeg skræmte således flokken op, hvorefter fuglene desværre trak videre.

Da jeg hørte fuglen kalde, var jeg øjeblikkelig klar på bestemmelsen, da den var så forholdsvis tæt på og stemmen gik så rent igennem. Det er første gang jeg har rødstrubet piber i Østjylland. Men det er ikke første gang, der raster rødstrubet piber i Feldballe. Morten D. D. Hansen har ligeledes haft en rasten fugl sammen med engpibere den 2. oktober 2005 og siden da er der trukket mange engpibere. I dage med klart vejr og østenvind er det ret normalt, at indtrækket af småfugle til Djursland også rammer Feldballe, hvorfor fundet ikke er overraskende.

På optagelsen høres fuglen kalde én gang og jeg har klippet kaldet ud og sat det sammen med en række optagelser fra www.xeno-canto.org, hvor jeg har forsøgt at finde tilsvarende dårlige optagelser med henblik på at kunne lave en sammenligning.



Yderst til vesntre ses kaldte fra fuglen i feldballe, men de øvrige sonogrammer er