2020: 29/5 + 3-6/6, Grenen, Skagen og Hulsig Hede (NJ), 3K trk.fors., *Kent Olsen, *Troels Eske Ortvad, Knud Pedersen m.fl. (Foto). – 8/6, Molslaboratoriet (ÅH), 3K trk., *Kent Olsen, Morten D. D. Hansen (Foto). – 8/6, Tved (ÅH), 3K trk., Rasmus Due Nielsen, Jacob Sterup (Foto).
Baggrund
Vi har valgt, at lave en samlet beskrivelse af én af de mindst to forskellige Steppeørne, der har været i Skagen omkring månedsskiftet maj og juni, og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor det er samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende på det sydlige Djursland.
Omstændigheder
Jeg var de sidste dag i maj i Skagen for at kigge fugle. Omkring kl. 10 den 29. maj blev en Slangeørn meldt trækkende i Skagen, men den kom aldrig. Meldingen fik ikke desto mindre flere til at rette kikkerterne mod himlen. Jeg var efter en længere gåtur nået frem til Kabeltromlen på Grenen. Her sad jeg og kigge med håndkikkert på en skrue med Musvåger og Røde Glenter, da en ørn kl. 10.18 pludselig kom glidende ind i skruen. Jeg meldte den til de øvrige på stedet, herunder Knud Pedersen og Jørgen Hulbæk Christiansen, og efter to minutter kom meldingen fra andre på Zello og mange fik herefter set den, idet den på førstedagen gjorde trækforsøg tre gange.
Senere samme dag talte jeg med Troels Eske Ortvad og erfarede, at han også havde fundet ørnen uafhængigt og ligeledes inden den blev meldt på Zello og andre systemer, hvorfor jeg har angivet en stjerne ved ham. Mange andre fandt den sikkert også uafhængigt og er ligeledes berettiget til stjerne, men det ved jeg ikke.
Selvfølgelig forventede vi, at den var på vej, da Hans Christophersen netop tidligere på morgenen samme dag havde meldt over Zello, at en Steppeørn var set trækkende nordøst ved Børglum Klosterskov kl. 09.20 af Jan Tøttrup Nielsen m.fl. Vi forventede nok alle, at den ville være længere tid om at tilbagelægge de 45 km i fugleflugt. Senere samme dag ankom endnu en Steppeørn til Skagen, hvor den fotograferedes ved Damsted Klit inden den tilsyneladende gik retur mod sydvest. Hvilken af de to Steppeørne, der var blevet set ved Børglum Klosterskov ved jeg ikke med sikkerhed, men de to ørne er heldigvis væsentligt forskellige i dragten, så det finder vi måske ud af. Det kan meget vel have været den første.
Begge Steppeørne gjorde af flere omgange trækforsøg i dagene efter, dog med flere dage uden nogen af dem blev registreret. Ud fra billeder i DOFbasen kan jeg med sikkerhed sige, at den pågældende Steppeørn, der ankom som den første af de to ørne den 29. maj også sås dagligt i Skagen i dagene 3.-6. juni. Det bekræftes af fuglens unikke ”fingeraftryk” i form af hakker i fjer, fældningsstadie og fordelingen af mørke og lyse fjer.
Jeg fulgte vejrudsigten nøje for at finde den rigtige opskrift på at kunne forudsige om og måske hvornår en af Steppeørnene kunne forventes at ankomme til Djursland på deres returtræk. Udsigterne syntes dog ikke at have de helt rigtige ingredienser. Uventet og særdeles overraskende var det derfor, at en Steppeørn trak ind over Molslaboratoriet den 8. juni. Jeg havde stået med håndkikkerten noget tid, men endte med at gå ind for at tage en telefonsamtale. Signalet var heldigvis dårligt inde i bygningerne, så jeg gik ud igen og genoptog samtalen med head set på, så hænderne var frie. Efter nogen tid, hvor jeg stod og kiggede målrettet mod nordøst, hvorfra returtrækkende rovfugle gerne ankomme, fik jeg øje på en ørn. Håndkikkerten var på kontoret og jeg kiggede rundt på plænen, men Morten D.D. Hansen var netop gået indenfor. Jeg kunne se, at det ikke var en havørn, men umiddelbart noget dyrt. Kunne dog uden kikkert ikke se hvilken art ud over, at håndens frie fingre var vilde og meget fremtrædende, hvorfor jeg formodede, at det ikke bare var en Lille Skrigeørn, der efterhånden er en årlig gæst på returtræk på det sydlige Djursland. Heldigvis kom DD ude i det samme og jeg knipsede straks for at få hans opmærksomhed samtidig med jeg pegede på ørne, der hurtigt var på vej glidende ind over Molslaboratoriet. Morten var som altid kniv skarp og spottede den øjeblikkeligt og begyndte at fotografere samtidig med at han udbrød: ”Den er god…”. Jeg tog hans håndkikkert og fik nu for første gang set ørnens dragtdetaljer om end på afstand. Selvfølgelig skulle billederne bekræfte det, men i håndkikkert lignede det umiskendeligt en Steppeørn. Den forsatte med at glide og stoppede første op et stykke sydvest for bygningen, hvor den tog én runde kredsende måske for at orienter sig inden den gled hurtigt videre mod sydvest. Under hele forløbet havde jeg opretholdt samtalen i telefonen, men må nok erkende, at væsentlige pointer ikke længere står mig klart. Efter afsluttet samtale kastede vi os over billederne og ja, det var vitterligt en Steppeørn. Fuglen blev meldt ud og Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup kørte straks fra Kalø mod Mols Hoved, hvor den forventeligt ville gøre trækforsøg eller trække over bugten mod Risskov.
Herefter skete der det, jeg så ofte oplever, når en sjælden fugle ses kortvarigt og er blevet meldt ud. Tvivlen indfandt sig. Havde vi set rigtig og var det vitterligt ikke bare en Spurvehøg eller et eller andet helt fjollet og helt almindeligt. Sebastian Klein skrev hurtigt: ”For satan da. Stort tillykke med Steppeørnen…”, hvortil jeg svarede: ”Det er crazy… men bliver selvfølgelig bange for at have fucket up… det tror jeg bare ikke”. Hertil svarede han betryggende og betænksom som han er: ”Den er klokkeklar på foto. Tillykke”.
Morten var under hele forløbet fokuseret og sikrede den utvetydige dokumentation, der gjorde det muligt ikke blot at artsbestemme ørnen, men også efterfølgende at afgøre, at det var en af Skagensfuglene. Hvor er det vildt at have fundet den samme ørn både i Skagen og godt en ugen senere på Djursland. At kigge fugle er fantastisk, men samtidig at dele en sådan intens oplevelse med en god ven er intet mindre end voldsomt.
Til historien hører, at Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup hurtigt genfandt fuglen, idet den gjorde trækforsøg ved Mols Hoved inden den gik retur nordover for måske at tage turen nord om Aarhus Bugt fremfor at krydse vand. Desværre sås den ikke igen selvom flere forsøgte, at genfinde denne eksklusive art fra forskellige lokaliteter.
Aldersbestemmelse
Fuglen er en 3K, da den som minimum har fældet de fire inderste håndsvingfjer i begge vinger og dertil flere armsvingfjer i form af s1, s5 og flere af de inderste ind mod kroppen. Dertil er flere halefjer ligeledes skiftet til en nyere generation.
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Som det ses i collagen herunder, så er det meget tydeligt, at det er samme fugl, der sås i Skagen hhv. på Djursland. Hakkerne i svingfjer, fældningsstadie og fordelingen af lyse og mørke fjer er identisk.
Baggrund
Vi har valgt, at lave en samlet beskrivelse af én af de mindst to forskellige Steppeørne, der har været i Skagen omkring månedsskiftet maj og juni, og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor det er samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende på det sydlige Djursland.
Omstændigheder
Jeg var de sidste dag i maj i Skagen for at kigge fugle. Omkring kl. 10 den 29. maj blev en Slangeørn meldt trækkende i Skagen, men den kom aldrig. Meldingen fik ikke desto mindre flere til at rette kikkerterne mod himlen. Jeg var efter en længere gåtur nået frem til Kabeltromlen på Grenen. Her sad jeg og kigge med håndkikkert på en skrue med Musvåger og Røde Glenter, da en ørn kl. 10.18 pludselig kom glidende ind i skruen. Jeg meldte den til de øvrige på stedet, herunder Knud Pedersen og Jørgen Hulbæk Christiansen, og efter to minutter kom meldingen fra andre på Zello og mange fik herefter set den, idet den på førstedagen gjorde trækforsøg tre gange.
Senere samme dag talte jeg med Troels Eske Ortvad og erfarede, at han også havde fundet ørnen uafhængigt og ligeledes inden den blev meldt på Zello og andre systemer, hvorfor jeg har angivet en stjerne ved ham. Mange andre fandt den sikkert også uafhængigt og er ligeledes berettiget til stjerne, men det ved jeg ikke.
Selvfølgelig forventede vi, at den var på vej, da Hans Christophersen netop tidligere på morgenen samme dag havde meldt over Zello, at en Steppeørn var set trækkende nordøst ved Børglum Klosterskov kl. 09.20 af Jan Tøttrup Nielsen m.fl. Vi forventede nok alle, at den ville være længere tid om at tilbagelægge de 45 km i fugleflugt. Senere samme dag ankom endnu en Steppeørn til Skagen, hvor den fotograferedes ved Damsted Klit inden den tilsyneladende gik retur mod sydvest. Hvilken af de to Steppeørne, der var blevet set ved Børglum Klosterskov ved jeg ikke med sikkerhed, men de to ørne er heldigvis væsentligt forskellige i dragten, så det finder vi måske ud af. Det kan meget vel have været den første.
Begge Steppeørne gjorde af flere omgange trækforsøg i dagene efter, dog med flere dage uden nogen af dem blev registreret. Ud fra billeder i DOFbasen kan jeg med sikkerhed sige, at den pågældende Steppeørn, der ankom som den første af de to ørne den 29. maj også sås dagligt i Skagen i dagene 3.-6. juni. Det bekræftes af fuglens unikke ”fingeraftryk” i form af hakker i fjer, fældningsstadie og fordelingen af mørke og lyse fjer.
Jeg fulgte vejrudsigten nøje for at finde den rigtige opskrift på at kunne forudsige om og måske hvornår en af Steppeørnene kunne forventes at ankomme til Djursland på deres returtræk. Udsigterne syntes dog ikke at have de helt rigtige ingredienser. Uventet og særdeles overraskende var det derfor, at en Steppeørn trak ind over Molslaboratoriet den 8. juni. Jeg havde stået med håndkikkerten noget tid, men endte med at gå ind for at tage en telefonsamtale. Signalet var heldigvis dårligt inde i bygningerne, så jeg gik ud igen og genoptog samtalen med head set på, så hænderne var frie. Efter nogen tid, hvor jeg stod og kiggede målrettet mod nordøst, hvorfra returtrækkende rovfugle gerne ankomme, fik jeg øje på en ørn. Håndkikkerten var på kontoret og jeg kiggede rundt på plænen, men Morten D.D. Hansen var netop gået indenfor. Jeg kunne se, at det ikke var en havørn, men umiddelbart noget dyrt. Kunne dog uden kikkert ikke se hvilken art ud over, at håndens frie fingre var vilde og meget fremtrædende, hvorfor jeg formodede, at det ikke bare var en Lille Skrigeørn, der efterhånden er en årlig gæst på returtræk på det sydlige Djursland. Heldigvis kom DD ude i det samme og jeg knipsede straks for at få hans opmærksomhed samtidig med jeg pegede på ørne, der hurtigt var på vej glidende ind over Molslaboratoriet. Morten var som altid kniv skarp og spottede den øjeblikkeligt og begyndte at fotografere samtidig med at han udbrød: ”Den er god…”. Jeg tog hans håndkikkert og fik nu for første gang set ørnens dragtdetaljer om end på afstand. Selvfølgelig skulle billederne bekræfte det, men i håndkikkert lignede det umiskendeligt en Steppeørn. Den forsatte med at glide og stoppede første op et stykke sydvest for bygningen, hvor den tog én runde kredsende måske for at orienter sig inden den gled hurtigt videre mod sydvest. Under hele forløbet havde jeg opretholdt samtalen i telefonen, men må nok erkende, at væsentlige pointer ikke længere står mig klart. Efter afsluttet samtale kastede vi os over billederne og ja, det var vitterligt en Steppeørn. Fuglen blev meldt ud og Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup kørte straks fra Kalø mod Mols Hoved, hvor den forventeligt ville gøre trækforsøg eller trække over bugten mod Risskov.
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. billedtekst |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
 |
| Steppeørn, 3K trk., Molslaboratoriet, Djursland. Foto: Morten D.D. Hansen. |
Herefter skete der det, jeg så ofte oplever, når en sjælden fugle ses kortvarigt og er blevet meldt ud. Tvivlen indfandt sig. Havde vi set rigtig og var det vitterligt ikke bare en Spurvehøg eller et eller andet helt fjollet og helt almindeligt. Sebastian Klein skrev hurtigt: ”For satan da. Stort tillykke med Steppeørnen…”, hvortil jeg svarede: ”Det er crazy… men bliver selvfølgelig bange for at have fucket up… det tror jeg bare ikke”. Hertil svarede han betryggende og betænksom som han er: ”Den er klokkeklar på foto. Tillykke”.
Morten var under hele forløbet fokuseret og sikrede den utvetydige dokumentation, der gjorde det muligt ikke blot at artsbestemme ørnen, men også efterfølgende at afgøre, at det var en af Skagensfuglene. Hvor er det vildt at have fundet den samme ørn både i Skagen og godt en ugen senere på Djursland. At kigge fugle er fantastisk, men samtidig at dele en sådan intens oplevelse med en god ven er intet mindre end voldsomt.
Til historien hører, at Rasmus Due Nielsen og Jacob Sterup hurtigt genfandt fuglen, idet den gjorde trækforsøg ved Mols Hoved inden den gik retur nordover for måske at tage turen nord om Aarhus Bugt fremfor at krydse vand. Desværre sås den ikke igen selvom flere forsøgte, at genfinde denne eksklusive art fra forskellige lokaliteter.
Aldersbestemmelse
Fuglen er en 3K, da den som minimum har fældet de fire inderste håndsvingfjer i begge vinger og dertil flere armsvingfjer i form af s1, s5 og flere af de inderste ind mod kroppen. Dertil er flere halefjer ligeledes skiftet til en nyere generation.
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Som det ses i collagen herunder, så er det meget tydeligt, at det er samme fugl, der sås i Skagen hhv. på Djursland. Hakkerne i svingfjer, fældningsstadie og fordelingen af lyse og mørke fjer er identisk.
