Teksten herunder udgør overordnet set den beskrivelse jeg havde tænkt at forelægge Sjældenhedsudvalget umiddelbart efter vinterobservationen af en Gul Vipstjert på Læsø. Det blev så aldrig til noget, men teksten var skrevet, billederne taget, og det hele ventede i banken. I forbindelse med den svenske december-vipstjert er jeg blevet inspireret til at tage et fornyet blik på sagen. Ligesom den svenske fugle har mit vinterfund lys pande, sort overbryn og lys stribe i underkinden og massivt lyst undernæb.
Video af den svenske fugl: her og flere billeder: her og her.
Indledning
Eftersom forekomsten er registreret på et usædvanlig tidspunkt, har jeg valgt at beskrive iagttagelsen selvom der ikke er tale om en sikkert racebestemt Gul Vipstjert.
Beskrivelsen af fuglen, specielt hovedtegningen er meget præcis, i håb om fremtidig viden måske vil kunne afsløre noget om fuglens racemæssige tilhørsforhold. Selvom beskrivelsen med sine mange detaljer tydelig afspejler, at der løbende under observationerne er lavet feltnoter, så er disse ikke vedlagt beskrivelsen, eftersom de udelukkende består af detaljerede dragtbeskrivelser uden tilhørende feltskitser. De er derfor identiske med følgende beskrivelse og menes derfor ikke at være supplerende. Derimod lykkedes det at tage enkelte billeder af fuglen, dog ikke superporno, men alligevel supplerende for beskrivelsen (billederne forefindes som dias).
Observationsforhold
Mandag den 19. januar arbejdede jeg i en minkgård ved Brunhavegaard på Læsø, hvor jeg blot en enkelt gang hørte et kald af Gul Vipstjert. Nogle få sekunder passerede før mine tanker kunne forholde sig til januar i Danmark, eftersom jeg mindre end én uge forinden var vendt hjem efter et halvt års rundrejse i Israel. Den kaldende fugl kunne ikke lokaliseres, hvorfor jeg fortsatte med mit arbejdet i overbevisning om, at jeg havde hørt forkert. Næste dag skete det samme, hvor kun ét kald hørtes og igen sås fuglen ikke. Tredie dag fandt jeg fuglen, der ved første øjekast forbavsede mig med sin kolde lysegrå overside, hvide underside umiddelbart helt uden gult på undergump og underhaledækfjer og kontrastrige hovedtegning. Tankerne var for en kort stund i retning af Citronvipstjert, men hurtigt bemærkede jeg ud over kaldet flere dragtkarakterer, der ud fra min viden fuldstædig udelukkede denne art. Ved lidt gennemgang af litteraturen er jeg blevet opmærksom på, at de beskrevne karakterer på mange områder stemmer på racen beema, men feltbestemmelse af fugle i første vinterdragt er dog oftest helt umuligt, da selv vestlige racer måske i enkelte tilfælde også kan forekommer i grå-hvide dragt.
Det at vipstjerten var i første vinterdragt var jeg klar over gør bestemmelsen problematisk, hvorfor jeg med godt tredive netmeter forsøgte at fange den for at tage mål og blodprøve for derved eventuelt at kunne fastslå, hvilken race den tilhørte. Desværre blev det kun til en enkelt tur mod nettet og derefter videre ud i det blå, hvorefter den desværre ikke nærmede sig nettene resten af dens tid på lokaliteten.
Alle dage sås den fouragere langs stakkene af minkenes afføring, hvor den åbenbart kunne finde nok føde til at holde sig kørende. Den viste hver dag ud over et aktivt og livligt adfærd en ordentlig og ren fjerdragt, hvorfor den ikke viste nogen tegn på at være afkræftet eller på anden måde trykket af vejret. Et kraftigt snefald i dagene 31. januar til 4. februar var dog med til at gøre en ende på de fornøjelige aktiviteter, således sås vipstjerten sidste gang den 5. februar.
Oftest kunne jeg iagttage fuglen med teleskop (Kowa 30 x forstørrelse) og håndkikkert (Zeiss 10*56) på afstande ned til femten-tyve meter, hvorfor alle omtalte dragtkarakterer kunne ses overordentlig tydeligt.
I forbindelse med mange års arbejde med optællinger af fugle har jeg efterhånden set og hørt mange gule vipstjerter både herhjemme og i udlandet, hvorfor en god grundviden om variationer indenfor de enkelte vesteuropæiske racer er opnået. Under blandt andet godt et halvt års rundrejse 1997-98 i Israel og Egypten har jeg desuden set mange flokke af gule vipstjerter bestående af forskellige racer blandet sammen til direkte sammenligning, hvor jeg for første gang stiftede rigtig bekendskab med flere af de østlige racer.
Beskrivelse
Kald
I de atten dage vipstjerten opholdt sig på lokaliteten hørtes dens kald nok mindst 50 gange under forskellige situationer varierende fra stresset til uforstyrret adfærd. Hver gang jeg hørte kaldet var jeg sikker på, at det var tale om Gul Vipstjert, og ikke Citronvipstjert. Kaldet startede ofte fint som eksempelvis flava, hvorimod det nærmest eksploderede midt i og var mere rullende end typisk flava. Det var dog ikke rullende i så kraftig grad som hos de feldegg eller Citronvipstjert jeg uger forinde havde hørt i Israel. Oftest hørtes et skarpt og bestemt “tsrrIUue”, mens et mere fint “tsiuee” som klassisk flava også hørtes enkelte gange. Det beskrevne kald passer fint på beema vis kald både kan minde om vores velkendte vestlige fugle, men også østlige fugle med rullende kald. Det kraftige eksplosive kald hørtes blandt andet mange gange under fouragering, hvor jeg betragtede fuglen på stor afstand og kaldet var således ikke et ophidset flugtkald.
Hoved
Generelt en markeret og kontrastrig hovedtegning. Der sås en bred hvidlig øjenbrynsstribe, der var bredest foran øjet og som knækkede ned i en langstrakt spids langt bag øjet ned mod nakken. Frem mod panden blev den hvide øjenbrynsstribe yderligere bred umiddelbart før basis af overnæbbet, hvor den nærmest fra hver side af hovedet sluttede sammen lige henover basis af overnæbbet og dannende et yderst tyndt hvidt pandebånd. Langs overkanten af øjenbrynsstriben sås en meget tynd sort stribe specielt lige over øjet i stil med Citronvipstjert. Selve panden var ustribet sortgrå, hvilket også sås på det forreste af issen, mens selve den centrale isse var ustribet grå, hvilket igen fortsatte helt ned i nakken. Der sås en mørk grå øjenstribe fra det bagerste af ørerdækfjerene langs overkanten frem gennem tøjlen til næbbasis. Lige under øjet sås en tynd lys stribe ned over de nedre ørerdækfjer, hvor den gled sammen med de lyse centrale øredækfjer. Samme sted som den mørkegrå stribe gennem tøjlen sluttede ved næbbasis startede en tynd sortgrå kindstribe, der afgrænsede de lyse øredækfjer nedefra. En bred, hvid skægstribe var fremtrædende, hvor den buede én trediedel op bag ørerdækfjerene. Til at indramme den hvide strube og hals sås en tynd, fin malarstribe, der endte i en diffus lysegrå malarplet.
Overside
Den sammen grå farve fra nakken og halsens sider fortsatte ned over den centrale ryg og overgump og ud på skulderdækfjerene. På vingerne sås på de synlige del af de mellemste og store armdækfjer sort-sortgrå centre med lysegrå yderfaner og brede hvide spidser dannende to markant hvid vingebånd. På de synlige hånd- og armsvingfjer sås sorte centre med tynde hvidlige yderfaner, hvilket også sås på hver enkelt af de tre store tertiære på hver vinge. Halen viste grå til sortgrå overhaledækfjer, mens selve halefjerene var sort på de centrale fjer og hvide på de yderste i hver side.
Underside
Struben og brystet havde hvid farve, mens brystsiderne havde en svag lys grålig toning omtrent ud for vingeknoen. Ned over flanken og gumpsiderne sås ligeledes en diffus lys grålig toning, mens farven ned over bug og bug-sider videre ned på undergumpen og underhaledækfjerene var hvid. Som et ud af to steder med gule farve sås, hvor fjerene samles langs brystbenet på den centrale bug enkelte (fire-syv) fjer med en svag gullig toning på spidserne, mens de øvrige fjer omkring var ganske hvide. Hvor fjerene skilles omkring kloarken sås som det andet sted med gullig farve to-tre fjer med gullige spidser, hvilket kun sås enkelte gange under meget tæt hold. Den gule farve kunne skyldes, at fjerene var blevet beskidte unde fødesøgningen i minkenes afføringen.
Bare dele
Overnæbbet var formet i en meget, meget blød konveks kurve, mens undernæbbet var lige på de inderset to-tredjedel og svagt konveks på den yderset tredjedel. Generelt et fint, slankt og tyndt næb. Ikke helt dolkeformet som Citronvipstjert, men mere typisk som hos Gul Vipstjert. Den yderste trediedel af næbbet var sort, hvilket forsatte op på oversiden af overnæbbet, mens overnæbbets sider og undernæbbet var gult halvvejs ud, hvorefter farven skiftede i en glidende overgang til hvidlig i et tyndt bælte inden den sorte spids. Øjet var sort og fremstod stort i det lyse ansigt. Ben og fødder ligeledes sorte.
Video af den svenske fugl: her og flere billeder: her og her.
Indledning
Eftersom forekomsten er registreret på et usædvanlig tidspunkt, har jeg valgt at beskrive iagttagelsen selvom der ikke er tale om en sikkert racebestemt Gul Vipstjert.
Beskrivelsen af fuglen, specielt hovedtegningen er meget præcis, i håb om fremtidig viden måske vil kunne afsløre noget om fuglens racemæssige tilhørsforhold. Selvom beskrivelsen med sine mange detaljer tydelig afspejler, at der løbende under observationerne er lavet feltnoter, så er disse ikke vedlagt beskrivelsen, eftersom de udelukkende består af detaljerede dragtbeskrivelser uden tilhørende feltskitser. De er derfor identiske med følgende beskrivelse og menes derfor ikke at være supplerende. Derimod lykkedes det at tage enkelte billeder af fuglen, dog ikke superporno, men alligevel supplerende for beskrivelsen (billederne forefindes som dias).
Observationsforhold
Mandag den 19. januar arbejdede jeg i en minkgård ved Brunhavegaard på Læsø, hvor jeg blot en enkelt gang hørte et kald af Gul Vipstjert. Nogle få sekunder passerede før mine tanker kunne forholde sig til januar i Danmark, eftersom jeg mindre end én uge forinden var vendt hjem efter et halvt års rundrejse i Israel. Den kaldende fugl kunne ikke lokaliseres, hvorfor jeg fortsatte med mit arbejdet i overbevisning om, at jeg havde hørt forkert. Næste dag skete det samme, hvor kun ét kald hørtes og igen sås fuglen ikke. Tredie dag fandt jeg fuglen, der ved første øjekast forbavsede mig med sin kolde lysegrå overside, hvide underside umiddelbart helt uden gult på undergump og underhaledækfjer og kontrastrige hovedtegning. Tankerne var for en kort stund i retning af Citronvipstjert, men hurtigt bemærkede jeg ud over kaldet flere dragtkarakterer, der ud fra min viden fuldstædig udelukkede denne art. Ved lidt gennemgang af litteraturen er jeg blevet opmærksom på, at de beskrevne karakterer på mange områder stemmer på racen beema, men feltbestemmelse af fugle i første vinterdragt er dog oftest helt umuligt, da selv vestlige racer måske i enkelte tilfælde også kan forekommer i grå-hvide dragt.
Det at vipstjerten var i første vinterdragt var jeg klar over gør bestemmelsen problematisk, hvorfor jeg med godt tredive netmeter forsøgte at fange den for at tage mål og blodprøve for derved eventuelt at kunne fastslå, hvilken race den tilhørte. Desværre blev det kun til en enkelt tur mod nettet og derefter videre ud i det blå, hvorefter den desværre ikke nærmede sig nettene resten af dens tid på lokaliteten.
Alle dage sås den fouragere langs stakkene af minkenes afføring, hvor den åbenbart kunne finde nok føde til at holde sig kørende. Den viste hver dag ud over et aktivt og livligt adfærd en ordentlig og ren fjerdragt, hvorfor den ikke viste nogen tegn på at være afkræftet eller på anden måde trykket af vejret. Et kraftigt snefald i dagene 31. januar til 4. februar var dog med til at gøre en ende på de fornøjelige aktiviteter, således sås vipstjerten sidste gang den 5. februar.
Oftest kunne jeg iagttage fuglen med teleskop (Kowa 30 x forstørrelse) og håndkikkert (Zeiss 10*56) på afstande ned til femten-tyve meter, hvorfor alle omtalte dragtkarakterer kunne ses overordentlig tydeligt.
I forbindelse med mange års arbejde med optællinger af fugle har jeg efterhånden set og hørt mange gule vipstjerter både herhjemme og i udlandet, hvorfor en god grundviden om variationer indenfor de enkelte vesteuropæiske racer er opnået. Under blandt andet godt et halvt års rundrejse 1997-98 i Israel og Egypten har jeg desuden set mange flokke af gule vipstjerter bestående af forskellige racer blandet sammen til direkte sammenligning, hvor jeg for første gang stiftede rigtig bekendskab med flere af de østlige racer.
Beskrivelse
Kald
I de atten dage vipstjerten opholdt sig på lokaliteten hørtes dens kald nok mindst 50 gange under forskellige situationer varierende fra stresset til uforstyrret adfærd. Hver gang jeg hørte kaldet var jeg sikker på, at det var tale om Gul Vipstjert, og ikke Citronvipstjert. Kaldet startede ofte fint som eksempelvis flava, hvorimod det nærmest eksploderede midt i og var mere rullende end typisk flava. Det var dog ikke rullende i så kraftig grad som hos de feldegg eller Citronvipstjert jeg uger forinde havde hørt i Israel. Oftest hørtes et skarpt og bestemt “tsrrIUue”, mens et mere fint “tsiuee” som klassisk flava også hørtes enkelte gange. Det beskrevne kald passer fint på beema vis kald både kan minde om vores velkendte vestlige fugle, men også østlige fugle med rullende kald. Det kraftige eksplosive kald hørtes blandt andet mange gange under fouragering, hvor jeg betragtede fuglen på stor afstand og kaldet var således ikke et ophidset flugtkald.
Hoved
Generelt en markeret og kontrastrig hovedtegning. Der sås en bred hvidlig øjenbrynsstribe, der var bredest foran øjet og som knækkede ned i en langstrakt spids langt bag øjet ned mod nakken. Frem mod panden blev den hvide øjenbrynsstribe yderligere bred umiddelbart før basis af overnæbbet, hvor den nærmest fra hver side af hovedet sluttede sammen lige henover basis af overnæbbet og dannende et yderst tyndt hvidt pandebånd. Langs overkanten af øjenbrynsstriben sås en meget tynd sort stribe specielt lige over øjet i stil med Citronvipstjert. Selve panden var ustribet sortgrå, hvilket også sås på det forreste af issen, mens selve den centrale isse var ustribet grå, hvilket igen fortsatte helt ned i nakken. Der sås en mørk grå øjenstribe fra det bagerste af ørerdækfjerene langs overkanten frem gennem tøjlen til næbbasis. Lige under øjet sås en tynd lys stribe ned over de nedre ørerdækfjer, hvor den gled sammen med de lyse centrale øredækfjer. Samme sted som den mørkegrå stribe gennem tøjlen sluttede ved næbbasis startede en tynd sortgrå kindstribe, der afgrænsede de lyse øredækfjer nedefra. En bred, hvid skægstribe var fremtrædende, hvor den buede én trediedel op bag ørerdækfjerene. Til at indramme den hvide strube og hals sås en tynd, fin malarstribe, der endte i en diffus lysegrå malarplet.
Overside
Den sammen grå farve fra nakken og halsens sider fortsatte ned over den centrale ryg og overgump og ud på skulderdækfjerene. På vingerne sås på de synlige del af de mellemste og store armdækfjer sort-sortgrå centre med lysegrå yderfaner og brede hvide spidser dannende to markant hvid vingebånd. På de synlige hånd- og armsvingfjer sås sorte centre med tynde hvidlige yderfaner, hvilket også sås på hver enkelt af de tre store tertiære på hver vinge. Halen viste grå til sortgrå overhaledækfjer, mens selve halefjerene var sort på de centrale fjer og hvide på de yderste i hver side.
Underside
Struben og brystet havde hvid farve, mens brystsiderne havde en svag lys grålig toning omtrent ud for vingeknoen. Ned over flanken og gumpsiderne sås ligeledes en diffus lys grålig toning, mens farven ned over bug og bug-sider videre ned på undergumpen og underhaledækfjerene var hvid. Som et ud af to steder med gule farve sås, hvor fjerene samles langs brystbenet på den centrale bug enkelte (fire-syv) fjer med en svag gullig toning på spidserne, mens de øvrige fjer omkring var ganske hvide. Hvor fjerene skilles omkring kloarken sås som det andet sted med gullig farve to-tre fjer med gullige spidser, hvilket kun sås enkelte gange under meget tæt hold. Den gule farve kunne skyldes, at fjerene var blevet beskidte unde fødesøgningen i minkenes afføringen.
Bare dele
Overnæbbet var formet i en meget, meget blød konveks kurve, mens undernæbbet var lige på de inderset to-tredjedel og svagt konveks på den yderset tredjedel. Generelt et fint, slankt og tyndt næb. Ikke helt dolkeformet som Citronvipstjert, men mere typisk som hos Gul Vipstjert. Den yderste trediedel af næbbet var sort, hvilket forsatte op på oversiden af overnæbbet, mens overnæbbets sider og undernæbbet var gult halvvejs ud, hvorefter farven skiftede i en glidende overgang til hvidlig i et tyndt bælte inden den sorte spids. Øjet var sort og fremstod stort i det lyse ansigt. Ben og fødder ligeledes sorte.
