Buskrørsanger, 21.6.2008, Djursland

Det var igen blevet onsdag og dermed friaften, hvor jeg var alene hjemme. Det skulle udnyttes, så efter en lang arbejdsdag besøgte jeg Ebeltoft Færgehavn for at finde en Ørkendompap på opfyldningsarealerne. Men den fandt jeg ikke, men fik derimod billeder af en rigtig flot Sortrygget Hvid Vipstjer han som nu for tredje år i træk yngler sammen med en Almindelig Hvid Vipstjert ved færgeområdet.



Næste lokalitet var den lille nyetablerede engsø ved Skærsø, som ikke overraskede særligt om end der var lidt hyggelige fugle. Herefter kørte jeg hjem for at sove lidt. Men efter en time i sengen besluttede jeg, at en friaften ikke bare skulle soves væk, så i tøjet igen og ud i natten for at lytte.

Efter en time med kun én Kærsanger var jeg opgivende og var ved at beslutte at køre hjem igen. Men idet grusvejen førte ind i skovbrynet hørte jeg pludselig ind af bilens nedrullede vinduer nogle klare og gennemtrængende fløjtetone, jeg stoppede motoren og greb øjeblikkeligt den digitale optager og begyndte strakt at optage. Det lød i mine øre som en Buskrørsanger, og jeg sad nu længe og lyttede ud af vinduet til en syngende fugl mindre end ti meter væk fra bilen. Den sang højt og tydeligt uden afbrydelser.


Minutterne gik og jeg forventede snart et stigende tempo i sangen og en forvandling til en natsyngende Kærsanger. Jeg nåede at tænke, at optagelse skulle lægge på min blog som et uhyggeligt tilfælde af en langsom og hyppigt repeterende natsyngende Kærsanger. Men den forvandlede sig ikke.



Samtidig med at optageren kørte, fandt jeg min iPod frem og spillede Buskrørsanger i det ene øre samtidig med jeg kunne høre fuglen udenfor i det andet øre, og tempoet og sangenes konstruktion var slående ensartet. Fuglens sang blev repeteret i et væk med op til 24 gentagelser som det meste. Sangen var klar og tydelig, stille og rolig med klare toner, tydelige pauser mellem hvert tema. Det var en klassisk Buskrørsanger.

Mens jeg lyttede slog det mig, at fuglen sang fra mindst tre meter op i træerne i skovbrynet ud mod en tør eng med store bevoksninger af Grå-Pil. Det var med andre ord et atypisk habitat for Kærsanger, mens det var ganske typisk for Buskrørsanger. Nu følte jeg mig så overbevist, at jeg ringede til et par lokale for at få medsammensvorne.




Jeg kørte efter tre timer med fuglen uafbrudt syngende hjem for at lytte optagelserne igennem. Det lød godt og jeg begyndte at blive glad. Kl. 04.00 var jeg på lokaliteten igen for at se fuglen inden jeg følte mig helt overbevist om bestemmelsen, hvilket forløb ganske uproblematisk med gode iagttagelser af fuglen. Det var en klassisk Buskrørsanger.

Fuglen opholder sig på privat jord, og lodsejeren har i utvetydige vendinger og kategorisk afvist muligheden for offentliggørelse af fundet til trods for at det kunne foregå som små ekskursioner med minimal forstyrrelse.