Herunder ses en anden af dagens tre forskellige 1K Sildemåger. Det er den mørke fugl lidt til højre for midten, mens en 1K Middelhavssølvmåge ligger på vandet i baggrunden lidt til venstre for midten og til højre for den ene træpæl.
onsdag den 29. oktober 2008
Sildemåge (Larus fuscus intermedius), 1k, 27.10.2008, Vejle Havn
En forholdsvis sen forekomst, hvor tre forskellige 1k og to forskellige adulte blev fotodokumenteret sammen med en 1K Middelhavssølvmåge i forbindelse med tjek af overnattende måge på Vejle Havn.
Herunder ses en anden af dagens tre forskellige 1K Sildemåger. Det er den mørke fugl lidt til højre for midten, mens en 1K Middelhavssølvmåge ligger på vandet i baggrunden lidt til venstre for midten og til højre for den ene træpæl.
Herunder ses en anden af dagens tre forskellige 1K Sildemåger. Det er den mørke fugl lidt til højre for midten, mens en 1K Middelhavssølvmåge ligger på vandet i baggrunden lidt til venstre for midten og til højre for den ene træpæl.
søndag den 19. oktober 2008
Lidt mere uge 42
Sorthovedet Måge, 3k+, 18.10.2008, Universitetsparken, Århus, en lokal sjældenhed i Østjylland, hvor arten dog efterhånden ses med større regelmæssighed. Vi er mange, der ofte har tjekket de lokale måger i unisøerne, men der skulle åbenbart gå mange år inden første dokumenterede fund. Nu kan vi blot håbe, næste art blive mere sjælden eller den aktuelle fugl ses vinteren over og bliver en returnerende, vi årligt kan hygge med. Det er måske samme individ, som flere gange kunne ses i Århus Centralhavn sidste vinter og som ses her. Flere billeder af dagens fugl ses på GullDK
RSN og mågerne, 18.10.2008, Universitetsparken, Århus
Sortkrage, 18.10.2008, Århus Østhavn, fuglen har et svagt gråstik i dragt og er derfor nok ikke en helt raceren fugl, ses den trækkende, på stor afstand eller i dårligt lys, ser den dog formentlig helt raceren ud
Stor Tornskade, adult, 16.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft, en fåtallig trækgæst
Bjergirisk, 16.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft8
fredag den 17. oktober 2008
Uge 42 på Djursland
Hvepsevåge, 1k, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft, måske efterårets absolut seneste fugl i Danmark
Gransanger, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft, en af dagens overraskende mange fugle (32 individer noteret) men ingen Hvidbrynet Løvsanger
Lille Korsnæb, 1k, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft
Lomvie, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft
Skægmejse, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft, 6 individer på trækforsøg, fåtalling om ikke ligefrem sjælden trækgæst i området
Sule, 2k, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft
Egern, 14.10.2008, Hassensøre, Ebeltoft
Sorthalset Lappedykker, 2k+, 14.10.2008, Stubbe Sø, Ebeltoft
Knarand, 14.10.2008, Stubbe Sø, Ebeltoft, det er den opflyvende fugl 
Atlingand, 1k, 14.10.2008, Stubbe Sø, Ebeltoft, svært og måske ligefrem umuligt at konstatere, men det er fuglen som basker med vinger midt i billedet, med god vilje kan det gråblå felt på overvinge ses, en sen forekomst, der deværre ikke var en Blåvinget And
Tur til Læsø
Sølvmåge, 12.10.2008, Østerby Havn, Læsø, et individ med meget mørke tegninger for aldersklassen og med forholdvis bredt mørkt halebånd 
Tejst, adult vinterdragt, 12.10.2008, Østerby Havn, Læsø, bemærk friske og ublege sorte svingfjer foruden store uplettede hvide felter i overvinge 
Stor Flagspætte, 1k, 12.10.2008, Syrsig, Læsø 
Hugorm, 12.10.2008, Syrsig, Læsø, mit første fund på Østerbyhalvøen, arten dukkede op på Læsø under krigen, sandsynligvis indslæbt med tørv, og har efterhånden bredt sig til hele øen
fredag den 10. oktober 2008
Kaspisk fest på Lakolk Strand...
Der er senest publiceret to nye indlæg på GullDK med billeder af to forskellige adulte Kaspiske Måger fotograferet på Lakolk Strand på Rømø fredag den 3. oktober 2008. Indlægene indeholder kommentarer med de vigtigste karakterer afgørende for en sikker bestemmelse. Billederne herunder giver en forsmag ;-)
lørdag den 4. oktober 2008
Broget Fluesnapper, 2.10.2008, Mandø
Siden teksten herunder blev publiceret første gang, er opdateret viden blevet tilgængeligt. Den oprindelige tekst bevares dog af hensyn til fundets dokumentation, idet billederne er særdeles brugbare for en fremtidig reference for dragtvariationen hos Broget Fluesnapper. Halefjerenes fordeling af hvidt og sort er iflg. Krister Mild mere variabel end han tidligere havde beskrevet i sin artikel. Han skriver desuden, at de fleste 1K Hvidhalset og Balkanfluesnappere ikke er til at adskille fra Broget Fluesnapper i felten, med mindre de har et stor hvidt felt på basis af håndsvingfjerene, som når forbi hånddækfjerene. Den aktuelle fugl synes at ligge inden for den store dragtvariation hos Broget Fluesnapper.
Fuglen dokumenteret på billederne herunder kan muligvis være en hybrid mellem Broget Fluesnapper og Hvidhalset Fluesnapper. Men en sådan bestemmelse er ikke lige til, hvorfor jeg meget gerne modtager kommentarer herom, også gerne kommentarer, der er unige i bestemmelsen. Fundet kan med rette betegnes med tvivl om bestemmelsen om end dokumentatioen nedfor synes at underbygge genetisk indblanding af Hvidhalset. Den blev fotograferet i byen på Mandø den 2. oktober 2008 og indtil den første gang kaldte som en Broget Fluesnapper var der hitstemning i blodet, idet flere dragtdetaljer entydigt indikerede 1K hun Hvidhalset Fluesnapper.
Sorthvide fluesnappere kan om efteråret være bestemmelsesmæssigt problematiske mest på grund af deres betragtelige individuelle dragtvariationer foruden forekomsten af hybrider mellem Hvidhalset Fluesnapper og Broget Fluesnapper.
Observationer af enkeltindivider i felten kan være forvirrende og direkte frustrerende pga. overlap i flere af de karakterer, der for de enkelte arter i litteraturen har været beskrevet som diagnostiske. Høres fluesnapperens kald godt og dragten umiddelbart underbygger bestemmelsen, er det ofte ligetil at sætte navn på selv i felten alene ved hjælp af håndkikkert. Men er dragten afvigende som den aktuelle, skal fuglen fanges eller omfattende fotodokumenteres, før en pålidelig bestemmelse kan foretages, og selv der kan det i tilfælde stadig ikke lade gør gøre.
Under et besøg på Mandø havde jeg netop fotodokumenteret en Hvidbrynet Løvsanger fundet og bestemt af Rune Sø Neergaard (RSN) og minutter efter selv fundet endnu en kaldende Hvidbrynet Løvsanger. Men pludselig hoppede en fluesnapper frem, den havde usædvanlig kolde nuancer og grålige toner i dragten, og havde desuden et minimalt lysere komplet nakkebånd og forholdsvis meget hvidt basalt på håndsvingfjerene, brynet blev glemt og snapperen fotograferet.
I en halv time pressede RSN og jeg rundt med fuglen, tog billeder og til sidst blev den heldigvis meget stemmeaktiv, hvorved bestemmelsen syntes at falde på plads. På stedet mente vi stemmen overgår dragten, men ifølge Krister Mild er det måske alligevel ikke tilfældet. Selvom fuglen kaldte helt igennem typisk som en Broget Fluesnapper, er der dragtdetaljer, der passer bedre på Hvidhalset Fluesnapper. Der er ligefrem karakterer i dragten, der skulle være diagnostiske for genetisk indflydelse fra Hvidhalset Fluesnapper, hvilket i kombination med et kald typisk for Broget Fluesnapper synes at efterlade en hybrid som eneste mulighed. Ifølge Krister Mild kalder hybrider som enten den ene eller den anden forælder, men ikke som en mellemting, det er enten eller. Dragten er brungrå på oversiden som 1K hun Hvidhalset Fluesnapper, men måske med en grad mere brunstik end normalt. De to nederste billeder giver et godt indtryk af fuglens farver i felten.
Fuglen er en klassisk ungfugl med brede hvide kanter på tertialer og den hvide kant danner i spidsen af den centrale tertær et markant step mellem fjerens inder- og yderfane. Desuden er halefjerne friske og tydeligt tilspidsede og de store vingedækkere er ligeledes med brede hvide fjerkanter og step i spidsen. Samtidig kan fuglen kønsbestemmes til en hun, idet de længste overhaledækfjer og centrale halefjer skal være sorte hos unge hanner eller brungrå hos hunner af begge arter.
Vingeformlen er faktisk synlig på venstre vinge, hvor det ses at p2 falder mellem p5 og p6 indikerende Broget Fluesnapper. Der er dog komplet overlap på vingeformlen de to arter imellem, og karakteren derfor allerhøjest kun indikativ. Ifølge Lars Svensson har mindst 90 % Broget Fluesnappere en p2, der falder som den aktuelle, mens Hvidhalset kan have en tilsvarende vingeformel hos 5 %. Vingeformlen kan dog fejlfortolkes ved en vurdering ud fra et billede, idet karakteren typisk skal vurderes som håndholdt. Men antages det, at den er repræsentativ på billedet, så er længdeforholdene mellem p3, p4, p5 og p6 ifølge Lars Svensson fuldstændig som hos Hvidhalset Fluesnapper og eneste detaljer talende for Broget er således længden af p2.
Billedet med den delvist spredte hale viser vigtige tegninger på specielt de to yderste halefjer. En hvid yderfane i hele den yderste fjers (T6) synlige forløb er sammen med den store udbredelse af hvidt på inderfane og på den anden yderste halefjer (T5) diagnostisk for Hvidhalset Fluesnapper.
På undersiden af hånden ses endvidere noget der ligner en lille hvid kile på yderfane af p3 og ligeledes hvide yderfaner på de andre håndsvingfjer indad, hvilket ligeledes er kendetegnende for Hvidhalset Fluesnapper. Billedet er dog rystet og karakteren svær at vurdere. Hos Broget Fluesnapper begynder de hvide kiler på yderfanen typisk fra p6 eller p7 (sjældent fra p5 og yderst sjældent fra p4).
På oversiden af hånden ses på den lukkede vinge et hvidt felt basalt, der strækker sig bagud og næsten når spidsen af den længste hånddækfjer som en karakter på både 1K hun Hvidhalset og enkelte Broget. Hos hanner af Hvidhalset Fluesnapper, både unge og gamle, rækker det lille hvide felt på hånden oftest længere bagud end den længste hånddækker, men det gælder ikke hos hunner, og specielt ikke unge hunner. Den lille hvide kile på p3 og p4 ligger hos unge hunner skjult under hånddækkerne og er derfor ikke synlige på oversiden af den lukkede vinge.
Krister Mild har undersøgt emnet meget grundigt og har sammenfattet nedenstående kommentar, som dog mest henvender sig til ringmærkere:
''The concealed pattern of the feathers of the nape, forehead and rump are important for separating autumn-birds in-the-hand. All birds in non-breeding plumage (irrespective of their age or sex) can be identified on these characteristics. In the field, however, the patterns are concealed by overlying feathers. White-collared Flycatcher shows an anchor-shaped white pattern in the nape feathers which is lacking in the other two species. The forehead feathers are similarly patterned, with WC Flycatcher showing an anchor-shaped or triangular white patch. The pattern of the rump feathers is also often diagnostic - WC and Semicollared having an anchor-shaped white patch on the centre of the feathers. However, some Semicollared share a pattern like Pied, being just slightly paler along the central part of the feather shaft''
In my opinion, field identification of these flycatchers in autumn is rife with complication and from what I have seen of the current Fife and Norfolk individuals leaves me with no doubt that they both fall well within the variability of normal Pied Flycatcher. Furthermore, the real prospect of intergradation has to be considered, with (in some areas of Scandinavia) upwards of 30% hybridisation between Pied and White-collared on the breeding grounds. This could explain the extreme variability in the outer tail feathers in many Pied Flycatchers, a fair proportion of them having the white outer web extending right down to the tail tip (a Collared Flycatcher feature in reality)”
Siddende i skygge træder det svagt lysere nakkebånd tydeligere frem, hvilket er en karakter igen indikerede Hvidhalset Fluesnapper.
Observationen faldt sammen med claims på Hvidhalset Fluesnapper i Island som ses her og her og et veldokumenteret fund af en 1K han på Helgoland den 27. september som ses her og her.
Fuglen kan med fordel sammenlignes med håndholdte efterårsfugle af Broget Fluesnapper fotograferet af Martin Cade på Portland Bird Observatory and Field Center ved at kigge under den 15. september 2008.
Fuglen dokumenteret på billederne herunder kan muligvis være en hybrid mellem Broget Fluesnapper og Hvidhalset Fluesnapper. Men en sådan bestemmelse er ikke lige til, hvorfor jeg meget gerne modtager kommentarer herom, også gerne kommentarer, der er unige i bestemmelsen. Fundet kan med rette betegnes med tvivl om bestemmelsen om end dokumentatioen nedfor synes at underbygge genetisk indblanding af Hvidhalset. Den blev fotograferet i byen på Mandø den 2. oktober 2008 og indtil den første gang kaldte som en Broget Fluesnapper var der hitstemning i blodet, idet flere dragtdetaljer entydigt indikerede 1K hun Hvidhalset Fluesnapper.
Sorthvide fluesnappere kan om efteråret være bestemmelsesmæssigt problematiske mest på grund af deres betragtelige individuelle dragtvariationer foruden forekomsten af hybrider mellem Hvidhalset Fluesnapper og Broget Fluesnapper.Observationer af enkeltindivider i felten kan være forvirrende og direkte frustrerende pga. overlap i flere af de karakterer, der for de enkelte arter i litteraturen har været beskrevet som diagnostiske. Høres fluesnapperens kald godt og dragten umiddelbart underbygger bestemmelsen, er det ofte ligetil at sætte navn på selv i felten alene ved hjælp af håndkikkert. Men er dragten afvigende som den aktuelle, skal fuglen fanges eller omfattende fotodokumenteres, før en pålidelig bestemmelse kan foretages, og selv der kan det i tilfælde stadig ikke lade gør gøre.
Under et besøg på Mandø havde jeg netop fotodokumenteret en Hvidbrynet Løvsanger fundet og bestemt af Rune Sø Neergaard (RSN) og minutter efter selv fundet endnu en kaldende Hvidbrynet Løvsanger. Men pludselig hoppede en fluesnapper frem, den havde usædvanlig kolde nuancer og grålige toner i dragten, og havde desuden et minimalt lysere komplet nakkebånd og forholdsvis meget hvidt basalt på håndsvingfjerene, brynet blev glemt og snapperen fotograferet.I en halv time pressede RSN og jeg rundt med fuglen, tog billeder og til sidst blev den heldigvis meget stemmeaktiv, hvorved bestemmelsen syntes at falde på plads. På stedet mente vi stemmen overgår dragten, men ifølge Krister Mild er det måske alligevel ikke tilfældet. Selvom fuglen kaldte helt igennem typisk som en Broget Fluesnapper, er der dragtdetaljer, der passer bedre på Hvidhalset Fluesnapper. Der er ligefrem karakterer i dragten, der skulle være diagnostiske for genetisk indflydelse fra Hvidhalset Fluesnapper, hvilket i kombination med et kald typisk for Broget Fluesnapper synes at efterlade en hybrid som eneste mulighed. Ifølge Krister Mild kalder hybrider som enten den ene eller den anden forælder, men ikke som en mellemting, det er enten eller. Dragten er brungrå på oversiden som 1K hun Hvidhalset Fluesnapper, men måske med en grad mere brunstik end normalt. De to nederste billeder giver et godt indtryk af fuglens farver i felten.
Fuglen er en klassisk ungfugl med brede hvide kanter på tertialer og den hvide kant danner i spidsen af den centrale tertær et markant step mellem fjerens inder- og yderfane. Desuden er halefjerne friske og tydeligt tilspidsede og de store vingedækkere er ligeledes med brede hvide fjerkanter og step i spidsen. Samtidig kan fuglen kønsbestemmes til en hun, idet de længste overhaledækfjer og centrale halefjer skal være sorte hos unge hanner eller brungrå hos hunner af begge arter.
Vingeformlen er faktisk synlig på venstre vinge, hvor det ses at p2 falder mellem p5 og p6 indikerende Broget Fluesnapper. Der er dog komplet overlap på vingeformlen de to arter imellem, og karakteren derfor allerhøjest kun indikativ. Ifølge Lars Svensson har mindst 90 % Broget Fluesnappere en p2, der falder som den aktuelle, mens Hvidhalset kan have en tilsvarende vingeformel hos 5 %. Vingeformlen kan dog fejlfortolkes ved en vurdering ud fra et billede, idet karakteren typisk skal vurderes som håndholdt. Men antages det, at den er repræsentativ på billedet, så er længdeforholdene mellem p3, p4, p5 og p6 ifølge Lars Svensson fuldstændig som hos Hvidhalset Fluesnapper og eneste detaljer talende for Broget er således længden af p2.
Billedet med den delvist spredte hale viser vigtige tegninger på specielt de to yderste halefjer. En hvid yderfane i hele den yderste fjers (T6) synlige forløb er sammen med den store udbredelse af hvidt på inderfane og på den anden yderste halefjer (T5) diagnostisk for Hvidhalset Fluesnapper.På undersiden af hånden ses endvidere noget der ligner en lille hvid kile på yderfane af p3 og ligeledes hvide yderfaner på de andre håndsvingfjer indad, hvilket ligeledes er kendetegnende for Hvidhalset Fluesnapper. Billedet er dog rystet og karakteren svær at vurdere. Hos Broget Fluesnapper begynder de hvide kiler på yderfanen typisk fra p6 eller p7 (sjældent fra p5 og yderst sjældent fra p4).
På oversiden af hånden ses på den lukkede vinge et hvidt felt basalt, der strækker sig bagud og næsten når spidsen af den længste hånddækfjer som en karakter på både 1K hun Hvidhalset og enkelte Broget. Hos hanner af Hvidhalset Fluesnapper, både unge og gamle, rækker det lille hvide felt på hånden oftest længere bagud end den længste hånddækker, men det gælder ikke hos hunner, og specielt ikke unge hunner. Den lille hvide kile på p3 og p4 ligger hos unge hunner skjult under hånddækkerne og er derfor ikke synlige på oversiden af den lukkede vinge.
Krister Mild har undersøgt emnet meget grundigt og har sammenfattet nedenstående kommentar, som dog mest henvender sig til ringmærkere:''The concealed pattern of the feathers of the nape, forehead and rump are important for separating autumn-birds in-the-hand. All birds in non-breeding plumage (irrespective of their age or sex) can be identified on these characteristics. In the field, however, the patterns are concealed by overlying feathers. White-collared Flycatcher shows an anchor-shaped white pattern in the nape feathers which is lacking in the other two species. The forehead feathers are similarly patterned, with WC Flycatcher showing an anchor-shaped or triangular white patch. The pattern of the rump feathers is also often diagnostic - WC and Semicollared having an anchor-shaped white patch on the centre of the feathers. However, some Semicollared share a pattern like Pied, being just slightly paler along the central part of the feather shaft''
In my opinion, field identification of these flycatchers in autumn is rife with complication and from what I have seen of the current Fife and Norfolk individuals leaves me with no doubt that they both fall well within the variability of normal Pied Flycatcher. Furthermore, the real prospect of intergradation has to be considered, with (in some areas of Scandinavia) upwards of 30% hybridisation between Pied and White-collared on the breeding grounds. This could explain the extreme variability in the outer tail feathers in many Pied Flycatchers, a fair proportion of them having the white outer web extending right down to the tail tip (a Collared Flycatcher feature in reality)”
Siddende i skygge træder det svagt lysere nakkebånd tydeligere frem, hvilket er en karakter igen indikerede Hvidhalset Fluesnapper.
Observationen faldt sammen med claims på Hvidhalset Fluesnapper i Island som ses her og her og et veldokumenteret fund af en 1K han på Helgoland den 27. september som ses her og her. 
Fuglen kan med fordel sammenlignes med håndholdte efterårsfugle af Broget Fluesnapper fotograferet af Martin Cade på Portland Bird Observatory and Field Center ved at kigge under den 15. september 2008.
Islandsk Stor Kobbersneppe, 3.10.2008, Astrup Engsø
En flok på tolv Islandske Store Kobbersnepper blev fundet rastede i Astrup Engsø. Men minutter efter vi havde lokaliseret flokken på en lille ø i søen lettede de alle i samlet flok, fløj et par runder over søen inden de forsvandt ud over diget mod forlandet.
Inden de lettede fik vi et par minutter til at vurdere dragten på de enkelte fugle, hvor specielt en fugl umiddelbart var mere fremskreden i fældningen til vinterdragt end de andre omkring. Vingen var ufældet og med juvenile fjer på den aktuelle fugl, mens skulderfjer og ryg var fældet til vinterdragt. Ud over en mere fremskreden fældning fremstod fuglen ligeledes lidt større end fuglene lige omkring, hvilket fremgår af billedet herunder (fuglen ses som den anden øverste bagerst i flokken).
I øjeblikket overvejede vi, hvorvidt fuglen var en ssp. limosa frem for en ssp. islandica som ellers alle de andre fugle i flokken. Men studier af flugtbillederne synes at dokumentere, at alle tolv fugle var ssp. islandica og forskellen i fældning og størrelse alene skyldes kønsforskelle.
Vurderet ud fra dragt, proportioner og størrelse har flokken sandsynligvis bestået af tre hunner og ni hanner (det er kun en vurdering). Hunnerne synes mindre varme i farven på halsen og i hovedet, mere fremskredne i oversidefældning, større i kroppen og med lidt længere ben og næb end hannerne. Det er ikke overraskende de samme relative kønskarakterer, som gør sig gældende hos ssp. limosa.
At alle fugle i flokken tilhører samme race understøttes af flere karakterer. Ud over deres generelt korte kroppe og umiddelbart mindre størrelse end ssp. limosa er deres der ingen forskel i deres vingebånd individerne imellem. Ssp. islandica har generelt smallere hvide vingebånd sammenlignet med ssp. limosa, hvor billederne umiddelbar viser ens relativt smalle vingebånd hos de enkelte individer i flokken. Desuden er farven på halsen hos de unge ssp. islandica meget mættet, mørk og mere homogen selv hos individerne i fremskreden fældning og uden den ellers dominerende orangebrune halsfarve (som måske forsvinder ved bremmefældning?). Det kan sammenlignes med grundfarven hos unge ssp. limosa, der er mindre homogen og tenderende lysere centralt på forhalsen, hvilket giver et forskelligt indtryk de to racer imellem.
Har en formodet ung Islandsk Stor Kobbersneppe fældet de racekarakteristiske rygfjer og skulderfjer, kan fuglen formentlig alligevel bestemmes på baggrund af en kombination af proportioner, størrelse, næb- og benlængde, tertiærer, vingebånd og vigtigst af alt farven på hals og hoved hele efteråret og det meste af vinteren. Er farven mørk og mættet i homogene tegninger er det formentlig en ssp. islandica. Yderligere giver ssp. islandica ofte indtryk af at have en større lys øjenbrynsplet end ssp. limosa fremhævet af mørk tøjle og mørk isse.
Fugle fra Island kan til sammenligning ses unde de forskellige nyheder på hjemmesiden om et farvemærkningsprojekt med Islandsk Stor Kobbersneppe, hvor dragtudvikler kan ses hos forskellige individer i forskellige måneder.
Inden de lettede fik vi et par minutter til at vurdere dragten på de enkelte fugle, hvor specielt en fugl umiddelbart var mere fremskreden i fældningen til vinterdragt end de andre omkring. Vingen var ufældet og med juvenile fjer på den aktuelle fugl, mens skulderfjer og ryg var fældet til vinterdragt. Ud over en mere fremskreden fældning fremstod fuglen ligeledes lidt større end fuglene lige omkring, hvilket fremgår af billedet herunder (fuglen ses som den anden øverste bagerst i flokken).
I øjeblikket overvejede vi, hvorvidt fuglen var en ssp. limosa frem for en ssp. islandica som ellers alle de andre fugle i flokken. Men studier af flugtbillederne synes at dokumentere, at alle tolv fugle var ssp. islandica og forskellen i fældning og størrelse alene skyldes kønsforskelle.
Vurderet ud fra dragt, proportioner og størrelse har flokken sandsynligvis bestået af tre hunner og ni hanner (det er kun en vurdering). Hunnerne synes mindre varme i farven på halsen og i hovedet, mere fremskredne i oversidefældning, større i kroppen og med lidt længere ben og næb end hannerne. Det er ikke overraskende de samme relative kønskarakterer, som gør sig gældende hos ssp. limosa.
At alle fugle i flokken tilhører samme race understøttes af flere karakterer. Ud over deres generelt korte kroppe og umiddelbart mindre størrelse end ssp. limosa er deres der ingen forskel i deres vingebånd individerne imellem. Ssp. islandica har generelt smallere hvide vingebånd sammenlignet med ssp. limosa, hvor billederne umiddelbar viser ens relativt smalle vingebånd hos de enkelte individer i flokken. Desuden er farven på halsen hos de unge ssp. islandica meget mættet, mørk og mere homogen selv hos individerne i fremskreden fældning og uden den ellers dominerende orangebrune halsfarve (som måske forsvinder ved bremmefældning?). Det kan sammenlignes med grundfarven hos unge ssp. limosa, der er mindre homogen og tenderende lysere centralt på forhalsen, hvilket giver et forskelligt indtryk de to racer imellem.Har en formodet ung Islandsk Stor Kobbersneppe fældet de racekarakteristiske rygfjer og skulderfjer, kan fuglen formentlig alligevel bestemmes på baggrund af en kombination af proportioner, størrelse, næb- og benlængde, tertiærer, vingebånd og vigtigst af alt farven på hals og hoved hele efteråret og det meste af vinteren. Er farven mørk og mættet i homogene tegninger er det formentlig en ssp. islandica. Yderligere giver ssp. islandica ofte indtryk af at have en større lys øjenbrynsplet end ssp. limosa fremhævet af mørk tøjle og mørk isse.
Fugle fra Island kan til sammenligning ses unde de forskellige nyheder på hjemmesiden om et farvemærkningsprojekt med Islandsk Stor Kobbersneppe, hvor dragtudvikler kan ses hos forskellige individer i forskellige måneder.
Abonner på:
Opslag (Atom)