Tid: 4.7.2011 kl. 14.28-14.30
Lokalitet: Skandinavisk Dyrepark, Nødager, Djursland.
Feltnoter: påbegyndt og afsluttet mindre en 30 min efter iagttagelsen.
Da det blev mandag morgen havde Dina og jeg brug for en fridag sammen. Så om formiddagen pakkede vi en rygsæk fyldt med regntøj og madpakker, hvorefter vi hoppede på cyklerne og kørte ud på Djursland. Vi kørte de godt 7 km ud til Skandinavist Dyrepark, hvor vi stille og roligt hyggede rundt. Jeg havde håndkikkerten om halsen, men om morgenen under pakningen lod jeg det store kamera blive hjemme og tog blot et lille med til at tage lidt hyggebilleder.
Efter et par timer nåede vi til den første isbod, så dagens første is var på programmet. Vi sad ved et bord i skyggen og pludselig fik jeg øje på en rovfugl omkring 500-700 meter mod syd. Tidligere på dagen havde jeg set Rød Glente og ved første øjekast uden brug af kikkert tænkte jeg således Rød Glente pga. lange vinger, lidt hængende hånd i glid og dybe tunge vingeslag. Jeg løftede håndkikkerten og selvom den sås direkte forfra i modlys var der et eller andet alarmerende. Med kikkerten for øjnene fiskede jeg det lille kamera ud af tasken just in case den skulle begynde at kredse. I så fald kunne jeg eksperimentere med at tage et billede igennem håndkikkerten. Den gjorde dog på intet tidspunkt antræk til at stoppe op og kredse, men kom blot på en meget målrettet rute mest i glidende flugt og med enkelte indslag af aktiv og kraftfuld flugt. Den passerede lige øst for os i rigtig fint medlys omtrent 150-200 meter væk og nok ikke mere end 50-70 oppe, så siddende med albuer fast støttet på bordet kunne jeg selv med kun håndkikkert se karaktererne på både overside og underside.
Endnu inden den kom tæt på kunne jeg ret hurtigt se det var en langvinget og stor våge med meget fremtrædende hoved og relativt lang hale, hvorfor proportioner var slående anderledes end Musvåges. Den gav mig lidt fornemmelse af ørn og kunne sådan overfladisk lede tankerne hen på en Høgeørn, der i glid netop har et fremskudt langt hoved med tydeligt næb, lange vinger og fyldig hånde med dybt indskårne fingre. Da den første gang rigtigt viste oversiden og jeg kunne se de meget blegede dækfjer dannende et lyst diagonalagtigt overvingebånd og lyse skulder ovaler i kontrast til mørkere ryg, overgump, armsvingfjer, forvinge og hånddækfjer, kom jeg til at tænke på oversiden hos en Dværgørn.
Ret hurtigt i iagttagelsen så jeg det lyse hoved, lys brunlige hale og lyst felt på overhånden med hvide stråler, store fyldige runde mørke håndrodsfelter og mørke tegninger på bukser og central bug foruden den lyst brunlige og sandfarvede grundfarve, så bestemmelsen var egentlig ret hurtig sporet ind på en Ørnevåge eller en kraftigt afbleget Fjeldvåge. Men sidstnævnte blev udelukket på helhedsindtrykket og kombinationen af dragtdetaljer, så bestemmelsen blev blot underbygget efterhånden som lyset blev bedre og over- og undersiden sås flere gange inden den til sidst forsvandt mod nordøst. Bestemmelsen blev således afgjort mens fuglen stadig var synlig. Sås første gang 14.28 og sås i mindst to minutter inden den forsvandt ind bag skoven øst for legepladsen.
Efter den var forsvundet pakkede vi vores grej og gik målrettet over på den anden side af træerne og imens begyndte jeg at skrive en DOF Call. Satsede på at finde den kredsende, så foto kunne forsøges. Jeg blev dog ikke færdig med sms før vi pludselig stod på gangbroen i indhegningen med Brun Bjørn. Der var fodring, så Dina var ret opsat på at se det. Imens æbler, chokoladeboller og hjerter fløj igennem luften tjekkede jeg horisonten uden dog at se andet end mange Ravne og en enkelt Rød Glente. Efter 10 minutter var fodringen færdig og jeg opgav at genfinde fuglen og jeg fiske istedet telefonen frem, afsluttede DOF Call og sendte den. Rune Sø Neergaard ringede prompte og fik førstehåndsberetningen, hvorefter jeg lavede feltnoter på bagsiden af en A4-kvittering fra Mols-linien som jeg havde i pungen. Feltnoter og skitser påbegyndt og afsluttet mindre en 30 min efter iagttagelsen.
Med en østlig vindretning og den styrke den havde, kan man sige det var ret klassisk Feldballe vejr forstået på den måde at havde vi været i foråret, så ville Feldballe kunne byde på et fint træk for en indlandslokalitet netop fordi tiltrækket til Djursland sydfra kører under de givne vindforhold i et spor ind over Feldballe og videre mod nordøst over flyveplads. Når jeg efterfølgende betragter et kort, så ligger Skandinavisk Dyrepark lige akkurat på trækruten mod Norddjurs, så jeg er overbevist om at der er tale om en fugl, der netop er ankommet til Djursland i dag. Om vindretningen så presser den mod vest, så den fortsætter til Skagen eller om den allerede rykker retur evt. over Ebeltoft eller Helgenæs er ikke til at afgøre.
Proportioner og flugt
En ret ørneagtig våge forstået på den måde at set i forhold til Musvåge var hoved markant længere og større med mere fremtrædende næb, hale længere og særligt vinger længere med fyldigere hånd og dybt indskårne håndsvingfjer, der dannende lange fingre. Glidende var der tydelig overgang mellem arm og hånd, idet hånden i passiv glidende flugt holdtes svagt hængende og med de længste svingfjer bøjende ørneagtigt opad. Sås mest i passiv glidende flugt, men enkelte gange slog den med vingerne og her var de tunge og dybe vingeslag påfaldende.
Overside
Hovedet var fremtrædende lyst med en smal mørk banditmaske om øjet og bagud og var set fra oversiden i kontrast til mørkere ryg. Halen lys brunlig med varierende nuancer og uden synlige tværbånd. Halen blev gradvis lysere mod basis i en jævnt glidende overgang uden således på nogen måde at efterlade noget der kunne tolkes som reminiscens af en kraftige afbleget halebånd som det evt. kan ses på slidte 2k Fjeldvåger. I hele halens bredde sås endvidere hvidlige kiler strålende ind mod basis som det evt. ses på lysere Musvåger og særligt nyudfløjne 1k Musvåger, men også 2k Ørnevåge. Overvingerne havde stort og fremtrædende lyst felt på overhånden med hvidlige fjerstråler og det var særligt centreret ved baserne af de længste håndsvingfjer og i kontrast til mørke svingfjersspidser og mørke hånddækfjer. De store og måske mellemste overvingedækfjer fremstod afblegede sandfarvede og dannede et lyst diagonalagtigt bånd, der blev fremhævet af de mørke armsvingfjer og mørkere vingeforkant og små dækfjer. Skulderfjer ligeledes afblegede lyst sandfarvede og dannende lyse skuldeovaler i kontrast til mørkere ryg og overgump. De lyse områder fremstod velafgrænset og blev fremhævet af de omkringliggende mørkere fjergrupper i modsætning til afblegede 2k Fjedvåger, der ikke har samme ordnede og kontrastrige udseende.
Underside
Det lyse hoved hang sammen med et ret lyst bryst, mens den centrale bug havde et mørkt brunt skjold støttet på siderne af ligeledes mørke brune bukser, hvilket kan siges at være meget som hos en Fjeldvåge. Undergump og underhale fremstod blot lys uden synlige bånd eller markante tegninger. Undervinger karakteristiske med store fremtrædende sortagtige knytnævestore knofelter, altså ikke sådan nogle kommaformede felter som hos lyse Musvåger, men store runde felter som hos Ørnevåge og Fjeldvåge. Felterne hang ikke sammen med de mørke tegninger på selve kroppen, da undervingernes dækfjer ellers fremstod farvet lyst sandfarvet som brystet. Selve underhåndfladen ret umarkeret hvidlig fremhævet af knofeltet og sort fingre. Vingens bagkant ikke særlig markant og undersiden af armsvingfjer ret lys uden særlig fremtrædende tværbånd.
Alder
Vurderet til at være en 2k pga. manglende mørk vingebagkant, de meget blegede dækfjer på oversiden med lyst diagonalagtigt overvingebånd og lyse skulder ovaler i kontrast til mørkere ryg, overgump, forvinge og hånddækfjer. Jeg kunne ikke erkende fældningsgrænse i vingerne, men det at det hvide overvingefelt kun var fremtrædende på de lange svingfjer taler måske for at de inderste håndsvingfjer er fældet og erstattet.
Erfaring
Har set arten mange gange tidligere og senest på rejser særligt i Israel og Egypten. I forbindelse med trækfugleundersøgelser i 2008 sås flere hundrede ult. oktober til pri. november i Egypten.
