mandag den 21. maj 2012

Gulhovedet Gul Vipstjert (ssp. flavissima) i ØJ

På vej hjem fra morgenobs ved Gjerrild Nordstrand lørdag den 19. maj 2012 slog jeg vejen forbi engene øst for Gjerrild, da morgenen havde budt på gule vipstjerter trækkende den vej. Håbet var naturligvis at finde nogle rastende individer, så jeg kunne bladre lidt i racerne. Allerede ved den første mark med heste lige øst for Gjerrild Fyr var der succes. En ret stor flok på over hundrede vipstjerter rastede på den kortgræssede mark mellem hestene og hurtigt fandt jeg denne han-type Gulhovedet Gul Vipstjert (Motacilla flava flavissima). Heldigvis var jeg hurtig til at skyde et par billeder selvom afstanden var vel stor, for få minutter senere lettede hele flokken og trak videre mod øst. Det er første gang jeg ser racen i Østjylland…


Ingen kommentarer: