Ferruginous Duck, adult male, 17.2.2013, Sminge Sø, Denmark

This beautiful male Ferruginous Duck was found by Tage Holdgaard Andersen on 12 February 2013 and it was still present today in Sminge Sø near Silkeborg where it was mainly associating with a female Pochard. It seems to prefer to leave the site whenever fishermen sail on the lake; however, it has been twitchable each day as it returns when the human activity on the lake stops. It is the 64th national record and only the 3rd in East Jutland - these three have all been adult males.

Fritlevende fasaner i fantastiske farveladefarver

Fasanen, som vi kender den i dag, er grundlæggende en krydsning mellem ædelfasanen (uden hvid halsring) fra Kaukasus og ringfasanen (med halsring) fra Kina. Derfor har langt de fleste fasaner her i landet en hvid halsring. Der er dog gennem tiden krydset mange andre racer og mutationer ind i den danske fasan-genpulje, så man i dag kan se et utal af variationer i fjerdragtenføj billed.

Billederne her er alle taget indenfor en radius af 10 km omkring Feldballe, hvor jeg igennem det seneste år har haft lidt fokus på diverse fasaner. Ved Møllerup Gods nordvest for Feldballe ligger et fasaneri, hvorfra et stort antal individer sætte ud hvert efterår og 2012 har det bl.a. inkluderet en del hvide fugle, men også nogle Kongefasaner. Det er første gang jeg ser andet end de normale fasaner omkring godset, men det er dog ikke første gang jeg ser fritgående Kongefasan i lokalområdet. Sidste vinter gik jeg nogle flere ture i Skramsø Plantage for at eftersøge Spurveugle og en dag kom forbi en ejendom, hvor de havde Kongefasaner i en store voliere, men overraskende nok sås også en del hanner og hunner fritgående i læhegnene og skoven omkring gården. Hvor længe de har levet fritgående i området er usikkert, men Kongefasan må siges at være en spektakulær fugl, der på alle måde imponerer.

Den grønne fasan kendes under det latinske navn Phasianus colchicus mut. tenebrosus og der er tale om en melanistisk farvemutant, hvor dyrene mangler lyse pigmenter i fjerene. Mutationen er fremkommet flere gange uafhængigt af hinanden, hvorfor der blandt fænotypen ”grøn fasan” kan være en del variation i farvetegningerne. Den blev første gang konstateret i England i 1880 og i Danmark i 1902.

Jeg formoder, at det er sådanne mørke fasaner, der har ført til meldinger om japanske grønne fasaner (Phasianus versicolor). Men på trods af deres overfladiske ligheder, er den identifikation er ikke korrekt. Som billederne viser, så er sådanne fugle er ikke blot sortbrune fasaner, som det kunne forventes af melanistiske fugle, men alt efter lysforhold fremstår de grønne, lilla eller blå (eller sorte). Udtrykket "melanistisk" er hyppigt anvendt til disse fugle, men det er måske ikke teknisk korrekt at beskrive denne iridiserende fjerdragt som melanistisk. Disse flotte fugle betragtes som tidligere nævnt som en variation, eller mutation, af normale fasaner.

Hvid fasan kendes under betegnelsen Phasianus colchicus mut. isabellinus.

American White-winged Scoter (deglandi), 2.2.2013, Blaavandshuk, Denmark

Distant and pour quality photos I acknowledge; however, together with the more convincing photos on Netfugl taken by the original finder Troels Eske Ortvad, they document a first for Denmark. It is an American White-winged Scoter (deglandi) and please note how the head shape even in the dodgy photos differs from what was seen on the Stejneger's Scoter (Melanitta deglandi stejnegeri) seen at the same site on October 17, 2010. The head shape also matches the deglandi on the beautiful plate from: Garner, M., Lewington, I. & Rosenberg. G. 2004 Stejneger’s Scoter in the Western Palaearctic and North America. Birding World Vol.17:8 (337-347). Nice bird and a very good find.

Note that the flanks appear to be brown as in deglandi

... again note the brown flanks

Amerikansk Sortand, han, 19.10.2010, Blåvand-Hvidbjerg Strand, Blåvandshuk

This male Black Scoter (Melanitta americana) was photographed on February 2, 2013 near Blåvandshuk on the Danish west coast. However, it has been returning each winter to the exact same spot since it was originally discovered on March 3, 2003.

Note that Black Scoter (Melanitta americana) has more bulbous head shape and thicker neck than Common Scoter (Melanitta nigra)

Note that Black Scoter (Melanitta americana) (in center) has obvious inflated trombone cheeks in contrast to Common Scoter (Melanitta nigra) where the cheeks are less significant