Ved første øjekast kunne denne relativt grå fugl godt give associationer til en hun ssp. feldegg, men som det ses på de to udsnit herunder (klik på billederne for at se dem i stor størrelse), så har den svage aftegninger af lyst bryn over øjet foruden en mindre lys markering under øjet og falder derfor indenfor en gruppe af hunner, der alene på dragten og uden kald er svære at skelne fra grålige hun-typer af ssp. thunbergi som det iøvrigt nok er.
Her er et par eksempler på ssp. feldegg hunner uden antydning af øjenbrynsstribe: Israel, Israel, Israel, Lesbos, Cypern og Kazakhstan. Men de kan også have mere eller mindre antydning af øjenbryn og øjenring, hvor det i så fald kræves en god beskrivelse af kaldet helst ledsaget af en optagelse for at fundet kan verificeres. Bemærk iøvrigt at hovedparten af nutidens smartphones kan lave lydoptagelser, der formentlig i de fleste tilfælde kan være tilstrækkelige som dokumentation.
Som et naturligt afkast af snakken om ssp. feldegg hunner kom jeg naturligvis også til at tænke på en tidligere iagttagelse af, hvad der i en årrække har figureret som det første fund af en hun ssp. feldegg i Skandinavien, men som efter genbehandling i Sjældenhedsudvalget siden er blevet forkastet.
Jeg er dog af den overbevisning, at det sidste formentlig endnu ikke er sagt i den sag, da netop sorthovede hunner er noget af det nemmeste at bestemme, når man taler om ssp. feldegg. Det behøver man blot slå op i litteraturen for at få bekræftet. Men for nuværende har jeg herunder gengivet teksten fra den oprindelige beskrivelse:
----
Beskrivelse af Sorthovedet Gul Vipstjert (Montacilla flava feldegg) set 12.-13. maj 1997 i Vejlerne
Under en tur rundt om Lund Fjord sidst på eftermiddagen den 12. maj 1997 stoppede Palle A. F. Rasmussen og jeg ved et engområde omtrent midt for vestbredden af fjorden, hvor en flok Gule Vipstjerter rastede. Efter kort tid blev vi begge opmærksomme på et individ, der gik blot 30 meter væk og som på mange måder skilte sig ud fra de øvrige Gule Vipstjerter på marken, hvor der overvejende var tale om Nordlig Gul Vipstjert (M. f. thunbergi), men også enkelte Alm. Gule Vipstjerter (M. f. flava).
Vi diskuterede de synlige dragtkarakterer på fuglen, såsom det generelt sort-grå-hvide helhedsindtryk med tydelig afsat sort hætte helt uden antydning af øjenbrynsstribe, og lys underside, der kun viste en svag gul farve fra den centrale bug og bagud på undergumpen.
Vi var inde på, at der muligvis var tale om en hun Sorthovedet Gul Vipstjert, men blev først helt sikker under gennemgangen af blandt andet den store WP-håndbog og Lars Svendson’s grønne ringmærkningsbog.
Under iagttagelserne blev der benyttet Zeiss 10*40 og Zeiss 10*56, men også Kowa 30W*70.
Vejr
I dagene op til iagttagelsen havde vinden ligget og drejet mellem syd og sydøst, hvorefter et skift i vejret pludselig opstod medførende enkelte regnbyger og lavthængende skyer. I løbet af den første dag sås regn ind til kort tid før fuglen blev opdaget, mens 2. dagen udelukkende bød på klart og godt vejr med høj blå himmel og virkelig god sigt.
Beskrivelse
Overside: Der sås en mørk hætte, der var helt sort i panden og issen samt ned over hele ansigtet og bagud til de nedre øredækfjer. Tegningen var sort helt ned til den renhvide skægstribe og helt sort over øjet, således 100 % sikkert ingen antydning af øjenbrynsstribe. I nakken gik hætten omtrent 1/3 ned mod ryggen, således var der tale om en tydelig hættetegning. I selve nakken var farven ikke ren sort som den øvrige del af hætten, men i stedet nærmere sortgrå. Ryggen havde et gråligt skær, hvor farven var mere ren grålig og lysere end på den centrale nakke. Oversiden af halen fremstod mørkere end ryggen, således næsten helt sort. På henholdsvis de store og de mellemste dækfjer på vingen sås sorte fjercentre omkranset af hvidlige bræmmer på de synlige fjerkanter, hvor den lyse tegning var bredest på selve spidsen af hver enkelt fjer, hvorfor der på den lukkede vinge sås to tydelige hvidlige vingebånd.
Bare dele: Næbbet og benene var helt sorte.
Underside: Nedenfor den sorte hætte sås en renhvid skægstribe, der grænsede helt op til hætten, mens grundfarven ned mod den centrale strube ændredes i en blid overgang til råhvid (elfenbensfarve). Flankerne var råhvide på den forreste del, men bagtil fik grundfarven et lysgult skær (ikke ren gul). Den gule farve på de nedre flanker varierede lidt i nuancen alt efter, hvordan lyset faldt på fjerene. Brystet var råhvidt fortil, mens grundfarven på det nedre bryst alt efter belysning fik et svagt gulligt skær. Samme tendens gjorde sig gældende på det forreste af bugen, mens farven fra den centrale bug og bagud på undergumpen og underhaledækfjerene trådte tydeligere frem, men altid kun som en svag gul farve, aldrig ren gul selvom lyset faldt optimalt.
Kent Olsen & Palle A. F. Rasmussen
---
Som det fremgår af beskrivelsen, så var fuglen i Vejlerne i 1997 meget distinkt med sortagtig hætte helt uden antydning af lys øjenbrynsstribe, med en generelt grå-hvid-og-sort dragt med kun svagt gule farver nederst og længst bagtil på undersiden. Fuglen ligger derfor dragtmæssigt udenfor den velbeskrevne variation hos hunner af ssp. thunbergi, men matcher derimod en helt igennem klassisk grå hun ssp. feldegg.
Fuglen i Vejlerne havde langt mere velafsat sort hætte og mere kold grålig oversiden sammenlignet med individerne på de viste billeder i indlægget her, men desværre blev fuglen i 1997 ikke fotograferet. Istedet vil jeg gerne forsøge, at henvise til billeder af individer, der nogenlunde matcher det vi så. De to fuglen som ses her og her ligner meget godt. Sidstnævnte ligner mest mht. farvningen på undersiden med det gule isoleret til undergumpen og hvid skægstribe foruden elfenbensfarvet bryst og kropssider. Hovedet matcher også ret godt om end fuglen i Vejlerne havde mere sort på issen og det grå i hætten sås således kun i nakken som det også fremgår af den oprindelige beskrivelse.
Det er samtidig værd at bemærke, at fuglen i Vejlerne sås over to dage, hvor den først sås i overskyet vejr på relativt korte afstande igennem teleskop, mens den på andendagen også sås i teleskop på kort afstand, men nu i solrigt vejr. Man kan således sige, at vi havde de bedste betingelser for at vurdere dragtens forskellige nuancer og detaljer som det også klart fremgår af den originale beskrivelse. Om aftenen efter den første dags iagttagelser gennemgik vi litteraturen og kunne derfor med opdateret viden gennemgå fuglen på andendagen.
Til sammenligning er herunder lidt forårsbilleder af grålige hunner af formodede ssp. thunbergi med mere eller mindre markeret øjenbrynsstribe. Bemærk, at de begge har antydning af en lys øjenring, der fremhæves af den lys kindstribe under øjet.
