2020: 22-25/6, Skagen og Hulsig Hede (NJ), 2K trk.fors., Birthe Lindholm Pedersen, Knud Pedersen m.fl. (Foto). – 1/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., *Morten D. D. Hansen, Emil Skovgaard Brandtoft. – 2/7, Skærsø Plantage (ÅH), 2K trk., Kent Olsen. – 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen, Andreas Bennetsen Boe (Foto). – 2/7, Trehøje, Mols Bjerge (ÅH), 2K trk., Kent Olsen (Video). – 2/7, Tved (ÅH), 2K trk., Kent Olsen.
Baggrund
Hændelsesforløb
01.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 15.45-15.50 ser *Morten DD Hansen og Emil Skovgaard Brandtoft en af de sjældne ørne på stor afstand nordøst for området, hvor den kredsende og til sidst glidende forsvinder væk mod østnordøst. Kl. 15.50 ringer Morten til Kent Olsen, der sidder i en bus på vej hjem fra Aarhus til Djursland. Der bliver redegjort for hvorfor det var en af de sjældne ørne og med de to kompetente personer bag kikkerten og begge med efterhånden en del ørne på skulderen, lød det lige ud af landevejen. Umiddelbart efter den er forsvundet østover, kommer regnen vest fra, hvorfor den må formodes at være gået til rast på det sydøstlige Djursland. Med andre ord burde den være på plads ved opklaringen dagen efter.
02.07.2020: Trehøje: kl. 10.45-10.50, ser jeg på 10 km afstand en ørn kredse over Skærsø Plantage nord for Ebeltoft. Grundet afstanden kunne jeg ikke sige andet end at det var en Skrigeørn eller noget andet sjældent, men at JIZZ umiddelbart udelukkede en Lille Skrigeørn. Der var simpelthen for meget ørn over den. Jeg når at se den sammen med en immature Havørn og tanken gik på om det kunne være en Stor Skrigeørn eller nok nærmere en Steppeørn grundet den umiddelbart store påsatte hånd. Kredsende var vingerne ikke så kuplet som jeg husker Stor Skrigeørn, men med mere vandret arm og tung hængende hånd. Fuglen kredsede et par runder mere inden den til sidst begyndte at glide sydover, hvor jeg mistede forbindelse med den. En glidende ørn på så stor afstand fylder ikke meget og jeg kunne ikke genfinde den selvom jeg formodede, at den var på vej ned over Ebeltofthalvøen i retning af Ahl Hage. Her kunne jeg have kørt efter den, da den i givet fald ville være fanget på Ebeltofthalvøen lidt tid inden den trak videre. Jeg valgt at blive sidende på Trehøje, da jeg forventede, at den ville arbejde sig op mod vinden og komme til Trehøje og jeg ville ikke misse noget andet godt i mellemtiden. Dertil havde jeg et online møde med afdelingen på museet, hvilket jeg gennemførte kl. 11.00-11.45 med head set på samtidig med, at jeg forsatte med at tjekke returtræk. Dog var jeg ikke særligt fokuseret på trækket og kan derfor meget vel grundet tiltagende varmeflimmer og modlys mod øst have overset, at ørnen trak ud fra Ahl Hage.
02.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 12.00-12.20, ser *Morten DD Hansen og Andreas Bennetsen Boe ørnen trække ind fra havet og dernæst forsætte i stor højde mod sydsydvest i retning af Trehøje. Det formodes, at den trak ind fra havet efter at være trukket ud fra Ahl Hage og krydset Ebeltoft Vig. Det har vi tidligere oplevet med forskellige rovfugle som ex. Lille Skrigeørn og Sorte Glenter. Morten ringer til mig kl. 12.04 for at fortælle, at en Lille Skrigeørn er på vej sydover i min retning i meget stor højde. Selvom hans beskrivelse er meget præcis, kan jeg ikke finde ørnen på den ret blå himmel. Til sidste lægger jeg på, da jeg tror jeg har noget, men det viser sig at være en sydgående Hvepsevåge. Jeg bliver ret frustreret, da jeg har svært ved at forstå, at jeg kan overse en så veltilberedt ørn. Jeg begynder nu at kigge bagud, da jeg forventer at finde den over Helgenæs eller Mols Hoved, idet jeg formoder, at den for længst må være trukket forbi. Til sidst beslutter jeg, at køre til Tved for at genfinde den. Ved bilen på p-pladsen ved Trehøje scanner jeg himlen en sidste gang.
02.07.2020: Trehøje: kl. 12.52-13.15, fra p-pladsen ved Trehøje ser jeg ørnen kredse højt mod nordøst, hvorefter den glider sydover i retning af Dragsmur og Helgenæs imens jeg filmer den med telefonen på stor afstand igennem teleskopet. Herefter kredser den lidt nordover igen for til sidste at glide målrette mod sydvest i retning af Skødshoved. Det er hele tiden på stor afstand, så jeg ser kun oversiden i godt lys, mens undersiden fremstår mørk grundet afstanden. Fra første øjekast i teleskopet tænkte jeg ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Jeg var meget overbevist om, at det var en Steppeørn, og flygtige tanker omkring Kejserørn grundet det ret lyse område i overgangen med hånd og arm forblev flygtige ud fra resten af fuglens fremtoning. Jeg meldte hurtigt fundet ud på BirdAlarm med info om at den kunne genfindes ved Skødshoved og jeg ringede til flere personer samtidig med jeg forsøge at følge den glidende på den blå himmel mod sydvest. Til sidste forsvandt den bag en bakke og jeg valgte, at køre efter den, nu hvor jeg var sikker på, at den bliver fanget på Mols Hoved.
02.07.2020: Tved: kl. 13.32-13.37, ser jeg ørnen komme glidende østfra i retning mod Skødshoved højt over lavningen mellem Tved og Isgård. Her sås den i rigtig fint lys og jeg kunne nu se flere dragtkarakterer. Jeg melder den straks ud igen på BirdAlarm og ringede igen til nogle stykker og imens jeg gør klar til at smide ting tilbage i bilen for at køre længer mod vest for at genfinde den og for at få taget nogle billeder mister jeg den og kan ikke genfinde den. Tror, at idet jeg ringer op og dermed ikke har øje på ørnen, så vender den om og går retur mod nord. Jeg formår ikke at genfinde den, og får således heller ikke taget gode billeder af ørnen. I stedet for at fokusere på at dokumentere fundet, ringede jeg til mange personer og brugte tid på at melde den ud. Det betød, at jeg gentagene gange skulle skifte mellem fokus på en glidende fugl højt på en blå himmel og så nærfokus på telefonen for at finde en person under kontakter eller indtaste i BirdAlarm. Her kan jeg afsløre, at min øjne ikke fokuserer så hurtigt mellem langdistance og nærfokus som tidligere, så det betød, at jeg flere gange mistede fuglen og derfor skulle bruge tid på at genfinde den. I sådanne situationer, hvor man kigger på en trækkende fugl, vil walkie talkie appen Zello være super relevant, men så er spøgsmålet om hvor mange, der lytter med og hvilken kanal. Jeg tror vi skal til at bruge kanalen ”Fugle i Østjylland” til dage med returtræk, så alle kan lytte med på samme tid i stedet for gentagen telefonopkald.
Beskrivelse
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto) (Klik på billedet for at se collage i fuld størrelse). |
Baggrund
Vi har valgt, at lave én samlet beskrivelse, der inkluderer forårets tredje Steppeørne i Skagen og den Steppeørn, der efterfølgende sås på Djursland. Det gør vi for at dokumenter, hvorfor der er tale om samme individ, der først blev set trækforsøgende over flere dage i Skagen og dernæst trækkende tværs over det sydlige Djursland.
Omstændigheder
Omstændigheder
Efterhånden har vi fået opbygget en del vidne om hvorfra og hvornår svævetrækkende fugle kan ses på det sydlige Djursland i forbindelse med deres træk ud af Jylland. Ikke desto mindre var glæden stor, da forårets anden Steppeørn lagde ruten forbi i begyndelsen af juli. Herunder ses en groft skitseret rute, som vi vurderer ørnen benyttet på andendagen, hvor den trak vest henover det sydlige Djursland.
 |
| Estimeret (gul) og formodet (blå) trækrute med angivelse af de tre lokaliteter, hvorfor Steppeørnen kunne lokaliseres på dens træk tværs over det sydlige Djursland den 2. juli 2020. |
Hændelsesforløb
01.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 15.45-15.50 ser *Morten DD Hansen og Emil Skovgaard Brandtoft en af de sjældne ørne på stor afstand nordøst for området, hvor den kredsende og til sidst glidende forsvinder væk mod østnordøst. Kl. 15.50 ringer Morten til Kent Olsen, der sidder i en bus på vej hjem fra Aarhus til Djursland. Der bliver redegjort for hvorfor det var en af de sjældne ørne og med de to kompetente personer bag kikkerten og begge med efterhånden en del ørne på skulderen, lød det lige ud af landevejen. Umiddelbart efter den er forsvundet østover, kommer regnen vest fra, hvorfor den må formodes at være gået til rast på det sydøstlige Djursland. Med andre ord burde den være på plads ved opklaringen dagen efter.
02.07.2020: Trehøje: kl. 10.45-10.50, ser jeg på 10 km afstand en ørn kredse over Skærsø Plantage nord for Ebeltoft. Grundet afstanden kunne jeg ikke sige andet end at det var en Skrigeørn eller noget andet sjældent, men at JIZZ umiddelbart udelukkede en Lille Skrigeørn. Der var simpelthen for meget ørn over den. Jeg når at se den sammen med en immature Havørn og tanken gik på om det kunne være en Stor Skrigeørn eller nok nærmere en Steppeørn grundet den umiddelbart store påsatte hånd. Kredsende var vingerne ikke så kuplet som jeg husker Stor Skrigeørn, men med mere vandret arm og tung hængende hånd. Fuglen kredsede et par runder mere inden den til sidst begyndte at glide sydover, hvor jeg mistede forbindelse med den. En glidende ørn på så stor afstand fylder ikke meget og jeg kunne ikke genfinde den selvom jeg formodede, at den var på vej ned over Ebeltofthalvøen i retning af Ahl Hage. Her kunne jeg have kørt efter den, da den i givet fald ville være fanget på Ebeltofthalvøen lidt tid inden den trak videre. Jeg valgt at blive sidende på Trehøje, da jeg forventede, at den ville arbejde sig op mod vinden og komme til Trehøje og jeg ville ikke misse noget andet godt i mellemtiden. Dertil havde jeg et online møde med afdelingen på museet, hvilket jeg gennemførte kl. 11.00-11.45 med head set på samtidig med, at jeg forsatte med at tjekke returtræk. Dog var jeg ikke særligt fokuseret på trækket og kan derfor meget vel grundet tiltagende varmeflimmer og modlys mod øst have overset, at ørnen trak ud fra Ahl Hage.
02.07.2020: Molslaboratoriet: kl. 12.00-12.20, ser *Morten DD Hansen og Andreas Bennetsen Boe ørnen trække ind fra havet og dernæst forsætte i stor højde mod sydsydvest i retning af Trehøje. Det formodes, at den trak ind fra havet efter at være trukket ud fra Ahl Hage og krydset Ebeltoft Vig. Det har vi tidligere oplevet med forskellige rovfugle som ex. Lille Skrigeørn og Sorte Glenter. Morten ringer til mig kl. 12.04 for at fortælle, at en Lille Skrigeørn er på vej sydover i min retning i meget stor højde. Selvom hans beskrivelse er meget præcis, kan jeg ikke finde ørnen på den ret blå himmel. Til sidste lægger jeg på, da jeg tror jeg har noget, men det viser sig at være en sydgående Hvepsevåge. Jeg bliver ret frustreret, da jeg har svært ved at forstå, at jeg kan overse en så veltilberedt ørn. Jeg begynder nu at kigge bagud, da jeg forventer at finde den over Helgenæs eller Mols Hoved, idet jeg formoder, at den for længst må være trukket forbi. Til sidst beslutter jeg, at køre til Tved for at genfinde den. Ved bilen på p-pladsen ved Trehøje scanner jeg himlen en sidste gang.
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
 |
| 2020: 2/7, Molslaboratoriet (ÅH), 2K trk., Morten D. D. Hansen (Foto). |
02.07.2020: Trehøje: kl. 12.52-13.15, fra p-pladsen ved Trehøje ser jeg ørnen kredse højt mod nordøst, hvorefter den glider sydover i retning af Dragsmur og Helgenæs imens jeg filmer den med telefonen på stor afstand igennem teleskopet. Herefter kredser den lidt nordover igen for til sidste at glide målrette mod sydvest i retning af Skødshoved. Det er hele tiden på stor afstand, så jeg ser kun oversiden i godt lys, mens undersiden fremstår mørk grundet afstanden. Fra første øjekast i teleskopet tænkte jeg ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Jeg var meget overbevist om, at det var en Steppeørn, og flygtige tanker omkring Kejserørn grundet det ret lyse område i overgangen med hånd og arm forblev flygtige ud fra resten af fuglens fremtoning. Jeg meldte hurtigt fundet ud på BirdAlarm med info om at den kunne genfindes ved Skødshoved og jeg ringede til flere personer samtidig med jeg forsøge at følge den glidende på den blå himmel mod sydvest. Til sidste forsvandt den bag en bakke og jeg valgte, at køre efter den, nu hvor jeg var sikker på, at den bliver fanget på Mols Hoved.
02.07.2020: Tved: kl. 13.32-13.37, ser jeg ørnen komme glidende østfra i retning mod Skødshoved højt over lavningen mellem Tved og Isgård. Her sås den i rigtig fint lys og jeg kunne nu se flere dragtkarakterer. Jeg melder den straks ud igen på BirdAlarm og ringede igen til nogle stykker og imens jeg gør klar til at smide ting tilbage i bilen for at køre længer mod vest for at genfinde den og for at få taget nogle billeder mister jeg den og kan ikke genfinde den. Tror, at idet jeg ringer op og dermed ikke har øje på ørnen, så vender den om og går retur mod nord. Jeg formår ikke at genfinde den, og får således heller ikke taget gode billeder af ørnen. I stedet for at fokusere på at dokumentere fundet, ringede jeg til mange personer og brugte tid på at melde den ud. Det betød, at jeg gentagene gange skulle skifte mellem fokus på en glidende fugl højt på en blå himmel og så nærfokus på telefonen for at finde en person under kontakter eller indtaste i BirdAlarm. Her kan jeg afsløre, at min øjne ikke fokuserer så hurtigt mellem langdistance og nærfokus som tidligere, så det betød, at jeg flere gange mistede fuglen og derfor skulle bruge tid på at genfinde den. I sådanne situationer, hvor man kigger på en trækkende fugl, vil walkie talkie appen Zello være super relevant, men så er spøgsmålet om hvor mange, der lytter med og hvilken kanal. Jeg tror vi skal til at bruge kanalen ”Fugle i Østjylland” til dage med returtræk, så alle kan lytte med på samme tid i stedet for gentagen telefonopkald.
Beskrivelse
Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det kunne være en Lille Skrigeørn, men tænkte i stedet alene ud fra JIZZ på hvorfor det ikke kunne være en sådan. Det var klart en større og væsentlig tungere ørn med stor og fyldig krop med tydelig bug og bryst på den glidende fugl, et stort og kraftigt fremskudt hoved med tydeligt og kraftigt næb, lang hale og lange brede vinger med tung påsat hånd med dybt indskårne fingre og indsnævring i overgangen mellem hånd og arm, og samtidig en hånd, som rakte langt bagud på den glidende fugl. Dertil var alle bevægelser tunge og Steppeørneagtige og ikke vågeagtige som hos en Lille Skrigeørn. Med andre ord var det klart under hele observationen, at der var tale om en større ørn, der først på meget stor afstand kunne ses i samme teleskopfelt som en Havørn og senere, da ørnen var tættere på Trehøje, kunne ses sammen med en Musvåge. Set direkte forfra var den ret lange hånd og relativt flade vingestilling med et tydeligt knæk mellem hånd og arm påfaldende karakteristisk. Hånden var let bagudrettet og let hængende. På den kredsende fugl nordøst for Trehøje sås oversiden i ret god belysning, mens undersiden var i skygge, hvorfor jeg ikke kunne se nogle detaljer på denne ud over, at ørnen fremstod meget mørk. På oversiden var dækfjer tydeligt lysere brune end sving- og halefjer og umiddelbart sås ikke en mørk saddel som der ellers ofte ses hos ældre fugle. Hovedet fremstod påfaldende lyst i forhold til resten af kroppen. På hver overvinge sås et tydeligt hvidligt håndrodsfelt, mens der på overgumpen var en ret markant og veldefineret hvidligt hestesko, der var i kontrast til de mørke halefjer og brune dækfjert. Det var under store dele af observationen meget vanskeligt at se undersiden ordenligt, men under den sidste iagttagelse ved Tved lykkedes det dog at se et lyst bånd på undervingen skabt af hvidlige stor dækfjer, som bredte sig ud til et større lyst felt under håndroden.
Aldersbestemmelse
Aldersbestemmelse
Fuglen er en 2K, da den umiddelbart ikke har fældet svingfjer hverken i hånd eller arme. Alle store fjer er af 1. generation (dvs. juvenile) omend slidte og der ses ikke fældningsgrænser i hverken håndsvingfjer, armsvingfjersving eller halefjer. Dertil fremstår vingen, særlig yderst i armen, med en forholdsvis tydelig hvid bagkant og armen er i forhold til arten relativt smal og indsnævringen mellem hånd og arm tydelig, hvilket er klassisk hos 2K, hvor bagkanten gerne fremstår mere S-formet end hos ældre fugle. Den forholdsvis smalle og lange hale understreger også, at det er tale om en 2K, da ældre fugle får en bredere og relativt kortere hale. Flere har i diskussion på Facebook kommenteret, at P7 ikke fremstår så lang på fuglen, hvilket er ganske rigtigt. Men det er helt normalt hos ungfugle, hvor P7 endnu er af juvenil generation. Juvenile svingfjer er kortere end de efterfølgende fjergenerationer.
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Hvorfor er det samme fugl, der sås i Skagen og bagefter på Djursland?
Der er været tre forskellige Steppeørne i Skagen i perioden ultimo maj til ultimo juni. Den første, der ankom til Skagen, har været forbi Djursland og ud fra dragtdetaljer vurderes, at det ikke var samme individ, der nu kom igen. I øvrigt sås netop den fugl om formiddagen i Lille Vildmose. Den anden fugl i Skagen var forholdsvis lys og havde nogle markante skader i halen og umiddelbart også i armsvingfjerene. Der er tale om skader, der vurderes til at være af et omfang, der ville kunne ses både på billeder og i felten såfremt det var samme individ, der nu var ankommet til Djursland. Men det synes ikke at være tilfældet. Det efterlader den tredje af forårets tre steppeørne i Skagen, hvilket var en ret mørk og meget flot 2K. Ud fra billeder af fuglen i Skagen og dernæst Djursland, tør jeg nu godt sige, at der med stor sandsynlighed er tale om samme fugl. Som det ses i collagerne herunder, så er placering af hak i halen (gul cirkel), formen på vingens bagkant med indskæring inderst mod kroppen (grøn cirkel) og svag bugtning midt på armen (brun pil), forholdsvis kort P7 (blå cirkel), og fuglens forholdsvis mørke dragt med lys strube og lyse hoved (orange cirkel), tydelig indsnævring i overgang mellem hånd og arm (rød cirkel), og tydelige lyse spidser på særlig yderste armsvingfjer og inderste håndsvingfjer (rød cirkel) er identisk.
 |
| Steppeørn: Molslaboratoriet (tv; Foto: Morten D. D. Hansen) og Skagen (th; Foto: Birthe Lindholm Pedersen). |
 |
| Steppeørn: Molslaboratoriet (tv; Foto: Morten D. D. Hansen) og Skagen (th; Foto: Birthe Lindholm Pedersen). |
