Gråsejler (Apus pallidus), 17. november 2020, Risskov, Aarhus

Den 17. november 2020 blev endnu en vild dag i Østjylland, da Hjalte Kjærby kl. 12.14 meldte en ubestemt sejler trækkende sydvest over krydset Grenåvej og Ådalsvej i Risskov. Morten DD Hansen, Emil Skovgaard Brandtoft og jeg mødtes straks på p-pladsen ude foran Naturhistorisk Museum i et naivt håb om, at den kunne komme den vej. Hurtigt tog vi en kontrabeslutning, da jeg forslog, at det ikke kunne udelukkes, at den ville raste nord for Riis Skov i læ for den sydvestlige vind. Derfor kørte Emil og jeg straks derop. Vi flakkede lidt rundt i området og gjorde korte stop i bilen og scannede med kikkerterne. Ved det tidligere psykiatrisk hospital i Risskov ser jeg i under et sekund hvad jeg vurderer til at være en sejler glide ind bag en bygning, derfor kører vi hurtigt frem til det næste sted med udsyn ind over området og rigtig nok kommer en sejler frem og kredser over villakvarteret. Efter lidt zigzag igennem gaderne ender vi nærmest under sejleren og kan nu for alvor begynde at tage billeder i det grå og disede vejr. Tæt på de værste betingelser for at skelne Gråsejler fra Mursejler. Vi gør dog forsøget og sejleren spiller med. Morten når at ankomme og sammen ser vi i håndkikkerter en sejler, der selv mod den grå tunge himmel fremstår brun på oversiden. Billederne er dog tvetydige. Den ser ret mørk ud, men jeg er selv overrasket over, hvor stornæbbet den fremstår på billederne, og jeg synes JIZZ i flugten passer på Gråsejler, så jeg melder den straks ud på Bird Alarm som Gråsejler med tvivl om bestemmelsen. Frem til kl. 13.20 fouragerer den lavt over området og den kommer nogle gange ganske tæt forbi. Henrik Hald Nørgaard ankommer som den første og dernæst Mogens Stoustrup Jensen. De er de eneste andre, der når at ankomme og se fuglen inden den til sidst ikke kommer tilbage. Selvom flere ankommer og hurtigt spreder sig ud i området, så genfindes den ikke. At den trækker væk skyldes nok, at der komme støvregn ind fra sydvest.

Artsbestemmelsen blev lidt af en omgang frem og tilbage. Jeg var overbevist om, at det var en Gråsejler, men tvivlen sneg sig ind, da kommentatorer på Facebook og i Messenger tænkte Mursejler. Til sidst kiggede jeg billeder igennem på kameraets skærm og det fik mig selv overbevist om, at det måtte være en sen Mursejler og derfor sendte jeg en dementi ud på Bird Alarm. Hjemme sent om aftenen fik jeg dog tid til at se billeder på computeren og nu var det igen en Gråsejler. Derfor sendte jeg billeder til Hans Larsson for at få han vurdering, da han i den grad har flyttet hjørneflagene for bestemmelse af de to arter. Hans har været så venlig og lave en collage, hvor han fremhæver de karakterer, der er afgørende for bestemmelsen til Gråsejler. Samtidig har han sendt to andre collager med, der på pædagogisk vis illustrerer begge arter, idet de i Sverige for nogle uger siden havde en Mursejler og en Gråsejler, der fouragered sammen. Da jeg fik åbnet min mail, havde jeg også modtaget en grundig kommentar fra Thomas W. Johansen, hvor han ligeledes fremhæver, hvorfor det er en Gråsejler vurderet alene ud fra de billeder jeg havde vedhæftet mine meldinger i Bird Alarm.

Tusind tak til Hjalte for fundet og for prompte udmelding og til Hans og Thomas for deres stor viden på artskomplekset og kølige overblik.

 

Gråsejler (Apus pallidus), 17. november 2020, Risskov, Aarhus. Foto: Kent Olsen. Collage: Hans Larsson.

Collage: Hans Larsson.

Collage: Hans Larsson.

 

Dusky Warbler (Phylloscopus fuscatus), 7. november 2020, Stensmark Strand, Djursland

Det magiske milde efterår forsætter med at kaste meget sjældne fugle af sig. I dag fandt Anders Rasmussen således en Brun Løvsanger for foden af Sangstrup Klint ved Stensmark Strand. Her kunne den igennem flere timer ses fouragere i urtevegetationen på klintens skrænter og den yderste kystvold. Ind imellem fløj den ind til en mindre sø på den tilstødende mark, hvor den enten hoppede rundt på den mudrede søbred eller i de visne Kogleaks. Den havde særligt tre favoritsteder som den besøgte efter en nærmest fast rute. Derfor var vi stort set hele tiden klar over, hvor den opholdt sig, også selvom den i længere perioder ikke var synlig. Flere gange kunne den ses fouragere på jorden mellem sten og tætte urter. Den var ikke meget stemmeaktivt, men hørtes dog jævnligt kalde enkelte kald, hvilket særligt skete imens den fløj fra sted til sted.

Arten må siges at være en virkelig sjælden art i Østjylland, hvor dagens fund var det første nogensinde i Østjylland og det omtrent 73. fund i Danmark.

Den Brune Løvsanger vendte ofte tilbage til det lille område med visne Grå-Bynke til venstre i billedet langs med hegnslinjen, og dernæst besøgte den søen til højre i billedet, hvor den hoppede rundt i de visne Kogleaks ude i søen eller på selve den mudrede søbred. Det tredje favoritsted ses i billedets baggrund, hvor en lille Havtorn stående for foden af skrænten gave et fint skjul, hvor fuglen kunne fouragere på jorden. Den fløj jævnligt rundet i den trekant.

 

Dusky Thrush (Turdus eunomus) or Dusky Thrush x Naumann's Thrush (hybrid) (T. eunomus x T. naumanni), 1cy female, 5 November 2020, Sorthat Odde, Bornholm, Denmark

Update: this individual has been accepted by the Danish Rarities Committee as a 1cy female Dusky Thrush.

Vagrant East Asian thrushes, especially first year birds, may cause identification problems in Europe. We know that the species interbreed but don’t know for sure the variability of ‘pure’ birds. One classic case is the species pair Dusky Thrush (Turdus eunomus) and Naumann's Thrush (T. naumanni) which are known do produce hybrids and backcrosses creating individuals which superficially may resemble one of the two species where only few character suggest introgression from the other species. The bird from Bornholm in Denmark seen in these photos is a first winter female and it resembles mostly a Dusky Thrush. However, what is natural variation of pure individuals and what are the signs of introgression? Are those red markings on the breast and flanks indicators of influence from Naumann's Thrush?

An individual seen in December 2016 in Derbyshire also had some reddish markings on the flankes as seen here, here, and here. Another 1cy female which was seen 6.-17. november 2011 in Låssa, Uppland in Sweden has been accepted by the Swedish Rarities Committee as a Dusky Thrush even though it had some reddish marking on the flanks as seen here. Furthermore, Ian Lewington has added some warm brownish and reddish feathers to the first winter female plumage of Dusky Thrush presented in the book Rare Birds of North America as seen in the plate here.

On a very stormy day at the coast the image stabilizer was not enough...