Kyndige folk efterspørger bedre billeder, hvilket forsøges taget de kommende dage. Det handler om at udelukke en hybrid. Men indtil da er der her et par nye billeder, der viser øjenfarven som varmt gul passende på arten. Desuden ses på nederste billede herover en brunlig halsring, som er årsagen til artsnavnet. Billederne i tidligere indlæg viser fuglen imellem hyppige dyk, hvorved hovedform måske ikke hele tiden er klassisk. Herunder ses basunkinder og smal isse.
1 kommentar:
Sjovt at nok samme fugl er kommet tilbage. Ekstra sjovt er det at det ikke er på samme årstid, hvilket må siges at være usædvanligt, normalt vil tilbagevendende fugle optræde på samme årstid.
Jeg var lidt betænkelig ved fuglen da jeg så de fotos der er lagt ind 24/5, jeg blev betænkelig da fuglen umiddelbart har en lille top i nakken.
Jeg har dog efter samtale med Kent erfaret at flertallet af disse fotos er fremkommet umiddelbart efter fuglen er kommet op fra dyk. Dette bevirker ofte at hovedformen kan virke afvigende på fugle der lige er kommet op, noget jeg burde ha været opmærksom på i dette tilfælde.
Jeg så mine egne fotos igennem, af fugle fotograferet i USA og Canada i maj sidste år, og her oplever man den samme tendens.
Man skal med andre ord være varsom med at vurdere hovedformen på fugle der lige har været under vandet.
Ser man på resten af fuglen er det en helt igennem klassisk Halsbåndstroldand. Man bør bemærke at fuglen ved næbfæstet har maximalt hvidt over næbbet, og mindre hvid langs siderne af næbfæstet, en karakter der viser sig at være at væsentlig betydning i forhold til hybrider. En ren Halsbåndstroldand bør/skal alttid fremvise maximalt hvidt over næbfæstet, på siderne af dette kan der ses samme mængde hvidt men aldrig mere end over næbfæstet.
Mvh RS
Send en kommentar