søndag den 23. maj 2010

Kristi Himmelfartsferie

Hvidbrystet Præstekrave, hun, 14.5.2010, Lakolk Strand, Rømø



Hedehøg, han , 13.5.2010, Højer Kog, Tønder



Fiskeørn med Hornfisk, 13.5.2010, Låningsvejen, Mandø



Skovpiber, 13.5.2010, Mandø



Mosehornugle, 13.5.2010, Mandø









Sydlig Blåhals, 13.5.2010, Mandø, i rørskoven ved rodzoneanlægget lige øst for byen









Opsamling fra Djursland


I forbindelse med optælling af ynglende kyst- og engfugle ved Skødshoved fandt jeg en mindre koloni med Fiskehejre. Videoen viser lidt af de hyggelige og kærlige relationer i hejrereden








Havørne, 25.4.2010, Gjerrild, to fugle lavede gentagne trækforsøg inden de trak retur ind i baglandet



Lærkefalk, 28.4.2010, Feldballe, det der ligeså godt kunne være et støvfnug på kameraets censor er røven af en Lærkefalk, der efter en tur over haven rastede kort langs med skovkanten for derefter med elastisk og kraftfuld flugt at flyve videre mord nordøst

mandag den 17. maj 2010

Sortbuget Knortegås, 13.5.2010, Mandø

Foråret var steget os til hovedet, så sammen med Århusbirderne indtog jeg Mandø torsdag morgen. Lige idet vi kørte op på det yderste dige så vi flokke af knortegæs og bramgæs i den nordligste marsk. Turens fokus var småfugle, men vi kunne ikke lade være med lige at scanne flokkene, og det var således et spørgsmål om tilfældighed at jeg netop på min fødselsdag fandt min fjerde Sortbuget Knortegås. Det kunne lige så godt være en Århusbirder, eftersom fuglen fouragerede forrest i en flok nogle hundrede meter væk. Bestemmelsen faldt således øjeblikkeligt og video blev hurtigt taget for at dokumentere fundet.





søndag den 16. maj 2010

Islom, 2k trk, 15.5.2010, Blåvandshuk

Under morgenobsen på Blåvandshuk var der godt gang i trækket af lommer. Hele morgenen dominerede artsrene flokke af Rødstrubet Lom. Eneste afvigelse fra dette mønster var en enkelt adult Sortstrubet Lom i sommerdragt sammen med en Rødstrubet Lom og forinden en melding fra Martin Søgaard Nielsen (MSN) om en fugl i sporet for storlommer. Med håndkikkert rettet nede ad kysten meldte Martin at en lom var på vej. Vi rettede skoperne ind og kun se en tykhalset storlom trække op mod vinden. Set nærmest direkte forfra var den mørke bagkant på den lyse halskile ret fremtrædende. Fuglen var ikke en kæmpe storlom og egentlig uden særlig ølmave, hvorfor bestemmelsen var lidt tøvende indtil den var vel en km sydøst for os og nu kunne ses mere skråt forfra, men så blev den da også meldt. Vi kan kun beklage at bestemmelsen ikke faldt lidt hurtigere, så ringmærkeren Troels Leuenhagen Petersen (TLP) kunne nå op på klitten til skoperne.

Der blev skudt en serie billeder for at dokumentere fundet, men i skoperne var det ret lyse næb fremtrædende. Det er nok ikke så ualmindeligt at 2K Islom har relativt ensartet lyst næb om foråret og sommeren med kun svag tendens til mørkere overkant som det også kan ses på andre billeder som eksempelvis her og her. En fed fugl som trak ret tæt på kysten og derfor sås rigtig fint. Dagen bedste fugl.






mandag den 3. maj 2010

Løgfrø på Djursland

Løgfrøen på billederne her er fotograferet om nattet inde midt på Djursland den 26. april 2010 i et vandhul med mindst otte kvækkende hanner.

Løgfrøen er flere steder kendt som kartoffeltrolden. Når man gravede kartofler i gamle dage kunne en af de opgravede kartofler pludselig begynde at kravle af sted. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en lille frø der havde ligget nedgravet om dagen ved siden af kartoflerne.

Når den kvækker, lyder det som 2–3 hurtige smæld med tungen. Men lyden er meget svag, fordi den ikke har nogen kvækkepose til at forstærke den med. Lyden kan kun høres op til 10 meter væk.


Optagelsen her af flere Løgfrøer, som kvækker under vandet, blev lavet samme aften som den fotograferede sås. Formentlig mindst otte forskellige hanner hørtes fra midt ude i søen.

Løgfrøen findes spredt i Danmark, men nu kun i små bestande. Det er nok den art af padder, der er gået mest tilbage. I Himmerland er den gået stærkt tilbage, og på Sjælland og Lolland findes nu kun små bestande. Arten kendes ikke med sikkerhed fra Bornholm, og den er formentlig uddød fra Mors, Møn og Falster. De største bestande findes nu i den vestlige del af Sønderjylland, på Djursland og omkring Viborg og derudover er den især at finde i Nordøstsjælland.

Der er siden 1987 blevet renset vandhuller op, fjernet fisk, stoppet andehold og gravet nye vandhuller i områder med løgfrøer i Midtjylland, på Djursland, i Hornsherred og i Nordsjælland. Det har flere steder stoppet tilbagegangen. Men løgfrøen er dårlig til at flytte til nye vandhuller i forhold til andre frøer.





På undersiden af bagfoden ses en karakteristisk "graveskovl" som Løgfrøen benytter til at grave med, når de med vrikkende bevægelser "bakker" ned i jorden.

søndag den 2. maj 2010

Mammalian Monthly - April



Dådyr, 25.4.2010, Feldballe, Skramsø Plantage, en flok på otte hjorte kom ud af skoven om eftermiddagen og græssede frit synligt på mark med vintersæd, langs med skovkanten ud mod Feldballe by, første gang jeg ser Dårdyr i vestenden af skoven, har tidligere kun set dem i østenden, om aftenen kl. 21.30 gik jeg derover igen og kunne nu med spotlight se dem gå og græsse så fint igen



Vildsvin, 25.4.2010, Emmedsbo Plantage



Rådyr, 7.4.2010, Skorup Sø, Djursland