mandag den 12. december 2011
Gråmåge udlignede med 268
Alex Sand Frich fandt en Gråmåge i Grenå Havn i går, så heldigvis havde jeg mulighed for et kort besøg i dag den 12. december 2011. Den blev fundet i den sydlige del af fiskerihavnen, hvor hovedparten af de små fiskerskibe lægge til. Helt klassisk sås den i en del af havnen, hvor Svartbag også er hyppigst. Den stod også på opmarcharealerne til Stena Line, yderst på molen ved havnevagten i samme område af fiskerihavnen og på en af gangbroerne i lystbådehavnen. Det blev min art nummer 268 i Østjylland og der er flere billeder på GullDK. Det er en sjælden art på disse kanter og de seneste mange gange har der kun været tale om éndags fugle, hvorfor en der kunne twitches var længe ventet...
Drive-by shooting
På vej på arbejde mandag den 28. november 2011 gjorde jeg kort holdt i vigesporet på mortorvejen, svingede teleskopet ud af sideruden og scannede det vestlige af Egå Engsø. Alle syntes de sidste dage at have været forbi de tre stationære Rødhovede Ænder og nu også mig. Det var bestemt ikke klasseobs, da jeg fandt dem sovende på nordsiden af den vestligste ø liggende bag knopsvanerne i modlys, men forsøgsvis tog jeg et par dogmebilleder igennem teleskopet på storafstand…
 |
| Bag den venstre Knopsvane ligger der to hanner og en hun Rødhovedet And. |
tirsdag den 15. november 2011
Ugglar nära Uppsala
Fredag den 11. november var der meldt afgang på endnu en ugletur til området vest og nord for Uppsala i Sverige. Holdet bestod af Kim Aaen, Simon Waagner, Mads Fjeldsø og mig. Sidst jeg besøgte området var i mart 2008, hvor vi hørte en del Slagugler synge i deres territorier om natten uden dog at se dem. Fordelen ved en tur i det sene efterår som her nu i november er at Slaguglerne her søger ud af skovene for at fouragere i kulturlandet og derved eksponere sig selv. Turens agenda var således at se Tretået Spætte, Lapugle og Slagugle foruden prøve kræfter med den minimale chance for at se en Los.
Vi ankom til Göteborg fra Frederikshavn lørdag kl. 02.00 og fortsatte hele natten i bil mod Västerås, hvor vi ville starte dagen ved en skoveng, hvor der i foråret huserede en Los hun med killinger og hvor der igennem flere år har været budt på Lapugle.
Desværre var der tåget på hele køreturen og da vi ankom til engen lidt i kl. 07 lørdag morgen var sigten stadig dårlig. Vi forsøgte forgæves i flere timer at finde Lapugle, men tågen gjorde at vi ikke engang kunne ses tvært over engen selv på dens smalleste led. Kl. 10 gav vi op og kørte til reservatet Fiby Urskov nordvest for Uppsala for at eftersøge spætter. I et par timer i rigtig dejlig gammel granskov lykkedes det at finde et pænt antal Store Flagspætter, men ingen Tretået. Fuglene var ikke stemmeaktive, så eneste fremgangsmåde var at lyttet efter de dæmpede lyde fra deres hakken i træ. Til sidst gav vi også op her og kørte videre til agerlandet nær Möklinta for at lede efter Slagugler i tåge. Pludselig sad der et stort skrummel af en ugle på taget af en gammel hølade med teglsten, hvilket må siges at være indbegrebet af svensk stemning . Det var som sagt tåge og klokken nu lidt over kl. 15, så lyset var stærkt aftagende om end det lykkedes at få skudt lidt billeder. I løbet af en time fandt vi to Slagugler, hvorefter vi kørte ind til Möklinta for en pizza og varmt vand til kaffen.
Efter maden kørte vi ud i mørket igen, men nu med vores kraftige spotlight tændt. Allerede på den første mark fangede lyskeglen tre Elge, så stemningen var straks høj og optimismen så småt på vej tilbage trods en hel dags tåge. På samme mark var der også Skovhare (Lepus timidus), der kunne bestemmes på den mere hvide hale, kortere øre og kortere bagben, der fik den til at hoppe mere kaninagtigt sammenlignet med Europæisk Hare (Lepus europaeus).
Få hundrede meter længere fremme sad en Slagugle i et træ helt ud til vejen. Rutineret kørte Kim bil helt hen til den, så vi fra nedrullede vinduer kunne se den i lyskeglen på under 5 meters afstand. Vi havde alle 500mm teler på kameraerne, så vi var for tæt på til at få hele fuglen med i motivet, så vi steg ud af bilen og kunne i hen ved fem minutter fotografere den inden den til sidst fløj ud over marken. Det gav det sidst til optimismen, så vi fortsatte i fire timer med natlysning for med en sådan start var det jo bare et spørgsmål om tid inden en Los ville posere. Kl. 22 nåede i Toftberget nord for Östervåla uden at havde set yderligere end Rådyr hist og her. Det var stadig tåget, så vi besluttede at kalde det en dag og krybe i soveposerne. Vi slog telt op og faldt hurtigt i søvn. Næste morgen var vi klar lidt før kl. 07 og midt i tandbørstningen kaldte en Spurveugle lige ved siden af lejren. Med lidt playback fik vi respons fra tre forskellige retninger og en af dem satte sig kortvarigt i toppen af en gran.
I morgentimerne gik vi af skovvejen videre ud mod Toften uden dog at se eller høre meget. Vi skræmte tre Urfugle hunner op, men fik ikke set dem særlig godt. Bagefter viste det sig at bilen var flad for strøm og ikke længere kunne starte, men heldigvis havde vi mobildækning så hjælp blev tilkaldt på Kims kaskoforsikring. Vi var dog langt ude i skoven, så det krævede nogle samtaler inden autohjælpen var fremme. Inden nåede vi at gå en tur i skoven vest for søen Södre Flänningen, hvor et lille reservat sikre en rest af primærskov. Vi fandt et toilet formentlig fra Los med frisk lort og nummer to spætte vi satte kikkerten på var en Tretået.
Med liv i bilen kørte vi herefter forbi stedet med Slagugler, men ingen sås her midt på dagen, da de formentlig først kommer ud af skoven sidst på eftermiddagen. Vi fortsatte derfor ned til skovengen, hvor vi var startet i går morges i tåge for endnu engang at forsøge med Lapuglen. Det var en flot eftermiddage og lige efter solnedgang kom den da også ud af skoven. Vi fik således set Lapugle, men vi må forbi igen, da lyset mildest talt var ubrugeligt som dokumentationsbilledet også illustrerer. Efter Lapuglen kørte vi på motorvejen og fortsatte til Malmø, videre over Sjælland og Fyn, og kl. 03 natten til mandag kunne jeg lægge mig til at sove hjemme i Feldballe igen.
Efterskrift: Fordelen ved en tur i november er at Slaguglerne søger ud af skoven. Men derimod er de øvrige skovfugle påfaldende tavse og Lapugle sås først i skumringen. Tager man derimod en sen forårstur, så er spætterne og hønsefugle mere aktive og Lapuglerne kan være i gang med at fodre deres unger og ses således gentagne gange fouragere på engen.
Vi ankom til Göteborg fra Frederikshavn lørdag kl. 02.00 og fortsatte hele natten i bil mod Västerås, hvor vi ville starte dagen ved en skoveng, hvor der i foråret huserede en Los hun med killinger og hvor der igennem flere år har været budt på Lapugle.
Desværre var der tåget på hele køreturen og da vi ankom til engen lidt i kl. 07 lørdag morgen var sigten stadig dårlig. Vi forsøgte forgæves i flere timer at finde Lapugle, men tågen gjorde at vi ikke engang kunne ses tvært over engen selv på dens smalleste led. Kl. 10 gav vi op og kørte til reservatet Fiby Urskov nordvest for Uppsala for at eftersøge spætter. I et par timer i rigtig dejlig gammel granskov lykkedes det at finde et pænt antal Store Flagspætter, men ingen Tretået. Fuglene var ikke stemmeaktive, så eneste fremgangsmåde var at lyttet efter de dæmpede lyde fra deres hakken i træ. Til sidst gav vi også op her og kørte videre til agerlandet nær Möklinta for at lede efter Slagugler i tåge. Pludselig sad der et stort skrummel af en ugle på taget af en gammel hølade med teglsten, hvilket må siges at være indbegrebet af svensk stemning . Det var som sagt tåge og klokken nu lidt over kl. 15, så lyset var stærkt aftagende om end det lykkedes at få skudt lidt billeder. I løbet af en time fandt vi to Slagugler, hvorefter vi kørte ind til Möklinta for en pizza og varmt vand til kaffen.
Efter maden kørte vi ud i mørket igen, men nu med vores kraftige spotlight tændt. Allerede på den første mark fangede lyskeglen tre Elge, så stemningen var straks høj og optimismen så småt på vej tilbage trods en hel dags tåge. På samme mark var der også Skovhare (Lepus timidus), der kunne bestemmes på den mere hvide hale, kortere øre og kortere bagben, der fik den til at hoppe mere kaninagtigt sammenlignet med Europæisk Hare (Lepus europaeus).
 |
| Slagugle ved Liljedahl øst for Möklinta. |
 |
| En klassisk måde at se Slagugle i november, hvor de ofte sidder på ledningerne i kulturlandskabet. |
 |
| Slagugle er imponerende. |
 |
| Slagugle nummer to umiddelbart vest for den første. |
Få hundrede meter længere fremme sad en Slagugle i et træ helt ud til vejen. Rutineret kørte Kim bil helt hen til den, så vi fra nedrullede vinduer kunne se den i lyskeglen på under 5 meters afstand. Vi havde alle 500mm teler på kameraerne, så vi var for tæt på til at få hele fuglen med i motivet, så vi steg ud af bilen og kunne i hen ved fem minutter fotografere den inden den til sidst fløj ud over marken. Det gav det sidst til optimismen, så vi fortsatte i fire timer med natlysning for med en sådan start var det jo bare et spørgsmål om tid inden en Los ville posere. Kl. 22 nåede i Toftberget nord for Östervåla uden at havde set yderligere end Rådyr hist og her. Det var stadig tåget, så vi besluttede at kalde det en dag og krybe i soveposerne. Vi slog telt op og faldt hurtigt i søvn. Næste morgen var vi klar lidt før kl. 07 og midt i tandbørstningen kaldte en Spurveugle lige ved siden af lejren. Med lidt playback fik vi respons fra tre forskellige retninger og en af dem satte sig kortvarigt i toppen af en gran.
 |
| I Möklinta forstår de at formulere sig... |
I morgentimerne gik vi af skovvejen videre ud mod Toften uden dog at se eller høre meget. Vi skræmte tre Urfugle hunner op, men fik ikke set dem særlig godt. Bagefter viste det sig at bilen var flad for strøm og ikke længere kunne starte, men heldigvis havde vi mobildækning så hjælp blev tilkaldt på Kims kaskoforsikring. Vi var dog langt ude i skoven, så det krævede nogle samtaler inden autohjælpen var fremme. Inden nåede vi at gå en tur i skoven vest for søen Södre Flänningen, hvor et lille reservat sikre en rest af primærskov. Vi fandt et toilet formentlig fra Los med frisk lort og nummer to spætte vi satte kikkerten på var en Tretået.
 |
| Tre yngre Elge gik om aftenen kort efter solnedgang på en græsmark øst for Möklinta. |
Med liv i bilen kørte vi herefter forbi stedet med Slagugler, men ingen sås her midt på dagen, da de formentlig først kommer ud af skoven sidst på eftermiddagen. Vi fortsatte derfor ned til skovengen, hvor vi var startet i går morges i tåge for endnu engang at forsøge med Lapuglen. Det var en flot eftermiddage og lige efter solnedgang kom den da også ud af skoven. Vi fik således set Lapugle, men vi må forbi igen, da lyset mildest talt var ubrugeligt som dokumentationsbilledet også illustrerer. Efter Lapuglen kørte vi på motorvejen og fortsatte til Malmø, videre over Sjælland og Fyn, og kl. 03 natten til mandag kunne jeg lægge mig til at sove hjemme i Feldballe igen.
 |
| Endelig fik jeg set Tretået Spætte i WP. Vi fandt den i reservatet vest for søen Södra Flänningen. |
 |
| Turens eneste Tretået Spætte. |
Efterskrift: Fordelen ved en tur i november er at Slaguglerne søger ud af skoven. Men derimod er de øvrige skovfugle påfaldende tavse og Lapugle sås først i skumringen. Tager man derimod en sen forårstur, så er spætterne og hønsefugle mere aktive og Lapuglerne kan være i gang med at fodre deres unger og ses således gentagne gange fouragere på engen.
 |
| I det tågede vejr forsøgte vi lidt fotografering ved et foderbræt i skoven. Her er det Spætmejse. |
 |
| Fyrremejse på vej til foderbræt i skoven. Arten sås ofte i skovene og det mere åbne land. |
 |
| Sortmejse. |
 |
| Sortmejse dublé. |
 |
| Lapuglen kom først ud af skoven efter solnedgang. Vi så den flyve sydover langs med den lille grøft igennem engen. Foto: SRW. |
 |
| Toilet formodet fra Los til territorial afmærkning. |
 |
| Bemærk, at der blot bygges ovenpå så den enkelte lort ligger i forskellige grader af nedbrydning. Og den øverste er ret frisk, hvorfor der formentlig er tale om et aktivt territorium. Fedt om man kunne montere et vildtkamera, så dyrets døgnrytme kunne blive præciseret. |
onsdag den 9. november 2011
Kuhls Skråpe fra Anholt Havn
Dato: 7.10.2011 Tidsrum: kl. 18.16-18.22 (cirka)
Adfærd: SV - NØ - rst (lagde sig formentlig på vandet i revet nordvest for Flakket)
Vejr: NV 12-15 m/s, 7/8 skydække og over 25 km sigt
Optik: Zeiss Diascope 85 T * FL m. 20-60 x zoom.
Observatør: *Kent Olsen
Omstændigheder
I forbindelse med uge på Anholt satte jeg mig fredag den 7. oktober 2011 ved havnen. Jeg havde løftet nogle paller, løse tagplader og bukker op på taget af en af havnebygningerne og anbragt dem så jeg med frit udsyn fra en god højde samtidig kunne sidde i beskyttelse for vinden og teleskopet kunne placeres uden det rystede. Fra kl. 16.00 noteredes et pænt træk af Suler og Rider, mens der blev suppleret med Storkjover og Alm. Kjove inden der lidt over kl. 18 pludselig kom en rigtig havfugl ind i synsfelt.
Stormfuglen fløj i store buer op over bølgetoppene og ved første bue tænkte jeg det nok var en Mallemuk, der jo netop gerne laver høje buer, men allerede anden gang den kom op syntes jeg den gav et forkert indtryk. Den var meget langt væk og ingen farver kunne erkendes, men alligevel var der noget særligt med flugten.
Efterhånden kom den længere mod syd og mit indtryk af fuglens rolige flugt karakteriserede en fugl, der tydeligvis fløj forskelligt fra en Mallemuk. Den var således ikke stivvinget, men mere elastisk og med hængende hånd, fremskudt vingeknæk og let bagudrettet hånd.
Inden jeg kunne verificere fordelingen af farver var jeg derfor på baggrund af erfaring med Kuhls Skråpe godt på vej til at bestemme den til en sådan alene på baggrund af flugten, umiddelbar størrelse og proportioner. Jeg kan dog ikke hævde, at bestemmelse faldt øjeblikkeligt, men den var dog meget langt i processen allerede inden dragtkarakterer kunne afgøres.
Skråpen blev opdaget nogle kilometer nord for havnen, hvorfra den fløj ned mod havnen og der vendte om og trak retur til revet, hvor den tilsyneladende lagde sig på vandet. Det vurderedes, at den havde rastet i området inden den indledningsvis fløj sydover. Den vurdering bygger på, at jeg hele tiden sad og kigge mod nord for at se de fugle, der krydsede revet fra nordøst og skråpen opstod bare ud af ingenting stik nord for min position som om den lettede fra havet. Den kan naturligvis være ankommet fra nordvest og så drejet om ved revet, men det harmonerer ikke med den sydvestgående trækretning hos alle andre fugle den dag.
Midt i iagttagelsen lykkedes det at finde mit lille videokamera frem fra tasken og vha. adapter sætte det på teleskopets okular. Desværre så jeg i skyndingen ikke at kameraet var indstillet til at filme video i et forkert format med ekstra lav opløsning samtidig med at manuel fokusering på teleskopet ud fra en vurdering på kameraets skærm ikke gøres hurtigt. Kvaliteten er derfor meget lav og sekvensen ubrugelig som dokumentation af fuglen. To gange ses dog en fugl, der flyvende i buer stryger igennem billedfeltet fra højre i tiden 0:05 og igen 0:12 på optagelsen. Jeg har mest af alt lagt optagelsen online for at den i det mindste dokumenterer de pågældende lysforhold under iagttagelsen. I sekunderne efter optagelsen vendte skråpen om og jeg opgav at fortsætte forsøget med videoen og i stedet prioritere at se undersiden.
Lige efter skråpen formentlig havde lagt sig på vandet ringede jeg til Rune Sø Neergard (RSN) for at fortælle om fundet, hvorefter jeg sendte en dofcall: dk@dofcall.dk(DOFcall DK):SMS fra +4540272030 Fre Kuhls Skråpe sv-nø-rst Anholt Havn 1816-1822-smed sig i rev nv for Flakket *KO 40272030. Afslutningsvis lavede jeg feltnoter og skitser inden jeg forlod taget.
Lysforhold: skyer med lidt perforering mod vest skabte et gråt sidelys, der fik adult Ride til at ligne ung Sabinemåge, idet deres grå ryg og overarm pga. af lyset fremstod mørkt. Der var ikke sollys på skråpen, men farvefordeling kunne ses tilstrækkeligt på alle trækkende arterne den pågældende eftermiddag.
Afstand: Allerførst vurderedes den til måske at være 4-5 km væk, men den kunne følges i fire minutter langsomt flyvende sydover op mod vinden indtil afstanden var ca. 1300 meter, hvorefter den vendte om. Herefter kunne den følges i yderligere to minutter flyvende mod nordøst til en afstand af omtrent 3 km. Ved hjælp af Google Earth er afstandene vurderet i forhold til kendt afstanden ud til spidsen af Flakket fra havnen.
Flugt
Trods en hård vind fremstod flugten rolig og kontrolleret og i de minutter jeg kunne følge fuglen slog den ikke en eneste gang med vingerne. Den fløj i høje buer op over bølgerne og sås mod horisonten hver gang. Flugten var mere rolig end hos Mallemuk og den var ikke stivvinget, men mere elastisk og med let hængende og bagudrettet hånd foruden fremskudt vingeknæk. Vinger fremstod hvælvet pga. den lidt hængende og bagudrettet hånd. Selvom flugten var relativt rolig skød den en høj fart både sydover op mod vinden og nordover med vinden bagfra.
Størrelse og proportioner
Der var ikke andre arter til direkte sammenligning, men helhedsindtrykket var, at det var en langvinget og halvstor stormfugl med længere vinger end hos Mallemuk og klart mindre end Sule. Der trak mange Rider og enkelte Storkjover i samme spor og vingelængde vurderedes til at ligge lige under Storkjove og tydeligt større ned Ride. Vinger opfattedes som yderst lange og generelt smalle. Men det at hånden holdtes lidt hængende og bagudrettet gjorde at den fremstod lidt fyldig og let afrundet. Hånden udgjorde 2/3 af den samlede vingelængde. Kroppen havde fremstående fyldigt hoved-brystparti og smalt bagparti.
Dragt
Oversiden gav et generelt stålgråt til gråbrunt helhedsindtryk uden særlige kontraster om end vingespids og armsvingfjer fremstod som det mørkest på oversiden. En stålgrå nuance kan lyde mærkelig i forhold til Kuhls Skråpe, men under de givne lysforhold med gråt lys finder jeg det ikke overraskende. Ryggen havde inklusiv hovedregionen en lidt bleg gråligbrun farve, der fortsatte ud over armen, hvor den gradvis blev mørkere i nuancen over dækfjer mod svingfjer. I hånden var farven endnu mørkere uden dog at blive egentlig sort. Hovedet havde et skyggeagtigt ansigt og farven fremstod ikke afvigende i forhold til ryg og vinger. Hele fronten synes at have samme gråligbrune nuance som det forreste af ryggen. Hovedpartiet var kontrastløst og uden isoleret sort kalot eller antydning af lysere halskrave. Jeg lagde ikke specielt mærke til halen, hvorfor den nok har været mørk og ikke særlig synlig mod havoverfladen. Jeg bemærkede ikke nogen lys overgump og næb kunne ikke ses.
Undersiden var silkehvid fra strube til undergump kun med undtagelse af hovedet og halssidernes gråbrune nuancer ned over brystsiden. Undervinger var lysende hvide som bug og bryst dog med mørkere bagkant på vingen, som var bredest ud mod vingespidsen, så underhånden fremstod som et mere eller mindre kompakt mørkt område.
Der er intet af det jeg har set på fuglen, der ikke stemmer helt overens med de observationer jeg tidligere har haft af Kuhls Skråpe. Ingen af de større mågers ungfugledragter giver mulighed for forveksling med de samlede karakteristika på denne fugl og hverken underside på krop og vinger, samt flugtsilhuet ville passe på nogen anden art.
Adfærd: SV - NØ - rst (lagde sig formentlig på vandet i revet nordvest for Flakket)
Vejr: NV 12-15 m/s, 7/8 skydække og over 25 km sigt
Optik: Zeiss Diascope 85 T * FL m. 20-60 x zoom.
Observatør: *Kent Olsen
Omstændigheder
I forbindelse med uge på Anholt satte jeg mig fredag den 7. oktober 2011 ved havnen. Jeg havde løftet nogle paller, løse tagplader og bukker op på taget af en af havnebygningerne og anbragt dem så jeg med frit udsyn fra en god højde samtidig kunne sidde i beskyttelse for vinden og teleskopet kunne placeres uden det rystede. Fra kl. 16.00 noteredes et pænt træk af Suler og Rider, mens der blev suppleret med Storkjover og Alm. Kjove inden der lidt over kl. 18 pludselig kom en rigtig havfugl ind i synsfelt.
Stormfuglen fløj i store buer op over bølgetoppene og ved første bue tænkte jeg det nok var en Mallemuk, der jo netop gerne laver høje buer, men allerede anden gang den kom op syntes jeg den gav et forkert indtryk. Den var meget langt væk og ingen farver kunne erkendes, men alligevel var der noget særligt med flugten.
Efterhånden kom den længere mod syd og mit indtryk af fuglens rolige flugt karakteriserede en fugl, der tydeligvis fløj forskelligt fra en Mallemuk. Den var således ikke stivvinget, men mere elastisk og med hængende hånd, fremskudt vingeknæk og let bagudrettet hånd.
Inden jeg kunne verificere fordelingen af farver var jeg derfor på baggrund af erfaring med Kuhls Skråpe godt på vej til at bestemme den til en sådan alene på baggrund af flugten, umiddelbar størrelse og proportioner. Jeg kan dog ikke hævde, at bestemmelse faldt øjeblikkeligt, men den var dog meget langt i processen allerede inden dragtkarakterer kunne afgøres.
Skråpen blev opdaget nogle kilometer nord for havnen, hvorfra den fløj ned mod havnen og der vendte om og trak retur til revet, hvor den tilsyneladende lagde sig på vandet. Det vurderedes, at den havde rastet i området inden den indledningsvis fløj sydover. Den vurdering bygger på, at jeg hele tiden sad og kigge mod nord for at se de fugle, der krydsede revet fra nordøst og skråpen opstod bare ud af ingenting stik nord for min position som om den lettede fra havet. Den kan naturligvis være ankommet fra nordvest og så drejet om ved revet, men det harmonerer ikke med den sydvestgående trækretning hos alle andre fugle den dag.
Midt i iagttagelsen lykkedes det at finde mit lille videokamera frem fra tasken og vha. adapter sætte det på teleskopets okular. Desværre så jeg i skyndingen ikke at kameraet var indstillet til at filme video i et forkert format med ekstra lav opløsning samtidig med at manuel fokusering på teleskopet ud fra en vurdering på kameraets skærm ikke gøres hurtigt. Kvaliteten er derfor meget lav og sekvensen ubrugelig som dokumentation af fuglen. To gange ses dog en fugl, der flyvende i buer stryger igennem billedfeltet fra højre i tiden 0:05 og igen 0:12 på optagelsen. Jeg har mest af alt lagt optagelsen online for at den i det mindste dokumenterer de pågældende lysforhold under iagttagelsen. I sekunderne efter optagelsen vendte skråpen om og jeg opgav at fortsætte forsøget med videoen og i stedet prioritere at se undersiden.
Lige efter skråpen formentlig havde lagt sig på vandet ringede jeg til Rune Sø Neergard (RSN) for at fortælle om fundet, hvorefter jeg sendte en dofcall: dk@dofcall.dk(DOFcall DK):SMS fra +4540272030 Fre Kuhls Skråpe sv-nø-rst Anholt Havn 1816-1822-smed sig i rev nv for Flakket *KO 40272030. Afslutningsvis lavede jeg feltnoter og skitser inden jeg forlod taget.
Lysforhold: skyer med lidt perforering mod vest skabte et gråt sidelys, der fik adult Ride til at ligne ung Sabinemåge, idet deres grå ryg og overarm pga. af lyset fremstod mørkt. Der var ikke sollys på skråpen, men farvefordeling kunne ses tilstrækkeligt på alle trækkende arterne den pågældende eftermiddag.
Afstand: Allerførst vurderedes den til måske at være 4-5 km væk, men den kunne følges i fire minutter langsomt flyvende sydover op mod vinden indtil afstanden var ca. 1300 meter, hvorefter den vendte om. Herefter kunne den følges i yderligere to minutter flyvende mod nordøst til en afstand af omtrent 3 km. Ved hjælp af Google Earth er afstandene vurderet i forhold til kendt afstanden ud til spidsen af Flakket fra havnen.
Flugt
Trods en hård vind fremstod flugten rolig og kontrolleret og i de minutter jeg kunne følge fuglen slog den ikke en eneste gang med vingerne. Den fløj i høje buer op over bølgerne og sås mod horisonten hver gang. Flugten var mere rolig end hos Mallemuk og den var ikke stivvinget, men mere elastisk og med let hængende og bagudrettet hånd foruden fremskudt vingeknæk. Vinger fremstod hvælvet pga. den lidt hængende og bagudrettet hånd. Selvom flugten var relativt rolig skød den en høj fart både sydover op mod vinden og nordover med vinden bagfra.
Størrelse og proportioner
Der var ikke andre arter til direkte sammenligning, men helhedsindtrykket var, at det var en langvinget og halvstor stormfugl med længere vinger end hos Mallemuk og klart mindre end Sule. Der trak mange Rider og enkelte Storkjover i samme spor og vingelængde vurderedes til at ligge lige under Storkjove og tydeligt større ned Ride. Vinger opfattedes som yderst lange og generelt smalle. Men det at hånden holdtes lidt hængende og bagudrettet gjorde at den fremstod lidt fyldig og let afrundet. Hånden udgjorde 2/3 af den samlede vingelængde. Kroppen havde fremstående fyldigt hoved-brystparti og smalt bagparti.
Dragt
Oversiden gav et generelt stålgråt til gråbrunt helhedsindtryk uden særlige kontraster om end vingespids og armsvingfjer fremstod som det mørkest på oversiden. En stålgrå nuance kan lyde mærkelig i forhold til Kuhls Skråpe, men under de givne lysforhold med gråt lys finder jeg det ikke overraskende. Ryggen havde inklusiv hovedregionen en lidt bleg gråligbrun farve, der fortsatte ud over armen, hvor den gradvis blev mørkere i nuancen over dækfjer mod svingfjer. I hånden var farven endnu mørkere uden dog at blive egentlig sort. Hovedet havde et skyggeagtigt ansigt og farven fremstod ikke afvigende i forhold til ryg og vinger. Hele fronten synes at have samme gråligbrune nuance som det forreste af ryggen. Hovedpartiet var kontrastløst og uden isoleret sort kalot eller antydning af lysere halskrave. Jeg lagde ikke specielt mærke til halen, hvorfor den nok har været mørk og ikke særlig synlig mod havoverfladen. Jeg bemærkede ikke nogen lys overgump og næb kunne ikke ses.
Undersiden var silkehvid fra strube til undergump kun med undtagelse af hovedet og halssidernes gråbrune nuancer ned over brystsiden. Undervinger var lysende hvide som bug og bryst dog med mørkere bagkant på vingen, som var bredest ud mod vingespidsen, så underhånden fremstod som et mere eller mindre kompakt mørkt område.
Der er intet af det jeg har set på fuglen, der ikke stemmer helt overens med de observationer jeg tidligere har haft af Kuhls Skråpe. Ingen af de større mågers ungfugledragter giver mulighed for forveksling med de samlede karakteristika på denne fugl og hverken underside på krop og vinger, samt flugtsilhuet ville passe på nogen anden art.
 |
| Allerførst vurderedes den til måske at være 4-5 km væk, men den kunne følges i fire minutter flyvende sydover indtil afstanden var ca. 1300 meter, hvorefter den vendte nordvest for havnen. Herefter kunne den følges i yderligere to minutter flyvende mod nordøst til en afstand af omtrent 3 km. Afstande vurderet i forhold til den kendte afstand ud til spidsen af Flakket. |
 |
| Udsyn mod revet nord for havnen, hvor skråpen formentlig rastede. |
torsdag den 27. oktober 2011
Rødøjet Vireo på Mandø
Abstinenserne var tiltagende, så da kalenderen og vejret endelig gav muligheden, var det tid til at fixe en Rødøjet Vireo på Mandø. Et par timer på lokaliteten gav den fornødne ro i kroppen og tid til at se den godt.
Bagefter tog jeg turen rundt om øen for at forsøge med Jagtfalk, men det blev i stedet til bl.a. en Sølvhejre inde i engene, to gamle og to unge Vandrefalk, 2 gamle og en ung Havørn på vaden, op til 7 Fjeldvåge inde på øen, mindst 5 Blå Kærhøge på forland og inde i engene foruden 3 Lapværlinger.
Bagefter tog jeg turen rundt om øen for at forsøge med Jagtfalk, men det blev i stedet til bl.a. en Sølvhejre inde i engene, to gamle og to unge Vandrefalk, 2 gamle og en ung Havørn på vaden, op til 7 Fjeldvåge inde på øen, mindst 5 Blå Kærhøge på forland og inde i engene foruden 3 Lapværlinger.
mandag den 17. oktober 2011
Amerikansk Sortand på Læsø*
I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle besøgte jeg søndag den 16. oktober 2011 en række lokaliteter på Læsø og var jeg klar på at udnytte det gode vejr. Vinden var i syd med tiltagende styrke op ad dagen, vejret klart med rigtig god sigt, hvorfor nordkysten ligefrem forlangte et grundigt besøg. Som forventet lå havdykænderne relativt tæt inde på kysten mellem Havrevlen ved Holtemmen og Horneks Odde, hvor de kunne finde lidt beskyttelse for vinden bag den gamle kystskrænt samtidig med at vinden blæste fralands, så bølgerne forblev relativt lave og fuglene derfor ret synlige. Det var således rigtig gode betingelser til at bladre dykænder. Startede vest fra og nåede 2/3 igennem bæltet før anden med den gule legoklods i et glimt kørte op på en bølgetop. Men ligeså hurtigt som den var kommet op forsvandt den ned på den anden siden i en dal. Det var en meget kort observation, men jeg følte mig ret sikker selv om den svenske (her) og den skotske (her, her, her, her) fugl naturligvis rumsterede i baghovedet. Efter lidt tid fandt jeg den igen og kunne nu følge den over længere stræk tæt sammen med Sortænder og Fløjlsænder. Mens jeg dokumenterede fundet med lidt video kunne jeg samtidig fastslå karaktererne og derved definitivt bestemme den til Amerikansk Sortand og afskrive en afvigende Sortand.
Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner, mere rundt og fyldigt hoved foruden kraftigere baghoved. Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb og lavede et karakteristisk kurtiserende display med løftet hale, hvilket jeg har noteret hos alle tidligere iagttagelser af arten i Danmark. Om end Sortand kan benytte samme adfærd, så synes det at være et typisk træk for Amerikansk Sortand. Men vigtigst for bestemmelsen er som sagt den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.
Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner, mere rundt og fyldigt hoved foruden kraftigere baghoved. Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb og lavede et karakteristisk kurtiserende display med løftet hale, hvilket jeg har noteret hos alle tidligere iagttagelser af arten i Danmark. Om end Sortand kan benytte samme adfærd, så synes det at være et typisk træk for Amerikansk Sortand. Men vigtigst for bestemmelsen er som sagt den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.
 |
| Der er 12.4 km mellem den aktuelle 2011-iagttagelse ved Storedal og iagttagelserne ved Syrodde, hvor jeg så arten i 2009 og Palle A. F. Rasmussen (PAFR) meldte en han i foråret 2007. |
 |
| Der ligger et bælte af havdykænder langs det meste af nordkysten på Læsø, hvor Sortænderne særligt foretrækker strækningen mellem Havrevlen ved Holtemmen i vest og Syrodde i øst, mens Fløjlsænderne overvejende ligger i bugten ud for Storedal mellem Havrevlen og Horneks Odde. I weekenden blev omtrent 12.000 Sortænder, 2.000 Fløjlsænder (særligt blev 500 hanner tjekket grundigt) og 6.000 Ederfugle bladret igennem på strækningen. |
 |
| Det er skitser fra feltnoter til 2009-iagttagelsen, men de samme karakterer kunne ses i 2011. |
 |
| Det er skitser fra feltnoter i 2009-iagttagelsen. |
Den første sortknort på Læsø
I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle i Bovet Bugt på Læsø havde jeg igennem dagen den 16. oktober 2011 besøgte flere lokaliteter på øen, hvor Mørkbuget Knortegås sås mere talrig end de senere år. Jeg havde derfor overvejet Sortbuget Knortegås som en oplagt mulighed og således kigget flokkene ekstra grundigt igennem under optællingen. Midt i en telefonsamtale med Sebastian Klein, hvor jeg bl.a. argumenterede for at mit fund tidligere på dagen af Amerikansk Sortand ved Storedal naturligvis talte som en ædelart, fandt jeg en flok knortegæs i bunden af Bovet Bugt. Mens jeg løst bladrede flokken igennem kørte samtalen efterhånden over i den ædle kunst at ædle en af de små ugler, der netop gæster Sydskandinavien. Men pludselig trådte en nigricans frem i skopfeltet og alt tog en drejning. Således blev en god dag med Vandrefalk, Havørne (2), Store Tornskader (2) og Amerikansk Sortand pludselig endnu bedre, idet Sortbuget Knortegås er en ny race for Læsø.
onsdag den 5. oktober 2011
4. dags bryn på hjemmebanen
Det er imponere hvad ISO 3200 og en hurtig hånd kan fremstille i forbindelse med dokumentation inden solopgang på en overskyet dag med støvregn. Jeg tager i morgen til Anholt i en uge og håber intet forbliver udokumenteret...
 |
| Parker ved det blå område ved Friland og benyt den grønne rute til det foretrukne krat, hvor den hvidbrynede løvsanger siden søndag har holdt til. Den ses ofte på udvendig side af læhegnet omkring den sydlige boldbane, hvor den favoriserer hjørnet længst mod sydøst ud mod Blåmuslingedomen og det hus, der er ved at få lagt tag på. Ejeren af grunden har sagt alle er velkomne. |
søndag den 2. oktober 2011
Endelig hvidbryn i Østjylland
Efter en god morgen med indtræk ved Fornæs og en Mission Prærieløber unaccomplished i Kolind Sund nåede jeg hjem til Dina og trampolinen. Havde godt modtaget DOF Call om bryn i en have ved Linå øst for Silkeborg, men forventede ikke den blev hængende, så havde afskrevet muligheden for at se den på forhånd. Men midt på trampolinen fik jeg mms fra Stephan med et billede af fuglen, hvorefter et par hurtige beslutninger blev taget. Efter en lille time kravlede Dina i et blommetræ i Linå samtidig med jeg så Hvidbrynet Løvsanger for første gang i Østjylland. Fuglen var meget samarbejdsvillig og havde en fast rute sammen med de andre sangere om end den ofte blev angrebet af Gransangerne. På vej hjem gjorde vi stop ved Kalø strandenge og endte med at gå en runde om slotsruinen, hvor der var pænt med stærer, engpibere og vadefugle.
Abonner på:
Opslag (Atom)