Søndag den 24. april var jeg med Århusbirdere og ex-Århusbirdere i Skagen, hvor vi sidst på dagen sad på Hulsig Hede. Jens Kirkeby kom forbi og meldte kort efter en kærhøg mod vest og i teleskop kun den ret hurtigt bestemmes til Steppehøg. Vi fulgte den lidt i korte glimt imens den fløj lavt mellem klitterne og var væk mange sekunder afgangen, men til sidst fløj den ganske tæt forbi os på vores klit inden den fortsatte mod øst over heden langs med skovkanten. Afstanden var nok under 40 meter, da den i perfekt medlys gled forbi, hvorfor stemningen hurtigt kom i vejret og kameraernes display efterfølgende fremvist.
Juvenil Steppehøg gennemgår i vinterkvarteret en delvis fældning af kropsfjer, hvor enkelte fjer omkring halsen og på det øverste bryst skiftes. Omfanget af fældningen er dog ret variabelt, hvorfor mange fugle ankommer til yngleområderne uden overhovedet at have fældet kropsfjer, mens andre har skiftet lidt af fjerene i den mørke bjælke på brystsiden (også kendt som nakkeboaen). Den aktuelle Steppehøg er dog i fældningsmæssigt ret fremskreden i en grad jeg ikke selv har set tidligere, hvorfor jeg kort overvejede muligheden for en fugl ældre en 2k. Det øvrige af dragten skreg dog til himlen og afslørede alderen med sikkerhed. Halssider og nakke han sammen med det forreste af ryggen og det forreste af flankerne gennemgået fældning og er skiftet til anden generations fjer med striber, så den mørke nakkeboa fremstår med fine mørke striber og flankerne ligeledes har brede mørke længdestriber fortil. Den mørke brune iris og de ret brede vinger gør af fuglen med sikkerhed kan kønsbestemmes til hun.
Søndag den 24. april var jeg i Skagen sammen med Stephan Skaarup Lund, Rasmus Due Nielsen, Erik Dylmer og Rune Sø Neergaard. Efter en meget stille morgen på Nordstrand flyttede vi til Storklit for at følge tiltrækket af rovfugle. Fuglen fulgte overvejende en rute i modlys syd for vores klit, hvorfor vi flyttede til Hulsig Hede lige nord for Brennerpasset i håb om at kunne se trækket under bedre lysforhold. Trækket kørte i bølger igennem dagen og bød på masser af gode oplevelser med bl. a. to Steppehøge – en på afstand i modlys og en tæt på i medlys (under 40 meters afstand).
Vi sluttede med en Rødrygget Svale fundet på 800 meters afstand (målt på kort) af Stephan Skaarup Lund. Vi kunne udelukke en hybrid mellem Landsvale og Bysvale på baggrund af flugtformen som var mere glidende end hos de 10 Landsvaler, den fouragerede sammen med. Den fløj til tider lavt over hedesøens mørke vandoverflade og med mørk vegetation som baggrund i perfekt medlys, hvorfor farve kunne erkendes til trods for den store afstand. Jeg så en lyse rødlige overgump, lange halefjer, lys strube og lyse rødlige underside, sort undergump, men kunne ikke erkende nakkebånd og fumlede for meget med mit videokamera til at kunne fange den, så desværre en fugl uden dokumentation. Til gengæld sås den af Jens Kirkeby, Henrik Læssøe, Rasmus Due Nielsen, Rune Sø Neergaard, findere og mig selv i nok noget der ligner 5-8 minutter inden den målrettet tog højde og trak mod sydvest, hvor den krydsede Skagenvejen syd for Brennerpasset. Vi eftersøgte den siden ved Milesøerne og Råbjerg Sø uden succes.
Først på aftenen samme dag havde jeg planlagt at tage til Nordjylland og lagde ved samme lejlighed vejen forbi fjorden, hvor den elegante, styltbenede Damklire fouragerede ganske fint sammen med Hvidklirer.
I Påsken havde vi mulighed for at bo i sommerhus ved Gjerrild. Der var skønt vejr på Norddjurs, anstændigt med fugle og god stemning Det var helt igennem dejligt og hyggeligt.
Sort Glente, adult, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand. Sås også dagen efter og kunne kendes på markante lyse tegninger på overvinger.
Fjeldvåge, 2k, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand. Om eftermiddagen sås 6 i skrue sammen, hvilket er sjældent mange i Østjylland.
Fiskeørn, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand. Fire sås i skrue sammen, hvilket ASF og jeg vist ikke havde set tidligere. Få dage efter så jeg tre i skrue sammen i Skagen.
Musvåge, 21.4.2011, Bønnerup Havn.
Musvåge, 21.4.2011, Bønnerup Havn. En flot lys fugl.
Trane, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand.
Rørhøg, 21.4.2011, Gjerrild Nordstrand.
Marsvin, 22.4.2011, Gjerrild Klint.
Fredag den 22. april sås to Sorte Glenter. Den første sorte glente sås i tidsrummet kl. 0925 - 0950, hvor den fløj mod syd for umiddelbart efter at blive set sydtrækkende ved Fornæs. Det var en adult fugl med meget markante lyse tegninger på overvingerne og dermed identisk med fuglen fra dagen forinden. Den næste fugl dukkede op kl. 1130 og sås til kl. 1152, hvor den også fløj sydpå. Den havde ikke nær så markante overvingetegninger som den første fugl.
Sort Glente, adult, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Dagens anden fugl. Fuglen fra den 21.4 trak først syd efter trækforsøg og over middag kom der så en ny fugl med langt mindre lyse markeringer på overvingerne. Den lavede trækforsøg inden den også trak sydover.
Sort Glente, adult, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Dagens anden fugl.
Trane, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Måske samme som igår.
Rød Glente, 22.4.2011, Marshøj, Gjerrild. Flere røde glenter rodede rundt i baglandet og det var således svært at vurdere det egentlige antal, men måske 11 fugle lavede trækforsøg.
På vejen hjem fra sommerhuset nord for Fjerritslev tirsdag den 19. april 2011 var det nærliggende at smutte forbi den genoprettede Vilsted Sø syd for Løgstør. Jeg havde ikke set lokaliteten efter der blev lukket vand ind i 2006, men til gengæld hørt meget positive beretninger om mange ænder.
Vi brugte to timer og fandt to hybrider mellem amerikanske og europæiske ænder. Den første var en hybrid mellem Amerikansk Krikand og Europæisk Krikand som ses her, mens den anden var denne hybrid mellem Halsbåndstroldand og Troldand. Det er altid noget jeg fandt en rigtig Amerikansk Krikand i Vejlerne tidligere samme dag. Men egentlig ret vildt, da jeg som bekendt også fandt en anden hybrid mellem Halsbåndstroldand og Troldand ved Grenå for to uger siden.
Note the typical bill pattern with a large black bill tip, with a broad white band on a greyish bill. Note also that this hybrid has bottle green gloss on the head. The tuft is short and broad compared to that of Tufted Duck. Note also that the size is like Ring-necked Duck being marginally smaller than Tufted Duck.
Note that the bird is mainly missing white at the base of the bill and around the nostril. There is only at little white stripe on top of the bill, and note again the bottle green gloss of the head.
Note the grey flank with only a small white stripe in front and narrow upper flank margin .
Note the tail, the bird kept it like this at all time, what Ring-necked often do...
Horizontal scapular stripe Eurasian (Common) Teal: Bold horizontal white stripe. The lower scapular feathers have a black outer web and a broad white inner web. It is this white inner web of the scapular feathers that produced the horizontal white stripe on the Eurasian Teal. Sometimes the lower gray side feathers cover a portion of the white stripe. Usually, however, the stripe is very obvious, and the white is wider than the black. American Green-winged Teal: The black outer web of the scapular feathers may be visible, but are usually not obvious. The inner webs are brownish gray and do not contrast boldly with the back. Thus, the American form never shows a white scapular stripe. Hybrid Teal: Often have a white and black horizontal scapular stripe. However, the white is narrow and often restricted primarily to the middle of the sides. In summary, the white stripe is both narrow and short.
Vertical white breast bar Eurasian (Common) Teal: Absolutely no hint of a vertical white bar on the side of the breast. American Green-winged Teal: Bold vertical white bar from shoulder downward across the side of the breast. Hybrid Teal: Often faint vertical white bar from shoulder downward across the side of the breast and may be invisible in the field at some angles.
Creamy face markings Eurasian (Common) Teal: Bold creamy lines on the face outline the base of the bill and extend over and around the green patch on the side of head, as well as outlining the underside of the green ear patch. The creamy lines are obvious above the green ear patch to well back of the eye. American Green-winged Teal: A short white line is usually obvious on the underside of the green ear patch, under the eye. Hybrid Teal: Usually faint creamy lines on the face outline the base of the bill and on the underside of the green ear patch, below the eye.
Minor Supporting Characters
The following characters may support the identification, but never overrule the three major identification criteria above.
•Head color: The red head of American Green-winged Teal is a darker chestnut with almost blackish forehead and chin.
•Breast color: Eurasian (Common) Teal is paler whitish-buff with sparser spotting, while American Green-winged Teal often has a slight pinkish hue.
•Undertail color: Eurasian (Common) Teal has brighter "lemon-yellow" sides to the undertail whereas American Green-winged Teal can appear darker cream yellow.
•Speculum border: The leading border on the speculum of the wing is buff on American Green-winged Teal. The border is white on Eurasian (Common) Teal, narrower at the base of the wing and wider toward the wrist. This is true for both males and females and is the primary diagnostic mark on females.
•Side vermiculations: The sides of American Green-winged Teal are smoother, darker gray. The sides on Eurasian (Common) Teal often appear paler because of the coarser gray and white wavy lines on the feathers, visible at close range.
•Pale bar on flank: There is a pale bar in front of the black sides of the undertail coverts on Eurasian (Common) Teal. It is reduced or lacking on American Green-winged Teal. Hybrids are variable.
•Head shape and size: American Green-winged Teal appears to have a fuller head than Eurasian (Common) Teal and may have slightly elongated crown and neck feathers creating a narrow ponytail.
•Tertial pattern: American Green-winged Teal pale evenly grey tertials with distinct darker shaft stripes whereas Eurasian (Common) Teal has a more diffuse dark grey pattern being darkest along the shaft and gradually becoming paler towards the edges.
•Tail length: American Green-winged Teal has longer central tail feathers than Eurasian (Common) Teal.
The face lines are reduced to a creamy crescent at the base of the bill and a white line under the eye.
The slightly elongated crown and neck feathers creates a narrow ponytail.
Note the difference in the undertail pattern between the two males in the video below. In the hybrid (behind) the length of the exposed tail feathers equals that of the black undertail band whereas the shorter tail in Eurasian (Common) Teal (in front) projects only half the length of the black triangle.
In Eurasian (Common) Teal the black pattern on the undertail creates a pointed triangle whereas the hybrid has rounded tip instead of a pointed hind corner.
I forbindelse med et besøg hos nogle venner ved Kollerup Strand nord for Fjerritslev var der mulighed for et tidligt morgenbesøg i Vejlerne. Jeg var klar ved Bygholm Vejle ved solopgang, men tæt tåge lukkede området i to timer inden solen fik brændt hul igennem. Målet var at finde Amerikansk Pibeand, hvorfor jeg systematisk bladrede engen igennem fra øst mod vest og som det allersidste sted inden jeg skulle tilbage fandt jeg relativt stor flok blandede Krik- og Pibeænder i sydsiden af Glombak Vejle.
Heldigvis fløj en Rørhøg over ænderne, hvilket fik dem til at flyve ud og lægge sig spredt på vandet. Lynhurtigt kunne flokkene løbes igennem, hvor en hvid vertikal sele pludselig sprang i øjnene. Efter godt et minuts video var fundet dokumenteret og jeg bladrede videre for at tjekke de sidste ænder inden de igen nåede i skjul bag rørskoven. Da der ikke var andet i flokken kunne fokus igen rettes mod den amerikanske krikand med de hvide lodrette seler.
Efter alt at dømme kan en typisk hybrid udelukkes af flere grunde. Positive karakterer er de brede hvide brystseler, den marginalt varmere brystfarve samt hovedets form og tegninger. Hovedet syntes mere fyldigt bagtil end hos europæisk krikand og havde længere nakkefjer, der hang som en tenderende hestehale. På den relativt store afstand var det overhovedet ikke muligt at erkende gule tegninger omkring den grønne ansigtsmaske i modsætning til de europæiske krikænder, hvor netop den gule indramning kunne erkendes.
Er man dog meget restriktiv kan man sige, at en hybrid ikke med sikkerhed kan udelukkes ud fra sådanne umiddelbart positive karakterer, da hverken tretiærernes tegninger eller kropssidens tværvatring kunne erkendes på den store afstand. Antager man et sådan stringent synspunkt vil hovedparten af de danske fund dog heller ikke kunne opretholdes, da flertallet ikke er detaljeret beskrevet eller tilstrækkeligt fotodokumenteret.
Den amerikanske krikand sås i sydsiden af Glombak på linjen mellem den stor hvide gård med sort tag øverst på skrænten mod nord og vejpælen på billedet.
Var i weekenden rundt på Djurslands kystrute fra Elsegårde Strand i syd på Ebeltoft-halvøen til Hevring Strand i nordvest midt på Norddjurs. Kørte hele ruten så kystnært som muligt ad diverse grusveje for at tjekke så mange havdykænder som muligt. Målet var at finde en af de 5 sjældne ænder eller en god lom, men selvom målene var sat skyhøje fik jeg dog set en del gode fugle alligevel.
Stor Tornskade er altid en god art. 2.4.2011, Rugård Strand.
En formodet Sortrygget Hvid Vipstjert fouragerede ved Dråby Strand. Flere billeder ses her. 2.4.2011.
En formodet hybrid Halsbåndtroldand x Troldand. Flere billeder ses her sammen med lidt tekst om fundet. 3.4.2011.
På Grenå Havn undrede jeg mig over en mærkelig stemme indtil disse på Nilgæs pludselig spankulerede ud ad molen. Skarvene kiggene noget forundret på de nye gæster. 3.4.2011.
Flere gange sås Rød Glente over markerne på strækningen fra Fornæs til Gjerrild om end højest fem fugle sås på én gang. 3.4.2011.
Ved Gjerrild Klint sås den smukke Rødtoppede Fuglekonge. Flere billeder ses her sammen med lidt tekst om fundet. 3.4.2011.
En enlig Bramgås rastede kort samme med Gravænderne ved Hevring Strand. 3.4.2011.
En 2k Vandrefalk ved Hevring Strand. En underlig rosafarvet underside med meget tynde fine længdestriber. Hvorfor ser den sådan ud? 3.4.2011.
En flok på 175 Ringduer lettede lige efter solnedgang og trak mod nordøst. 3.4.2011, Skindbjerg, Grenå.
