Den 15. november 2012 dukkede pludselig en adult han Mandarinand op på Djursland, hvor den sås i gadekæret ved Rugård Hovedgård sammen med en større flok Gråænder, der igennem hele året dagligt fodres med korn. Ifølge de lokale jeg talte med dagen efter var anden set første gang den 15. november og den holder hele tiden til sammen med Gråænderne om end oftest på nogen afstand og den søgte flere gange ind til bredden længst væk, hvor den stillede sig på trærødder som det ses på videoen.
I januar 2013 besluttede godsejeren, at indkøbe en hun. Besøger man derfor søen nu, kan man opleve både en han og en hun i søen, men som billedet viser, er hunnen desværre fejlfarvet. Fuglene er sidst på vinteren blevet set i parring med hinanden. Hannen har ingen ringe på benene, mens hunnen er både ringmærket og stækket, hvorfor hun bliver liggende i søen selv når hannen ind imellem ses flyve rundt sammen med Gråænderne.
|
Hannen dukkede pludseligt op den 15. november 2012 og bærer ingen åbenlyse tegn på en fortid i fangenskab. |
|
Hanen ses ofte i display som her for fulde sejl. |
|
Hunnen er fejlfarvet lys og blev indkøbt i januar 2013. Det er således en fugl fra fangenskab med ringe om benene og som billedet også viser har fået klippet det yderste af vingerne, så den ikke længere kan flyve væk. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar