Tid: 11. maj 2013 kl. 09.40-09.56.
Observatører: Leo L. Hansen (LLH), Carsten Olsen (CO), Jørgen Staarup Christensen (JSC), Alex Sand Frich (ASF) og *Kent Olsen (KO).
Beskrivelse:
Lørdag den 11. maj 2013 var det dækket op til morgenobs ved det nye træksted nord for Gjerrild Fyr. Vi stod fem mand, da jeg kl. 09.40 med håndkikkert fik øje på to rovfugle mod sydvest over Gjerrild Overskov. I håndkikkerten fremstod de to fugle forskellige, hvorfor jeg øjeblikkeligt fandt dem med teleskopet med mistanke om en Musvåge og en Hvepsevåge. Den øverste fugl var en Musvåge, mens den anden havde vandret vingestilling og hængende hånd. Afstanden var mindst 2 km (efterfølgende målt i Google Earth) og fuglene var kun lige kommet op over skoven, hvorfor de endnu sås flyvende forholdsvis lavt og dermed i varmeflimmer, men desværre også i skråt modlys. Ikke desto mindre var jeg sikker på, at det ikke var en Hvepsevåge, men i stedet en Lille Skrigeørn alene ud fra jizz, hvorfor jeg hurtigt bad de andre om at kigge med. Indtil nu havde jeg kun set den forfra i glideflugt, men da den drejede en enkelt gang blev jeg helt sikker på bestemmelsen og blev straks mere insisterende overfor de andre.
De to fugle kredsede op ad og fik hurtigt højde, men desværre begyndte de efter ét minut at glide retur. Jørgen og Alex fandt ret hurtigt fuglene i teleskopet, mens Leo og Carsten vist mest så dem i håndkikkert. Taget det tidlige tidspunkt på dagen i betragtning, betød det nok desværre, at ørnen var ankommet dagen før og nu allerede havde set nok af området. Vi kunne følge den glide mod sydøst med indslag af aktiv flugt inden den kredsede nogle runder over Gjerrild by før den drejede om og gled videre mod sydvest op mod vinden. Vi kunne følge den i over 15 minutter, men desværre blev afstanden kun større og lyset var fortsat dårligt.
Samtidig med at fuglen indledningsvis fik højde under vinger, blev de heldigvis også meget tydeligere samtidig med de kom op over varmeflimmeret. Men lyset var ikke godt, hvorfor vi rent faktisk ikke kunne se farve på over- eller undersiden. Men bestemmelsen var alligevel ret ligetil ud fra jizz og fordi vi både kunne vurdere størrelsen i direkte sammenligning med Musvåger og fordi ørnen enkelte gange slog med vingerne, så vi kunne se de lette og ret hurtige vågeagtige vingeslag som karakteriserer Lille Skrigeørn. Der var således på intet tidspunkt noget, der gav associationer til en større ørn. Da fuglen kun var lidt større end Musvågerne, levede fuglen op til betegnelsen om at være en lille Aquila. Stor Skrigeørn kunne udelukkes på størrelse og proportioner, da den art altid har givet mig indtryk af at være en generelt noget større, mere langvinget og mere bredvinget ørn med et klart havørneagtigt jizz. Selv når Stor Skrigeørn glider, ses dens lange fingre tydeligt i den fyldige bagudrettede hånd ligesom hos en Steppeørn, mens dagens Lille Skrigeørn gav indtryk af at have relativt korte vinger samtidig med hånden i glideflugt fremstod let tilspidset og uden særligt fylde bagtil ulig alle de større Aquila slægtninge.
Vingefanget var ikke meget større en hos en Hvepsevåge og i hvert fald ikke større end en Rød Glentes. Klaus Malling Olsen har under billede på netfugl skrevet, at ”Lille Skrigeørn altid har "skuffet" ved sin størrelse sammen med Musvåge. Det er den eneste indenfor kategorien de større ørne, der decideret kan forsvinde i skruer af Musvåger”. Jeg vil dog ikke sige vi som sådan blev skuffet, men det var klart en lille ørn sammenlignet med Musvåger og det, der gjorde den til en ørn, var den vandrette vigestilling med hængende hånd og vinger med ensartet brede.
Det kan måske ligefrem virke useriøst, at bestemme Lille Skrigeørn uden at kunne se lyse dækfjer m.v. Men jeg var ikke et øjeblik i tvivl og som man kan høre på lydoptagelsen, så var der også bred enighed blandt de andre efterhånden som de fandt den med teleskoperne. Bidragende til den hurtige bestemmelse var formentlig også, at jeg mindre end en uge forinden var kommet hjem efter en uges feltarbejde i Egypten, hvor jeg igennem en hel uge havde arbejdet med at tælle trækfugle og herunder set et stort antal Små Skrigeørne og andre Aquila ørne. Men jeg har også mange gange tidligere set Lille Skrigeørn foruden de arter den nemmest forveksles med i forbindelse med flere fuglerejser i Israel og Egypten, men også i Østeuropa og Skandinavien. Desuden fandt jeg også en
Lille Skrigeørn på Djursland sidste år, hvor bestemmelsen ligeledes foregik ud fra jizz på meget stor afstand og i modlys. Fugl i 2012 kunne dog heldigvis indhentes og dokumenters med billeder.
Der blev ikke taget billeder eller video af fuglen, men de karakterer, som verificerer bestemmelsen af fuglen ved Gjerrild er:
- I kredsflugt havde den vandret vingestilling og hængende hånd. Den havde således langt fra en så kuplet vingestilling som Stor Skrigeørn;
- I glideflugt holdtes hånden samlet og kun let tilspidset uden de lange strittende fingre som hos dens større Aquila slægtninge;
- Aktiv flugt foregik med relativt hurtige vågeagtige vingeslag, således var vingeslagene lettere og hurtigere end hos de andre større Aquila arter;
- Vinger relativt korte og rektangulære med parallel forkant og bagkant. Således var vingerne ikke brede og havørneagtige som hos Stor Skrigeørn;
- Hånden relativt rund med relativt korte fingre og den manglede således den brede firkantede hånd med tydelige strittende lange fingre som ses hos Stor Skrigeørn;
- Hale relativt lang og ørnen virkede således ikke korthalet på samme måde som en Stor Skrigeørn;
- Vingefang som en Hvepsevåge og ørnen således ikke så stor og ørneagtig som Stor Skrigeørn.