Trædækker er en sjælden forårsgæst i Danmark!

Efter en morgen ved Gjerrild og Fornæs mandag den 20. maj 2013, besluttede at tage turen hjem igennem Kolindsund i håb om at finde en Pomeransfugl eller en rastende Steppehøg. En enkelt mark havde tidligere på foråret fremvist Almindelig Gul Vipstjert (2 par), Tinksmede, Temmincksryler og Små Præstekraver (2 ynglepar), hvorfor potentialet trods lokalitetens ringe størrelse allerede havde vist sig. Det var kun lille mark liggende i et golde hav at tørre vår- og vintersædsmarker.

Fremme på lokaliteten fandt jeg hurtigt to Klyder på de små mudderflader, hvilket må siges også at være sjældne gæster på Djursland og deres tilstedeværelse vidner blot om svundne tid forud for dræningen af sundet. Meldingerne om spillende Trædækker forskellige steder i Danmark fik mig til at tage støvlerne på. Erindringen om, hvor mange gange jeg tidligere uden held har forsøgt at finde Tredækker, forsvandt som dug for solen, idet en Tredækker lettede blot frem meter fra mine fødder efter jeg højest var nået tyve meter ind på marken. Forfjamsket kastede jeg nogle billeder efter den inden den kaster sig ned igen på den modsatte siden af marken. Vildt, vildt, vildt, jeg tjekkede kameraets display om end jeg ikke blev videre imponeret. Fuglen lettede godt nok tæt på, men kom som skudt ud af en kanon og den fik aldrig særlig højde på flugten, hvorfor den flere gange forsvandt bag bræmmer med Tagrør. Billederne dokumenterede dog arten, hvorfor jeg gik videre rundt på marken, der også have to Dobbeltbekkasiner. De fløj straks op på himlen og begyndte at synge, hvorfor de nok repræsenterer et ynglepar - måske det eneste par i hele sundet. Resten af marken gave ikke flere dækkere, hvorfor jeg til sidst gik forbi stedet, hvor den var gået ned. Tredækkeren kom hurtigt på vingerne igen og billederne blev marginalt bedre, hvorfor jeg var tilfreds. Da den her anden gang tog en tur helt lavt henover asfaltvejen, hvor billerne kom susende forbi, fandt jeg det ikke nødvendigt, at skræmme mere rundt med den. Den havde bedst af at blive siddende frem for at risikere at ende i kølergitteret på en Opel Astra.

Bemærk, den større tyngde og fylde hos Tredækker i forhold til Dobbeltbekkasin.

Bemærk, hvordan de karakteristiske hvide halesider blottes, idet fuglen spreder halen for at lave en full flaps landing.