Fik en opringning fra Carsten Olsen lørdag middag den 8. juni 2913, hvor han kunne viderebringe, at Anders Rasmussen fra Grenå havde fundet en Buskrørsanger og en Flodsanger mindre end 500 meter fra hinanden under en omgang natlyt fra cykel.
Kl. 22.15 samme aften stod Carsten og jeg klar ved busken, men i løbet af en time hørtes ikke andet end Kærsangere og Græshoppesangere, hvorfor vi i stedet besøgte Flodsangeren, der til gengæld var i fuld gang. Den sang så kraftigt, at der skabtes resonans i skovlysningen, hvorfor der til tider lød som om der sad en Flodsangere i hvert sit hjørne af lysningen.
Vi var retur ved busken ved midnat, hvor der forsat ikke hørtes klare tone. Istedet for at vente tog jeg et par timer i det østlige Kolindsund for selv at prøve lykken. Det blev til en ordentlig omgang Kærsangere, Nattergale og flere Græshoppesangere inden jeg vendte tilbage til natsangeren ved busken. Klokken var blevet 02.25 og nu hørtes nogle klare lyde fra engen, hvor busken skulle sidde. I over en time kunne jeg stå få meter fra fuglen med mikrofonen monteret på stativ og optageren kørende, hvilket var meget stemningsfuldt i den mørke nat.
Jeg stod dog og blev lidt usikker i mørket, da den ind imellem fik lidt meget fart på sangen selv om den havde mange gentagelser. Desuden havde den ikke de rigtig melankolske "tri-li-ly" tonerækker som de to Buskrørsangere jeg selv havde fundet i 2008 havde. Var det blot en natsyngende Kærsanger eller var den virkelig god nok?
Egentlig hældte jeg mest til, at det var en Kærsanger, men usikkerheden gjorde, at jeg besluttede, at bruge en pandelygte i et forsøg på at se fuglen. Fik derfor lygten monteret foran på kameraets objektiv og heldigvis sad fuglen fri fremme, hvorfor jeg blot kunne lyse på den imens den sang videre og derved oven i købet taget nogle billeder uden blitz ved ISO 3200. I nogle vinkler så hånden tilpas kort ud, men i andre var den jo lidt lang. Velvidende, at Buskrørsanger kan variere lidt i primærprojektionen, var jeg fortsat ikke helt sikker på om det egentlig blot var en Kærsanger.
Af gode grunde kunne jeg ikke se om den havde lidt lys iris, men fik dog indtryk af at benene sammen med kløerne var relativt mørke, hvilket var meget godt, men ikke udslagsgivende. Den havde klare toner i sangen, ret langsomt sangtempo, der dog indimellem fik lidt hastighed. Jeg var klart farvet af meldingen om at der havde siddet en Buskrørsanger morgenen forinden. Kunne det være en hybrid eller var jeg blot for træt. Jeg vurderede, at det måtte være det sidste, hvorfor jeg forlod fuglen og brugte et par timer mere i det vestlige Kolindsund inden jeg gik i seng.
Nu har jeg fået tid til at kigge mere grundigt på billederne og det er en Kærsanger jeg har optaget og fotograferet. Det er jo nok det indtryk man hurtigt får, når man ikke lige har lyttet sig døv og blind som jeg gjorde. Men kigger man samtidig på yderfanen af de længste svingfjer, ses det tydeligt, at der kun er en relativt kort indskæring på P3 som hos en Kærsanger og den er således ikke lang som hos Buskrørsanger samtidig med der helt mangler indskæring på P4 som Buskrørsanger også har.
