Den seneste uge har jeg optaget to forskellige Flodsangere, der som det fremgår af optagelserne synger ret forskelligt. I weekenden havde jeg lørdag aften den 8. juni mulighed for at stå under det træ, hvor Flodsangeren ved Veggerslev sad og sang, mens jeg i går den 13. juni holdt en pause ved Klosterkær, hvor en anden Flodsanger sidder lige ved siden af vejen. Jeg var netop kørt ud til området syd for Salten Langsø for at optage Gulspurve, men regnvejret forhindrede arbejdet, hvorfor jeg med nedrullet vindue kunne sidde og arbejde med den bærbare i bilen samtidig med sangen fra Flodsangeren hørte klart og tydeligt ind ad vinduet. God morgenstemning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar