I forlængelse af indlægget fra forgårs, så fortsættes hermed med endnu nogle dokumentationsbilleder, der pga. et arbejdstungt år først nu graves frem fra harddisken. De to billeder dokumenterer den ene af de to Hvidvingede Terner i sommerdragt, der trak mod vest ved Gjerrild Nordstrand den 17. maj 2014. De to fugle kom kl. 10.30 daskende langs kysten 50 m ude og fouragerede kortvarigt flere steder langs kysten under trækket.
Jeg havde netop forladt kontoret ved Gjerrild Nordstrand Øst, men da Jørgen Staarup Christensen var hurtig til at ringe, så lykkedes det at se den ene fugl trækkende langs kysten længere mod vest. Den anden fugl har utvivlsomt også været der, men klitrækken var ret høj ud for det sted jeg stod, hvorfor jeg kun kunne se den ene. Det hele gik meget hurtigt, hvorfor jeg kun lige akkurat formåede at tage et par billeder inden den ene fugl var under klitterne igen for aldrig at blive set mere. De var således trukket videre. Hele morgenen havde vi fået meldinger om Hvidvingede Terne fra det meste af landet, hvorfor man kan sige, at de var ventet. Men ikke desto mindre fedt at se arten ved Gjerrild.

Fuglen ses øverst til højre i billedet. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar