mandag den 4. oktober 2010

Rustand x Gravand, 3.10.2010, Søledet, Ingerslev, Norddjurs

Der blev endnu engang fundet en "Rustand" på Norddjurs, så med udsigt til at kunne se tre nye arter i Østjylland på to dage med Thorshane og Stor Stormsvale i Århus Bugt dagen forinden var jeg klar på at besøge det Østjyske Vadehav.

Kørte op på diget øst for Ingerslev samtidig med at solen gik ned bag træerne. Jeg var lidt sent på den, da jeg startede morgenen på Dovns Klint på Sydlangeland. Der stod heldigvis en del fugle på højvandsrast ude på revlerne mod øst. Efter nogle minutter kunne jeg se en rustfarvet and godt 1 km mod nordøst sammen med Gravænder. På den store afstand så den lidt "dårlig" ud med et lyst felt midt på brystet, noget lyst på gumpsiden og uden lysere ansigt. Jeg var nød til at se den bedre for at kunne udelukke en hybrid eller en anden underlig shelduck.



Støvlerne nåede til lige under knæene og vandet til lige over, men bølgerne kunne have været højere da det heldigvis kun blæste 13 m/s fra sydøst. Det lyse felt på brystet viste sig blot at skyldes at fjerene blev blæst op af vinden, så på det punkt var den ok, men de lyse gumpsider og de lyserøde ben udelukker en ren Rustand, men passer derimod perfekt på en Rustand x Gravand-hybrid. Turen var spildt og jeg kørte hjem.





Ingen kommentarer: