Mens jeg stod og kiggede på to Store Tornskader ude på heden ved Syrsig på det østligste af Læsø hørte jeg en Storpiber kalde og da morgenen var vindstille og kaldet kraftigt og tydeligt faldt bestemmelsen efter første kald. Jeg fandt den trækkende ind over området i lav højde (10-15 meter oppe) med retning mod mig på en afstand af 150-200 meter. I flugten var det en stor piber med lange vinger, lang hale og fyldig krop. Flugten foregik i lang og dybt bølgende flugt. Den drejede lidt af og musede, fløj lidt frem og tilbage et minuts tid inden den mere målrettet musede over et lyngområde nu efterhånden 700 meter væk langs med vejen. Da jeg så præcist hvor den gik ned, fløj jeg i bilen og kørte derhen, gik ind til den og kort efter trådte jeg den op på 15 meters afstand, den kaldte igen flere gange og fløj nu til et nyt lyngområde, men i det samme ringede Lars Borup, for at fortælle at han netop havde fundet den brunlige store tornskade ved Bovet Bugt igen, jeg kørte derfor ned til ham og efterlod piberen, fik kun lidt flugtbilleder af lav kvalitet. Imellem vingeslagene blev det til 4-5 billeder med vingerne pakket ind til kroppen, hvilket svarer til godt et sekund og det underbygger således den langsomme og dybt bølgende flugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar