I forbindelse med en optælling af fugle lørdag den 26. mart blev en død Kaskelothval fundet drivende i havoverfladen godt 60 kilometer vest for Blåvandshuk. Jeg var sendt ud af Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet med fly over Horns Rev, hvor jeg blev opmærksom på en flok sværmende måger lavt over havet. Så langt fra kysten og uden fiskerbåde i nærheden kan det netop indikere et større havpattedyr i overfladen og da flyet kom nærmere blev det hurtigt klart at det faktisk var tale om en hval om end desværre en død Kaskelothval. Da flyet fløj lavt henover hvalen lettede næsten hundrede Mallemukker fra havet omkring hvalen, mens de store måger som Sølvmåge og Svartbag blev stående på kadaveret. I forbindelse med overflyvningen blev en serie billeder tager for at dokumentere fundet og siden brugt til at verificere bestemmelsen til Kaskelothval. I Danmark strander kaskelothvalerne af og til ved de flade kyster, således strandede i 1996 16 kaskelothvaler ved Rømø, året efter strandede 13 kaskelothvaler samme sted og i 2000 strandede en enkel kaskelot på øen.
Kaskelothvaler er let at genkende på deres massive hoved og fremtrædende pande. De har den største hjerne af alle kendte dyr på Jorden og er den største nulevende tandhval. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til 50 tons. Hunnerne bliver kun op til 12 m og vejer 16 tons.
Kaskelotten er kendt for at kunne dykke ned til 1000 meter i deres søgen efter blæksprutter og de kan spise op mod 1000 kg fisk og blæksprutter om dagen. Under sådanne dybdedyk kan de holde vejret i op til 90 minutter. Kaskelothvalen findes i de fleste have over hele verden og til trods for stor tilbagegang i forbindelse med hvalfangst i det 18. og 19. århundrede er kaskelotten stadig temmelig almindelige.
Halefinnen bøjer nedad i vandet til venstre i billedet og kan knap anes, mens hovedet peger mod højre. Den flad rygfinne ses lige ved Svartbagen med delvist strakte vinger, mens hannens penis er presset ud af overtrykket i den opsvulmede krop.
De korte brede luffer ligger tæt ind til kroppen og den ene ses her, hvor bølgerne får hvalen til at tippe lidt i vandet.
Mallemukker flyver omkring eller svømmer, mens Svartbage står på selve kadaveret.
Dina var til spring i Kolind i dag, så imens hun trænede havde jeg 55 minutter til at tjekke Kolindsund og de gæs der var blevet rapporteret den seneste måned. Regnede ikke med at kunne tilføje yderligere, men havde forventning om lidt svømmeænder på de oversvømmede enge. Gemt i det tågede vejr blev det til 145 Gråænder, 175 Grågæs og 110 Canadagæs. Det blev også til to Blisgæs (albifrons), der er fåtallige i Østjylland foruden to forskellige formodede hybridgæs. I DOFBasen var Indisk Gås tastet ind fra lokaliteten i går med en kommentar om at det ikke var en hybrid. Den kommentar skal nok ses i sammenhæng med den hybrid jeg så i efteråret og dagens fugl var da også klart en anden fugl om end efter min klare vurdering dog også en hybrid.
Blisgås ses kun fåtalligt som rastefugl i Østjylland.
Grunden til at jeg mener det er en hybrid er over - og undersidens mørke farve uden sølvslør, alt for mørk halstegning uden hvid sidestribe og for fremtræden nakke- og issestriber, men det ses bedre på videoen herunder.
Den anden hybrid var en formodet Canadagås x Grågås.
Dina var til fødselsdag i dag, så jeg havde fire timer til at tjekke op på Djurslands forår. Kørte til Følle Bund for at bladre svømmeænder og måger, hvilket gav Rørspurv og to Bjergpibere som bedste ud over godt med svømmeænder. Dernæst videre til Termestrup Enge og Mørke Kær for at finde gæs og ænder, hvilket dog kun gav Gråænder i store flokke og en del Grågæs fordelt i små flokke hist og her. En Sortbrun And eller en Sibirisk Krikand var på ønskelisten, men glimrede med deres fravær. Det sker en dag.
Sidst på eftermiddagen kørte vi ind i indkørslen hjemme i Feldballe og den lokale plov havde netop pløjet marken bag kirkegården, så igennem forruden tjekkede jeg den vendte muld og fandt øjeblikkeligt to Hvide Vipstjerter. Med kaffe i hånden og skop over skulder gik jeg igennem hullet i hækken, mens Dina begyndte på forårsrengøring i legehuset. Hurtigt kunne fem vipstjerter ses og den ene gave et ret mørkt indtryk, hvorfor skopet hurtigt blev rettet ind.
Den aktuelle fugl bestemmes til yarellii, men alt efter temperament kan den for så vidt ligeså godt bestemmes til en hybrid mellem yarellii og alba, da det er meget svært at trække en grænse for dragtkarakterernes variation. Det sorte på overgumpen nåede ikke vældig langt op mod ryggen som det lidt fremgår af et af billederne, hvorfor en hybrid måske ikke 100 % kan udelukkes. En ren alba er det dog ikke...
I felten fremstod den med tydeligt mørkere overside og flanker end de ledsagende fire alba fugle, samt med bredere hvide vingebånd og tertiærrande, hvilket alt taler for yarrellii. Oversiden kan godt hos 2k han/hun yarrelli være gråsort som hos den aktuelle fugl med enkelte mørke fjercentre på skulder og forryg. At fuglen er en 2k fremgår af de tre generationer af store dækfjer og bruntonede slidste juvenile svingfjer
Fældningen hos begge racer af hvid vipstjert er sommerkomplet og vinterpartiel hos adult og sommerpartiel og vinterpartiel hos ungfugle. Den vinterpartielle fældning er ret så udbredt, og både unge og gamle har derfor fældningsgrænse i vingen om foråret. Forskellen er bare at de ældste fjer på ungfuglene er slidte juvenile fjer, mens de ældste fjer på de adult fugle er fra den sommerkomplette fældning og derfor noget friskere. I felten er fældningsgrænserne på de gamle fugle ofte svære at se, mens det hos ungfuglene er noget lettere. Derimod kan digitale billeder ofte afsløre alderen. Her er et billede af en anden 2k yarrelli med slidte brunlige svingfjer ligesom dagens fugl i Feldballe.
Billedet er lidt overeksponeret, og videoen nederst viser farverne mere realistisk. Men bemærk at overgumpen nederst og ud på overhaledækfjer er sort, hvor alba typisk er grå og højst med mørkere overhaledækfjer. Man kan dog ønske det sorte på den aktuelle ful var mere udbredt og en hybrid kan således ikke fuldstændig udelukkes
Oversiden kan godt hos 2k han/hun yarrelli være gråsort som hos den aktuelle fugl med enkelte mørke fjercentre på skulder og forryg.
Tirsdag den 1. marts var jeg med på en havfugletælling på Horns Rev, hvor mulig Topskarv sås i forbindelse med havmølleparkerne. Min medobservatør så bl.a. fire flyvende skarver ved de vestligste møller i den nye park mere end 30 km vest for Blåvandshuk. De fløj med hurtige vingeslag og virkede små, men mere nåede han ikke at registrere. Den femte fugl sås på noget større afstand og kan ikke kommenteres nærmere. Den sjette fugl fandt jeg stående på den nordvestligst mølle i parken Horns Rev 1, der ligger omtrent 15 vest for Blåvandshuk. I kikkert tænkte jeg Topskarv (mener at kunne se den havde top!), hvorefter jeg med 40 mm optik forsøgte at tage et dokumentationsbillede. Nu har jeg i nogle dage kigget på billederne og slingret frem og tilbage omkring hvad jeg mener at kunne se. Men bedøm selv.
Det skal tilføjes, at vi sjældent ser bekræftede Skarver på langt offshore om end de naturligvis også kan ses i området. Derimod er det over årene blevet til flere skarver sp. med jizz som Topskarv foruden der er dokumenteret Topskarv fra mølleområdet.
Horns Rev 2 var ved indvielsen i 2009 verdens største havvindmøllepark.
Parken ligger i Nordsøen 30 km vest for Blåvandshuk.
De 91 vindmøller, der har en samlet produktionskapacitet på 209 megawatt, leverer vedvarende energi svarende til 200,000 husstandes årlige elforbrug.
Skarv sp. En stående Topskarv har en karakteristisk krop, der er relativt kort og fyldige, den er rundrygget og har hængemave længst nede mod benene, så den fremstår som en gumpetung skarv, der har lavthængende tank ud over benene. En Skarv derimod er mere langstrakt og fladmavet selv hos den stående fugl. Brystet er desuden ret slankt hos Topskarv, hvilket fremhæver indtrykket af en nedsunken gumpetung skarv, hvorimod Skarv har et fyldigt knæk på hals og det øvre bryst, der fremhæver den langstrakte kropsholdning. Hos Skarv er halen relativt kort og svarer i længde til omtrent 3 gange kropslængden, mens Topskarv pga. den relativt lange hale og korte krop har en halelængde svarende til 2½ gange kropslængde eller mindre.
Skarv sp. Hos Topskarv virker den tynde og lange hals påsat, mens den hos en Skarv er som en flaskehals, der gradvis indsnævres op mod den fyldige nakke og hoved.
Sortænder ses foran Horns Rev 1, der er den første af havmølleparkerne opført i 2002 og som består af 80 vindmøller på i alt 160 MW.
Sortænder på Horns Rev.
Vi lavede dagens tælling fra en Cessna Super Skymaster, hvilket er en flytype jeg ikke tidligere havde fløjet med.
En Skymaster er en såkaldt push-pull flytype med propel i både forenden og bagenden.
Igen var vinden for stærk ude på havet så selvom den langs kysten var af acceptabel styrke kunne vi endnu engang ikke udføre vores planlagte optælling af havfugle. Eftersom vejrudsigten lovede lignende og oven i købet endnu værre forhold for de næste fem dage, besluttede vi at jeg ligeså godt kunne tage hjem til Danmark et par dage før det oprindeligt var meningen i stedet for bare at sidde i Norge uden egentlig at kunne arbejde. Jeg fløj fra Brønnøysund kl. 14.05 og efter mellemlanding i Trondheim og København ankom jeg endelig til Århus kl. 21.15.
Afgang fra Trondheim.
Et sted i Vestnorge...
Udsigten fra mit vindue imens jeg afsluttede turrapporten.
På et lignende grønt stykke græs blev FCK igår aftes sat på plads.
