Birding, mammaling, insecting and everything-elsing
mandag den 14. marts 2011
Gæs i Kolindsund: 14.3.2011
Dina var til spring i Kolind i dag, så imens hun trænede havde jeg 55 minutter til at tjekke Kolindsund og de gæs der var blevet rapporteret den seneste måned. Regnede ikke med at kunne tilføje yderligere, men havde forventning om lidt svømmeænder på de oversvømmede enge. Gemt i det tågede vejr blev det til 145 Gråænder, 175 Grågæs og 110 Canadagæs. Det blev også til to Blisgæs (albifrons), der er fåtallige i Østjylland foruden to forskellige formodede hybridgæs. I DOFBasen var Indisk Gås tastet ind fra lokaliteten i går med en kommentar om at det ikke var en hybrid. Den kommentar skal nok ses i sammenhæng med den hybrid jeg så i efteråret og dagens fugl var da også klart en anden fugl om end efter min klare vurdering dog også en hybrid.
Blisgås ses kun fåtalligt som rastefugl i Østjylland.
Grunden til at jeg mener det er en hybrid er over - og undersidens mørke farve uden sølvslør, alt for mørk halstegning uden hvid sidestribe og for fremtræden nakke- og issestriber, men det ses bedre på videoen herunder.
Den anden hybrid var en formodet Canadagås x Grågås.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar