Abstinenserne var tiltagende, så da kalenderen og vejret endelig gav muligheden, var det tid til at fixe en Rødøjet Vireo på Mandø. Et par timer på lokaliteten gav den fornødne ro i kroppen og tid til at se den godt.
Bagefter tog jeg turen rundt om øen for at forsøge med Jagtfalk, men det blev i stedet til bl.a. en Sølvhejre inde i engene, to gamle og to unge Vandrefalk, 2 gamle og en ung Havørn på vaden, op til 7 Fjeldvåge inde på øen, mindst 5 Blå Kærhøge på forland og inde i engene foruden 3 Lapværlinger.
I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle besøgte jeg søndag den 16. oktober 2011 en række lokaliteter på Læsø og var jeg klar på at udnytte det gode vejr. Vinden var i syd med tiltagende styrke op ad dagen, vejret klart med rigtig god sigt, hvorfor nordkysten ligefrem forlangte et grundigt besøg. Som forventet lå havdykænderne relativt tæt inde på kysten mellem Havrevlen ved Holtemmen og Horneks Odde, hvor de kunne finde lidt beskyttelse for vinden bag den gamle kystskrænt samtidig med at vinden blæste fralands, så bølgerne forblev relativt lave og fuglene derfor ret synlige. Det var således rigtig gode betingelser til at bladre dykænder. Startede vest fra og nåede 2/3 igennem bæltet før anden med den gule legoklods i et glimt kørte op på en bølgetop. Men ligeså hurtigt som den var kommet op forsvandt den ned på den anden siden i en dal. Det var en meget kort observation, men jeg følte mig ret sikker selv om den svenske (her) og den skotske (her, her, her, her) fugl naturligvis rumsterede i baghovedet. Efter lidt tid fandt jeg den igen og kunne nu følge den over længere stræk tæt sammen med Sortænder og Fløjlsænder. Mens jeg dokumenterede fundet med lidt video kunne jeg samtidig fastslå karaktererne og derved definitivt bestemme den til Amerikansk Sortand og afskrive en afvigende Sortand.
Når flokken svømmede direkte ind mod mig var den gule næbklods meget fremtrædende og dominerende som en lysende lygte. Den gule knop sås også tydeligt fra siden og kunne faktisk også ligefrem ses skråt bagfra i modsætning til det orangegule på næbbet af Sortand. Samtidig kunne det ses at den amerikanske havde bredere hals end de andre hanner, mere rundt og fyldigt hoved foruden kraftigere baghoved. Den amerikanske han svømmede flere gange rundt med halvåbent næb og lavede et karakteristisk kurtiserende display med løftet hale, hvilket jeg har noteret hos alle tidligere iagttagelser af arten i Danmark. Om end Sortand kan benytte samme adfærd, så synes det at være et typisk træk for Amerikansk Sortand. Men vigtigst for bestemmelsen er som sagt den meget karakteristiske store gule knop, som strækker sig helt inde fra basis af overnæbbet til mindst 2/3 ud på overnæbbet. Selve farven er mere kraftig gul end Sortændernes mere orangegule farve.
Der er 12.4 km mellem den aktuelle 2011-iagttagelse ved Storedal og iagttagelserne ved Syrodde, hvor jeg så arten i 2009 og Palle A. F. Rasmussen (PAFR) meldte en han i foråret 2007.
Der ligger et bælte af havdykænder langs det meste af nordkysten på Læsø, hvor Sortænderne særligt foretrækker strækningen mellem Havrevlen ved Holtemmen i vest og Syrodde i øst, mens Fløjlsænderne overvejende ligger i bugten ud for Storedal mellem Havrevlen og Horneks Odde. I weekenden blev omtrent 12.000 Sortænder, 2.000 Fløjlsænder (særligt blev 500 hanner tjekket grundigt) og 6.000 Ederfugle bladret igennem på strækningen.
Det er skitser fra feltnoter til 2009-iagttagelsen, men de samme karakterer kunne ses i 2011.
I forbindelse med en standardiseret optælling af vandfugle i Bovet Bugt på Læsø havde jeg igennem dagen den 16. oktober 2011 besøgte flere lokaliteter på øen, hvor Mørkbuget Knortegås sås mere talrig end de senere år. Jeg havde derfor overvejet Sortbuget Knortegås som en oplagt mulighed og således kigget flokkene ekstra grundigt igennem under optællingen. Midt i en telefonsamtale med Sebastian Klein, hvor jeg bl.a. argumenterede for at mit fund tidligere på dagen af Amerikansk Sortand ved Storedal naturligvis talte som en ædelart, fandt jeg en flok knortegæs i bunden af Bovet Bugt. Mens jeg løst bladrede flokken igennem kørte samtalen efterhånden over i den ædle kunst at ædle en af de små ugler, der netop gæster Sydskandinavien. Men pludselig trådte en nigricans frem i skopfeltet og alt tog en drejning. Således blev en god dag med Vandrefalk, Havørne (2), Store Tornskader (2) og Amerikansk Sortand pludselig endnu bedre, idet Sortbuget Knortegås er en ny race for Læsø.
Det er imponere hvad ISO 3200 og en hurtig hånd kan fremstille i forbindelse med dokumentation inden solopgang på en overskyet dag med støvregn. Jeg tager i morgen til Anholt i en uge og håber intet forbliver udokumenteret...
Parker ved det blå område ved Friland og benyt den grønne rute til det foretrukne krat, hvor den hvidbrynede løvsanger siden søndag har holdt til. Den ses ofte på udvendig side af læhegnet omkring den sydlige boldbane, hvor den favoriserer hjørnet længst mod sydøst ud mod Blåmuslingedomen og det hus, der er ved at få lagt tag på. Ejeren af grunden har sagt alle er velkomne.
Efter en god morgen med indtræk ved Fornæs og en Mission Prærieløber unaccomplished i Kolind Sund nåede jeg hjem til Dina og trampolinen. Havde godt modtaget DOF Call om bryn i en have ved Linå øst for Silkeborg, men forventede ikke den blev hængende, så havde afskrevet muligheden for at se den på forhånd. Men midt på trampolinen fik jeg mms fra Stephan med et billede af fuglen, hvorefter et par hurtige beslutninger blev taget. Efter en lille time kravlede Dina i et blommetræ i Linå samtidig med jeg så Hvidbrynet Løvsanger for første gang i Østjylland. Fuglen var meget samarbejdsvillig og havde en fast rute sammen med de andre sangere om end den ofte blev angrebet af Gransangerne. På vej hjem gjorde vi stop ved Kalø strandenge og endte med at gå en runde om slotsruinen, hvor der var pænt med stærer, engpibere og vadefugle.
Under morgenlusk ved Fornæs den 1. oktober 2011 tjekkede jeg en masse Gransangere rastende i de yderste kystkrat og indtrækkende fra havet. Efter at have kigget på de mange formodede nordlige abietinus Gransangere sprang en fugl pludselig i øjnene. Den var nærmest silkehvid på undersiden og uden gult på struben, mens den havde klart grålige indslag i den ellers kun svagt mosgrønne overside og øjenbrynsstriben var fremtrædende og uden særlig meget gult fortil. Proportioner og jizz sagde klar Løvsanger, men da jeg ikke mener jeg tidligere har set en så koldt farvet Løvsanger fulgte jeg den nogen tid for at tage billeder m.v. De sene Løvsangere jeg hidtil har set har alle haft en frisk og klar grønhed over sig uden nævneværdige grå anstrøg og med meget gult i øjenbrynsstriben og struben, hvorfor jeg overvejer hvorvidt dagens fugl kunne være en Nordlig Løvsanger af formen acredula frem for blot en svagt tegnet trochilus Sydlig Løvsanger. Den varierede meget i farverne alt efter hvilket træ den fouragerede i, da lyset reflekteredes i forskellige nuancer fra de forskelligt farvede efterårsblade, men den hvidlige underside fremgår hele tiden. Andre grå typer af Løvsanger ses her og her om end flere af disse er klart mere grå og uden så megen mosfarve som den fugl jeg så.
I går så jeg min første Hvidbrynet Løvsanger ved Linå. Havde forgæves forsøgt at finde min egen hele morgenen ved Fornæs og egentlig de seneste mange efterår i Østjylland, men da det endnu ikke var lykkedes og en blev meldt stationær øst for Silkeborg var eftermiddagens tur planlagt. Det var en succes som det snart fremgår af et andet indlæg her på bloggen.
I dag dagen derpå var jeg ude og lufte hund på de lokale boldbaner i Feldballe, hvor der ofte raster masser af trækfugle i læhegnene. Havde forsøgsvis prøvet med playback uden helt. Og da jeg efter lidt snak pludselig hørte en hvidbrynet kalde en enkelt gang var jeg usikker på om det var fra min lomme eller læhegnet. Det viste sig at være sidstnævnte og efter nogle minutter kom den frem i nogle korte glimt om end tidsnok til at blive fotodokumenteret.
Flere Østjyder kom forbi og fik set eller hørt denne eksklusive art i Østjylland. To indlandsfund på to dage i Østjylland vidner nok om et usædvanligt godt efterår for arten, hvor alle kan få den som ædelart uden de helt store anstrengelser. Dagens fugl i Feldballe ses bedst i det sydøstligste hjørne af foldboldbanerne ud mod Friland og virker meget stationær og stemmeaktiv. Ses bedst her og ejeren af grunden med campingvogne og det nye hus under opbygningen siger ok for færdsel på grunden.
