Dato: 13. maj 2014
Tidsrum: kl. 07.52-07.53 (cirka)
Alder & køn: 2K+ han
Adfærd: trækkende NØ
Vejr: VNV 3-5 m/s, 7/8 skydække og over 10 km
sigt
Optik: Swarovski EL 10x42
Observatør: *Kent Olsen
Omstændigheder
Rasmus Due Nielsen og Stephan Skaarup Lund fandt en hun Citronvipstjert få hundrede meter øst for mig i weekenden ved Gjerrild og som jeg kom få minutter for sent til. Man kan derfor sige, at jeg var bagud på point med den art og at jeg så melder en overtrækkende han på min fødselsdag blot tre dage efter på hjemmebane i Feldballe svarer til at save den troværdighedsgren over som vi alle ønsker at balancere på. Men ikke desto mindre var jeg ude på den sædvanlige morgentur med hunden, da jeg pludselig hører et kald, der straks får mig til at tænke Storpiber. Det var dog med en mere eksplosiv og skinger toneart og uden den spurveagtige tørhed og således måske mere som en Mongolsk Piber, der netop har det skingre og elektriske som en Rødstrubet Piber over sig.
Rasmus Due Nielsen og Stephan Skaarup Lund fandt en hun Citronvipstjert få hundrede meter øst for mig i weekenden ved Gjerrild og som jeg kom få minutter for sent til. Man kan derfor sige, at jeg var bagud på point med den art og at jeg så melder en overtrækkende han på min fødselsdag blot tre dage efter på hjemmebane i Feldballe svarer til at save den troværdighedsgren over som vi alle ønsker at balancere på. Men ikke desto mindre var jeg ude på den sædvanlige morgentur med hunden, da jeg pludselig hører et kald, der straks får mig til at tænke Storpiber. Det var dog med en mere eksplosiv og skinger toneart og uden den spurveagtige tørhed og således måske mere som en Mongolsk Piber, der netop har det skingre og elektriske som en Rødstrubet Piber over sig.
I næste sekund kommer fuglen frem over et træ
højest 30-40 meter væk og jeg får straks håndkikkert på. Den flyver forbi mig i
medlys, hvorfor jeg med det samme ser, at det er en han Citronvipstjert. Den gør
ikke så meget som anslag til at gå ned, men forsætter flyvende som på en lige
linje mod nordøst og er således en fugl på målrettet træk.
Måske allerede et splitsekund inden jeg
egentlig ser den i kikkerten var jeg nok klar over, at kaldet entydigt sagde
Citronvipstjert. En bestemmelse, der også bekræftedes med kikkerten, idet gult
hoved og gul underside, grå ryg, to kraftige hvide vingebånd, gennemskinneligt
bånd på undervingen og typisk vipstjert-flugt sås, idet fuglen trak forbi
mig, ivrigt kaldende. Det hele gik selvfølgeligt hurtigt og det gjaldt også
associationsrækken, men kaldet hørtes flere gange (mindst fem gange) samtidig
med at fuglen passerede relativt tæt forbi mig i medlys, hvorfor jeg fandt
bestemmelsen verificeret og derfor meldte fundet ud på Bird Alarm i minutterne
efter. Der var en forbindelsesfejl, så i min iver fik jeg vist sendt den ud tre
gange lige efter hinanden.
Beskrivelse
Lysforhold: skyer med lidt perforering skabte et gråt og lidt tungt
lys. Men fuglen passerede forbi på medlys-siden, hvor sollyset lyste fuglen op
på himlen. Selvom der således var ret overskyet, var der så meget sollys på vipstjerten
at farverne kunne ses på en overbevisende måde.
Afstand: den trak forbi mig på relativt kort afstand. Den fløj
vel i 15-20 meters højde og sås da den passerede forbi mig på højest 30 meters
afstand.
Dragt og JIZZ: fuglen havde et klart gult hoved (hele hovedet inkl. ansigt
og isse) og gul underside på kroppen, grå ryg, to tydelige brede hvide vingebånd
på lyse grå vinger, gennemskinneligt lyst vingebånd på undervingen, relativt lang
hale og typisk vipstjerte-flugt. Bemærkede ikke om den var sort i nakken eller hvid
på undergumpen. Karaktererne kunne alle ses relativt godt fordi der var skyer
bagved samtidig med at medlyset ramte ind på fuglen. Det klare gule hoved
og underside gjorde det til en han, men alderen kunne naturligvis ikke præciseres.
Den lignede mest en Gul Vipstjert i flugten,
dog fik jeg indtryk af at dens flugt-JIZZ var lidt anderledes. Den var naturligvis
ikke langhalet som en Hvid Vipstjert, men jeg fik fornemmelse af, at den måske havde
en længere hale end de gule og således ikke var så korthalet som Gul Vipstjert
er. Men da det bare var et indtryk og muligheden ikke tillod direkte
sammenligning med andre arter, skal det ikke tillægges nogen særlig værdi.
Kald: i associationsrækken fik kaldet mig straks til at tænke Storpiber. Det var dog med en
mere eksplosiv og skinger toneart og uden den spurveagtige tørhed og således
måske mere som en Mongolsk Piber, der netop har det skingre og elektriske som
en Rødstrubet Piber over sig. Det var således et tydeligt rullende opadgående ”tsrriiu” med en brat
afslutning. Fuglen kaldte mindst 5 gange under iagttagelsen og hver gang lød
det ens. Det mindede således på intet tidspunkt om en Gul Vipstjert.
Feltnoter: blev ikke lavet, men i stedet skrev jeg det meste af denne
beskrivelse i bussen på vej til arbejde og således mindre end en time efter
iagttagelsen.
Afslutning
Der er intet af det jeg så på fuglen eller
hørte, der ikke stemmer helt overens med de observationer jeg tidligere har
haft af Citronvipstjert både i Danmark og i udlandet, hvor jeg har set mange
ynglefugle i Mongoliet og rastende trækfugle i Polen og Israel.
Fuglen trak helt alene, hvorfor kaldet ikke
kunne komme fra en anden fugl end den jeg kiggede på med kikkerten. Det klare gule hoved, grå ryg, de to brede vingebånd
kombineret med det meget distinkte og karakteristiske kald og
vipstjerte-flugten gjorde, at jeg bestemte den til en 2K+ han Citronvipstjert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar