Henrik Læssøe fandt i dag en Lille Fluesnapper i Søby Fredskov syd for Hov. Trods mange forsøg havde jeg ikke set arten i Østjylland, så som en ekstra lille bonus på dagen lagde jeg vejen forbi. Fuglen var i perioder meget sangaktiv og kaldte ofte. Desuden sås den rigtig fint ind imellem, hvorfor det var en rigtig god oplevelse selv om den havde for vane at tilbringe en del tid sidende højt i løvtræerne, hvor den det meste af tiden var gemt bag bladene.
|
Jeg havde ikke selv kamera med, hvorfor jeg var heldig at få lov til at låne Christian A. Jensens kamera til at tage et billede som dokumentation. Tak Christian! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar